Mistrivsel, forbyggelse og så politisk !
Hvad om man indfører et nyt fradrag : et periodisk barnløshedsfradrag, så alle gode danskere som er født med negativ social arv, vokset op med negativ social arv og som er fattige, uuddannede, marginaliserede sociale tabere, får tilbud om sådan et fradrag på 150.000 om året i fem år, hvis de indgår en forpligtende aftale om ikke at blive eller gøre gravid indtil de har en bedre og mere normal situation❓Og hvis ikke de så kan forbedre deres situation, er det måske også bedre at de i den periode ikke laver børn.
I cirka fem år sparer det danske samfund penge eventuelt på familierådgivning, anbringelser, behandling af børnemishandlede børn og de der modtager fradraget på 150000 om året kan få en uddannelse og er mere sikret penge der kan medvirke til at de får bedre styr på deres liv ?
Sådan et fradrag til unge hvis fattige forældre ikke har uddannelse og ikke har haft arbejde, og dermed ikke optimalt har opnået de værdifulde og omfattende sociale kompetencer, erfaringer og færdigheder der er så vigtige at opdrage børn til at kunne mestre og forholde sig hensigtsmæssigt til.
Sådan et fradrag, et periodisk barnløshedsfradrag vil kunne være en værdifuld social og socioøkonomisk solidarisk investering !
Ikke mindst vil et periodisk barnløshedsfradrag nok kunne mindske antallet af mislykkede anbringelsessager og børnemishandling og børns mistrivsel i opvæksten hos anden eller tredjegeneration af fattige, socialt marginaliserede sociale tabere men også forældre . . .
Fordi der er jo alligevel generelt ingen der får social trivsel, succes, arbejde, familie . . hvis de er vokset op i danske anden/tredjegenerations fattige marginaliserede forhold.
Det er lidt som den tvangssterialiseringspolitik der var før nazismen, men ikke helt det samme, formålet med periodisk barnløhedsperiode er jo at forbedre forudsætninger for social trivsel, sikre uddannelse og forebygge endnu flere mislykkede anbringelser, og mislykkede anbringelser er jo en skandale både for barnet, barnets forældre, plejefamilien og samfundet, en skandale som oftest kun plejefamilierne og samfundet har nok erfaringer til at kunne mestre til egen vinding.
se fx eugenik, (af eu- og gr. genos 'slægt' og -ik), arvehygiejne, racehygiejne, enhver bestræbelse på hos mennesket at ændre eller forbedre arvemassens sammensætning i fremtidige generationer ved at øge børnetallet hos dem, som menes at bære favorable gener, positiv eugenik, og/eller hindre børnefødsler hos dem, som hævdes at bære skadelige gener, negativ eugenik.
Her er det noget med at forbedre den sociale arvemasse, forbedre de sociale erfaringer med egenudvikling, uddannelse via motivation med et øget personfradrag, en social kontrakt og en aftale om at benytte prævention i fem år og holde sin samvittighed og straffeattest ren.
http://www.denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Biologi_generelt/Begreber_m.m./eugenik
og
http://www.denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Psykologi/Psykologer/Jean_Piaget
Jean Piaget, 1896-1980, schweizisk udviklingspsykolog. Han betegnede sig selv som "genetisk epistemolog", én, der anlægger et udviklingsperspektiv på erkendelse. I 1915 fik han universitetseksamen og 1918 doktorgrad i biologi. Han var da blevet optaget af både arters og enkeltindividers udvikling og tilpasning til skiftende omgivelser, og det førte ham til filosofiske overvejelser over udviklingen af den menneskelige erkendelse frem til nutidens indsigt og logik.
Som efterkommer af sociale tabere, har man i sin opvækst ikke mødt optimale sociale referencer, og psykosocialt er man lidt underernæret. Men man kan jo på kurser og i undervisning få viden og færdigheder, et førstehjælpskursus tager jo alm vis ikke lang tid at gennemføre og bestå, men når det handler om social, psykisk og psykosocial udvikling er fem år ikke helt galt.
. .
