Morgensol
Morgen-sonne!
Wenn verfinstert schon am Morgen
manchmal ist mein Angesicht
und wie dunkle Wolken -- Sorgen,
schatten Glück mir und Aussicht,
taucht mich, unerhörte Wonne,
ganz in festlich-strahlend Licht,
eine südlich warme Sonne,
meiner Liebsten Augenlicht !
Sanft erhellt sind meine Züge
noch im gleichen Augenblick,
möglich, daβ ich mich belüge,
frisch vergoldet glänzt mein Glück !
1961.
Morgensol !
Når formørket allerede fra morgenstunden
til tider er mit sind
og som mørke skyer – bekymringer
overskygger min lykke og min udsigt,
kommer til mig, utrolige glæde,
helt i festligt strålende lys,
en sydligt varmende sol,
min allerkærestes øjne !
Blidt mildnes mine træk
endnu i samme øjeblik,
muligt, at jeg lyver for mig selv,
men min lykke skinner i frisk forgyldning!
Ovenpå en dejlig week-end med kærlighedsdigte både i går og i dag kan jeg ikke nænne at bryde stemningen :-)
Selv om jeg har problemer med "Angesicht" i første vers' anden linie - jeg har valgt "sind", men er ikke tilfreds med det - synes jeg, dette digt siger så meget om den glæde, man kan finde i et par øjne, selv om de (som i digterens tilfælde) kun kan ses for det indre øje.
Og så har kærlighedsdigte den fordel, at de ikke behøver at fortolkes. Hvis man kender følelsen, går de rent ind, som smør på varme rundstykker - undskyld, Bonobo, men du har haft en vis påvirkning :-).
Wenn verfinstert schon am Morgen
manchmal ist mein Angesicht
und wie dunkle Wolken -- Sorgen,
schatten Glück mir und Aussicht,
taucht mich, unerhörte Wonne,
ganz in festlich-strahlend Licht,
eine südlich warme Sonne,
meiner Liebsten Augenlicht !
Sanft erhellt sind meine Züge
noch im gleichen Augenblick,
möglich, daβ ich mich belüge,
frisch vergoldet glänzt mein Glück !
1961.
Morgensol !
Når formørket allerede fra morgenstunden
til tider er mit sind
og som mørke skyer – bekymringer
overskygger min lykke og min udsigt,
kommer til mig, utrolige glæde,
helt i festligt strålende lys,
en sydligt varmende sol,
min allerkærestes øjne !
Blidt mildnes mine træk
endnu i samme øjeblik,
muligt, at jeg lyver for mig selv,
men min lykke skinner i frisk forgyldning!
Ovenpå en dejlig week-end med kærlighedsdigte både i går og i dag kan jeg ikke nænne at bryde stemningen :-)
Selv om jeg har problemer med "Angesicht" i første vers' anden linie - jeg har valgt "sind", men er ikke tilfreds med det - synes jeg, dette digt siger så meget om den glæde, man kan finde i et par øjne, selv om de (som i digterens tilfælde) kun kan ses for det indre øje.
Og så har kærlighedsdigte den fordel, at de ikke behøver at fortolkes. Hvis man kender følelsen, går de rent ind, som smør på varme rundstykker - undskyld, Bonobo, men du har haft en vis påvirkning :-).