12tilføjet af

Mor, blev du en engel?

Ja, det er rimelig langt. Men det var en måde for mig, at komme ud med følelserne, som er lukket godt inde. Så behovet var stort.
Jeg ligger her igen, på vej til at sove. Men jeg kan ikke, fordi savnet køre rundt i kroppen på mig, savnet efter dig Mor. Bare det at høre din stemme, høre dig sige godnat til mig, inden jeg roligt kan falde i søvn. Men det kan ikke lade sig gøre, ikke mere, aldrig mere, aldrig skal jeg se dig igen. Mor, det er derfor jeg græder, græder mig selv i søvne hver nat.
Jeg vil så gerne være stræk og komme videre, vise dig, at jeg er stræk nok, men jeg kan ikke klare mere, overskuet er fuldstædig drænet, bare det at komme op om morgenen og i skole, det kan jeg ikke Mor.
Det er fem måneder siden at kræften gjorde det af med dig, ja du døde, det tør jeg godt sige, det ord, jeg siger ikke gået bort, for det virker forkert for mig, for du er jo død. Men selvom du er død, ved jeg du lever videre et sted, for vi tror på reinkarnation, men jeg håber du er blevet en smuk og fantastisk engel, for det fortjener du. Du elskede engle og du var/er sådan et fantastisk menneske, så mange mennesker elsker dig. Håber du så, alle de mennesker til din begravelse, omkring 250, er det ikke vildt Mor. Men du har også altid gjort så meget for at hjælpe andre mennesker, godt menneske, det var du!
Jeg husker igennem dit kræftforløb, at jeg vidste, at jeg nok skulle klare mig når du var væk, at jeg var stræk nok til at komme videre i livet. Jeg græder tit over at jeg ikke snakkede noget mere med dig i løbet af det år, at jeg ikke gav dig et knus noget oftere, at jeg ikke sagde jeg elsker dig, for det gør jeg jo og jeg håber så inderligt at du ved. Det år gik så hurtigt, jeg forstår det slet ikke, 2005 er fløjet af sted, jeg synes ikke det er mere end et halvt år siden vi havde juleaften sammen. Når ja, du vil ikke være der i år, til juleaften. Mor det er hårdt, meget hårdt. Jeg husker du gav mange engle væk i julegave sidste år. Du gav mig en rigtig smuk og stor en til mig, din eneste datter. Jeg sover nogle gange med den, snakker til den som om det var dig. Faktisk til tider tager jeg den med i skole, så ligger den i min taske.. Jeg ved godt, at det er skørt, men det hjælper mig. Men tilbage, hehe et lille sidespring. Håber du kan følge med Mor.
Men efter de her fem måneder, kan jeg simpelthen ikke stå på mine egne ben mere. Lige da du døde, fløj jeg rundt, smilede til hele verden, jeg virkede så stræk og selvsikker. Alle folk var helt chokket over hvordan jeg bare levede videre og hvordan jeg bare kunne snakke om dig, uden at en tåre ville trille. Men det kunne jeg, for jeg er jo så fantastisk god til at fortrænge, styre mine følelser og udadtil virke som om jeg har alt under kontrol. Nu, ja nu er faldet kommet til mig, fordi jeg ikke har taget sorgen til mig, før nu. Jeg græd først over din død for en måned siden, jeg ville ikke græde, for jeg ville ikke vise svaghed. Nogle folk kan se igennem min facade, at jeg slet ikke er så selvsikker og stræk, men faktisk er krummet sammen indeni mig selv, at mit hjerte er hjerteangst.
Det er ikke for at opgive håbet til livet eller mig selv, men hold kæft hvor er det svært uden dig mor, jeg kan altså ikke mere, Mor der er altså nogle der snart må samle mig op og hjælpe mig. For jeg kan ikke selv bede om hjælp, det kan jeg ikke. Måske om nogle måneder, men har jo brug for folk nu. Alle er forsvundet efter du blev syg og døde, ingen at snakke med. Vennerne forstår ikke, prøver heller ikke, nogle gange er jeg faktisk pisse sur på dem. Har så meget vrede indeni mig. Føler mig mislykket for tiden, fordi jeg ikke har den styrke som jeg plejer, fordi jeg ikke orker at leve. Det er svagt og er så fandens ked af det. Undskyld mor, fordi jeg ikke passer noget bedre på mig selv.
En lille episode Mor.. Jeg håber du ved, at jeg havde projekt opgave på skolen, går jo i 10 klasse. Lige da jeg havde fået karakteren. Sagde jeg til min veninde, jeg kan ikke vente med at fortælle dig, at jeg har fået 13, men det kunne jeg jo ikke. Sidste år hvor jeg fik 11, ringede jeg jo med det samme til dig og du var bare så stolt af mig. Den følelse var overvældende. Men denne gang kunne jeg ikke ringe eller komme hjem og sige det til dig, for du er her jo ikke. I stedet ringede jeg til far, han blev da også stolt og glad. Men ikke på samme måde som du gjorde, du smilede over det hele og hoppede næsten rundt og fortalte stolt om mig til dine veninder. Når ja, det med far. Jeg hader at bo her, det er forfærdeligt. Jeg tænker tit, at jeg ville ønske at far døde i stedet for dig, ved godt det er ondt og ikke fordi jeg ikke elsker ham. Men det er jo bare et helt nyt liv, har jo aldrig boet med far og vi kan bare ikke sammen. Skændes hele tiden med ham, jeg orker ikke.. Og lillebror han er væk, svundet ind i sig selv, sur og gal. Kan slet ikke snakke med ham mere, jeg prøver. Men han skubber mig væk og havde jo lovet at passe på ham, men kan ikke. Og det gør mig så trist, at jeg ikke engang kan passe min egen lillebror. Undskyld mor!
Jeg håber snart nogle opdager mig og hjælper mig. Mor du ved, at jeg altid har haft svært ved at spise til tider, altså at have en appetit, ikke fordi jeg ikke elsker mad. Men til tider var jeg bare ikke sulten. Den er hel gal for tiden, kan ikke få noget som helst ned og vægten tæller mindre og mindre. Det er ikke meningen, men har ingen sult, vil så gerne være fantastisk ligesom dig mor. Jeg opgiver aldrig livet, aldrig. Jeg er jo pisse taknemlig og glad for det.. Men jeg glæder mig til at dø og komme op til dig og hvis du ikke er der når jeg dør. Bliver jeg godt nok sur på livet eller døden, hvad jeg nu skal være gal på.
Jeg kan ikke skrive mere mor, er opløst af gråd. Men jeg elsker dig og det håber jeg bare så meget at du ved. Jeg lover at jeg nok snart skal besøge din gravsten, ved godt jeg ikke har været der endnu, men der kræver meget. Jeg cykler derop en dag i julen, så kan du også se min fine nye cykel. Hehe hvor lød det latterligt, men den er altså ret fed mor. Vil slutte nu. Kys din datter
tilføjet af

