Jordens magnetfelt.

De siger jordens magnetfelt vil vende inden for kort tid?, 50-100-år Ca., og at det i en periode ikke vil være noget magnetfelt på jorden, OK og hvad så, men!.
Så var det jeg tænkte, magnetfeltet beskytter jo jorden imod kosmiske stråler fra solen, magnetfeltet beskytter livet her på jorden, jeg ved ikke om det ikke lige kan give et problem, men ?.
Venlig Hilsen Poul Jørgensen

Jordens magnetfelt har skiftet adskillige gange i historien.
I gennemsnit for hvert 250.000 år, men denne gang er der gået rekord-lang tid, omkring 780.000 år, og en del målinger tyder på at en polvending er på vej.
Sådan en polvending tager mellem 1000 - 8000 år, og jordens magnetfelt vil under vendingen reduceres til mellem 10 - 25%, men allerede på nuværende tidspunkt er feltet aftaget med 1/3 siden afslutningen af sidste istid, for 11.000 år siden.
Jordens mennesker, dyr og fauna skal nok overleve, det har de jo gjort adskillige gange før...
http://www.geologisknyt.dk/index.php?id=496
//Poul

pouljoergensen spørger jo ikke, om det vil udrydde livet på jorden, men om et svækket magnetfelt vil give problemer.
Fordi jeg bor nord for polarcirklen bliver jeg ofte mindet om, at magnetfeltet indfanger en del af den kosmiske stråling, når der er nordlys.
Hvis den kosmiske stråling øges på grund af et svækket magnetfelt, vil det have nogen konsekvenser.
Den kosmiske stråling er kræftfremkaldende, så der vil komme flere genetiske skader.
Hvis Henrik Svensmark fra DTU Space, har ret i at kosmisk stråling kan skabe små partikler – såkaldte aerosoler – i atmosfæren, der er kimen for skydannelse, vil en øget kosmisk stråling også påvirke jordens klima.
http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/kosmisk-straling-saetter-gang-i-skydannelse
Desuden giver kosmisk stråling fejl i det elektroniske udstyr, og soludbrud har f.eks. medført omfattende strømsvigt i Nordamerika.
Citat: "Vi kan allerede observere konsekvenserne i det sydlige Atlanterhav, hvor magnetfeltet er meget svagere end normalt. Bl.a. påvirker dette Ørstedssatellitten, som registrerer flere fejl i det elektroniske udstyr, når satellitten flyver gennem området. Det får selvfølgelig konsekvenser for vores civilisation, når der opstår fejl i satellitter - det påvirker alt fra fly og skibes navigationsudstyr til pc'en hjemme på skrivebordet".
http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/bytter-polerne-plads
Der kan også være andre konsekvenser, som at dyrs evne til at finde vej, når de trækker, kan blive påvirket.

Jordens magnetfelt har skiftet adskillige gange i historien.
I gennemsnit for hvert 250.000 år, men denne gang er der gået rekord-lang tid, omkring 780.000 år, og en del målinger tyder på at en polvending er på vej.
Sådan en polvending tager mellem 1000 - 8000 år, og jordens magnetfelt vil under vendingen reduceres til mellem 10 - 25%, men allerede på nuværende tidspunkt er feltet aftaget med 1/3 siden afslutningen af sidste istid, for 11.000 år siden.
Jordens mennesker, dyr og fauna skal nok overleve, det har de jo gjort adskillige gange før...
http://www.geologisknyt.dk/index.php?id=496
//Poul

Og hvad har det med sagen at gøre?, jo det er boltet fast med en 12-Mm ekspensionsbolt ned i et fundament på en trappe, så uret står fast, det blev sat der for Ca.2½-år siden, nu går det 1½-time forkert, og hvad har det så med dette at gøre?, JO!.
Hvis vi nu leger med den tanke, at jordens magnetiske nordpol altid vil stå i samme retning Pga. påvirkninger fra andre planeret i solsystemet, hvilket ikke er utænkeligt, OG!.
Vi så leger, at jorden er en "bold", en "Skald" med noget inde i, og hvis det inde i er "låst" fast Pga, en ydre påvirkning, men at der på "Skallen" er flyttet rundt på så meget, som er under påvirkning af indholdet i "boldten", så er det jeg frygter, at det ikke er magnetfeltet der flytter sig, men "Skallen", der flytter sig i forhold til indmaden i "boldten".
Jordens kerne er jo mange gange tungere end jordens overflade, så hvis magnetfeltet har noget med jordens overflade at gøre, så vil magnetfeltet hele tiden pege samme vej i forhold til resten af universet, men overfladen på jorden vil flytte sig i forhold til universet.
Jordens plader har flyttet sig, det gør de hele tiden, og pludseligt har de måske flyttet sig nok til at overfladen flytter sig i et "ryk", i forhold til jordens inderkerne, universet vil være samme sted, men vi vil opleve det som om, at det har flyttet sig.
Jeg ved ikke om du kan følge mig i det?, men hvis du tager et glas, halvt fyldt med vand, og i det lægger du et stykke flamingo med en magnet på, så har du et kompas, glasset er jordens overflade, men uanset hvordan du vender og drejer glasset så vil magneten hele tiden pege i samme retning, hvis du så lægger glasset ned i en balje med vand i, så vil glasset finde et eller andet sted at lægge sig til "ro", hvis du så ændre noget på selve glasset, så vil det skifte stilling, men, magneten inde i glasset vil hele tiden pege i samme retning, hvis man så forestiller sig, at jordens magnet hele tiden vil pege i samme retning i forholdet til universet, så vil det kun være jordskorpen der flytter sig.
Og Jordens jordskorpe er jo intet i forhold til den samlet masse som universet består af, og heller ikke noget i forhold til jordens kernes vægt, og så er vi tilbage til mit solur, hvorfor går det pludseligt 1½-time forkert, det blev stillet præcist efter min PCèrs ur for Ca. 2½-år siden, på vintertid, men nu går det forkert, eller er det mit ur står på der er blevet drejet i forhold til solen.
Venlig Hilsen Poul Jørgensen

Det er faktisk ikke så svært, da sådanne typisk er konstrueret med samme type hul i både nord- og sydpolen. Herefter vil du finde Danmark på undersiden.
Da jord er lettere end vand, vil kontinenterne efterhånden flyde mod det nye nord, hvilket bringer Skandinavien tættere på Ækvator og varmere klima. Ikke dårligt. Og vupti, så er de 1½ times tab på soluret pludseligt hentet ind igen.

Selv om du har brugt en 12 mm ekspansionsbolt, så har dit solur ikke kunnet modstå den voldsomme kraft der opstår når færgerne fra Puttgarden hver halve time banker ind i bolværket i Rødbyhavn...
- adskillige undersøgelser foretaget på Stanford University i USA understøtter min teori omkring det med færgerne - hvert bump får øen til at rykke sig 0,00000000007 mm mod nord...
- så kan du selv regne resten ud via Scandlines fartplan:
http://www.scandlines.dk/fronttab/rodby-puttgarden?gclid=CLrYw5jWzbsCFfPItAod33YA8Q
Samtidigt har det vist sig at projektet 'Stemmer på kanten' har lokket så mange af Lollands bumser til Axeltorv i Nakskov, så der ligefrem opstod uligevægt - og derfor opstod en 'vippen' af hele øen - med balancepunkt omkring Maribo-området, altså hvor du bor...
- man har faktisk kunnet registrere at øen har vippet helt op til 27 centimeter - (målt ved færgelejet ude i Tårs)...
Meeen, når alle Lollands tusindvis af bumser skal ha' udbetalt bistand til Nytår, så finder de hurtigt tilbage til deres huller rundt om på øen - og dit solur vil begynde at vise rigtigt igen..
[(:]

I den periode det vender vil solens stråler være farligere, jo. Et skift kan tage nogle hundrede år, så der kommer til at være en del generationer der skal leve med at bruge noget mere solcreme end vi gør idag.
Men udover mere hudkræft, og muligvis noget forvirring for visse arter der bruger magnetfelt som navigation, så vil det ikke true livet på forden på dets eksistens. Som der allerede er blevet svaret, så er det noget der sker en gang imellem.

Der er faktisk tegn på at solen aftager i styrke så måske er det nok til vi ikke får
ekstra stråling,Ja måske er det solens aftagen der gør at feltet er ved at vende

Nogle mener, at klimaforandringerne har forbindelse til polskiftet og at de reelt intet har med drihuseffekten og andre menneskeskabte fænomener at gøre. Interessant teori!
Ligeledes mener nogle, at de der mega skumle høje apokalypse-lyde, man har observeret mange af de senere år (bl.a. i Rusland) skyldes et igangværende polskifte.
DE her lyde:
http://www.youtube.com/watch?v=Q5XsVZ8OgTs

Man kender solindstrålingen meget præcist, og den varierer meget lidt i den tid menneskearten kommer til at befolke jorden, men påvirker klimaet.
Med 11 års mellemrum øges solens stråling med 0,1% når der er menge solpletter, og så aftager den igen.
Desuden varierer solindstrålingen i forhold til jordens stilling i forhold til solen, og det skaber istiderne.
Det kaldes milankovitch teori, og vi går mod mere solindstråling de næste mange tusind år, men det er stadig meget lidt, vi taler om.
http://da.wikipedia.org/wiki/Milankovi%C4%87-cykler

Der er faktisk tegn på at solen aftager i styrke så måske er det nok til vi ikke får
ekstra stråling,Ja måske er det solens aftagen der gør at feltet er ved at vende

Det er bare de magnetiske poler, og ikke et "polskifte" som sådan. Kan godt være det også var det du mente, vil bare lige være sikker på at vi snakker om det samme. Jorden forbliver i dens normale rotation.
Jeg vil gerne se link til den teori du snakker om mht. jordens magnetfelt og klimaforandringer. Jeg er nu meget skeptisk! Jordens magnetfelt har en absolut minimal indflydelse på hvor meget energi der kommer til jorden. Det er kun de større ladede partikler magnetfeltet fanger, og ikke de små fotoner som gør at solen varmer os.
Det er så én ting, men hvordan kan du tro blindt på de der youtube videoer?! Hvis de der lyde virkelig havde været så høje og i storbyer, så vil jeg se overbevisende videoer af pladser med mennesker der stopper op i forvirring osv.
Jeg har hørt rapporter om at jorden skulle "rumle" ved jordskælv, selvom det mig bekendt stadig er kontroversielt indenfor seismologien. Jeg er ret sikker på at den her video blev lavet til "verden går under i 2012, fordi mayaerne skrev det" konspirationen. Uanset hvad kræver jeg bedre kilde end en youtube-video. Det er helt ekstremt nemt at ligge et lydspor til en videofil. Faktisk så simpelt at jeg kunne havde lavet den video.

