mit barn har brug for hjælp....til løvemor og dittepigen

Det er ikke nemt...!!!Jeg gjørde det som løvemor sagde, ringede til statsamtet(eller hvad det nu hedder..) og bedt om at snakke med min sagsbehandler..Tror i det var nemt?? Nej ...for nu er det sådan ,siger de, at man kan kun kontakte deres komunikationscenter og fremlægger sagen og derfra vil sagsbehandleren få at vide , hvad det drejer sig om ...Détte angiveligt for ikke at påvirke ham/hende!!
Og den person som tog telefonen viste selvf. intet om sagen og havde heller ikke så meget tid til at høre , hvad præcis det drejer sig om.Hun vil give videre besked og jeg vil få brev angående et evt møde eller bare en afgørelse...Og så nævnte hun at statsamtet er nu presset pga den nye lov og derfor skal jeg forvente at der er lang ventetid....
Jeg har siden også snakket med en af vores bekendte som har noget juridisk erfaring, han siger jeg skulle finde en advokat for at få rådgivning.Det koster igen nogle penge ( efter jeg har betalt 800 kr per time til psykologen , inkl for min eks...unden resultat!) så nu må jeg bruge nogen opsparing til det...Jeg har fundet en advokat og jeg har aftalt et møde til næste uge.
I ventetiden er mit barn stadig ked af være hos sin far, sidste weekend var han derover og var trist i 2 dage inden det .Men for det mindste løb han ikke væk i denne omgang-jeg har snakket meget med ham og fortalt ham hvor bekymret jeg var sidst da han løb og han begyndte at græde og sagde at det ikke var meningen at give mig nogle bekymringer ,men han var så ked af det.
Jeg har nu også købt ham en billig mobil så han har den med , hvis der sker igen noget ligende.
Om 2 uger skal han være sammen med sin far i en hel uge-efterårsferien-og han er allerede begyndt at være ked af det.Han siger at han vil være der højest 1 -2 dage, og kun hvis jeg ønsker det.Og hvordan skal jeg forklare ham at det ikke er mit ønske men sådan har amtet besluttet? Jeg har fortalt ham en gang at amtet tage de her beslutninger og så sagde ham at han gerne vil snakke med dem og fortælle at han ikke vil til sin far-og naivt som et barn kan være ,så tror han at amtet vil lyde til ham...
Nu må jeg høre hvad advokaten har at sige, og jeg må også vente på brevet fra amtet..
Og jeg vil ikke en gang tøre at tænke på , hvis min eks kan finde på at søge fælles forældremyndighed efter den nye lov....især nu når ting er som de er !!
Jeg kan ikke fatte at man tror, at det vil komme noget godt ud at dette- generalt set på loven .Jeg tror det vil pludseligt være mange børn som kommer i klemmet i systemet og bliver bare forvirrede , og dette KUN for at for nogle forældre tilfredse.Det er helt vildt, synes jeg.
Tak igen til dig dittepige for dine mails, og til dig løvemor og håber jeg vil høre fra dig(også at høre hvordan det går med dig og amtet)
En bekymret mor

Men var pointen ikke, at du skulle få samværet midlertidig suspenderet? Det er vist det bedste at gøre for din dreng.
Hvad siger din dreng, han er ked af? Hvad er det, der sker hos hans far, der er så ubærligt for den lille purk?

dækker dine advokatomkostninger.

Prøv evt at se på hjemmesiden singlemom.dk
Ved godt man ikke rigtig kan, men hvis min søn var så ked af sine besøg hos far vil
jeg nok ringe til faren den dag han skulel hente sønnen og sige at han ikke kan
hente sønnen da han er syg.
Lad ham brokke sig og sige at han godt kan passe sine syge søn, men sig nej alligevel
Hvad ang den nye lov, ja så er jeg og rigtig nervøs for hvad min eks vil og kan finde på
held og lykke