Er man vokset op i en fattig og socialt marginaliseret familie har man ikke haft optimale forhold, og en øget socioøkonomisk ressource som et periodisk barnløshedsfradrag på 150000 og en uddannelsesaftale/dannelsesaftale vil kunne medføre at man som fattig og uuddannet kan forbedre nogle forhold der kan sikre ens børn en respektabel og menneskeværdig opvækst så mere vidt muligt, og dermed også måske en selv og ens pårørende og eventuelle bekendte !
demokrati og sociale investeringer
Måske som en delplan, en socialpolitisk delplan, med en prøveperiode med barnløshedsfradrag til udsatte uuddannede arbejdsløse efterkommere af danske anden eller tredjegenerations sociale tabere ?
Men måske er det med de socialpolitiske investeringer som med de langsigtede miljømæssige investeringer, de er jo også ofte i strid med de kortsigtede profitorienterede investerings og erhversinteresser ?
Hvis flere mennesker familiemæssigt har det godt vil de være nødt til at fyre nogle som ellers sidder og skovler deres hyre hjem på at "servisere og aktivere sociale tabere og anbringe deres børn i plejefamilier og institutioner"
Alderen for førstegangsfødende er steget for flere grupper, især dem med højere uddannelse, så at fattigere og uuddannede medborgere følger trop, kan da ikke være så forkert.
Men skal sådan et barnløshedsfradrag på 150.000 kroner om året i fem år også være finansieret så skal de som modtager et barnløshedsfradrag også senere som forældre betale lidt mere i skat, tre procent ekstra, indtil de fem gange 150.000 er kommet ind i varmen igen❓
citat "Hvert femte danske barn på syv år har forældre med svage ressourcer. Måske drikker forældrene, måske er de fattige og står uden arbejde. De har ikke noget socialt netværk, og der mangler personlige ressourcer, som kan komme barnet til gode. Risikoen for omsorgssvigt er derfor betydelig. "
Vil man bare ikke gøre noget❓Vil man bare lade hvert femte barn i dk, vokse op i socioøkonomisk ringere kår og ikke når de bliver myndige tilbyde dem en favorabel ordning der kan hjælpe dem til en eventuelt alment bedre livskvalitet og bedre forudsætninger ?
Man må jo samfundsmæssigt allerede spare meget på den socialpolitiske indsats når hvert femte barn uden støtte vokser op i kår der indebærer stor risiko for seriøs mistrivsel senere, men sådan er det med levebrødspolitikeres forblommede ideer om den "romantiske fattigdom" hvis realitet oftere bærer præg af den "sure nød"
Det er måske ikke de samme fordomme og den samme uvidenhed der medfører børnemishandling, og så de fordomme og den foragt, der kan være for at anerkende behov for støtte, til kommende eller værende forældre der måske har brug for støtte, men nogle forældre kan risikere at komme til at blive mindre gode forældre hvis de ikke får støtte.
Og jo mere politisk foragt der er i kommuner, for støtte, JO sværere bliver det som forældre at efterspørge støtte, men uden her at definere foragtens divergerende indhold, må det uanset divergerende indhold som manifesteret og aktiv psykisk foragt repræsenterer, være relevant at opfordre til tilsidesættelse af denne foragt, disse institutionaliserede fordomme i kommuner, mod fattige, uuddannede med negativ social arv, det må være relevat at opfordre til en respektabel landsdækkende politik der på samme niveau og med samme grundlæggende metode innoverer borgere til at forbedre enten deres egne forhold eller forhold generelt i samfundet, hvilket må formodes at være den grundlæggende ide med fradragsberettigelse i forbindelse med visse og mange definerede sociale handlinger.
Om kke andet jordemødrene bør have nok øvelsesdukker til kommende forældre
"I weekenden får hver deltager en elektronisk baby [3] med indbyggede censorer, som registrerer behandlingen af dukken. De næste 5 dage har de det fulde ansvar for dukken 24 timer i døgnet. De skal passe deres arbejde eller skole, men behøver ikke at deltage i morgen og eftermiddagsprogram. De skal periodisk checke ind hos kommunens sundhedsplejersker, som via et interface vil aflæse dukkens velbefindende"
Kan de ikke bare som unge få en serie babysittervagter, så de kan lære noget om barnepleje?