jeg tror

Jeg tror bestemt din mor er blevet en engel, og følger dine skridt, for hvert du tar.......
De største tanker til dig
Simper....
tilføjet af

Din mor

sidder med garanti og ser dig, og følger dig.
At miste noget så værdifuldt, er ej så nem en byrde at bære du kære.
De bedste julehilsner sender jeg til dig & dine, i håbet om i alle må få en dejlig jul.
*FedeBritt*
tilføjet af

du er også en engel

du skal vide at Gud ikke ligger større byrder på vores skuldre end at vi kan bære.
bevar din tro på din skaber og du vil blive stærk igen.
keep your head to the sky...
tilføjet af

lad lykken komme til dig

holde da op hvor er det stærkt skrevet !!!!!!! men igen tænker jeg at vi som mennesker skal huske at leve mens vi kan bruge hvert et minut for de kan jo ikke spares op nogen steder så det er bare med at bruge dem mens vi kan, der er jo ikke nogen der ved hvornår det er slut på denne jord, hvilke jeg også tror er meget godt. Men hvad er det lige vi skal huske jo det der med at gå rundt og være sur hjælper ingenting se på livet med et smil mens vi har det så åbner der sig mange dør og mange ting bliver letter, der er også mange som udsætter ting til senere men hvorfor nu det ?
Håber for dig at du må komme over din soge, har selv prøvet det, men en ting er sikker man skal frem af igen, det er jo også det ønske den person man nu savner havde for en
håber du får en god jule og et godt nytår !!!!
husk på der er også en dag imorgen men hvorfor vente til i morgen når vi nu har den i dag
tilføjet af