Ifølge Henrik Svensmarks omstridte klimateori, hvor kosmisk stråling påvirker dannelse af skyer - og som ikke er bevist - må klimaet påvirkes ved en solvending.

jeg tror det er umuligt, at jorden kan vende sin magnetiske pol, "nord" vil hele tiden være "nord", altså i forhold til universet,, det jeg tror der vil ske er, at jordskorpen vil kunne "glide" rundt i forhold til jordens kerne.
Der er steder på jorden hvor man har målt usandsynlig lave temp., og andre steder meget høje temp., og så er der lige det, jeg har måtte dreje mit solur her Dd:1/1-2014 med Ca. 10-Gr. mod vest, og det er boltet fast, det har ikke kunne give/flytte sig.
Så som sådanne tror jeg ikke, at jorden i en periode kommer til at mangle magnetfeltet, men kun at alt hvad der bruger magnetfeltet skal ændres, da "nord" måske vil blive "øst/vest" eller "syd", men det vil blive en "glidende" overgang.
Det vil få katastrofale indflydelse på verden som vi ser den i dag, for de steder hvor man i dag kan dyrke landet, der bliver der måske ørken, og omvendt.
Venlig Hilsen Poul Jørgensen

Ting nedbryden med en bestemt tidsinterval, det kan man måle med kulstof 14 prøver, og den prøve er ret præcis, og dog, for det er i forhold til solens aktivitet, den kan man i dag måle, men man kender ikke de præcise tal for hvordan den var for 200-år siden.
Mennesket lever i dag næsten dobbelt så længe som for 100-år siden, jeg ved det i høj grad skyldes vores livsstilsændring og vores viden om medicin, men for 5.000-år siden var man også meget langt fremme, men det var kun mennesket, dyrene liv var ikke berørt af det i naturen, så deres livslængde er afhængig af naturen, og en højre sol påvirkning giver en hurtigere vækst og nedbrydelse, det kan man i dag måle og regne sig frem til, Pga. den fysiske tid vi er i, det vil sige, at det som kulstof 14 prøverne kan måle i dag er.
De kan kun måle den teoridiske tid med en kulstof 14 prøve, for prøven er regnet ud efter en bestemt nedbrydelses hastighed, som er ud fra en bestemt og en fast påvirkning af solen, ændres solens påvirkning, så ændres "tiden" også.
Og du fatter ikke en dyt af hvad jeg skriver, vel?.
Men, hvis jorden drejede hurtigere rundt, F.eks. en gang hver 12-time, så ville du leve dobbelt så mange dage/år, men du ville jo ikke blive ældre set udefra universet af, du ville kun blive ældre i "vores"/jordens tidslomme.
Men alt om alt, så mener jeg, at mange af de udmålinger man bruger og man lægger til grund for hvad der skete for X-antal år siden, at de skal tages med et meget stort "gran" salt, for de virker kun under de omstændigheder vi lever i og under nu.
Venlig Hilsen Poul Jørgensen

Uanset hvordan jordens overflade vender, så vil de store vinde på jorden altid rotere samme vej rundt i forhold til solen, det er solen der skaber høj-lavtrykkene, det største problem vi kan få er, hvis de store vinde "kørere" rundt om jorden over land.
Altså fra Grønland ned over det ene kontinent og til sydpolen og op over det andet kontinent, for så vil atmosfæren ikke optage vand fra havene, jorden vil så blive ubeboelig for mennesket, det "faste" land vil blive varmt og havet vil blive koldt.
Venlig Hilsen Poul Jørgensen

Vi kan måle på stenprøver at magnetfeltet vender omvendt ca. hvert 100.000 år. Det er altså noget der er sket mange gange før uden at vi har registreret masseuddøen som et resultat.
Den process du beskriver ville i særdeleshed medføre masseuddøen. Et normalt jordskælv rykker kun en tektonisk plade en ubetydelig smule. Tænk så på den energi det ville kræve at flytte hele jordskorpen, og tænk på hvilke konsekvenser dette ville have for planetens liv.
Men faktisk er det bedste bevis jeg kan komme i tanke om på nuværende tidspunkt imod din teori, de såkaldte "hotspots". Det er steder på jorden hvor der er "hul" ned til kappen på jorden, igennem de som skorpen bevæger sig ovenpå. Hawaii er et eksempel på et hotspot. Vulkanisme laver kontinuerligt hul i skorpen og laver nyt land, hvilket, når skorpen bevæger sig, resulterer i en kæde af øer hvor de nyste er størst og de ældste bliver mindre som et resultat af nedbrydning af vind og vejr gennem millioner af år.
Hvis du kigger på et kort over Hawaii, der også medtager havdybder kan du tydeligt se denne process:
http://www.ngdc.noaa.gov/mgg/image/2minsurface/1350/45N180W.jpg
langt de fleste tidligere øer der blev skabt af dette hotspot er nu under havet, og de bliver mindre jo længere væk vi kommet fra hovedøen hvor den vulkanske aktivitet skaber nyt land idag.
Hvad disse hotspots afslører er at skorpen bevæger sig i en relativt kontinuerlig ensartet retning. Der ville være store huller hvis din teori skulle passe.

Kulstof 14 prøver har ikke noget med solens påvirkning at gøre. Det har noget at gøre med henfaldet af en radioaktiv isotop, nemlig kulstof 14.
Hvad jeg tror du tænker på er at kulstof 14 i atmosfæren bliver skabt ved ydre påvirkning af bla. solstråler. Dvs. at mængden af kulstof 14 i atmosfæren kan variere en smule, hvilket influerer hvor meget kulstof 14 en organisme har i sig når den dør.
Men vi ved bare allerede godt hvor meget mængden af kulstof 14 i atmosfæren har fluktueret gennem tiden. Kan vi måle i klippeprøver osv. Når man kulstof 14 daterer idag tager man allerede hensyn til hvor meget kulstof 14 prøven må have startet med.

Vi ved godt, groft sagt, hvor hurtigt jorden har drejet rundt i forskellige tidsperioder, og hvad der influerer denne rotation. Jorden har sådanset den samme størrelse (mere eller mindre) som den har haft i flere milliarder år, men det der har ændret hvor hurtigt vi drejer rundt er månen. Månen er gennem tidevand med til at sænke jordens rotation.
Denne effekt er meget meget lille når vi snakker om den tid hvor mennesker har eksisteret. Her kan vi maksimalt tale om et par sekunders ændring et døgnet fra vores forfædre gik på to ben og til idag. måske endda mindre.
Hvad vi med sikkerhed kan sige at det ikke har indflydelse på er hvor mange år en periode har taget mv. Et år er defineret som tiden det tager jorden at lave en fuld omgang omkring solen, og dette ændrer månen eller jordens rotation ikke på. Et år har hele tiden været den samme objektive tidsperiode. Så vi kan godt sige at dinosauerne nok har haft et døgn der var en anelse kortere, men et år var samme længde for en dinosaur som det er for os idag.

Hej,
Jeg er rimelig sikker på at et år er defineret udfra et antal dage, fra et antal SI-sekunder. Som er defineret udfra en svingningsfrekvens på et bestemt atom.
http://da.wikipedia.org/wiki/C%C3%A6sium
http://en.wikipedia.org/wiki/Year
Dermed er tidsperioden "et år" konstant, uanset Månen og tidevand.
Med venlig hilsen
Ieet

Vi ved godt, groft sagt, hvor hurtigt jorden har drejet rundt i forskellige tidsperioder, og hvad der influerer denne rotation. Jorden har sådanset den samme størrelse (mere eller mindre) som den har haft i flere milliarder år, men det der har ændret hvor hurtigt vi drejer rundt er månen. Månen er gennem tidevand med til at sænke jordens rotation.
Denne effekt er meget meget lille når vi snakker om den tid hvor mennesker har eksisteret. Her kan vi maksimalt tale om et par sekunders ændring et døgnet fra vores forfædre gik på to ben og til idag. måske endda mindre.
Hvad vi med sikkerhed kan sige at det ikke har indflydelse på er hvor mange år en periode har taget mv. Et år er defineret som tiden det tager jorden at lave en fuld omgang omkring solen, og dette ændrer månen eller jordens rotation ikke på. Et år har hele tiden været den samme objektive tidsperiode. Så vi kan godt sige at dinosauerne nok har haft et døgn der var en anelse kortere, men et år var samme længde for en dinosaur som det er for os idag.

Længden af et år tager udgangspunkt i naturen, så den officielle tid er blevet kalibreret efter naturens gang, og det vil den blive igen.

Hej,
Jeg er rimelig sikker på at et år er defineret udfra et antal dage, fra et antal SI-sekunder. Som er defineret udfra en svingningsfrekvens på et bestemt atom.
http://da.wikipedia.org/wiki/C%C3%A6sium
http://en.wikipedia.org/wiki/Year
Dermed er tidsperioden "et år" konstant, uanset Månen og tidevand.
Med venlig hilsen
Ieet

[quote="gubbi_the_great" post=2791249]Vi ved godt, groft sagt, hvor hurtigt jorden har drejet rundt i forskellige tidsperioder, og hvad der influerer denne rotation. Jorden har sådanset den samme størrelse (mere eller mindre) som den har haft i flere milliarder år, men det der har ændret hvor hurtigt vi drejer rundt er månen. Månen er gennem tidevand med til at sænke jordens rotation.
Denne effekt er meget meget lille når vi snakker om den tid hvor mennesker har eksisteret. Her kan vi maksimalt tale om et par sekunders ændring et døgnet fra vores forfædre gik på to ben og til idag. måske endda mindre.
Hvad vi med sikkerhed kan sige at det ikke har indflydelse på er hvor mange år en periode har taget mv. Et år er defineret som tiden det tager jorden at lave en fuld omgang omkring solen, og dette ændrer månen eller jordens rotation ikke på. Et år har hele tiden været den samme objektive tidsperiode. Så vi kan godt sige at dinosauerne nok har haft et døgn der var en anelse kortere, men et år var samme længde for en dinosaur som det er for os idag.[/quote]

Definitionen af et år har udgangspunkt i årstiderne i naturen, og ikke i definitioner af tid.
Man har defineret et sekund ud fra en opdeling af døgnets længde i naturen - og ikke omvendt.
Hvis det en dag ikke længere passer med naturen, vil man kalibrere tidsmålingen.

Hej,
Jeg er rimelig sikker på at et år er defineret udfra et antal dage, fra et antal SI-sekunder. Som er defineret udfra en svingningsfrekvens på et bestemt atom.
http://da.wikipedia.org/wiki/C%C3%A6sium
http://en.wikipedia.org/wiki/Year
Dermed er tidsperioden "et år" konstant, uanset Månen og tidevand.
Med venlig hilsen
Ieet

[quote="gubbi_the_great" post=2791249]Vi ved godt, groft sagt, hvor hurtigt jorden har drejet rundt i forskellige tidsperioder, og hvad der influerer denne rotation. Jorden har sådanset den samme størrelse (mere eller mindre) som den har haft i flere milliarder år, men det der har ændret hvor hurtigt vi drejer rundt er månen. Månen er gennem tidevand med til at sænke jordens rotation.
Denne effekt er meget meget lille når vi snakker om den tid hvor mennesker har eksisteret. Her kan vi maksimalt tale om et par sekunders ændring et døgnet fra vores forfædre gik på to ben og til idag. måske endda mindre.
Hvad vi med sikkerhed kan sige at det ikke har indflydelse på er hvor mange år en periode har taget mv. Et år er defineret som tiden det tager jorden at lave en fuld omgang omkring solen, og dette ændrer månen eller jordens rotation ikke på. Et år har hele tiden været den samme objektive tidsperiode. Så vi kan godt sige at dinosauerne nok har haft et døgn der var en anelse kortere, men et år var samme længde for en dinosaur som det er for os idag.[/quote]

Det er en moderne definition man har lavet idag, men den tager stadig udgangspunkt i hvor lang tid det tager jorden at komme omkring solen, og denne definition ændrer stadig ikke på at et omløb omkring solen tager lige så lang tid idag som det gjorde for et par milliarder år siden.