Måske kunne det være så nemt, så nemt for de velfungerende danske lønmodtagere og forældre til små børn, hvis de konsekvent ansætter store børn af fattige og uuddannede som babysittere ?
eventuelt med visse forbehold(hvilket måske næppe vil falde dem alle svært(foreholdenheden) så sparer samfundet da sådan et fradrag og løser måske problemet med manglende viden via en liberal socialpolitisk indsats.
Det vil sikkert også være spændende for fattige unge, flere gange at komme ind i pæne og gode hjem nogle timer som babysittere, lidt i stil med en spændende udflugt !
Men det er der vel ikke ressourcer til?
Er der noget med at vi kommer til at mangle børn❓
Så er det da især vigtigt at de børn der fødes, og også hvert femte barn får de bedste forudsætninger for en god opvækst.
150.000 i fradrag i fem år er måske en meget god "social investering"
Især også fordi der jo er flere splittede familier, er det vigtigt at have mere end de basale sociale og pædagogiske forudsætninger og forældreevner i orden, fordi der måske ikke bor en farfar om hjørnet man kan spørge til råds.
De færreste om nogen, lærer at cykle godt og perfekt fra første gang de sætter sig på en cykelsadel, (selvom en familie med trivsel ikke er helt relevant at sidestille med en cykel) så mon ikke især socialt marginaliserede, fattige, uuddannede og arbejdsløse unge med en negativ socialarv, vil have brug for støtte til at tilegne sig både viden og uddannelse:
150.000 i fradrag om året i fem år er en lav pris hvis det er en effektiv forebyggelse mod børnemishandling og uvidendes forvildede omsorgssvigt ?
Og synes man at et fradrag på 150.000 er for fint til fattige uuddannede unge, så kan man jo prøve med 50.000 ekstra i fradrag i fire år, det er cirka 4000 skattefrit pr md. , ellers hvis det almene politiske mod mangler, burde man kunne bruge satspuljemidlerne til at give de unge en chance, det er trods alt ofte deres forældre og pårørende der i en del tilfælde betaler satspuljen.
20.000 børn og unge anbringes el er anbragt eller støttet om året DET KAN FOREBYGGES
Forældreevne kan tilegnes, erfares og opnås og det´ kan forebygge misrøgt og børnemidhandling, incest og svigt !
Det er jo ikke bare for at lave nogle gode arbejdspladser at der er institutioner og organisationer angående børns og forældres trivsel, men der er osse noget der indikerer at disse lønsomme og profitable foreninger, institutioner og organisationer IKKE NÅR GODT NOK UD TIL FORÆLDRENE MED FORRINGEDE FORÆLDREEVNER, mens samme foreninger . . ikke har samme omfattende kontaktproblemer med at nå ud til dem der lønarbejder med problemerne !
Så hvis penge og profit kan være en motivation for dem, så kan penge og profit nok også være en motivation for unge uuddannede arbejdsløse og fattige, sikkert kommende forældre indenfor nogle år.
Og så er der jo ikke nok incitamenter der gør det socialt og måske også økonomisk PROFITABELT som f.eks en professionel plejefamilie eller flere profesionelle plejefamilier, eller præster at deltage aktivt i at forebygge mod de årsager der kan ende med at føre til tvangsfjernelser og familieplejeanbringelser, der er ikke profit til de professionelle plejefamilier, der vel om nogen teoretisk bør kunne deltage med succes i at forebygge trivselsproblemer, de tjener først på barnets tarv når det er lidt for sent, og laver jo ikke uopfordret hvidbøger og kompendier til kommende som nuværende forældre med en eventuelt mindre ressourcestærk forældreevne ?.
Det kan godt være at anbringelser og trivselsproblemer kan forebygges, men hvad skal 75.000 løs og fastansatte med mindre eller mere omsorgsevne og vilje i børne&familieområdet så lave og tjene til deres underhold på❓
Men med flere velfungerende borgere på arbejdsmarkedet og i samfundet, kommer der vel nok andre udfordringer de kan arbejde med ?