Min far er en engel

Kære du...
Det var smukt og godt skrevet - du skal nok komme vidre.
Jeg følte også den sorg du beskriver da min far døde. Dit brev kunne have været mit.
Jeg er kommet vidre - men savner min far og mangler i allerhøjeste grad det at kunne ringe til ham. At høre ham, at lade ham være stolt af mig, at få hans råd o.s.v.
Men jeg VED at han sidder i himlen og følger mig.
Derfor må jeg vise ham at jeg godt kan passe på mig selv og min lille datter.
Jeg "taler" til ham. Ligesom du passer på den engel du fik af din mor.
Han er en lysene stjerne på himlen som jeg vinker til, smiler til.
Du vil lære at leve med sorgen - det tager bare tid.
Husk din mor vil helt sikkert ikke have du går og er nedtrykt. Hun vil se dig glad, hun vil se dig nyde dit liv, hun vil se dig spise.
Din bror bærer sikkert også på en dyb sorg og har svært ved at snakke om det- pas godt på ham.
Din far - han elsker dig. Han viser måske ikke glæde og følelser på samme måde som din mor, men han er der og elsker dig.
Gem dine minder med din mor. Lav dig en masser "skuffer" inde i dit hoved. Læg alle dine minder deri - tag dem frem engang imellem og nyd disse minder. Del dem evt. med din bror.
Går det helt galt med din sorg, så snak med din læge. Han kan henvise dig til rette steder.
Døde dinmor af kræft,så har kræftrådgivningen hjæpen. Blandt andet for unge og børn der mister en forældre. Kontakt dem.
Kom vidre i dit unge liv - savn din mor.
Men hver lykkelig og glad , for husk, din mor sidder i himlen og ser på dig, følger dig, græder hvis du er ulykkelig. Hun er hos dig.
Pas godt på dig selv, din bror og din far.
Hav en dejlig jul sammen med din familie.
Jeg ønsker dig alt det bedste.
Mange kærlige tanker fra en der kender til sorgen.
Knus fra mig
tilføjet af

medføelse

det er præsis såddan jeg også har det hvis det er nogen trøst til dig min kone gennem 39 år døde af kræft for 14 dage siden.men jeg kan ikke fortælle hvordan man kommer over det.held og lykke fremover
tilføjet af

Kære anenmaya.

Kære anenmaya.
Det var dog det meste gribende at læse det du her har skrevet ned. Jeg sidder her som mor og har sådan en lyst til at knuse dig og kramme dig..
Som din elskede mor var, er også jeg vild med engle, og ja, som din er en engel nu, er også du en lille engel, men nogle engle er i forklædning og må blive hernede..
Min bror er også ”gået” over på den anden side, og det at miste er så stort for et menneske, og til tider synes det magtesløst, og jeg er endnu ikke kommet over min bror men. Tiden læger alle sår, de bliver til ar der bliver mindre synlige, med tiden..
Men et råd jeg vil give til dig er, at jeg synes det er så vigtigt at du får snakket det her godt og grundigt igennem med nogen, du er så ung. For der findes nogen der har de rette redskaber om man så må sige, for at hjælpe dig videre, og at tale med andre på din egen alder der har prøvet det samme, ville også være en rigtig god hjælp for dig.
For som du skriver, så er kontakten ikke så god, din far og dig imellem og det besværliggør sagen noget, vil jeg mene, da du også er i en svær alder i forvejen, for det er ikke altid nemt overhovedet nej, at være teenager og brormand synes også klart et eksempel på, at han også har brug for at komme ud med en masse...
Husk på, at jeres far står også nu i en svær situation og det er ikke ualmindeligt kendt, at nogle mænd har svært ved, at tackle følelser, og nu står han pludseligt men hans to børn, der har mistet deres mor. Tro mig han har det også svært.!
Jeg vil sende dig mange varme tanker og håbe på at du vil benytte det link jeg har sendt med til dig her og håbe at du/i kommer videre trods sorgen der knuger sådan nu, du har mange år foran dig og de skal leves på bedste vis, det ville din mor også have, på det må du huske, med alt hvad det indebærer, sjov, veninder og kærester.
Værn godt om minderne, de vil være det dyrebareste frem over min pige.!
Men brug for guds skyld det link, ellers bliver ondt bare værre, sorg er ikke en skam overhovedet, men vi mennesker behøver altså hjælp til at bearbejde den, det er for stort til at vi selv kan magte det, og særligt så ung en pige som du..
Kirkegården..!! Det kommer når du er klar, det gjorde det for min del, men der gik et helt år.. De første gange var knapt så sjove, men med tiden bliver det bare et man må gøre, tro mig i det..!!
Og jeg lykønsker dig stort her, at du fik det 13. tal, det kan du være meget stolt af.. Og du kan tro din mor havde været det med, det må du huske min pige..!!
Og Ja, julen er en af de højtider der bliver svært nogle år frem, men værn om den også , det ville din mor helt sikkert, at i gør..!!

