Min værste ferie nogensinde...

I min hverdag sker der ikke noget... Jeg holder sammen på familien og får hverdagen til at hænge sammen...
Jeg er altid den der planlægger fest og gaver for andre men alle glemte min fødselsdag i maj... min familie og kollegerne glemte det også... ja selv vennerne... jeg var skuffet men lod som ingen ting…
Min fritid og penge bruger jeg ikke selv, men gør ting for andre, planlægger hyggemiddag, skovtur, fester, ferie osv. men i år skal jeg ikke på ferie pga. min økonomi :-( ville ellers gerne ned i solen... hele familien(mand, børn, svigerfar, faster, onkler, svigerinde og min mor) tager af sted i 14 dage, min mand siger at det må være rart at være alene, det mener jeg nu ikke, jeg skal også passe hunden og arbejde tre af dagene, da jeg ikke har så god en økonomi, da vi lige har fejret konfirmation for vores den store, det var en rigtig dyr men god fest.
Jeg drømmer om at få tid og råd til at svømme og løbe som jeg altid gjorde før jeg fik familie (nu vejer jeg 40 kg for meget) Jeg drømmer også om en ferie i sydens sol med familien, hvor vi bare hygger os fx. en camping ferie eller en ferie helt i luksus med hotel, pool og tæt ved stranden. Eller en ferie eller bare en weekend med manden uden børn, det har vi aldrig prøvet.
Drømme det kan jeg men nu kan jeg se frem til min værste ferie nogensinde…

Hvad med at vi samler ind til en ferie til denne mor. Hun skal da på ferie med familien!

Jeg forstår ikke hvorfor hun ikke skal med familien på ferie? Elsker de hende ikke? Er det den måde de siger tak på?

At lade være med at stå for alting og har du overvejet at prioritere anderledes??
Alle disse mennesker sætter jo åbenbart ikke pris på din indsats, du giver dem så meget at de overser dig. Jeg vil æde min gamle hat på at når der skal arrangeres et eller andet, tænker de "det gør X jo altid, så lad hende dog".
Men STOP, lad være med at spilde mere tid på dem, brug hellere tiden på det du gerne vil, brug tiden på at forkæle dig selv lidt - løb, svøm, få en ansigts-behandling.
Ang. ferien, i år har i holdt konfirmation for jeres børn, okay så er der ikke råd til sommerferie, men når nu børnene er i konfirmations-alderen, kan de så ikke være alene hjemme en enkelt nat eller 2? Mange steder kan man få et billigt kro-ophold med 1 eller 2 overnatninger, det var måske en mulighed nu der ikke er råd til ferie sydpå.
Bare nogle tanker jeg gjorde mig da jeg læste dit indlæg.
Håber det bedste for dig.
Anno

Hej
Jeg er total uforstående overfor den situation du står i. Jeg forstår simpelthen ikke, at de som burde give dig omtanke, først glemmer din fødselsdag, og at din familie nu tager på ferie alene!
Jeg kender alt for godt til det, at man kun ønsker og tænker på at glæde andre, men når de, så glemmer en selv, så bliver følelserne virkelig sat på spil. Du sagde ikke noget til, at alle omkring dig glemte din fødselsdag, og måske har familien hellere ikke forstået hvor ked du er af, at du som den eneste må blive hjemme fra ferien. Måske du skulle åbne dig, og fortælle alle hvordan du har det??
Du lyder som et meget kærligt menneske, men ingen fortjener at blive taget for givet, og det lyder det til at du bliver.
Mit råd er, fortæl alle hvordan du har det!

Mange tanker, Ann

og har du overvejet om dine anstrengelser står mål med dine forventninger samt forventninger hos dem, du gør disse ting for ?
Du må undskylde hvis det næste lyder som en nedgørelse af dig - det er i al fald ikke ment sådan - men hvad har du ud af at gøre alle disse ting for andre ?
Er det fordi dit selvværd er så lavt, at du skal bekræftes via dine gøremål som egentlig ikke vedrører dig selv ?
Er det fordi du er så altruistisk at du glemmer dig selv ?
Eller er der helt andre grunde til din adfærd ?
Det, jeg gerne vil opnå med disse provokerende spørgsmål er at du tager dit liv og dine gøremål til revision - at du finder dig selv, at du tager hensyn til dine ønsker, men først og fremmest, at du bliver en glad kvinde, der ved hvad hun vil og hvordan hun skal opnå det.
Held og lykke.
MRW