Er det oprørende ?
Det er bare et debatindlæg, fra en uuddannet social taber ano 2011 i sommerlandet.
I cirka fem år sparer det danske samfund penge eventuelt på familierådgivning, anbringelser, behandling af børnemishandlede børn og de der modtager fradraget på 150000 om året kan få en uddannelse og er mere sikret penge der kan medvirke til at de får bedre styr på deres liv ?
Sådan et fradrag til unge hvis fattige forældre ikke har uddannelse og ikke har haft arbejde, og dermed ikke optimalt har opnået de værdifulde og omfattende sociale kompetencer, erfaringer og færdigheder der er så vigtige at opdrage børn til at kunne mestre og forholde sig hensigtsmæssigt til.
Sådan et fradrag, et periodisk barnløshedsfradrag vil kunne være en værdifuld social og socioøkonomisk solidarisk investering !
Ikke mindst vil et periodisk barnløshedsfradrag nok kunne mindske antallet af mislykkede anbringelsessager og børnemishandling og børns mistrivsel i opvæksten hos anden eller tredjegeneration af fattige, socialt marginaliserede sociale tabere men også forældre . . .
Fordi der er jo alligevel generelt ingen der får social trivsel, succes, arbejde, familie . . hvis de er vokset op i danske anden/tredjegenerations fattige marginaliserede forhold.
Det er lidt som den tvangssterialiseringspolitik der var før nazismen, men ikke helt det samme, formålet med periodisk barnløhedsperiode er jo at forbedre forudsætninger for social trivsel, sikre uddannelse og forebygge endnu flere mislykkede anbringelser, og mislykkede anbringelser er jo en skandale både for barnet, barnets forældre, plejefamilien og samfundet, en skandale som oftest kun plejefamilierne og samfundet har nok erfaringer til at kunne mestre til egen vinding.
se fx eugenik, (af eu- og gr. genos 'slægt' og -ik), arvehygiejne, racehygiejne, enhver bestræbelse på hos mennesket at ændre eller forbedre arvemassens sammensætning i fremtidige generationer ved at øge børnetallet hos dem, som menes at bære favorable gener, positiv eugenik, og/eller hindre børnefødsler hos dem, som hævdes at bære skadelige gener, negativ eugenik.
Her er det noget med at forbedre den sociale arvemasse, forbedre de sociale erfaringer med egenudvikling, uddannelse via motivation med et øget personfradrag, en social kontrakt og en aftale om at benytte prævention i fem år og holde sin samvittighed og straffeattest ren.
http://www.denstoredanske.dk/Natur_og_milj%C3%B8/Biologi_generelt/Begreber_m.m./eugenik
og
http://www.denstoredanske.dk/Krop,_psyke_og_sundhed/Psykologi/Psykologer/Jean_Piaget
Jean Piaget, 1896-1980, schweizisk udviklingspsykolog. Han betegnede sig selv som "genetisk epistemolog", én, der anlægger et udviklingsperspektiv på erkendelse. I 1915 fik han universitetseksamen og 1918 doktorgrad i biologi. Han var da blevet optaget af både arters og enkeltindividers udvikling og tilpasning til skiftende omgivelser, og det førte ham til filosofiske overvejelser over udviklingen af den menneskelige erkendelse frem til nutidens indsigt og logik.
Som efterkommer af sociale tabere, har man i sin opvækst ikke mødt optimale sociale referencer, og psykosocialt er man lidt underernæret. Men man kan jo på kurser og i undervisning få viden og færdigheder, et førstehjælpskursus tager jo alm vis ikke lang tid at gennemføre og bestå, men når det handler om social, psykisk og psykosocial udvikling er fem år ikke helt galt.
. .
