Mænd og magt over kvinder

I visse samfund har mænd den totale magt over deres kvinder.
Disse mænd er opdraget til en tro på, at dette er rigtigt.
Vi andre er opdraget til, at vi alle, kvinder og mænd skal være frie mennesker. Vi synes, derfor at det ovennævnte er forkert.
Vi mener derfor, at de andre er onde, og de mener at vi er de onde, medmindre at man som mig kan se relativistisk på det.
Disse mænds kvinder er ikke nødvændigvis imod denne magtfordeling selvom, det undertiden giver et hårdt liv, da de er opdraget til det, og de kræver ovenikøbet det samme af deres døtre. De finder det ligefrem uretfærdigt, hvis disse skulle få det bedre end dem selv.
Nu er mit spørgsmål. Hvorfor synes de ikke vores måde, at leve på er bedre?
Jeg ser ihvertfald en række fordele bla økonomisk, ved at både mand og kone kan arbejde.
Er det fordi, man frygter ikke at være stærk nok i samfundet til at få en kone som andre?
Er det frygten for, at ens kone skulle forlade en eller være utro?
Eller er det fordi, at man ikke rigtig ved, hvad kærlighed er?
Eller er det fordi, at for at blive accepteret af sin omgangskreds, så skal man bare leve på denne måde? og isåfald er dette, så et socialt pres der beskytter ovennævnte egentlige årsager.
Eller er der nogle fordele ved deres måde at leve på i det mindste for manden, som de ikke har fortalt os?
Ovennævnte misforhold imellem, hvad der er rigtigt og forkert, imellem vi og dem, skaber en mistro, der bliver større og større hver dag. Dette kan blive fatalt.

Hej Assesment.
Når du aldrig har kendt andet, så er det svært at forstå at man kan leve på en anden måde. Vi ser det specielt i de lande som går fra at være totalitære stater, til at blive demokratier.
Selvom det i vore øjne da må være en vældig positiv omvæltning for disse mennesker, så kan de ikke finde ud af denne nye måde at leve på. Det der mangler er ændringen oppe i deres hoveder.
Jeg erindrer dengang muren faldt. Nogle af de første DDR borgere som kom til Vesten kunne ikke fatte hvad de så. De havde været vante til at stå i kø for at kunne købe bananer. Nej, ikke stå i kø som vi gør ved kassenslusen i Brugsen, men i kø i timevis udenfor i bidende kulde.
At man nu kunne gå ind i et indkøbsmagazin og se på alle disse flotte varer var mere end de kunne fatte. Nogle fik traumer over det fordi de ikke kunne omsætte det oppe i deres hoveder. Den fysiske Berlinmur faldt, men den opbyggedes med tiden i deres hoveder. Dels fordi vesttyskerne lod dem mærke at de var "undermennesker", og dels fordi de først skulle lære at de havde fået en frihed som de ikke havde haft i over 40 år.
Men - i modsætning til disse mennesker, så har folk i andre egne af verden aldrig oplevet den vestlige livsstil. De aner ikke hvad det er. Hvordan skulle de være misundelige på noget som de ikke kender? Hvordan ønske sig tilstande som de ikke aner eksisterer?
Det er en af grundene til at jeg er ret skeptisk ved demokratiseringen af islamiske stater f.eks. De vil ikke ane hvad de skal bruge deres nye frihed til.
Mekanismer som vi ikke kan sætte os ind i. Menkanismer som skal modnes lidt efter lidt, og ikke ske over et par måneder. Forestil dig at have levet i disse forhold i århundreder, og så kommer Bush og siger "fra i morgen er I frie, og så kan I gøre lige hvad I har lyst til". Hvordan pokker skal disse mennesker fatte det oppe i deres hoveder?
Mvh Lagermann

vi ser denne tendens af machokulturer i parallel samfund også. Dette af efterkommere af indvandre der er her i anden generation.

at de er bange for kvinden. Eller rettere sagt, kvindekraften. For lad os se det i øjnene: kvinder kan godt formere sig uden direkte mandlig medvirken. Mænd kan ikke uden kvindelig hjælp. Det tror jeg at de altid har vidst, og det er grunden til, at de er så angste for kvinden, at de på alle mulige og umulige måder holder hende nede og i "fangenskab."
Jeg påstår ikke at jeg har ret - men prøv og tænk over det.

Efter at have tænkt over det, er jeg kørt fast.
Hvordan er det lige, at kvinden kan formere sig uden mandens direkte medvirken?
V.H. Modild

Kvindelig Primeminister i Tyrkiet fra 1993 - 1996 har ageret som rollemodel for tyrkiske kvinder, der jo har en udstrakt frihed på alle leder og kanter. :)
Merve Kavakci var medlem af Dydens parti i Tyrkiet. Da hun skulle sværge sin ed til parlamentet efter at hun var blevet valgt, (1999) ankom hun med tørklæde, således bragte hun religionen ind i politikken, hvilket skabte kaos i forsamlingen.
Dette blot et par stykker af de kvinder, der har haft politisk karriere i Tyrkiet. Derudover er der jo mange, der agerer som proffessorer indenfor litteratur og økonomi f.eks. :)
Men jeg tænker, at Tyrkiet ikke er en del af de samfund du snakker om? :)
Vi kan også sludre lidt om Iran, Pakistan og andre lande hvis du vil udvide/skærpe det nuancerede indtryk.:)
Men du kan selvfølgelig også finde andre situationer i de samme lande, hvor kvinder har en helt anden rolle.
Du kan også se lidt på Latinamerika, der kan du også finde en machokultur, men ikke så fremtrædende som det har været.
Faktisk kan du finde de samme situationer i Danmark. Du kan stille de samme spørgsmål til danske vilkår. Der er vist over det hele, en lille del tilbage af det patriakalske verdensbillede, tænker jeg. :)
V.H. Modild