Hvis tiden ikke længere passer med årstiderne og med døgnet, så kan man ændre jordens rotation og jordens bane om solen, så industrien ikke behøver at ændre produktionen af ure 😉

Det er en moderne definition man har lavet idag, men den tager stadig udgangspunkt i hvor lang tid det tager jorden at komme omkring solen, og denne definition ændrer stadig ikke på at et omløb omkring solen tager lige så lang tid idag som det gjorde for et par milliarder år siden.

Hmm!
http://da.wikipedia.org/wiki/%C3%85r

Kulstof 14 nedbrydes med en bestemt hastighed, det er alfa-omega for at bruge kulstof 14 som udregnings punkt.
Det er også helt fint, og ret præcist, men, for der er altid et men.
Hvad er det der nedbryder kulstof 14.
Hvis nu det der nedbryder kulstof 14 ikke har samme styrke hele tiden.
Hvad hvis nedbrydelsen nogen gange sker dobbelt så hurtigt, Pga. en påvirkning udefra.
Hvis man "leger" lidt med kvantefysikken, så skal man ikke ændre ret meget i en periode over 500.000-år, før man har flyttet en masse over 100.000-år.
Det ganger op.
Venlig Hilsen Poul Jørgensen

Og jeg vil skide på hvad de "kloge" siger, det vi udregner efter, alle de tabeller og "love" vi bruger i dag, de er hængt op på de fysiske love der gælder i dag på jorden.
Ændre man bare lidt på en af det fysiske love/betingelser der er i dag, så skvatter hele korthuset sammen som dug for solen, og kulstof 14 er regnet ud fra de betingelser der er for kulstof 14 i dag, ud fra de betingelser kulstof 14 reagere på i dag, ud fra de påvirkninger kulstof 14 bliver påvirket af i dag.
Ændr på en af tingene/påvirkningerne, og det hele falder til jorden med et brag.
Venlig Hilsen Poul Jørgensen

Hej,
Så lang tid tilbage kan en kulstof 14 datering slet ikke bruges. Ca 60.000 år kun.
Det som der kan skifte i hastighed er hastigheden hvor ALT kulstof nedbrydes. Og det vil ikke gøre nogen forskel.
Det er nemlig KUN når Kulstof 14 nedbrydes til en bestemt anden type kulstof som kigges på.
Med venlig hilsen
Ieet

Kulstof 14 nedbrydes med en bestemt hastighed, det er alfa-omega for at bruge kulstof 14 som udregnings punkt.
Det er også helt fint, og ret præcist, men, for der er altid et men.
Hvad er det der nedbryder kulstof 14.
Hvis nu det der nedbryder kulstof 14 ikke har samme styrke hele tiden.
Hvad hvis nedbrydelsen nogen gange sker dobbelt så hurtigt, Pga. en påvirkning udefra.
Hvis man "leger" lidt med kvantefysikken, så skal man ikke ændre ret meget i en periode over 500.000-år, før man har flyttet en masse over 100.000-år.
Det ganger op.
Venlig Hilsen Poul Jørgensen

Som IEET siger kan kulstof 14 slet ikke bruges så langt tilbage. Jeg vil anbefale dig at læse hurtigt op på emnet:
http://en.wikipedia.org/wiki/Radiocarbon_dating
Og nej, der er ikke noget der påvirker hvor hurtigt det henfalder. Det der kan variere en lille smule er hvor meget der var i en prøve da den døde, men den rate hvormed kulstof 14 henfalder er helt fast, og bliver ikke påvirket af noget ydre. Det er en atomar process baseret på kvantemekanik, hvor det enkelte atom hele tiden har en bestemt sandsynlighed for at henfalde fra carbon 14 til en anden carbon isotop. Når antallet af atomer er meget højt kan man spore meget præcist hvor lang tid der er gået siden starten, givet at man kender udgangspunktet for mængden af den radioaktive isotop.
At udgangspunktet varierer er iøvrigt grunden til at denne kurve ikke er helt lineær:
http://upload.wikimedia.org/wikipedia/commons/2/2a/Radiocarbon_Date_Calibration_Curve.svg
Det er sammenhængen mellem den rå alder udregnet på basis af henfaldet alene (hvor der bliver antaget ens udgangspunkt for C14) og den reelle alder, kalibreret for variationer i udgangspunktet af C14.

De kloge hoveder er ikke dumme. De ved også godt at ting kan ændre sig over tid. Så når de siger noget ret skråsikkert, så er det fordi de har en god grund til at mene at disse omstændigheder ikke har ændret sig, eller at man kender til hvor meget og hvordan disse omstændigheder har ændret sig.
Men dette hører vidst mere til i C14 diskussionen. Håber at jeg har beroliget dig med at hele jordskorpen ikke vipper rundt lige pludselig.

Ændre man på en eneste af de fysiske love vi har i dag, så ændres alt.
Alt "fast" materiale er i virkeligheden flydende, men Pga. den temp. vi har, så virker det fast, hæver man temp. tilstrækkeligt, så vil alt være flydende, sænker man temp. til det absolutte nulpunkt, så stoppet alt med at bevæge sig, altså vil selv kulstof 14 stoppe med at forældes, da intet kan nedbrydes.
Så temp. har indflydelse på de målinger man kan foretage med en kulstof 14 prøve, og ingen kan med sikkerhed sige hvilken temp. der har været på jorden de sidste 100.000-år.
Istiden?, jorden var en "sneboldt" men ingen kan med sikkerhed sige hvor klod jorden var, eller hvor længe den var det, man har nogle teorier.
Man har fundet ud af, siger man, hvor gammelt universet er, men igen kan det kun være en teori, for fra starten af, og indtil nu, kan der godt havde været sket ting der har ændret hastigheden eller sænket hastigheden på det som ligger til grund for det man måler på/ud fra.
Hvis man har en bil med 50-Hk, som kan køre 100-Kmt, og vi så leger, at der er 200-Km fra Helsingør og til Rødby, så burde bilen kunne køre turen på 2-timer, i teorien, for der er udefrakommende ting der spiller ind, det er der også i universet.
Hvis man tager en bil, i Danmark og andre nordiske lande, der kørere motoren højre om, men syd for ækvator, der kørere motorerne venstre om, Pga. de skal kompensere for en udefrakommende påvirkning, OK i dag kørere næsten alle motorer højre om, men de holder heller ikke så længe mere, en venstre roterende motor nord for ækvator danner en elektrisk ladning som ælder motoren, det æder simpelthen motoren, men samme motor kan holde i 100-år syd for ækvator, så den med en "afleder" bag på bilerne er ikke bare en skrøne.
Alt påvirkes af de omstændigheder de i er, og selvfølgeligt gør kulstof 14 også det.
Venlig Hilsen Poul Jørgensen

Så afstanden fra solen til jorden bliver også støre, og med en støre radius bliver omkredsen også 3,14 gange afstanden støre, men jordens hastighed ændres ikke, så året bliver længere for hver eneste dag.
Det er Alm. fysik.
Venlig Hilsen Poul Jørgensen

Ændre man på en eneste af de fysiske love vi har i dag, så ændres alt.
Alt "fast" materiale er i virkeligheden flydende, men Pga. den temp. vi har, så virker det fast, hæver man temp. tilstrækkeligt, så vil alt være flydende, sænker man temp. til det absolutte nulpunkt, så stoppet alt med at bevæge sig, altså vil selv kulstof 14 stoppe med at forældes, da intet kan nedbrydes.
Så temp. har indflydelse på de målinger man kan foretage med en kulstof 14 prøve, og ingen kan med sikkerhed sige hvilken temp. der har været på jorden de sidste 100.000-år.
Istiden?, jorden var en "sneboldt" men ingen kan med sikkerhed sige hvor klod jorden var, eller hvor længe den var det, man har nogle teorier.
Man har fundet ud af, siger man, hvor gammelt universet er, men igen kan det kun være en teori, for fra starten af, og indtil nu, kan der godt havde været sket ting der har ændret hastigheden eller sænket hastigheden på det som ligger til grund for det man måler på/ud fra.
Hvis man har en bil med 50-Hk, som kan køre 100-Kmt, og vi så leger, at der er 200-Km fra Helsingør og til Rødby, så burde bilen kunne køre turen på 2-timer, i teorien, for der er udefrakommende ting der spiller ind, det er der også i universet.
Hvis man tager en bil, i Danmark og andre nordiske lande, der kørere motoren højre om, men syd for ækvator, der kørere motorerne venstre om, Pga. de skal kompensere for en udefrakommende påvirkning, OK i dag kørere næsten alle motorer højre om, men de holder heller ikke så længe mere, en venstre roterende motor nord for ækvator danner en elektrisk ladning som ælder motoren, det æder simpelthen motoren, men samme motor kan holde i 100-år syd for ækvator, så den med en "afleder" bag på bilerne er ikke bare en skrøne.
Alt påvirkes af de omstændigheder de i er, og selvfølgeligt gør kulstof 14 også det.
Venlig Hilsen Poul Jørgensen

Det giver en masse problemer til søs....
Hvergang vi passerer ækvator må vi vende skibet, så når vi sejler mod syd vender vi skibet, omstyrer motoren og bakker, og når vi sejler mod nord, så vender vi og sejler forlæns igen.
Det omvendte er naturligvis tilfældet for skibe som er hjemhørende i lande syd for ækvator.
Det er dødbesværligt, for det indvirker på alle former for motorer, selv elektriske, så vi bruger ufattelig lang tid på at ændre omløbsretning på på alle motorer ombord.
Sommetider glemmer vi en enkelt eller to, med næsten uoverstigelige problemer som følge....
Øllet i køleskabet bliver næsten kogende, radarbillederne er pludselig omvendte, trykluftpistoler bliver pludselig til vacuumpistoler.....
Eller noget 😉

Jordens magnetstråler påvirker vores psyke på måder de fleste slet ikke drømmer om, alt efter hvilken månefase, man er inde i, hvilket stjernetegn man er født i med videre. Man kan vende mange af de negative følger ved at placere bestemte typer sten rundt omkring i sit hus. Men der skal man nok have en professionel ind over. 🙂

Nej det er det jeg prøver at fortælle dig. Når det kommer til radioaktivt henfald er ydre påvirkninger ligegyldige (med mulig undtagelse af det absolutte nulpunkt, men dette er en teoretisk størrelse, og kan aldrig nås i praksis). Det er derfor det hedder en henfaldskonstant. Det er netop fordi henfaldet er så forudsigeligt og ikke bliver påvirket af eksternatileter at det er så godt at bruge til datering. Dette gælder ikke bare C14 men alle radioaktive isotoper.
Det du taler om er faren ved at ekstrapolere et lille dataset (det vi kan se lige nu) til at gælde al den data vi ikke kan observere. Fair nok, men det er kun en fair kritik hvis vi ikke kender mekanismen der giver os vores data. Med kvantemekanikken har vi netop denne mekanisme der styrer radioaktivt henfald, altså forstår vi nogenlunde hvorfor og hvordan radioaktivt henfald sker. Udover det kan vi også konstatere at kvantemekanikken er tilstede overalt hvor vi kigger hen i universet, også når vi kigger meget langt væk (og dermed meget lang tid tilbage, da lys fra det ydre rum er lang tid om at nå os).
Altså er kvantemekanikken ikke noget der opstod igår, og radioktivt henfald er dermed en ligeså stabil metode til datering som det altid har været. C14 datering viler på et meget meget solidt teoretisk og empirisk datagrundlag.
Noget jeg slet ikke har fået bragt op endnu, er at man jo udover C14 også har et helt register over træringe der strækker sig mange tusind år tilbage. Og dette stemmer også overens med C14 dateringerne.