Er man vokset op i en fattig og socialt marginaliseret familie har man ikke haft optimale forhold, og en øget socioøkonomisk ressource som et periodisk barnløshedsfradrag på 150000 og en uddannelsesaftale/dannelsesaftale vil kunne medføre at man som fattig og uuddannet kan forbedre nogle forhold der kan sikre ens børn en respektabel og menneskeværdig opvækst så mere vidt muligt, og dermed også måske en selv og ens pårørende og eventuelle bekendte !
demokrati og sociale investeringer
Måske som en delplan, en socialpolitisk delplan, med en prøveperiode med barnløshedsfradrag til udsatte uuddannede arbejdsløse efterkommere af danske anden eller tredjegenerations sociale tabere ?
Men måske er det med de socialpolitiske investeringer som med de langsigtede miljømæssige investeringer, de er jo også ofte i strid med de kortsigtede profitorienterede investerings og erhversinteresser ?
Hvis flere mennesker familiemæssigt har det godt vil de være nødt til at fyre nogle som ellers sidder og skovler deres hyre hjem på at "servisere og aktivere sociale tabere og anbringe deres børn i plejefamilier og institutioner"
Alderen for førstegangsfødende er steget for flere grupper, især dem med højere uddannelse, så at fattigere og uuddannede medborgere følger trop, kan da ikke være så forkert.
Men skal sådan et barnløshedsfradrag på 150.000 kroner om året i fem år også være finansieret så skal de som modtager et barnløshedsfradrag også senere som forældre betale lidt mere i skat, tre procent ekstra, indtil de fem gange 150.000 er kommet ind i varmen igen❓
citat "Hvert femte danske barn på syv år har forældre med svage ressourcer. Måske drikker forældrene, måske er de fattige og står uden arbejde. De har ikke noget socialt netværk, og der mangler personlige ressourcer, som kan komme barnet til gode. Risikoen for omsorgssvigt er derfor betydelig. "
Vil man bare ikke gøre noget❓Vil man bare lade hvert femte barn i dk, vokse op i socioøkonomisk ringere kår og ikke når de bliver myndige tilbyde dem en favorabel ordning der kan hjælpe dem til en eventuelt alment bedre livskvalitet og bedre forudsætninger ?
Man må jo samfundsmæssigt allerede spare meget på den socialpolitiske indsats når hvert femte barn uden støtte vokser op i kår der indebærer stor risiko for seriøs mistrivsel senere, men sådan er det med levebrødspolitikeres forblommede ideer om den "romantiske fattigdom" hvis realitet oftere bærer præg af den "sure nød"
Det er måske ikke de samme fordomme og den samme uvidenhed der medfører børnemishandling, og så de fordomme og den foragt, der kan være for at anerkende behov for støtte, til kommende eller værende forældre der måske har brug for støtte, men nogle forældre kan risikere at komme til at blive mindre gode forældre hvis de ikke får støtte.
Og jo mere politisk foragt der er i kommuner, for støtte, JO sværere bliver det som forældre at efterspørge støtte, men uden her at definere foragtens divergerende indhold, må det uanset divergerende indhold som manifesteret og aktiv psykisk foragt repræsenterer, være relevant at opfordre til tilsidesættelse af denne foragt, disse institutionaliserede fordomme i kommuner, mod fattige, uuddannede med negativ social arv, det må være relevat at opfordre til en respektabel landsdækkende politik der på samme niveau og med samme grundlæggende metode innoverer borgere til at forbedre enten deres egne forhold eller forhold generelt i samfundet, hvilket må formodes at være den grundlæggende ide med fradragsberettigelse i forbindelse med visse og mange definerede sociale handlinger.
Om kke andet jordemødrene bør have nok øvelsesdukker til kommende forældre
"I weekenden får hver deltager en elektronisk baby [3] med indbyggede censorer, som registrerer behandlingen af dukken. De næste 5 dage har de det fulde ansvar for dukken 24 timer i døgnet. De skal passe deres arbejde eller skole, men behøver ikke at deltage i morgen og eftermiddagsprogram. De skal periodisk checke ind hos kommunens sundhedsplejersker, som via et interface vil aflæse dukkens velbefindende"
Kan de ikke bare som unge få en serie babysittervagter, så de kan lære noget om barnepleje?
