misbrugt
Tanker og følelser om dig
Misbruger du mig, så du kan få oplysninger om alting. Jeg ved jo du elsker at vide en masse, og at du vil gøre meget, for at få disse oplysninger.
Lader du, som om du er min ven, for at få mig til at fortælle dig ting.
Jeg ved du er manipulerende, det har du selv sagt, og du er god til det. Du kan lide at manipulere, og gør det tit.
Du har bedt mig fortælle ting, for at du på den måde, bedre har kunne hjælpe mig. Men du har ikke givet nogle råd, du har ikke sagt, hvad jeg skal prøve at gøre. Du har kun fået en masse oplysninger om mig, som jeg på en måde ikke er så glad for at du ved! Især ikke, når jeg føler at du ignorer mig.
Du kender mig slet ikke! Selvom du måske tror du gør. Du ved slet ikke hvem, og hvordan jeg i virkeligheden er! Der er så meget du ikke ved, og du skal heller ikke vide det. Jeg kan ikke fortælle dig om det!
Jeg tror jeg holder mere af dig, end jeg har lyst til. Jeg bestemmer ikke selv, over mine følelser, og jeg ville også helst, være foruden disse tanker og følelser, for det gør ondt indeni.
Jeg spurgte dig på et tidspunkt om vi var venner, fordi jeg virkelig var i tvivl. Da du svarede, stod der ikke andet end et ”ja”, ikke noget om, hvorfor jeg spurgte. Da jeg skrev at jeg spurgte, fordi jeg ikke rigtig vidste det, skrev du bare. ”Okay”. Bare kolde og ligeglade svar!
Undskyld, men det gør det ikke særlig overbevisende, jeg ville bare ønske så inderligt, at jeg var en af dine tætte og gode venner. Bare du ville give et tegn, på om vi var venner, eller om det bare er noget du siger.
Du får mig til at fortælle ting, som jeg ikke ville fortælle, men alligevel ryger de ud af mig, du siger du ikke manipulere med mig, men jeg ved ikke, hvor sikker jeg er på det! Du siger jeg kan stole på dig, og det tror jeg også at jeg kan. Men alligevel føler jeg, at jeg bare er en, som du bare føler, at du bliver nødt til at snakke med, fordi du har medlidenhed med mig. Og at du inderst inde, helst ville være fri, hvis du kunne vælge! Det er meget svært for mig, at finde rundt i det hele. Hvis bare du gad snakke!
Der er meget du ikke du vil fortælle, selv om de ting faktisk vedkommer mig. Du siger det bedst jeg ikke ved det, og at jeg ikke vil kunne forstå det, men du har aldrig prøvet at forklare det, så du ved ingenting om, hvad jeg kan forstå eller ej.
Du siger du skader dig selv, ved at høre på det jeg fortæller, men at du hjælper mig. Men du vil ikke fortælle på hvilken måde, og når jeg tænker mere over det, så kan det du gør overhovedet ikke hjælpe mig. Du bruger mig bare, som oplysningskilde. Og ved du hvad? Det er bare ikke ok.!
Misbruger du mig, så du kan få oplysninger om alting. Jeg ved jo du elsker at vide en masse, og at du vil gøre meget, for at få disse oplysninger.
Lader du, som om du er min ven, for at få mig til at fortælle dig ting.
Jeg ved du er manipulerende, det har du selv sagt, og du er god til det. Du kan lide at manipulere, og gør det tit.
Du har bedt mig fortælle ting, for at du på den måde, bedre har kunne hjælpe mig. Men du har ikke givet nogle råd, du har ikke sagt, hvad jeg skal prøve at gøre. Du har kun fået en masse oplysninger om mig, som jeg på en måde ikke er så glad for at du ved! Især ikke, når jeg føler at du ignorer mig.
Du kender mig slet ikke! Selvom du måske tror du gør. Du ved slet ikke hvem, og hvordan jeg i virkeligheden er! Der er så meget du ikke ved, og du skal heller ikke vide det. Jeg kan ikke fortælle dig om det!
Jeg tror jeg holder mere af dig, end jeg har lyst til. Jeg bestemmer ikke selv, over mine følelser, og jeg ville også helst, være foruden disse tanker og følelser, for det gør ondt indeni.
Jeg spurgte dig på et tidspunkt om vi var venner, fordi jeg virkelig var i tvivl. Da du svarede, stod der ikke andet end et ”ja”, ikke noget om, hvorfor jeg spurgte. Da jeg skrev at jeg spurgte, fordi jeg ikke rigtig vidste det, skrev du bare. ”Okay”. Bare kolde og ligeglade svar!
Undskyld, men det gør det ikke særlig overbevisende, jeg ville bare ønske så inderligt, at jeg var en af dine tætte og gode venner. Bare du ville give et tegn, på om vi var venner, eller om det bare er noget du siger.
Du får mig til at fortælle ting, som jeg ikke ville fortælle, men alligevel ryger de ud af mig, du siger du ikke manipulere med mig, men jeg ved ikke, hvor sikker jeg er på det! Du siger jeg kan stole på dig, og det tror jeg også at jeg kan. Men alligevel føler jeg, at jeg bare er en, som du bare føler, at du bliver nødt til at snakke med, fordi du har medlidenhed med mig. Og at du inderst inde, helst ville være fri, hvis du kunne vælge! Det er meget svært for mig, at finde rundt i det hele. Hvis bare du gad snakke!
Der er meget du ikke du vil fortælle, selv om de ting faktisk vedkommer mig. Du siger det bedst jeg ikke ved det, og at jeg ikke vil kunne forstå det, men du har aldrig prøvet at forklare det, så du ved ingenting om, hvad jeg kan forstå eller ej.
Du siger du skader dig selv, ved at høre på det jeg fortæller, men at du hjælper mig. Men du vil ikke fortælle på hvilken måde, og når jeg tænker mere over det, så kan det du gør overhovedet ikke hjælpe mig. Du bruger mig bare, som oplysningskilde. Og ved du hvad? Det er bare ikke ok.!