Og dem ser jeg ingen grund til at gentage. Det ene vil jeg dog understrege på det allerkraftigste...Forventninger er den mest magtfulde faktor i verden. Hvis børn behandles med respekt, så oplever de respekt og viser andre respekt...Det er det samme, der sker mellem mennesker generelt...forvent af dem at de er noget, så bliver de noget.
Men der er specielt en ting jeg vil sige til dig...Når man fejrer folks fødelsdag, så gør man det ud fra flere motiver. Enten den (som jeg hader allemest og kategorisk nægter at fejre folk ud fra)...netop datoen. At det lige præcis er den dag vedkommende blev født, er ikke for mig indlysende at det også medfører at de skal fejres. Meget pligtforbundet og ikke nødvendigvis også forbundet med en LYST til at fejre vedekommendes fødselars personlighed.
Der er den traditionsbetingede, hvor man benytter familiens fødselsdage til at samles og ses...og vedligeholde familiens netværk og sammenhold.
Man fejrer også folk, der har fødselsdag, fordi man elsker dem, holder af dem, og vil markere, hvor skønne de er...det er lystbetonet styret af glæde og fest.
Og hvordan kan det så være, at der ikke var nogen der følte sig forbundet med nogen af de motiver, da du havde fødselsdag?
Muligvis fordi du uden at være klar over det, pålægger dem en pligt til at gøre det, ved at være så pligtopfyldende selv. Det bliver tungt, ligegyldigt og irriterende, og kan være meget svært at mobilisere kræfter til at gennemføre "seancen".
Du sender muligvis signaler til din omverden om, at du forventer samme pligtopfyldelse fra dem, som du selv yder...Det dræber lysten til at surprice dig, fordi det er spontant og måske ikke lige falder i hak med din perfektionisme....
JEG tror, at du først og fremmest gør dig selv men også de andre omkring dig en kæmpemæssig tjeneste ved at finde ud af med dig selv...hvad kan du lige præcis godt lide? Hvad har du lyst til? Gå efter det...lad de andre passe sig selv lidt. Eller måske følges med dig uden at du af den grund er forpligtet til at tage dig af dem...giv dig selv plads til "at blive taget af" hvis du forstår....
Det er ikke ligeværdigt hvis du ALTID skal have rollen som grand mater (store mor = familiens kvindelige overhoved)...og hvis du ønsker at blive behandlet, som du behandler andre, så skal du også give dem plads til det. Ikke altid "holde sammen på familien"...den skal også holde sammen på sig selv og på dig...så bliver det en dynamisk størrelse. Det er kun dynamiske størrelser der lever og udvikler sig.
Så egentlig hernede i bunden mit indlæg hvis du er med så langt ;o), så skal du lære at påtage dig andre roller, end lige den ene, du beskriver.
Jeg giver dig mange positive tanker og vibrationer, da jeg ved det er en lang og hård proces, der ikke kommer af sig selv, og den kommer først, når du indser, at det er kærligheden du kæmper for...men at du skal gøre det på din måde!
Held og lykke
Halfevil333

jeg ville gerne invitere dig med til Tyrkiet,ned til varmen,vandet,og god mad.Jeg rejser derned 1 gang om året,og altid September.Jeg skal rejse alene,og har dobbelt værelse,så der kunne godt blive plads til dig.Jeg er en kvinde,bare rolig.Det er faktisk umuligt at opdrive et enkelt værelse,derfor dobbelt værelse.Jeg skal rejse med Falke Laursen rejser d 4-9 fra Billund,og jeg skal bo på Hotel Sarey,50 m til den dejlige strand,og opholdet er med morgen og aftensmad.
Min ven vil ikke med derned,han venter til vinter,da han er til ski i Østrig,og det er jeg ikke.Håber for dig,du kan komme afsted til sol og varme.Hvis du vil med mig til syden,kan du skrive til denne mail. jydepotten@sol.dk.Hej.

Jeg har da fået noget at tænke over... Jeg skal reflektere over hvorfor jeg handler som jeg gør, hvad er det jeg forventer af både mig selv og mine omgivelser og hvilke forventninger har de til mig.
Først skal det siges at min fødselsdag helt blev glemt, ingen sagde tillykke, men jeg tror da gerne at de ville have fejret mig... ja hvem ved?
Jeg har besluttet mig at jeg skal sætte mig selv lidt frem i rækken og ikke altid lade min drøm forblive en drøm.
Jeg har tænkt over hvorfor jeg har "taget/fået" den servicerne rolle, det er fordi jeg ikke kan leve i rod ret længe og det er ikke det problem mine omgivelser, specielt min familie lever under. Derfor er det ligesom blevet mig der tager det store læs. Det nød jeg engang men måske ikke så meget længere da jeg helt "glemmer" eller aldrig når, mine andre ønsker for livet.
Tak for din respons, men det kræver en længere refleksions tid.
Men tak.

Hej jydepot.
Det lyder hyggeligt, jeg gemmer din mail.
Jeg vil gerne vide noget mere om dig, inden jeg beslutter mig. Jeg har på fornemmelsen at vi er fra samme område i landet...
Du gav mig lyst til at forkæle mig selv.

Jeg vil reflektetre over mit liv og det jeg gør for alle omkring mig

stemmer jo åbenbart ikke overens... og det skal jeg lave om på nu...
Dejligt at du er lige på, og ikke pakker tingene ind indimellem kan det være svært selv at få pakken pakket ud som afsenderen ønsker det... og det er lige præcis det jeg skal lære.
Tak for hjælpen

Hej jydepotten
Var du også på saray sidste år i september for det var jeg også, det var da helt skægt at læse dette, nå men det var bare for nysgerrig hedens skyld, håber at du får en god ferie, jeg tager også ned på Saray sidst i august.
Hygge Hejsa

Det er første gang i år,jeg skal på Saray.Ellers har det været Hotel Balik,og sidste år var jeg på Hotel apt Sailer.Jeg så hotel Sarya sidste år,og besluttede mig til at det skulle være det Hotel i år.Kun 50 m fra den dejlige Cleopatrastrand.Det er 5 gang jeg skal til Alanya.

Okay har lige været i alanya i en uge og bode på salior, men til august skal jeg bo på saray som sidste år, og jeg glæder mig bare helt vildt, det bliver skønt, skal der ned for 10. gang. Nå men du må have en rigtig god ferie.

og enhver der ville tro at man mellem klokken 12 og 12:15 kan forandre sig selv og hele sin tilværelse ville være mere end naiv.
Enhver reflektion tager tid - men alene det, at du arbejder på det tyder på, at du er godt igang.
Bliv ved, så kommer der noget godt ud af det - og glem endelig ikke dig selv - krydser fingre for dig.
MRW