Måske kunne det være så nemt, så nemt for de velfungerende danske lønmodtagere og forældre til små børn, hvis de konsekvent ansætter store børn af fattige og uuddannede som babysittere ?
eventuelt med visse forbehold(hvilket måske næppe vil falde dem alle svært(foreholdenheden) så sparer samfundet da sådan et fradrag og løser måske problemet med manglende viden via en liberal socialpolitisk indsats.
Det vil sikkert også være spændende for fattige unge, flere gange at komme ind i pæne og gode hjem nogle timer som babysittere, lidt i stil med en spændende udflugt !
Men det er der vel ikke ressourcer til?
Er der noget med at vi kommer til at mangle børn❓
Så er det da især vigtigt at de børn der fødes, og også hvert femte barn får de bedste forudsætninger for en god opvækst.
150.000 i fradrag i fem år er måske en meget god "social investering"
Især også fordi der jo er flere splittede familier, er det vigtigt at have mere end de basale sociale og pædagogiske forudsætninger og forældreevner i orden, fordi der måske ikke bor en farfar om hjørnet man kan spørge til råds.
De færreste om nogen, lærer at cykle godt og perfekt fra første gang de sætter sig på en cykelsadel, (selvom en familie med trivsel ikke er helt relevant at sidestille med en cykel) så mon ikke især socialt marginaliserede, fattige, uuddannede og arbejdsløse unge med en negativ socialarv, vil have brug for støtte til at tilegne sig både viden og uddannelse:
150.000 i fradrag om året i fem år er en lav pris hvis det er en effektiv forebyggelse mod børnemishandling og uvidendes forvildede omsorgssvigt ?
Og synes man at et fradrag på 150.000 er for fint til fattige uuddannede unge, så kan man jo prøve med 50.000 ekstra i fradrag i fire år, det er cirka 4000 skattefrit pr md. , ellers hvis det almene politiske mod mangler, burde man kunne bruge satspuljemidlerne til at give de unge en chance, det er trods alt ofte deres forældre og pårørende der i en del tilfælde betaler satspuljen.
20.000 børn og unge anbringes el er anbragt eller støttet om året DET KAN FOREBYGGES
Forældreevne kan tilegnes, erfares og opnås og det´ kan forebygge misrøgt og børnemidhandling, incest og svigt !
Det er jo ikke bare for at lave nogle gode arbejdspladser at der er institutioner og organisationer angående børns og forældres trivsel, men der er osse noget der indikerer at disse lønsomme og profitable foreninger, institutioner og organisationer IKKE NÅR GODT NOK UD TIL FORÆLDRENE MED FORRINGEDE FORÆLDREEVNER, mens samme foreninger . . ikke har samme omfattende kontaktproblemer med at nå ud til dem der lønarbejder med problemerne !
Så hvis penge og profit kan være en motivation for dem, så kan penge og profit nok også være en motivation for unge uuddannede arbejdsløse og fattige, sikkert kommende forældre indenfor nogle år.
Og så er der jo ikke nok incitamenter der gør det socialt og måske også økonomisk PROFITABELT som f.eks en professionel plejefamilie eller flere profesionelle plejefamilier, eller præster at deltage aktivt i at forebygge mod de årsager der kan ende med at føre til tvangsfjernelser og familieplejeanbringelser, der er ikke profit til de professionelle plejefamilier, der vel om nogen teoretisk bør kunne deltage med succes i at forebygge trivselsproblemer, de tjener først på barnets tarv når det er lidt for sent, og laver jo ikke uopfordret hvidbøger og kompendier til kommende som nuværende forældre med en eventuelt mindre ressourcestærk forældreevne ?.
Det kan godt være at anbringelser og trivselsproblemer kan forebygges, men hvad skal 75.000 løs og fastansatte med mindre eller mere omsorgsevne og vilje i børne&familieområdet så lave og tjene til deres underhold på❓
Men med flere velfungerende borgere på arbejdsmarkedet og i samfundet, kommer der vel nok andre udfordringer de kan arbejde med ?
Er det oprørende ?
Det er bare et debatindlæg, fra en uuddannet social taber ano 2011 i sommerlandet.