Det må da være sådan at en sagsbehandler er til at få i tale?
Så må du ringe op igen og sige at mens du venter på at de skal ekspedere din sag, så lider din dreng!
Har du ikke noget konkret på faderen? Drikker han, tager han stoffer drengen er jo bange, det må der være en grund til.
Så du skal bede om en sagsbehandler og tale med dem direkte.
Venligst
Løvemor

jeg kan sagtens huske at jeg fulgte med i din debat tidligere - hvad med at prøve at kontakte børns vilkår, som er en forenning, måske kan de hjælpe?
Har i fælles forældermyndighed ?
Hvad med om du ganske enkelt Flytter langt væk - ja jeg ved det er helt uoverskuleligt !!!
Men hvis din dreng i den grad lider som du her beskriver, ja har du så andre valg ?
Der MÅ forgå noget ved den far ! Han må gøre et eller andet, som gør din dreng utrolig utryg og bange - og du må da selv gå og grue for hvad det kan være ????
Slår han ham - truer han ham - misbruger han ham❓Noget gør han, for din dreng er jo MEGET ked af at skal på samvær.
Ja jegf kan faktisk ikke se nogen anden løsning, end at flytte LANGT væk, så samvær af transporttid, gør det meget besværligt, for jeg tror IKKE på du får noget ud af at gå i statsamtet, desværre!
Jeg har en veninde i samme situation som dig - og der skal BEVISER på bordet, i form af billeder der eks dokumenterer vold, der skal beviser for at det er barnets tarv at samvær skal nedsættes eller stoppes.
Man kan ikke "bare" sige at barnet ikke vil, for det kan i statsamtets øjne være et hold forældre der ikke kan enes og hvor moren eller faren vil lave rav i den, for den anden forælder.
Derfor er de meget strikse, og samvær skæres ikke bare lige væk - det lyder faktisk helt utroligt at Løvemor har fået trumfet igennem at hendes datter fritages for samvær, hun må have haft en god sagsbehandler af de sjældne slags.
Desværre, er loven ikke lavet efter hvad der er børenes bedste - men de voksnes.