Nej det er det ikke. Universet udvider, det er rigtigt! Men den udvidelse er slet slet ikke nået til det stadie hvor solsystemer begynder at blive trukket ud. Ikke engang galakser bliver hevet fra hinanden. Det der udvider sig er rummet mellem galakserne. Indenfor galakserne og i særdeleshed i diverse solsystemer holder tyngdekræften stadig alting på plads.
Det der skaber udvidelsen er noget der hedder mørk energi, og det er noget vi ærligt talt ikke ved ret meget om. Men vi kan måle dens effekt ret tydeligt, og der er en del kosmologer der mener at det du beskriver vil begynde at ske en gang om adskillige milliarder af år, men effekten af "the big rip", som teorien hedder,vil først blive målt inde i vores solsystem (givet at det på en eller anden måde stadig skulle eksistere) meget meget tæt på universets endeligt, hvor atomer bliver revet fra hinanden. De estimater jeg har hørt ligger på minimum 50 milliarder år før det sker.
Et år er fortsat det samme nu som det var for flere millioner år siden. Det eneste der reelt har en mulighed for at ændre det er hvis jorden skulle havde "taget på" altså modtaget en signifikant ekstra masse i den tid, men det er der intet der tyder på. Jordens størrelse i forhold til det der falder ned fra himlen en gang imellem gør at det er så marginalt vi ikke behøver regne med det.

Og det har de ikke været de sidste 100.000-år, de er selv forandret fra i går af.
Universet udvider sig, afstanden imellem alt bliver støre, "tiden" for en "omgang" bliver "fysisk" længere, selv de mest præcise ure går ikke rigtigt, hvis man regner det ud fra 24/7/365-dages princippet skal være 1-år, for for hver eneste dag, der ændres jordens omdrejningshastighed omkring solen, Pga. den øget afstand til solen.
Det samme sker i det man måler på i en kulstof 14 prøve, at det så er det mest præcise vi har i dag, det er noget andet, men man kan ikke måle et tidsrum, hvis man ikke præcist kender omstændighederne for den tid man vil måle, alt bevæger sig langsommere under kompression, jo højere tryk noget er under, jo langsommere bevæger det sig, og jo tættere universet er, jo mere er det komprimeret, og jo langsommere bevæger alt sig i det, i en kortere periode spiller det ikke den store rolle, men når man taler om over et tidsrum på 100.000-år eller mere, så har det en stor betydning, det har en selvforstærkende virkning.
Selv "de kloge" kan ikke blive enige om "tiden", de bruger alle forskellige beregningsmetoder, alle er som sådanne rigtige, men kun under visse forudsætninger/påvirkninger, resultaterne er vit forskellige, der er dem der siger at en pol vending vil tage 6-8-dage, andre at det vil tage uhyggeligt mange år.
Men igen, det er og kan ikke være "polerne" der vender, de er "låst" fast i og af universet, det er "kun" jordskorpen der kan flytte sig i forhold til jordens magnetfelt.
Venlig Hilsen Poul Jørgensen

ved hjælp af 2 stykker metal kan jeg finde vandåre i jorden, kloakrør, ledninger, vandrør, jeg kan også meget præcist sige hvor langt nede det er, plus-minus 10-Cm.
Om det er en evne?, det ved jeg ikke, men det er gemen fysik der spiller ind.
Nå men det var da vist noget helt andet 😉 .
Venlig Hilsen Poul Jørgensen

Og har utroligt mange oplevelser med, hvordan det virker. Jeg har set mennesker blive mirakuløst kurreret for eksempelvis kroniske smerter. Der er mange muligheder for personlig udvikling inden for det paranormale. 🙂

Det er veldokumenteret, at nogle mennesker har en synsk evne til at finde vand. Nogle bruger pilekviste, andre små metalstænger. Glæd dig over at have denne gave. 🙂

Så kan du få en million dollars.

Dette er spændende sager, som du slet ikke har forstand på. 🙂

Du hører jo kun om de sager det virker. Og det er pudsigt som enhver målbar effekt udebliver så snart der er forskere i nærheden til at måle det.
Mht. kroniske smerter er der jo også noget der hedder placebo-effekt. Denne effekt skal man under ingen omstændigheder undervurdere, for den virker! Man kan måle fysiske ændringer i kroppen som følge af placebo-effekten.
Det er noget man har forsket meget i indenfor medicinalindustrien, og man har noget frem til at jo mere invasivt et indgreb er, jo større vil placebo-effekten også være. Store piller er mere effektive end små piller, og akupunktur fungerer også fordi det er så omstændigt at undergå. Homøopati, og zone-terapi fungerer ligeledes udelukkende på et placebo-basis. Alt dette kan du slå op, eller jeg kan smide dig kilder hvis du efterspørger dem. Det er nemlig ret nemt at måle om en behandling virker ud over placebo-effekten. Du tager to grupper af mennesker med problemer/smerter, en får den "rigtige" behandling, mens en anden får en simuleret behandling. Derefter kan du måle om den gruppe der har fået den "rigtige" behandling nu også har fået det bedre end kontrolgruppen. Ved de behandlingsformer jeg her har nævnt er det ikke tilfældet.
Tænk over at når noget hedder "alternativ behandling", eller "paranormal behandling" er det fordi det aldrig er lykkedes nogen at påvise at det rent faktisk skulle virke. Ellers ville det bare hedde "behandling". og hvis man ikke kan påvise at det skulle have en effekt (ud over placebo), hvorfor så tro på det?

Jeg har set et eksperiment hvor de tog nogle af verdens efter sigende bedste mennesker til at finde vand på den måde, og testede dem. Der var forskellige spande, og nogle af dem havde vand under sig og nogle havde ikke. Det lykkedes ikke de mennesker at producere et resultat der ville være bedre end rent gæt. Baseret på det vil jeg tillade mig at afvise din påstand. Jeg vil i stedet sige at der er vand rigtig mange steder under jorden i Danmark, og derfor er det ikke så svært at ramme rigtigt, og at du nok kun husker de tidspunkter hvor du har ramt rigtigt.

Mørk energi er slet ikke i nærheden af at øge afstanden til solen endnu. I så fald ville vi have opdaget mørk energi langt tidligere, for afstanden til solen kan vi måle meget præcist, og i et omløb om solen er der i gennemsnit 149,6 millioner kilometer til solen (vores bane er en smule elliptisk, så afstanden varierer marginalt gennem året). Dette tal har ikke ændret sig! Et omløb tager altså præcis lige så lang tid i år som sidste år. Dette er målt og slået fast med syvtommers søm.
Og tryk har ikke indflydelse på hastigheden af radioaktivt henfald. Dette er også noget vi ved for det er nemt at måle. Kilde: http://www.denstoredanske.dk/It,_teknik_og_naturvidenskab/Fysik/Str%C3%A5ling_og_radioaktivitet/radioaktivitet
Når det kommer til at kloge hoveder ikke kan blive enige om "tiden" går jeg ud fra at du refererer til individuel rumtid fremfor en overordnet objektiv tid. Det er nemlig rigtigt at hvert et objekt har sin egen tid, men det er også rigtigt at disse tider ikke varierer med nogen betydning i forhold til hinanden medmindre de, a) et af objekterne bevæger sig med en væsentlig brøkdel af lysets hastighed, eller b) Et af objekterne er tæt på et ekstremt massivt objekt såsom et sort hul. På jorden bevæger vi os alle sammen med nogenlunde samme hastighed gennem rummet (om solen), og vi er alle sammen lige ved siden af det tungeste objekt i nærheden (jorden), så derfor kan vi let sammenligne forskellige tidsintervaller med hinanden, og kalde det for "objektiv tid".
Husk også på at når vi kigger ud i verdensrummet kigger vi tilbage i tiden. Hvis fysikkens love var anderledes dengang end de er nu, ville vi let kunne måle det.
Alle seriøse forskere i verden er enige om at skorpen ikke vender. Jeg vil gerne henvise til det jeg allerede har skrevet om hot spots. Der kan du jo følge jordens geologiske historie kontinuerligt. Der er ingen store huller i kæden af øer og undersøiske bjerge ved Hawaii, som du ville forvente at finde hvis hele skorpen var vendt på hovedet.
Noget helt andet er: hvor i alverdens skulle energien til at vende hele skorpen på hovedet komme fra? En magnetisk polvending kræver ikke ekstra energi, men det gør det i særdeleshed at vende hele jordskorpen.
Jeg er bange for at du undervurderer videnskaben. Videnskabsmænd er godt klar over når de laver antagelser, og de sørger også for at teste alting de laver når de udgiver noget. Ellers skal deres kolleger nemlig nok gøre det for dem.

Jeg tror på det, fordi jeg har set det virke. Så jeg har skam mine beviser i orden, hvis man kan bruge det udtryk, for det er altså ikke leg det her. Selv går jeg da også rundt med en krystal i lommen, og en lille talisman rundt om halsen, som jeg engang fik af en slags medicinmand, da jeg rejste rundt i Sydamerika.

