Mission Roskilde-stemning
#2 Ugens åndelige mission er at lære at finde og forstå den ægte, rene Roskilde-ånd. Som en koncentreret sen buddhist må man meditere sig ind i den rette sindsstemning. Og det er i øvrigt altid lettest med et par bajere til at skylle tankerne helt væk.
”Der er fest i en hval!” (skal siges meget hurtigt). Der er ikke noget som at sidde i solen med en halvlunken dåseøl, med den søde klang af fulde tyskere der synger noget i retning af ’weisbeer, weisbeer du bist alles got’ med hul og rusten ryst, mens man sidder og håber på at de fem drenge der har givet sig til at spille volleyball på stien ikke skyder for langt. Ja, at bo på Roskilde festival er et evigt gamble og følelsen af at være helt i live – eller i hvert fald mere end dem, som er gået kolde i telte og på stier. (I skrivende stund er klokken 18.44, og jeg kan se mindst fire af disse sødt sovende druk-dedikerede fra min plads under en hvid pavillon.)
Det lader desuden til at man ikke skal skue hunden på hårene. Da jeg pakkede var det til en uge fuldstændig uden for civilisationen, hvor elektricitet og rindende vand var en by i Rusland, men Roskilde festival har sørget for det meste, og blot fordi man spiser med fingrene og sover på jorden, behøver man bestemt ikke undvære finkulturelle behov som kunst og kulinariske retter. Faktisk er det et helt område af Roskilde festivallen der hedder The Art Zone som blandt andet indeholder graffiti og ’illuminating art’. Og tilberedt mad lavet af økologiske varer kan man også sagtens finde.
Hvem siger at hulemænd ikke kan være fine på den? Selv om skyerne begynder at trække ind over pladsen, så står SOLen stadig højt.
”Der er fest i en hval!” (skal siges meget hurtigt). Der er ikke noget som at sidde i solen med en halvlunken dåseøl, med den søde klang af fulde tyskere der synger noget i retning af ’weisbeer, weisbeer du bist alles got’ med hul og rusten ryst, mens man sidder og håber på at de fem drenge der har givet sig til at spille volleyball på stien ikke skyder for langt. Ja, at bo på Roskilde festival er et evigt gamble og følelsen af at være helt i live – eller i hvert fald mere end dem, som er gået kolde i telte og på stier. (I skrivende stund er klokken 18.44, og jeg kan se mindst fire af disse sødt sovende druk-dedikerede fra min plads under en hvid pavillon.)
Det lader desuden til at man ikke skal skue hunden på hårene. Da jeg pakkede var det til en uge fuldstændig uden for civilisationen, hvor elektricitet og rindende vand var en by i Rusland, men Roskilde festival har sørget for det meste, og blot fordi man spiser med fingrene og sover på jorden, behøver man bestemt ikke undvære finkulturelle behov som kunst og kulinariske retter. Faktisk er det et helt område af Roskilde festivallen der hedder The Art Zone som blandt andet indeholder graffiti og ’illuminating art’. Og tilberedt mad lavet af økologiske varer kan man også sagtens finde.
Hvem siger at hulemænd ikke kan være fine på den? Selv om skyerne begynder at trække ind over pladsen, så står SOLen stadig højt.