Mistet alt..

Hvordan kommer man videre?
eller rettere, hvordan lever man videre? 25år gammel, og har intet....
Mistede jobbet pågrund sygdom (cancer)
mistede kærsten af samme årsag..
vennerne holdte op med at ringe, da svaret fra mig altid var, at jeg ikke magtede at lave noget, grundet at sygdommen tog hårdt på mig både physisk,og mentalt.
værst af alt, er tanken om min højt elskede, som nu har fundet en anden, at dele sit liv med.. en der er sund og rask, og har en fremtid..
min fremtid pejer kun en vej, og det er i en et værelses med låg.. trist at tænke på, at det, er det eneste man er sikker på..
helt alene, kan man sidde og vente på det.. hvordan kommer man videre når der intet håb er,
når der ingen fremtid er,
når den eneste man holder af, ikke længere er hos sin side, så man har en at støtte sig til..
Og når frygten er det eneste der er en nær???
Hvis bare hun stadig var her hos mig, så ville ensomheden forsvinde, frygten ville være ligyldig, og smerterne ville være til at holde ud..
Men nej.. ensom skal man side her tilbage og vente på det uundgåelig.. 1 månede, 1 år, måske mere.. hvem ved??

men du kan prøve at læse bogen
Blandt Løver af Marianne Dinesen
Den bog omhandler kræftpatienter og deres kamp for at komme igennem og videre i livet, samt alle de følelser man selv og pårørende gennemgår i forbindelse med svær sygdom

Jeg tvivler ikke på dit ord, når du skriver det. Men du har først mistet alt, når du har mistet din kampgejst.
Det er muligt at din eneste reelle fremtidsudsigt er en kiste i ensomhed, men ved du hvad??? Det er faktisk osse min eneste sikre udsigt! Og din nabos og dine gamle legekammerater fra fritteren! Forskelllen, lige nu, er bare at jeg ikke aner om det rammer mig om 1 uge eller om 40 år. Det der er vigtigt er vel for helvede at vi bruge den smule liv vi har i os til at gøre en forskel, så længe vi har muligheden og min logik siger mig, at hvis du kan skrive et indlæg her på Sol, så er du osse i live og så har du fandme osse muligheden for at LEVE !!!!!
Du kan ikke forvente at din lykke skal afhænge af andre mennesker. Du kan heller ikke forlange at andre skal pakke dig ind i vat og bære dig på hænder og fødder og NEJ jeg er ikke ude på at sable dig. Men der er kun en der kan hive dig op på hesten og tvinge dig til at blive på den så længe som muligt - Og det er dig.
Hvis jeg kunne ville jeg gøre dig glad. Men jeg kan ikke kæmpe din kamp. Ligesom din kæreste ikke kunne - eller dine venner for den sags skyld. Jeg kan ikke sætte mig ind i den sorg du må føle, for jeg har ikke selv, på min krop, været ramt af cancer men jeg har mistet familie og venner før de fyldte 30, til sygdommen og jeg ved godt den tærer på alt hvad den kan.
Jeg håber du finder styrken til at give din sygdom en ordentlig røvfuld, mens du har tid. Og gør så dig selv en tjeneste... Lad være at lægge dig til at dø, før det virkelig er tid. Kram til dig.

Lad mig først sige at det gør mig meget ondt med den situation du er havnet i.
Jeg synes LgP siger det yderst godt, når han/hun siger at du skal kæmpe. Det er nu du skal vise hvad du er bygget af! ... hiv dig selv op, find din livskraft, så skal du se ... !
Hvorvidt du er blevet forrådt af din kæreste/venner kan diskuteres, men tro mig! ... Det er ligeså svært for dem som det er for dig!
Vis dem!!! ... Kæmp og kom tilbage.
De bedste (og opløftende) hilsner.
Daniel