Tak til alle for forståelse, da det viser mig at jeg reagerer normalt,når jeg er bekymret.Dette fordi komunen(mere præcis rådgiveren fra krisecenteret hvor jeg blev henvist fra kommunen, som ikke vil have noget med sagen at gøre..)mente, at jeg skulle tage mere med ro og at mit barn skal nok klare sig, og at han ikke skal få lov at få sin viljie og få at vide at de er forældrene der bestemmer, osv).Og jeg tænkte :kan det være at jeg tager fejl, og måske skulle jeg ikke tage det alvorigt?
Problemet er at jeg ikke kan gøre det, for jeg kan se at mit barn er ked af det:han græder nogle dage inden han skal hentes af sin far, og han har ikke mere lyst til at tage til håndbold eller svømming , i de uger hvor han skal til sin far(ting som han ellers er meget glad for).Han leger godt med sine venner ude i haven og pludseligt begynder han at være ked af det og går i huset og gemmer sig på sit værelse og græder og fortæller at han ikke vil være hos sin far.Og det som forskrækkede mig var da han løb væk fra sin far, og jeg fandt han ca 1½ km langt ( han sagde grædende, at han var på vej hjem...stakkel , der er ca 30 min kørsel til vores hus derfra).Han er begyndt at have mareridt og i de dage før han skal hentes, sidder han grædende på sit værelse og falder i søvn uden at spise.Osv..Alle disse ting kan jeg bare ikke ignorere og tager det med ro!!Måske er jeg hønsemor , men jeg kan bare ikke stå og kikke på, uden at bekymre mig og prøve at hjælpe ham...og her er problemet , for jeg ikke kan gøre så meget ved det og han begynder at føle sig svigtet af mig.
Og ja, jeg har snakket mange gange med ham for at høre,hvad der er som gøre ham ked af være hos sin far.Han har det svært at snakke om det, bliver ked at det og på det sidste vil han ikke have at jeg åbner emnet(han sige at jeg alligevel ikke gør noget ved det,end at snakke så det giver ingen mening at blive ved med at snakke om det, det gør ham bare ked af det , siger han).Han har også sagt til skolelæren som prøvede at trøste ham , at ingen kan og vil gør noget ved problemet .
Det som han fortalte i starten var at far ikke er så kærlig , og laver ikke så meget sammen med ham og at faren sidder nogle gange med nogle venner og drikker øl og min søn prøver at få tiden til at gå , at faren bliver hurtigt hidsig, at han ikke kan snakker så meget med far om de ting som gør ham ked af det ,for han er bange , da far bliver sur.
Og jeg kan godt genkende nogle af de ting som han nævner, og nogle af dem var også grunden til at jeg og hans far blev skilt.Min eks havde dengang( for 4 år siden )større alkoholforbrug , det virker som nu er måske ikke så stor , men alligevel kan jeg mærke at han har drukket noget , nogle gange når jeg snakker med ham i telefonen( et par gange var min søn også derover, og min eks var "i god humør" i telefonen).Så røg han også ret tit marihuana, dengang da vi var sammen-jeg ved ikke om han gøre det stadig.Og det er også rigtig at min eks er en person med stærk personlighen , forstået på den måde at han vil dominere et samtale og vil altid få ret, han kan også hidse sig op og kan også blive ubehagelig, er meget dominerende og har nogle gange noget mærkelig tankegan.Lige som det der skete , da psykiateren sagde til min eks ,at han skal være mere tålmodig og hjælpe vores søn lidt mere , og at være lidt mere kerlig , for selvom vores søn er næste 8 år , har han alligevel brug for disse ting, lige som et mindre barn.Så siger min eks bagefter , at det eneste han har fået ud at det samtale var , at han ikke skal lytte mere til vores søn og ikke tage mere hensyn til vores søns mening eller rektion, da vores søn skal behandles som et lille barn!!
Psykologen sagde også at vores barn har brug for et pusterum og anbefaldede en pause med samværet i et periode, dette vil min eks direkte ikke være med på .Så spurgte min eks vores psykolog, hvad han skal gøre når han skal hente vores søn , som står og græder i skolegårdet.Psykologen sagde at min eks skal være tålmodig og at tage vores søn i hånden , trøste ham og går stille og rolig hjem , hvis min eks ikke vil være med på at give vores barn en pause.
Min eks fortolkning bagefter var :psykologen har sagt at han skal bliver ved at have vores søn og han skal ignorere at vores barn græder og tage vores barn i hånden og går hjem ,selvom vores barn ikke vil.....
Såden kan et samtale med min eks foregå..Og derfor ved jeg at mange af de ting som min søn nævnte er reæle dette har jeg selvf. ikke sagt til min søn , da jeg synes ikke at forældrene skal kritisere hinanden mens børnene er til stedet- det vil børnene kun have det dårligt med , for de er loyale til begge forældre.
Jeg tænker også om mit barn ikke vil snakke så meget om det der gør ham ked af det, pga loyalitet over for sin far( han vil f eks. ikke fortælle i skolen hvorfor hav er ked af det) .Det ved jeg snart ikke ..
En af jer har spurgt , hvem har forældremyndigheden; det har jeg ,men det nytter ikke så meget , da kommunen og amtet vil have bevis ( lægeerklering og billeder som kan demonstre fysisk vold, for at overveje ændring i samværet-det har direkte sagt) .Det betyder umidelbart intet at barnet har det psykisk dårlig , for det må være mig som overreagerer eller påvirker min søn, har de sagt på en mere eller mindre direkte måde.
Derfor tror jeg ikke at jeg skal have så mange forhåbninger for at få hjælp fra kommuneen eller amtet( skolen har allerede henvist til kommunen og vil ikke gøre mere , da deres pligt var at informere at de har observeret at mit barn har det dårligt i skolen, det er det de har de sagt).
En af jer siger også at jeg ikke skal forvente hjælp fra amtet og jeg skal flytte.Jeg har lige kikket på statsamtets hjemmeside og børnes vilkårshjemmeside, hvor den nye lov er publiceret , og der står at hvis en af forældrene flytter , skal man informere den anden forældre om dette, 6 uger før, og det er stadig den aktuelle amt , som har sagen , som kommer at bestemme samværet, selvom barnet er flyttet et andet sted i landet eller udlandet.
Såden ser det ud.Så jeg tror ikke der kommer til at ske mirakler.jeg prøver næste uge at høre hvad advokaten have at sige.jeg har læst på børne vilkårs hjemmeside nogle ting som er ret chokerene.Børn som er tvunget af amtet at have samværet med far, selvom far er dømt for voldtaget, børn som ringer til hotline og begynder at overveje at tage piller for at "glemme" hvor dårligt de har , når de skal have samværet , da amtet ikke vil ændre på det.osv.
Jeg tænker, hvordan kan disse ske i et modern samfund, hvor på papiret ser det ud som børnene er beskyttet og at børnenes velfærd skulle komme i den første række.Det hele er næsten uvirkeligt, men jeg kan se på min søn og forstå dette er virkeligheden.

En stadig meget bekymret mor..