Du har måske set det virke, men hvordan ved du at det ikke var tilfælde eller placeboeffekt?
Og har du nogen former for evidens der fortæller dig at krystaller, talismaner osv. skulle have nogen form for effekt? For hver eneste gang man forsøger at undersøge det, uanset metoden, når man altid frem til at de ingen effekt har ud over det man kan nå frem til med placebo-effekt.
Som eksempel vil jeg her bruge akupunktur. Detter er en behandlingsform som enormt mange mennesker vil sværge virker, og der er enorme mængder af anekdotisk data, altså beretninger, der støtter akupunktur.
Men når man tester akupunktur mod en lige så invasiv placebobehandling, altså fup-akupunktur (i dette tilfælde lavet med en tandstik i et rør der for folk der ikke kender til det, har samme følelse som akupunktur), når man frem til at der ikke er nogen statistisk forskel på akupunktur og fup-behandlingen når det kommer til patienternes oplevelse. Begge grupper vil mene at behandlingen har hjulpet dem lige meget.
Altså kan vi konstatere akupunktur kun fungerer som placebo-effekt.
Kilde: Linde, K. Acupuncture Treatment for Pain: Systematic Review of Randomised Clinical Trials with Acupuncture, Placebo Acupuncture, and no Acupuncture Groups. Deutsche Zeitschrift für Akupunktur, Vol 53;2, 2010
Uden at vide hvad din egen oplevelse er, vil jeg gætte på at det er noget af det samme. Hvad man selv mener at have oplevet er i virkeligheden en meget dårlig bevisførsel, fordi vi er vanvittigt gode til at bilde os selv ting ind. Så meget at det rent fysiologisk virker.

Jeg behøver ikke flere beviser. Jeg ved, hvad det handler om. 🙂

Hvorledes? For der er ingen der kender mekanismen der skulle gøre at de her alternative behandlinger skulle virke. Det gælder igen alt fra akupunktur til homøopati til astrologi. Den forklaring der oftest bliver brugt er en beskrivelse af "energier" uden de på nogen måde er observeret eller målt.
Videnskaben har meget skrappe krav til hvornår de kan sige noget med sikkerhed, og hvornår man f.eks. kan acceptere en behandlingsform mod en sygdom. "Alternative" skal ikke leve op til dette, og kan påstå hvad de vil uden at skulle leve op til de samme krav. Hvis behandlingen bevisligt virkede ville den ophøre med at være alternativ.

Jeg ved at de ting virker. 🙂

Nogen siger for 4,6-milliarder-år siden, andre der er mindst lige så "kloge" siger at den er opstået for 13,8-milliarder-år siden.
Begge parter har RET, ud fra deres beregningsmetoder, men begge tager forbehold for påvirkninger udefra.
Ingen af dem vil svare konkret på hvilke påvirkninger der er tale om, det kan de ikke, for de kender ikke omstændighederne for hvad der var for X-antal år siden, som kunne påvirke den virkelighed der var dengang.
Så kan "du" klamre dig til de 4,6 eller de 13,8-milliarder-år lige så tosset "du" vil, men "du" udelukker muligheden for en anden påvirkning af "tiden"/den virkelighed der var dengang.
Venlig Hilsen Poul Jørgensen

Ok, men hvis du ikke har beviser så er det fordi det er en religion for dig, og er ikke videnskab. Der er ingen grund til for andre at tro på det så.
Er fint nok hvis det er noget du ønsker at tro på eller føler er rigtigt. Så længe du så også anerkender at det ikke lever op til nogen former for bevisførsel.

Jeg har nu en gang ingen religion.

Jorden er ca. 4,5 milliarder år gammel. Det er der komplet videnskabelig konsensus om.
Det andet tal 13,8 milliarder (tallet jeg har hørt er 13,7 milliarder +- 130 millioner) år er universets alder! Det er der ligeledes videnskabelig konsensus om.
Disse to tal er ikke i konflikt med hinanden. Det betyder bare at universet opstod og ca. 9,2 milliarder år senere blev jorden dannet.
Jeg vil anbefale dig at se denne ganske udmærkede korte video fra scishow der beskriver alt fra dannelsen af universet til dets mulige endeligt:
http://www.youtube.com/watch?v=kJtCTIktZUc

Kommer an på definitionen. Jeg vil mene at være sikker i sin tro om noget uden nogen former for empirisk bevis eller teoretisk fundament er en religion.

Det er ikke en religion.

Så opstod "jorden" også, i samme sekund, men måske ikke som vi ser den i dag, men den var der, og så er spørgsmålet jo bare lige, hvornår skal man så begynde at regne fra, fra det tidspunkt hvor jorden var der, eller fra hvor man i dag kan bevise jorden var der, ud fra de metoder vi har i dag.
Venlig Hilsen Poul Jørgensen

Jorden opstod ikke samtidig med universet. Jeg aner ikke hvad du baserer den idé på. Indenfor det første sekund af universets skabelse blev ikke engang de atomer jorden er dannet af samlet endnu.
Først efter et par hundrede tusind år blev universet køligt nok til hele atomer, og det var i første omgang kun brint og helium. Alle andre grundstoffer du kan se i det periodiske system er blevet dannet senere i stjerner og supernovaer. Jorden og vi er lavet af det stjernestøv.
Selve planeten jorden er sammen med de andre planeter i vores solsystem blevet til af den gassky der var til overs og virvlede rundt om den tidlige sol.
Alt dette er der ekstremt meget evidens for. Jeg ved ikke hvem din kilde er, men hun/hun er helt galt på den

Der burde ikke være en placebo-effekt, som man ikke kan måle eller veje.
Så vidt jeg ved, er det også bevist, at der er en effekt ved akupunktur, og det burde der heller ikke være.

Vi kender ikke fuldstændig de mekanismer i kroppen der styrer placebo-effekten, da den er ret komplex, men det er ikke det samme som at kalde den paranormal. Det er en effekt vi ved kroppen og hjernen producerer, og vi kan forudsige og måle den. både på hvad folk selv siger og på fysiologiske målinger på patienter.

Hvis troen på at noget hjælper kan helbrede (når vi taler om placebo-effekten), så er vi da ude over det mekaniske syn på menneskekroppen.
Noget andet er, at jeg engang har set en dansk uddannet læge bruge akupunktur imod pandehulebetændelse.
Når han satte nålene i, begyndte betændelsen at løbe ud, og patienterne behøvede ikke at tro på det. Man kan ikke tvivle, når man ser sådan noget, men akupunkturpunkterne eksisterer jo slet ikke i lægevidenskabelig forstand.
Måske kan vi alligevel lære noget af de kinesiske læger?

Vi kender ikke fuldstændig de mekanismer i kroppen der styrer placebo-effekten, da den er ret komplex, men det er ikke det samme som at kalde den paranormal. Det er en effekt vi ved kroppen og hjernen producerer, og vi kan forudsige og måle den. både på hvad folk selv siger og på fysiologiske målinger på patienter.

Opstod samtidigt med universet, der var kun et "big-bang", hvornår jorden som den er i dag er fra?, det er der så først rigtige mange teorier om.
Der er jo ikke rigtigt kommet noget nyt til i universet siden "big-bang", alt det der skabes, nye solsystemer Osv. de skabes af rester fra "big-bang" fra dengang.
Det at noget samles af noget fra dengang gør det jo ikke rigtigt til noget nyt, det har bare en anden form, end fra før det blev samlet.
Hvis jeg går ud til en auto ophugger og samler dele fra 1000 gamle biler, og jeg så samler alle de dele til en bil, så har jeg jo ikke en NY bil, den bil vil jo havde den fysiske alder som de dele den er samlet af.
Venlig Hilsen Poul Jørgensen

Der er heller intet forkert i at bruge placeboeffekten som en del af en behandling. Akupunktur fungerer fint hvis du selv mener den fungerer. Men det er nu ikke noget mystisk der foregår. Det er hjernen der styrer forskellige fysiologiske responser i kroppen. Præcis hvordan de interagerer ved vi som sagt ikke helt fordi alt der har med vores hjerne og opfattelse at gøre er helt enormt komplekst, men tydeligt er det at vi selv er i stand til ubevidst at styre hvor meget smerte vi f.eks. føler.
Pandehulebetændelse er en form for bihulebetændelse der medfører inflamation af berørte områder. Der er derfor ikke så meget underligt i at en person væsker ud. Hvis jeg skulle gætte ville jeg sige at det var det er ligge varmt og på maven der gjorde det lettere for betændelsen at løbe ud.
Jeg har intet imod at lære at kinesiske læger, og andre læger for den sags skyld, men deres behandlinger skal altså kunne leve op til samme krav om evidens som andre behandlinger vi bruger. Når jeg går ind på et hospital forventer jeg at få en behandling der er bevist i kliniske forsøg, og ikke en behandling med urteopkog, nåle i ryggen, og krystaller på panden hvis bevisførsel er baseret udelukkende på anekdoter og gamle pergamenter. Hvis effekten af nogle af disse behandlinger kan bevises klinisk vil de jo med det samme ophøre med at være alternative og blive rigtige behandlinger.

Ja, men vi kan ikke datere jorden tilbage længere end før den blev formet. Derfor er vores målinger på 4,5 milliarder år for jorden meget sikre, og det er vores målinger på 13,7 milliarder år for universet også.
Der er altså intet mystisk i at videnskabsmænd måler jorden til én alder og universet til en anden. Er faktisk den eneste korrekte måde at gøre det på. De "kloge hoveder" har styr på det. Har faktisk selv da jeg havde astronomi engang været med til et forsøg hvor man skulle bruge klassisk rødforskydning til at estimere universets alder. Er forholdsvist simpelt, og baseret på de målinger vi fik (fra en enkelt pulsar i en fjern galakse) fik vi det til 12,9 milliarder år.
Når det kommer til jorden er en typisk måde at datere på at bruge radioaktivt henfald på en måde ligesom det er brugt i forbindelse med C14, bare med andre stoffer med en meget meget meget større halveringstid. Typisk kan vi da måle hvor lang tid der er gået siden et stykke klippe er ophørt med at være flydende, og det radioaktive henfald er begyndt. Koncentrationen af den radioaktive isotop kan findes ved forsøg og sammenlignes med hvad vi finder idag. Mange forskellige metoder med mange forskellige stoffer, og de når alle sammen frem til en alder på ca 4,5 milliarder år. Når flere forskellige forsøg med komplet forskellige stoffer viser det samme er det altså meget stærk evidens.
Du kan jo læse denne meget fine wiki artikel: http://en.wikipedia.org/wiki/Age_of_the_Earth
Universets opståen er Big Bang, og det kan du også finde rigtig meget om med en hurtig google søgning.
Summa sumarum: Vi ved hvor gammel jorden er. Vi ved hvor gammelt universet er. Vi ved at et år mere eller mindre altid har haft varighed at et år som det er idag (afvigelse med ekstra masse er minimal). Og endelig ved vi så også hvor lang tid der i gennemsnit går mellem at de magnetiske poler vender, og vi ved også at jordskorpen ikke bare lige sådan vippet på hovedet lige pludselig.

Hvis du ikke vil debattere det yderligere er det fint. Vil ikke tage noget fra dig. Men hvis du gerne vil debattere det yderligere, vil jeg gerne spørge dig om hvad din definition af religion så er, siden at du kan sige at din opfattelse ikke tilhører denne kategori?