Käre menneske,
hav' mod - -er det eneste jeg kan sige. Intet i livet gaar som man kunne önske. Först og fremmest. Hjälp dig selv, saa hjälper Gud dig.
Forsög at faa hjälp i form af terapi. Forsög at drömme - dagdrömme, om at din sygdom er krigeriske mennesker, der forsöger at slaa dine positive sider ned. Kämp imod disse krigeriske mennesker. Det gaar gennem dagdrömme - endnu bedre meditation. Hvis du har mulighed for dette. Planläg dine dage - og forsög saa vidt muligt at give dig selv en läkkerbisken een gang om dagen. Du vil se - belönningen virker. Gaa i selvhjälpsgrupper. Fälles kämpen imod sygdommen er det bedste - og - forsög - at glemme den pige, der kunne forlade dig i saadan en situation. Du er for god til hende. Der kommer altid en sporvogn... hvis du vil og kämper KÄMPER.
Kärlig hilsen - en som selv har väret i dybet.

Husk det. Jeg har selv været igennem en svær sygdomsperiode. Det var s.... hårdt.....og ensomt. Ensomt fordi jeg var den eneste der kunne gå igennem det jeg nu skulle igennem. Jeg kan fortælle dig jeg var hunderæd. Men jeg er her endnu.
Nu er min far meget syg. På en eller anden måde er det meget værre. Fordi det ikke er mig. Nu er jeg magtesløs. Det var jeg til dels også før, men i min far´s tilfælde kan jeg intet gøre. Ud over at være der for ham. Jeg havde en underlig tanke selv da jeg blev syg. På en måde var jeg glad for at det var mig det ramte. For skete der noget var det med mig og jeg ville ikke blive efterladt.
Men nu er jeg videre. Så KÆMP.

Dette skulle ha´ været direkte til Leo.
Vil også sige at mit råd er, at kontakte Kræftens Bekæmpelse. De har støttegrupper. Her møder du nogen som går igennem det samme som dig. Bare det hjælper også. Så kontakt dem, ikke imorgen eller i næste uge, men IDAG.

Jeg er virkelig ked af at høre det der er sket dig, men det er sikkert ingen trøst jeg siger det, det hjælper jo ikke dig. ja faktisk hjælper det dig hverken at få dine venner tilbage eller din elskede, som nu ser en anden. Men som en anden også sagde så lever du stadig, og forhåbentlig vil du leve MANGE år endnu!!
Jeg tror ikke du kan bruge dine såkaldte venner til noget, eller din eks kæreste/kone ja hva hun nu end var. For hvis de elskede dig så ville de have støttet dig gennem de hårdeste tider, som nok er sygdommen lige nu.
Jeg ved ikke hvad du kan gøre, men du kunne få nye venner, måske er der støttegrupper for kræftpatienter eller noget, så møder du jo mennesker der helt præcis ved hvordan du har det. Ang. din eks, så synes jeg også det er lamt af hende, at hun bare forsvinder fra dig, men du kan ikke bruge hende til en skid lige nu, så bare rolig der kommer en anden, som elsker dig selvom du er syg!
Vær stærk for din egen skyld, der er altid mindst EN som elsker dig som du er og som tænker på dig og hvordan du har det MINDST en. Så vær stærk og hav lidt håb, selvom det kan være svært, tro mig vi går alle gennem svære tider, men vi er nødt til at overleve for vores egen skyld, for der er mange glæder livet kan byde på, hvis man bare giver det hele en chance.
jeg ved ikke hvor meget af det her jeg har skrevet hjælper eller bare viser jeg har håber det bedste for dig, for jeg er ikke særlig god til det med at give råd, men jeg håber du i det mindste er klar over du altid har en der holder af dig.
M.V.H pige på 18

Tak for jeres indlæg allesammen, der er lidt at tænke over..

Kære Leo,
Jeg har lige mistet min elskede far efter at have kæmpet 2½ år imod kræften. Du skal vide at der er mange muligheder for behandling udenfor det etablerede sundhedsvæsen i Danmark, og man kan ikke kom for hurtigt igang med dem! Uden at sige for meget, kan jeg kun sige, at man ikke skal stole blindt på, hvad man får at vide inde på hospitalet... eller hvad man ikke får at vide af dem - det gælder om at være opsøgende selv! Min far fik ikke tilbudt den behandling, han burde have fået, men det fandt vi først ud af for sent.
Hvis du har lyst til at høre mere, er du velkommen til at maile mig.
tigertingen@hotmail.com