Mon min søn gider se mig II

Ja, så er jeg her igen.
Sidst jeg havde et indlæg om min svære beslutning, mht at kontakte min søn, var der en debatør, der gerne ville have en tilbagemelding om, hvordan sagen udvikler sig.
Den ser ikke ud til, at udvikle sig, i nogen som helst retning.
Jeg skrev et brev til min søn, hvor jeg fortalte lidt om, hvordan det går med mig, hans halvsøskende og min familie iøvrigt. Jeg fortalte også, at jeg savner ham og gerne vil se ham osv, osv.
Desværre har han ikke givet lyd fra sig. Brevet blev sendt i søndags, så det må være nået frem.
Helt nøgternt og dybest set regner jeg ikke med, at se ham. Men nu har jeg forsøgt, at etablere en kontakt, så kan jeg ikke gøre mere. Jeg må acceptere, at jeg er valgt fra, og at det er gjort af en voksen mand, der nok har sine vægtige årsager til sit valg.[:*(]
Jeg må respektere tingene som de er, og komme videre med det hele herfra. Forøvrigt, har jeg to andre børn at tage mig af. De har heldigvis ikke droppet mig🙂
Tak for jeres tid.

Det er vel et stort skridt for ham?
🙂

om din søn er skuffet over, at du ikke har forlangt samvær i alle de år? Måske også skuffet over sin mors opførsel? Det må være et svært brev for ham at få i hånden, og det er da meget muligt, at han ikke aner, om han vil tage kontakt..❓Håbet behøver du ikke at opgive endnu, og du har jo intet tabt ved at kontakte ham en gang til senere, hvis han ikke giver lyd. Det håber jeg for jer begge to, at han gør🙂

Mht det med samværet, kan du lige prøve, at kikke i mit første indlæg, hvor jeg redegør lidt for det.
Jeg er som person, til tider ret spontan. Desværre er jeg også, eller kan være utrolig stædig.
Der er måske noget her, der ligner lidt..........
Tak for dit svar.

Det er nok et stort skridt for ham, og det forstår jeg også godt.
Måske føler han, at han kan komme i loyalitetskrise overfor adoptivfaderen, og at han efter mange år ikke skylder mig noget. Det kan jeg godt forstå.
Jeg er ikke ude på, at ødelægge dere forhold, overhovedet.

han også er i den situation at skulle revurdere det indtryk af dig, han måske har fået af sin mor. Hun har vel brugt en eller anden forklaring på det manglende samvær?

-at du har fat i sagens kerne der.
Jeg påstår, og har gjort det hele tiden, at man kan servere tingene for mindre børn, så man selv fremstår i et glorværdigt lys. Man kan så vælge, at frasortere, det negative om en selv, og på den måde lade et barn selv vurdere tingenes sammenhæng. Det er nemt, at præge sine unger, det ved alle forældre. Det kan desværre misbruges, og det er jeg 300% overbevist om, er det der er sket i mit tilfælde.
Bevares, jeg har da fejl som alle andre, det nægter jeg ikke.

For pokker, du har været ude af hans liv i mange år, han fik brevet mandag, og idag er det onsdag.😕
Sådan en stor mundfuld kan du ikke forlange han kan forholde sig til på 2 dage!!!
Det kræver tid at finde ud af, hvad det hele går ud på. Du kan ikke forvente at han kaster sig over telefonen og kontakter dig, straks efter han har læst brevet.
Der kan gå en uge, en måned, og måske endnu længere tid, det er en vigtig beslutning for ham at tage den næste skridt.
Hav tålmodighed.

du har ret, naturligvis tager det tid😉

Giv ham lige lidt tid, inden du helt afskriver ham. Det kan jo også være, at han lige skal have tid til at overveje tingene.
Hvordan har du formuleret brevet? Er det op til ham at skabe den videre kontakt, eller har du ladet den være lidt åben? Du kan jo altid prøve at ringe om en uges tid, og spørge om han har fået dit brev. Måske tør han simpelthen ikke tage skridtet, måske er han fuld af dårlige (af hans mor plantede) minder om en far der lover en masse og så svigter, så måske skal han have syn for sagen.

mange ting i dette forum.
Men mor har brede skuldre ikke? Så hun kan sikkert bære hele skylden, også for det far i sin tid gjorde eller ikke gjorde......
Måske er din søn så vred på dig, over ikke at have været der i alle de år?
Så er det altså noget af en kamel at skulle sluge, når hans far pludselig melder sig på banen.
Jeg håber trods mine hårde ord at det løser sig til både du og din søns bedste. [s]
Løvemor

som du altid er på pletten, når der er problemer mellem fædre og deres børn. Har du et problem med mænd generelt,eller er du bare dum ?
Efter at have læst dine udpenslinger i årevis, om din datters forhold til sin far, hælder jeg mest til det sidste.

Og mødre vil til hver en tid opmuntre til samvær, selvom barnet i en MEGET ung alder har sagt fra på et niveau der kræver en modenhed, som ellers normalt kræver en alder og erfaring, som endnu ikke tidligere er set hos et barn.
Måske er sønne vred på sin far, fordi han ikke har været det. Og måske har far ikke været der, fordi mor har forhindret det.
Men alting kommer for en dag, før eller siden. Og hvem er så taberen - mor eller far?