Der opstår stadigt nye universer/solsystemer, selv den dag i dag, så hvis universet opstod i "big-bang", så må man da kunne sige, at der er nogle eftervirkninger i det.
NIX!, deres teori holder ikke så meget som en meter, det de laver Pt., er at de Div. "kloge hoveder" gør, det er at de prøver at forsvare deres "venner"/ dem som de ser op til.
Det er lidt som når man klager over en advokat, til ADVOKATklagenævnet, så er det deres skolekammerater, dem de spiller golf sammen med, dem de går på Cafe sammen med, der skal afgøre om deres venner har lavet "ged" i det, man kan jo umuligt får ret, uanset hvad.
Venlig Hilsen Poul Jørgensen

- alverdens førende astrofysikere og andre kapaciteter udi den slags skal fandme ikke komme her og lære DIG noget...!
- bare gi' dem tørt på...!
Tænk, at de såkaldte 'videnskabsmænd' åbenbart bare sidder på café og aftaler hvad de nu skal bilde os andre uvidende idioter ind omkring universets opståen....! 😮

Godt, vi har dig - det er vist på tide at nogle bøger skrives om....!
[(:]

Nu har jeg fulgt denne tråd siden dens spæde begyndelse, men forholdt mig passiv og lysten til at rette på diverse fejlfortolkninger i tråden har jeg friholdt mig fra, da jeg kan se at debatten ikke har udmyntet sig i erfaringsudveksling og 'spørgen ind til', men er endt i en hårdtslående argumentation kombattanterne imellem.
Jeg kan læse ud af eksempelvis disputsen med tidsbegrebet at man misforstår hinandens budskaber, selvom ingen har helt ret, så vælger man desværre at fortsætte i egen rille desuagtet.
Ligeledes forholder det sig med afstandsmåling, hvor begreberne også blandes godt og grundigt sammen.

Ang. Poul Jørgensens seneste indlæg, så er der en lille snert af sandfærdighed, omend selve temaet er lidt afsporet i denne tråd.
Forskere der kommer med nye teorier eller landvindinger i deres eventuelle formaliseringer, kan ikke offentliggøre en artikel eller et forskningsprojekt uden at dette er underlagt peer-review.
Denne forskerbedømmelse (peer-review) er på foranstaltning af andre forskere og heri ligger implicit, at kommer der noget revolutionerende, - noget der afviger fra de nuværende accepterede standarder, så skal der en god argumentation til for at teorien eller hypotesen kan godkendes.
Einstein er et klassisk eksempel på dette i 1905, hvor hans exceptionelle opdagelse først blev offentlig da den endte som artikel hvor der ikke var krav til peer-review før tryk.
I dag høster vi så glæde af denne kontroversielle opdagelse.

Hermes.

Jeg tror, at kronisk pandehulebetændelse i mange tilfælde skyldes, at røret fra pandehulen er lukket, og hvis man kan åbne røret med nåle, så er det et fremskridt i behandlingen.
Der er den forskel på de kinesiske læger og de danske, at de kinesiske læger har taget åbent imod den vestlige lægevidenskab uden at forkaste de gamle behandlingsmetoder.
De vestlige læger er ikke åbne på den samme måde, og man har desuden været for hurtige til at afskaffe de gamle lægeurter, som har færre bivirkninger.
Selvfølgelig har lægevidenskaben haft store fremskridt, men meget af medicineringen er ret overflødig - eller endda skadelig, fordi der er bivirkninger - og der kan udvikles resistens - så hvorfor gik man helt væk fra urterne, der indeholder officinalis i navnet?
Så kunne man reservere moderne antibiotika til truende tilstande.

Alle love bør bygge på folkeligt mandat i et demokrati.
Jeg accepterer derfor ikke de såkaldte naturlove, der ikke er vedtaget i Folketinget.
De må betragtes som utålelige diktater fra udemokratiske elementer.
Hvem har bedt om at få et magnetfelt trukket ned over hovedet?

Jo det udvider sig, men hvordan vil du måle udvidelsen, hvis du F.eks. tager en ballon og du tegner et målebånd på den, fra 1 til 10-Cm, med millimeter og det hele, og du så puster ballonen op, så den bliver dobbelt så stor, så vil du kunne se, at de 10-Cm er blevet til 20-Cm.
Men, hvis du er en del af ballonen, hvis ballonen er universet, så vil du ikke kunne måle udvidelsen, for du og alt andet har også udvidet sig, man kan ikke lave et fast mål, altså F.eks. noget der er 1-meter, og så tro at det altid vil være 1-meter, det vil altid i "vores" virkelighed fremstå som 1-meter, og alt hvad man vil måle det med vil vise, at det er 1-meter.
Ikke engang lysets hastighed kan man bruge til at måle en afstand med, jo lige her og nu, F.eks. afstanden til månen, men om 100-år, så vil man ikke kunne bruge den måling til noget, for i og med at universet udvider sig, så bliver modstanden i universet mindre, og så vil lysets hastighed være større end den er i dag, men det kan du ikke måle, fordi omstændighederne er ændret.
Nå men pyt, det går nu nok.
Venlig Hilsen Poul Jørgensen

Det vigtigste på jorden er en præcis vægt, 1-Kg skal veje 1-Kg præcist, det "perfekte" 1-Kg er i frankrig, verdens mest præcise -Kg, det er fremstillet af en legering af forskellige metaller, der bliver fremstillet kopièr af det perfekte -Kg til hele verden, da det er det -Kg man skal bruge i hele verden, det står i en glascylender, og de passer mere på det end noget andet i verden, men!.
Nu skal de pludseligt lave alle -Kgèrene om, fordi, det perfekte -Kg har TABT i vægt, ikke ret meget, men DET har tabt sig, så alle de kopier de har lavet skal laves om.
En "fast" masse har tabt sig, eller har den tabt sig, eller har forholdene ændret sig, har tyngdekraften ændret sig, er den blevet mindre, eller rotere jorden hurtigere rundt om sig selv?.
Venlig Hilsen Poul Jørgensen

Noget uden at sige noget 😃 .
Venlig Hilsen Poul Jørgensen

- du forstår det ikke rigtigt - og laver det så om til det modsatte...
'Kilo-klumpen' i Frankrig har taget på i vægt...!
- og det er på grund af noget så simpelt som at den er blevet 'snavset'......
Nu vil man rengøre den så den kommer ned på sin præcise vægt igen....
http://videnskab.dk/teknologi/kiloet-har-taget-pa-nu-skal-det-slankes
- prøv om du kan læse artiklen - og forstå den....
[(:]

- du forstår det ikke rigtigt - og laver det så om til det modsatte...
'Kilo-klumpen' i Frankrig har taget på i vægt...!
- og det er på grund af noget så simpelt som at den er blevet 'snavset'......
Nu vil man rengøre den så den kommer ned på sin præcise vægt igen....
http://videnskab.dk/teknologi/kiloet-har-taget-pa-nu-skal-det-slankes
- prøv om du kan læse artiklen - og forstå den....
[(:]

HVAD skulle du dog gøre uden Poul Jørgensens små fejltagelser, [(:] [f]
Livet for dig ville jo være drønkedeligt, [(:]

Det vigtigste på jorden er en præcis vægt, 1-Kg skal veje 1-Kg præcist, det "perfekte" 1-Kg er i frankrig, verdens mest præcise -Kg, det er fremstillet af en legering af forskellige metaller, der bliver fremstillet kopièr af det perfekte -Kg til hele verden, da det er det -Kg man skal bruge i hele verden, det står i en glascylender, og de passer mere på det end noget andet i verden, men!.
Nu skal de pludseligt lave alle -Kgèrene om, fordi, det perfekte -Kg har TABT i vægt, ikke ret meget, men DET har tabt sig, så alle de kopier de har lavet skal laves om.
En "fast" masse har tabt sig, eller har den tabt sig, eller har forholdene ændret sig, har tyngdekraften ændret sig, er den blevet mindre, eller rotere jorden hurtigere rundt om sig selv?.
Venlig Hilsen Poul Jørgensen

Vægten på 1kg. har ikke ændret sig.
Men vi har et lille udsving afhængig af hvor på kloden vi befinder os, eksempelvis vejer 1kg, kun 999gram i Rom, mens det i Moskva vejer 1001gram.
Årsagen finder vi Jordens rotation hvor vi har en centrifugalvirkning tættere på ækvator og selvfølgelig væsentligt mindre jo mere vi nærmer os polerne.
Mht. Jordens rotationshastighed, så er der et tab, bl.a. forårsaget af Månen og tidevandsvirkningen. I Devon-perioden varede 1 år godt 400 dage, så vi kan ikke se os fri for at vores klode langt ude i fremtiden vil få bunden rotation og dermed vende samme side mod Solen i dens bane.
Mht. universets udvidelse, beror målinger ikke på Cepheiderne, Miss LaeWitt brugte disse stabile pulsarer til måling af kortere afstande som bl.a til vore to følgegalakser. Metoden er uanvendelig til større afstande da man ikke kan måle på variable stjerner i fjerne galakser.
Måling af afstande og dermed også afstande i universet blev anvendt vha. rødforskydning af galaksers spektrum, jo større rødforskydning desto højere radialhastighed.
For at kunne udføre denne beregning skal Hubblekonstanten være kendt og den har flyttet lidt rundt med årene. I 80'erne var den 55 - i dag er den stadfæstet til 72.
Det skal lige med, at denne formel ikke er stabil nok ved kortere afstande, dvs. ved måling af galaksers afstande på under 20 millioner lysår.

Hermes.

Det ægte, det mest præcise, det eneste rigtige Kilo, det alle Kilo i hele verden skal måles ud efter, det står præcist der hvor det altid har stået, ingen har flyttet det.
Det er et og samme Kg- som aldrig har været flyttet, det står i samme glascylender, som det stod i for 100-år siden.
Så der er du dømt ude.
Venlig Hilsen Poul Jørgensen

Det kilo kan ikke blive "beskidt", det står inde i en glascylender som er TÆT.
Venlig Hilsen Poul Jørgensen

Prøv nu at læse EEN gang til....
'Overfladeforureningen betyder, at de standardiserede måls vægt kan variere en lille smule fra land til land.'

http://videnskab.dk/kort-nyt/kiloet-har-taget-pa

Du fatter overhovedet ikke hvad Hermes skriver.... - vel? [???]
- jamen, SÅ er det jo også bare om at svare på bedste 'Polle-vis' - hovedet under armen og så det sædvanlige: 'jeg-ved-bedst-I-er-idioter-alle-som-een'
I øvrigt er der skam masser af disse 'ægte' 1-kilo-vægte rundt om i omkring 40 af de lande som indførte metersystemet - og der har de stået siden så tidligt som i 1880'erne....
http://videnskab.dk/kort-nyt/kiloet-har-taget-pa

[sub]- så lærte du også noget i dag....[/sub]