Til slut et lille digt om du vil, det er min lille julegave til dig..!!
Jeg er her ikke, men jeg stryger din kind
sender et knus med en silkeblød vind.
Åben et vindue, sæt dig og vent.
Den vind du kan mærke,
er det knus jeg har sendt

Mange varme og kærlige tanker fra
/Mummi

http://www.cancer.dk/alt+om+kraeft/raadgivning/hjaelp+fra+andre/unge+og+sorg1.asp
tilføjet af

Kære du

hvor du dog kan udtrykke dig, og det er en rigtig god måde at bearbejde din sorg. Det tager lang tid, og du skal lære at leve med savnet. Du har brug for nogen at snakke fortroligt med, og det har din bror også.
Jeg sender dig mange tanker og håb om en god jul og en god fremtid.
Hilsen en der forstår dig.
tilføjet af

Kan mærke din sorg

Kære Pige
Jeg kan mærke din sorg, og jeg kan genkende den.
Min Mor døde for 14 år siden, og selv om jeg var en voksen kvinde dengang, savnede jeg hende ganske forfærdeligt.
Jeg kan huske fornemmelsen, når jeg havde lyst til at ringe og fortælle hende noget der havde gjort mig glad eller ked af det, så var det så tomt, at muligheden var væk.
Jeg valgte at skrive til hende, og det gør jeg stadig - betror hende min inderste tanker om sorg og om glæde.
Jeg er som din Mor, meget glad for Engle, og har mange af dem.
Jeg tror Engle er sendt for at værne om os, og jeg tror at de Engle der kommer her, netop er de mennesker, for hvem vi har været noget særligt.
Så Kære Pige, i tankerne sender jeg dig et hjertevarmt knuz, og husk at din Mor stadig og evigt værner om dig.
tilføjet af

Kære datter af en engel

Jeg har lige læst dit brev og tudet mens jeg læste for min far døde for ganske nylig og selvom jeg er 30 år ved jeg hvordan du har det. Tillykke med dit flotte 13 tal - ja det er den slags der gør ondt ikke lige at kunne ringe og fortælle.
Det er vældig flot formuleret dit brev og jeg synes du skal bruge de evner til at fortælle dine bedste veninder hvordan du har det. Hvis folk ikke selv har prøvet det ved de ikke altid hvad de skal sige og så er det nemmest at lade som ingenting. Men man har jo brug for at folk bliver ved med at spørge til een og forstår at det ikke er bare går væk. Derfor har jeg bedt mine nærmeste venner om at huske at spørge til min far - jeg skal nok sige fra hvis jeg ikke gider snakke om det.
Men vigtigst af alt : Brug de links nogle af de andre her har givet dig og ring op til Unge og Sorg og/eller kræftens bekæmpelse. Du er meget ung og det er helt normalt, at du skal have hjælp til at tackle din sorg oveni at flytte og over til din far og forholde dig til din bror, som selvfølgelig også er ked af det.
Mange varme tanker til dig, din mor og resten af din familie!
Christina
tilføjet af

ja din mor er også en engel

Kære du...
jeg ved det er længe siden og jeg håber af hele mit hjerte du har fået den hjælp du så inderligt "råbte" efter i dit brev til din mor...
Jeg føler med dig, kan kende alle tankerne og føleserne... det gør ondt nogen gange tænker jeg "bliver det aldrig nemmere" jeg mistede min mor for to år siden....
I dag er det to år siden jeg sidste gang så hende i live...
jeg ville ønske hun kunne høre mig nu.. holde mig i sine arme.. men jeg ved inderst inde hun altid vil være hos mig... min mor er bestemt en engel og sammen med din mor passer hun på os nu.
kære du....
du skal vide du ikke er alene...jeg ønsker dig alt det bedste i livet
mange varme knus fra en engels datter
tilføjet af

forstår dig.

hej!
jeg forstår dig godt at du er meget ked af at din mor ikke er her mere,man tænker altid på sin mor.
jeg har selv miste min mor,jeg var kun 9år da hun døde af en hjerenblødning,og det er 22år siden nu.
jeg tænker meget på hende og håber da også på at hun er en engel nu.
håber at du for det godt frem over.
hel og lykke min ven!!
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.