Altså solsystemet og universet er ikke det samme, det håber jeg du ved. Universet er enormt og er så vidt vi har observeret, kun opstået én gang. Solsystemer bliver der hele tiden dannet.
Jeg synes det er rigtigt fint at kritisere den videnskabelige konsensus. Videnskabsfolk gør det hele tiden, og det er på den måde vi får raffineret vores forståelse af universet, men for at kritisere den videnskabelige konsensus, kræver det altså at du KENDER den videnskabelige konsensus.
Big bang teorien viler på et ufatteligt stabilt fundament, også selvom mange af de idéer den medfører lyder underligt i vores ører.
Her er et par af de grundpiller Big bang teorien viler på, og som det er dit job at bortforklare, hvis du rette en faglig kritik af big bang:
Ratioen af helium og brint i universet.
Big bang teorien blev i første omgang formuleret, men ikke accepteret videnskabeligt, pga. denne observation. Ration mellem de to typer atomer i universet, hydrogen ca 75% af universet og helium ca. 25% af universet, bliver forudsagt af big bang modellen. jeg kan ikke give dig den fulde forklaring her, men det har at gøre med hvor hurtigt frie neutroner går under, når der blev skabt lige mange neutroner og protoner. Vi kan altså observere noget i universet idag som big bang forudsiger.
Rødforskydning
Det var med observationen af denne at Big bang teorien blev accepteret. Edwin Hubble opdagede at Galaxerne på himlen næsten uden undtagelse alle sammen bevægede sig væk fra os. Han kunne se dette fordi det spektrum af lys han fik fra galaxerne var rødforskudt, altså lysbølgerne var længere end det objektet selv havde afgivet. Dette kaldes dopplereffekten, og det er den samme effekt der gør at en bil på vej mod dig har en højere tone end når den kører væk fra dig. Lydbølgerne bliver presset sammen på vej mod dig og strukket ud på vej væk.
Hubble fandt en ligefrem proportionalitet med hvor langt væk en galaxe var, og hvor hurtigt den bevægede sig væk fra os. Konklusionen var at de alle sammen kom fra det samme punkt.
Baggrundsstråling
Baggrundsstrålingen blev forudsagt af big bang teorien, men blev først opdaget ved et tilfælde, da nogle forskere opdagede at de havde en konstant støj på en bestemt frekvens på deres radioteleskop. Ikke alene ligger baggrundsstråling præcis der man ville forvente at et univers med den alder som rødforskydningen forudsiger, man kan også observere at spektret for baggrundsstrålingen falder ind under kategorien "plancks lov" om radiostråling fra objekter baseret på temperatur alene. Baggrundstrålingen fra en big bang begivenhed falder ind under dette og ingen andre daværende teorier omkring universtes skabelse eller tilstand kunne gøre rede for denne baggrundsstråling.
Observationer af fjerne galakser, gasskyer og stjerner
Når vi kigger ud i rummet kigger vi effektivt set tilbage i tiden. Jo længere noget er væk, jo længere ser vi tilbage i tiden. Vi kan altså følge udviklingen af universet fra flere milliarder år siden og til nu, og man kan se en tydelig kronologi. De fjerneste galakser er uordnede og har ikke form som meget andet end enorme stjernehobe. Senere kan vi se dem falde sammen og danne fladere galakser, gerne med en cigarform og en rotation. Herefter kan vi observere spiralgalsker som vores egen. Der er altså en tydelig udvikling over tid for galakserne der har et startpunkt der passer med forudsigelserne lavet af big bang.
Man har for nyligt også fundet nogle af de oprindelige gasskyer der blev lavet kort efter big bang. Normale gasskyer vil have spor af tungere partikler i dem, men i disse fjerne skyer kan vi i spektret fra det lys der passerer igennem dem ikke se spor af nogen former for tunge stoffer. Dvs. at denne gassky ikke har haft nogle stjerner i sig (som ville havde dannet tunge stoffer). Dette stemmer igen overens med big bang.
Til sidst vil jeg nævne alderen på de ting vi kan se i universet. Vi kan nemlig ikke finde noget der er ældre end 13,7 milliarder år. Vi kan godt observere døde stjerner i universet, hvide dværge, og disse kan også meget nemt dateres bare ved at se på deres temperatur, og intet er ældre end big bang forudsiger.
Konklusion:
Vi ved at universet startede for omkring 13-14 milliarder år siden, vi ved at universet har været meget varmt og meget tæt på et tidspunkt, og dette stemmer overens med rødforskydningen der fortæller os at det hele var i ét punkt for 13,7 milliarder år siden.
Alt dette skal du bortforklare for at kunne sige at Big bang ikke er sandsynlig. Jeg vil stærkt anbefale dig at se den korte sci-show video jeg linkede til dig før.

altså hvis du mener at stikke en nål helt ind i pandehulen, så har du jo en pointe. Men så er det ikke akupunktur!
Vestlig lægekunst har intet af at lære af andres lægekunster, men vores lægevidenskab er evidensbaseret, og ikke anekdotebaseret. Tag f.eks. helbredende urter. Lad os sige at en gammel kinesisk kur mod gigt bruger nogle bestemte urter (det her er komplet hypotetisk iøvrigt). I den vestlige lægevidenskab ville man så sige at her har man noget anekdotisk data, lad os teste det. Så de tester effekten af urterne mod kontrolgrupper (her akupunktur falder igennem), og hvis de er effektive vil man derefter finde frem til det aktive stof i urten, og hvordan det virker. Om muligt vil man forsøge at forbedre dette stof, og til sidst vil man fabrikerer det syntetisk og bruge det som medicin.
Dette er langt bedre end at bruge hele urten, da den jo indeholder en lang lang række stoffer, alle sammen med mulige bivirkninger, mens man ved det syntetiske stof kun har netop det der skal bruges for at behandle sygdommen.
Det er iøvrigt ligegyldigt for resistensopbyggelse om stoffet kommer fra en urt eller fra et syntetisk stof.

Du er med på at når vi har målt at universet udvider sig, så er det afstanden mellem objekter i universet der bliver større, og ikke selve objekterne?
Men lad os tage dit eksempel med at jorden og de andre himmellegemer bliver større i samme ratio som afstanden til solen udvides. Problemet med dit eksempel er det samme som giver det validitet. Hvis alting bliver større i samme ratio hele tiden ville vi ganske rigtigt ikke kunne observere det, men heraf følger altså også at den større jord nu også ville bevæge sig hurtigere (relativt til den gamle jord) gennem universet og gøre op for den ekstra afstand til skal tilbagelægge for at nå et fuldt omløb. Hastighed er jo defineret som afstand over tid, og når du i dit nye, større univers øger afstande, så følger hastigheden med. Det kan let demonstreres med et tankeeksperiment:
Hvad ville der ske hvis hastigheden ikke fulgte med?
Da universet udvider sig hele tiden ville et omløb en den normale jordbane tage længere tid, ganske som du forudsiger. Hvad du ikke regner med er at jordens omløb omkring solen er defineret ved jordens egen kinetiske energi givet ved newtons første lov:

Et legeme som ikke er påvirket af en kraft, eller af kræfter, der ophæver hinandens virkning, vil enten være i hvile eller foretage en jævn retlinet bevægelse.

samt solens massetiltrækning. Hvis jorden hypotetisk set stod helt stille, og ingen kinetisk energi havde, ville der ikke være noget der stoppede solens massetiltrækning i at trække os ind selve solen. Den eneste grund til at vi endnu ikke har lidt en varm plasmadød er fordi jorden bevæger sig.
Altså vil vi efterhånden som universet bliver større og vores hastighed mindre, hele tiden falde ned i et lavere omløb omkring solen. På jorden ville vi altså kunne måle at jorden mistede kinetisk energi, og at vi hele tiden kom tættere på solen som et resultat.
Dette er alt sammen simpel newtonsk fysik. Din hypotese om konstant udvidelse af alting hænger fysisk sammen med observationer hvis hastigheden følger med (hvilket også ville være det mest logiske), men der ville der ikke være nogen effekt på tid, altså omløbstiden på jorden ville forblive uforandret.

Vi kan blive enige om, at universet udvider sig, og at det forsætter med det.
Alt bliver holdt på plads af tiltrækningskraften imellem Div. "ting", hvis vi forudsætter, at et atom/neutron/Osv. ikke kan udvide sig, så vil der på et eller andet tidspunkt ske det, at afstanden imellem alt vil blive så stor, at de mister deres gensidige tiltrækningskraft som holder dem sammen til en "ting", og alt vil så gå i opløsning.
Også er vi vel tilbage til før "big-bang", alt er der, men der er intet, kun "byggestene" til alt, også kan det hele starte forfra.
Venlig Hilsen Poul Jørgensen

Det er the big rip teorien du kommer med der.
Men som sagt får den ikke indflydelse på afstandene inde i et solsystem før om ca. 50 milliarder år. Og der eksisterer vores solsystem ikke mere...
Men universet kan ikke starte forfra i the big rip. "byggestenene", og det vil nok være de forskellige kvarker atomer er opbygget af er for spredte til nogensinde at kunne danne univers igen.
Uanset hvad rokker denne teori altså ikke ved big bang.

Jeg snakker ikke udenom.
Placebo effekten er ikke hokus pokus eller mystisk! Den er bare kompleks. Der er rigtig rigtig mange emner indenfor neurologien som vi stadig ikke fuldt ud har forstået, men det gør dem ikke til hokus pokus. Når placeboeffekten er svær at sætte en direkte formel på er det fordi der både er en psykologisk og en fysiologisk effekt, og de to ting påvirker hinanden.
Hvis du f.eks får en sukkerpille til at behandle din hovedpine, vil du reducere din egen stress i og med at du ved at lindringen er på vej. Den reducerede stress vil give en fysiologisk lindring i sig selv, samtidig med at de igennem dit eget bias vil forvente en forbedring. Du vil altså våde have en lille fysiologisk lindring og en psykologisk effekt der kan forstørre den fysiologiske effekt.
Når variabler kan påvirke hinanden på den måde er det ekstremt svært at sætte en formel på det.
Placeboeffekten er konsekvent og målbar, men når du går til læge forventer du nok at du får en rigtig behandling. Ellers kunne vi jo bare behandle alting med sukkerpiller. Jeg vil have at de behandlinger jeg får når jeg er syg rent faktisk er lavet til at behandle det jeg har, og ikke bare til at give en placeboeffekt.

Jeg har arbejdet sammen med en hypokonder, som døde af mavekræft sidste år.
Det er svært at vide, om lægen var for længe om at opdage kræften, fordi han var hypokonder, men hypokondere kan også blive alvorligt syge.
Jeg er nok også særlig kritisk, fordi men kone døde som 31-årig af lungebetændelse uden at få antibiotika, selvom hun ellers var blevet tilset af en læge.
Jeg kan godt forstå, at lungebetændelsen var svær at diagnosticere, fordi den sad i lungespidserne - men det kan jeg jo ikke bruge til noget, for det gjorde en del af mit liv svært.
Det er ingen trøst, at hun måske var død, selvom hun havde fået antibiotika - for så har jeg jo gået og tænkt over det - om og om igen.
Nu er det så længe siden, at det ikke gør så ondt mere, men man glemmer det aldrig helt.

Jeg snakker ikke udenom.
Placebo effekten er ikke hokus pokus eller mystisk! Den er bare kompleks. Der er rigtig rigtig mange emner indenfor neurologien som vi stadig ikke fuldt ud har forstået, men det gør dem ikke til hokus pokus. Når placeboeffekten er svær at sætte en direkte formel på er det fordi der både er en psykologisk og en fysiologisk effekt, og de to ting påvirker hinanden.
Hvis du f.eks får en sukkerpille til at behandle din hovedpine, vil du reducere din egen stress i og med at du ved at lindringen er på vej. Den reducerede stress vil give en fysiologisk lindring i sig selv, samtidig med at de igennem dit eget bias vil forvente en forbedring. Du vil altså våde have en lille fysiologisk lindring og en psykologisk effekt der kan forstørre den fysiologiske effekt.
Når variabler kan påvirke hinanden på den måde er det ekstremt svært at sætte en formel på det.
Placeboeffekten er konsekvent og målbar, men når du går til læge forventer du nok at du får en rigtig behandling. Ellers kunne vi jo bare behandle alting med sukkerpiller. Jeg vil have at de behandlinger jeg får når jeg er syg rent faktisk er lavet til at behandle det jeg har, og ikke bare til at give en placeboeffekt.

Jeg er virkelig ked af at høre om din personlige historie. Kan jeg ikke sætte mig ind i hvor forfærdeligt er.
Det kan sagtens være at vi stadig er for langsomme til at diagnosticere. Men når vi først har fået en diagnose kan vi vel blive enige om at man så skal have en behandling der virker.

At udgivelsen stopper, der stopper alt, altså også selve udgivelsen,, også er der kun en vej tilbage, en sammentrækning, og det er utænkeligt at det ikke vil ske, et eller andet må havde en større masse end alt det andet.
Også vil alt samles igen, også er der "byggestenen" til et nyt "big-bang" og en gentagelse af dette vi kalder "livet".
Venlig Hilsen Poul Jørgensen

Jeg er virkelig ked af at høre om din personlige historie. Kan jeg ikke sætte mig ind i hvor forfærdeligt er.
Det kan sagtens være at vi stadig er for langsomme til at diagnosticere. Men når vi først har fået en diagnose kan vi vel blive enige om at man så skal have en behandling der virker.

Jeg er også glad for, at lægevidenskaben har vist fremskridt, og jeg er ikke en af dem, der vil nøjes med en alternativ behandling, når det virkelig kniber.

Nej, hvis mørk energi i universet bliver stærk nok til at rive atomkerner fra hinanden, så har tyngdekraften aldrig igen en chance. Massetiltrækning er klart den svageste af de fire fundamentale krafter, så hvis mørk energi kan overkomme den stærke kernekraft, der er den stærkeste af de fire fundamentale krafter, så kan massetiltrækning aldrig igen komme til at skabe noget.
Det hele afhænger af hvad der ender med at være stærkest i universet; mørk energi eller massetiltrækning/tyngekraft.
Hvis mørk energi er stærkest får vi the big rip. Hvis massetiltrækning ender stærkest får vi the big crunch, som er hvor hele universet falder tilbage i en singularitet (et punkt) igen, ligesom den var "før" big bang.

Skal vi så vente 10 mia år på at få det afklaret 🙂

Nej, hvis mørk energi i universet bliver stærk nok til at rive atomkerner fra hinanden, så har tyngdekraften aldrig igen en chance. Massetiltrækning er klart den svageste af de fire fundamentale krafter, så hvis mørk energi kan overkomme den stærke kernekraft, der er den stærkeste af de fire fundamentale krafter, så kan massetiltrækning aldrig igen komme til at skabe noget.
Det hele afhænger af hvad der ender med at være stærkest i universet; mørk energi eller massetiltrækning/tyngekraft.
Hvis mørk energi er stærkest får vi the big rip. Hvis massetiltrækning ender stærkest får vi the big crunch, som er hvor hele universet falder tilbage i en singularitet (et punkt) igen, ligesom den var "før" big bang.

Udvidelse kommer der en sammentrækning, på et eller andet tidspunkt er der ikke mere energi i eksplosionen (big-bang), også vil det hele søge tilbage til sin oprindelige form, mere eller mindre.
Venlig Hilsen Poul Jørgensen

Du ville have ret hvis det ikke var for mørk energi. At vi kan fastslå at udvidelsen af universet accelererer viser at udvidelsen ikke bare er er resultatet af restenergi fra Big Bang, ligesom en eksplosion vil bevæge sig udad noget tid, for derefter at miste pusten. Det viser at der er en energi der aktivt driver udvidelsen af universet fremad idag. Denne energi kalder vi for mørk energi.
Når vi ikke med sikekrhed kan sige hvilken af de tre gængse teorier om universets endeligt der vil ske (the big rip, the big crunch og the big freeze), syldes det at vi ikke ved nok om mørk energi. Teorierne afhænger af hvordan tov-trækningen mellem tyngdekraft/massetiltrækning og mørk energi ender.
Det er dog et faktum at hvis mørk energi viser sig stærk nok til at rive atomkerner fra hinanden, får tyngdekraften aldrig en chance igen. Hvis mørk energi viser sig at være så stærk, er der intet til at stoppe den.

Når jeg tænker på religion, tænker jeg på undertrykkende institutioner, der har stramme regler for den enkelte, som vi eksempelvis ser det i kristendommen. Det jeg her taler om involverer ikke nogen, der kommer og bestemmer over mig. Det står mig frit for at gøre, som jeg vil. 🙂

Du ville have ret hvis det ikke var for mørk energi. At vi kan fastslå at udvidelsen af universet accelererer viser at udvidelsen ikke bare er er resultatet af restenergi fra Big Bang, ligesom en eksplosion vil bevæge sig udad noget tid, for derefter at miste pusten. Det viser at der er en energi der aktivt driver udvidelsen af universet fremad idag. Denne energi kalder vi for mørk energi.
Når vi ikke med sikekrhed kan sige hvilken af de tre gængse teorier om universets endeligt der vil ske (the big rip, the big crunch og the big freeze), syldes det at vi ikke ved nok om mørk energi. Teorierne afhænger af hvordan tov-trækningen mellem tyngdekraft/massetiltrækning og mørk energi ender.
Det er dog et faktum at hvis mørk energi viser sig stærk nok til at rive atomkerner fra hinanden, får tyngdekraften aldrig en chance igen. Hvis mørk energi viser sig at være så stærk, er der intet til at stoppe den.

Så du mener altså at med mindre en tro har nogle mekanismer der direkte kan styre din adfærd så er det ikke en religion?
I så fald har de fleste kristne i vores samfund idag jo ikke nogen religion. Langt de fleste medlemmer af den kristne folkekirke der måske nok tror på Gud lader jo ikke dette influere deres adfærd på nogen signifikant måde. Har selv været kristen, men jeg lod det være op til min egen moral hvad jeg foretog mig, og det gør jeg stadig.
Men det er naturligvis i orden at vi har forskellige definitioner af et ord. Men hvad vil du så kalde noget man føler sig sikker i sin tro på, uden nogen former for empirisk bevis eller teoretisk fundament?

Jeg mener ikke dine antagelser angående den kristne kirke er korrekte. Det er velkendt, at kristendommen er undertrykkende for individet såvel som fællesskabet. Det var den slags, vi gjorde oprør mod i ´68. 🙂

Jeg mener ikke det er en antagelse. Hvis jeg bruger mig selv som en case, har jeg ikke ændret adfærd siden jeg ophørte med at være kristen. Idag bruger folk i forvejen deres egen moral, eller en indlært samfundsmoral der ikke længere har meget med kristendommen at gøre. De ting du kan pege på der eksisterer i almindelig moral, som der også eksisterer i kristendommen, er også begreber der findes i de fleste andre filosofiske retninger der beskæftiger sig med moral. Andre moralske begreber der ikke er indbefattet i andre filosofiske retninger er blevet "vasket væk".
Et eksempel på en passage fra 2. mosebog der nok bliver ignoreret idag, der omhandler at tro på andre guder:

Du må ikke tilbede dem og dyrke dem, for jeg, Herren din Gud, er en lidenskabelig Gud. Jeg straffer fædres skyld på børn, børnebørn og oldebørn af dem, der hader mig[/quote]
Det virker ikke retfærdigt eller moralsk på nogen at Gud skulle straffe børn og børnebørn af folk der har dyrket en anden Gud end ham selv, så derfor er det ikke noget der indgår i hvad kirken lærer os idag.
En anden passage fra samme sted:
[quote]men den syvende dag er sabbat for Herren din Gud. Da må du ikke gøre noget som helst arbejde, hverken du selv eller din søn eller datter, din træl eller trælkvinde eller dine husdyr, og heller ikke den fremmede i dine byer.

Med afskaffelse af lukkeloven, må man sige at den sidste rest af denne "moral" er vasket væk.
Hvis du spørger en god del af den danske befolkning om deres religion og dens følgevirkninger, tror jeg heller ikke du vil finde at religion spiller den store rolle i folks adfærd i de fleste tilfælde. Om dette skyldes ungdomsoprøret eller ej, tør jeg ikke sige noget om, men jeg føler godt at jeg kan konstatere at den form for kristendom de fleste mennesker i Danmark følger altså ikke er undertrykkende. Den eksisterer udelukkende som en tro på noget højere end en selv, og dårligt nok som en institution overhovedet. Dette er jo ikke særligt ulig, at tro på ånder, astrologi eller andre new-age ting.
Noget helt andet er at der er lige meget bevis (dvs. intet) for eksistensen af den kristne Gud som der er for den helende effekt af f.eks. krystaller. Forskellen er at krystaller, astrologi og andre felter kommer med påstande om effekter der vitterligt BURDE være målbare (astrologi kommer med forudsigelser, og påstande om at stjernetegn kan fastsættes efter personlighed osv.), men disse effekter udebliver så snart man forsøger at måle dem. En kristen Gud er ikke nødvendigvis målbar (med mindre man er fundamentalist omkring sin religion), så derfor kan idéen om Gud ikke afvises på samme måde som f.eks religion.
Min egen afvisning af den kristne Gud (og en hvilken som helst anden Gud) skyldes nogle andre faktorer og er faciliteret af at der ikke er nogen grund til at tro på hans eksistens.

(...)så derfor kan idéen om Gud ikke afvises på samme måde som f.eks religion.

skulle naturligvis havde været:
(...)så derfor kan idéen om Gud ikke afvises på samme måde som f.eks astrologi.

Jeg tror der er dømt uafgjort i dette her.
"Standardkiloet" er det der er i Frankrig, og det er den alle de øvrige er lavet efter.
Og det er den (og alle de andre) der svinger i vægt fordi overfladen angribes af atmosfæren og metallet ændrer sig helt nede på atombasis.
Vægten vil endvidere afhænge af den højde over havoverfladen man befinder sig i
DR2 havde for et par uger siden et glimrende program om mål og vægt, hvor man beskrev historierne bag kiloet temeraturen, meteren og tiden.
http://www.dr.dk/tv/se/sadan-opstod-kiloet