Det er ikke helt rigtigt at du nævner at vi skulle hade DEM (hvem er det), pga. deres ulige måde at behandle kvinder på. DEM, som du kalder dem er vel den del af indvandrene som oftest kommer fra muslimske lande, ikke sandt❓Der er klart indlysende fordele ved at rollerne er fordelt på forhånd, at du ved hvad vej du skal gå, at du ved at manden bestemmer, at man ikke skal stille spørgsmål til sandheden/troen/profeten osv. Dit liv bliver meget enkelt og ligetil, du kan bedre klare modgang og kan endda klare at lukke dig ude af et "normalsamfund" og stå stærkt (stejlt) imod det. Inde i det lukkede (rene) selskab bliver man agtet jo mere man kan afstå fra "normalsamfundets" goder/fristelser jvf. feks. bære tørklæde, bede hver dag, osv. For disse (DEM) menneskers vedkommende er deres samfund i samfundet det stærkeste og jo mere de udelukker sig fra det "normale" samfundsliv jo stærkere bliver mistroen på hver side af "muren".
Denne form for gruppedannelse/samfundsdannelse er ikke godt i et homogent samfund da det skaber instabillitet.
Kvinderne er ikke stærke nok til at bryde ud af det traditionelle mønster endnu, men det kommer. Det er derfor helt uforståeligt at nogle, også danske kvinder vælger at leve uden den frihed som vi bliver opdraget til, men det skyldes nok at de ikke er stærke nok til at stå selv. Det er filosofien bag enhver stærkt troende person at de søger styring/fasthed til at klare deres egen usikkerhed, vi tyer vel også selv til et ståsted/holdepunkt i svære stunder.
Den dag vi kan og tør stå alene uden guder/ afguder/ profeter og lignende til at diktere os da er mennesket i sig selv guddommeligt og kan vi leve med hinanden i fred og lighed og uden jalousi, hævngerrighed, griskhed og had, da er vi virkelig frie.

Du skriver at mændene har den totale magt over deres kvinder. Det kan være en udlægning, men er den ikke affødt af at du forventer magtmisbrug i den sammenhæng?
En mand der elsker sin kone bestemmer ikke noget mod hendes ønsker, han rådfører sig med hende. Han sørger for hende og bliver stolt, når hun er glad og sætter pris på det han gør.
Kunne man forestille sig dit forbehold også kommer af at du ikke kender den "gamle manderolle" - det er jo den vestlige verdens problem. Kvinderne er blevet uafhængige af mændene, men nu er mændene fuldstændig rundt på gulvet. Identitetsløse og ude af stand til at blive trygge ved kvinder. Vi er blevet et mysterium, der fungere som en trusel.
Er du vidende om at den ægteskabslov vi har idag som giver kvinderne økonomisk ligestilling i ægteskabet er fra 1953? Så det er såmænd ikke så gammelt et fænomen her.

Jeg har kendskab til flere ægteskaber, hvor manden arbejder og kvinden må sidde hjemme med 7 - 8 børn.
Prævention er forbudt - og hvem tør snyde sin ægtemand.
Alle vil blive mistænksomme, hvis der kun kom 2 børn ud af et langt ægteskab - uden brug af prævention.
Kvinderne ønsker at komme ud. De vil gerne have en uddannelse - se andre mennesker - men de er låst inde i deres eget hjem, med en mand de ikke selv har valgt, som de i øvrigt blev gift med før de var klar til ægteskab.
Dette har intet med ægteskabsloven at gøre! Det er total undertrykkelse...og det er ikke kun i muslimske familier det foregår. Men jeg har dog aldrig set eller hørt om det i danske familier.

Jeg tror du er inde på noget ret centralt.
Ligesåvel som der er noget rigtigt i et af de andre svar, nemlig at det er svært med et slag at få at vide man er fri, - for hvad er frihed? Hvis man har levet i 40 år som beskrevet før muren faldt, ja så er det ikke kun den fysiske mur der skal væltes, men også den psykiske. Det er så en ting.
Men dit udsagn Besse om at mændende er blevet indentitetsløse og rundt på gulvet pga kvindernes økonomiske uafhængighed er der en god portion sandhed i.
Der er efterhånden en del parforhold her i danmark der begynder at vende tilbage til den gammeldags samlivsform hvor det er manden der er familiens overhoved. MEN disse kvinder er ikke undertrykte. De er selvstændige kvinder der ved hvad de har behov for, de går på arbejde og har i mange tilfælde ret betydningsfulde stillinger. Men inden for hjemmets fire vægge har de selv valgt at det er madnen der dominerer. Som du er inde på Besse, så snakker de selvfølgelig sammen og manden rådfører sig med kvinden og omvendt, men kan de ikke blive enige, har kvinden valgt at manden tager den afgørende beslutning, for at undgå lange opslidende skænderier. Hun gør det selvfølgelig fordi hun stoler på sin mand. Og de er ENIGE om at det er den samlivsform de ønsker.
Så begge parter har brug for hinadne som to puslespilsbrikker, der hver i sær er forskellige, men sammen udgør de et hele, hvor de hver i sær gør de ting de er bedst til, og respekterer hinanden for, hvad hver i sær kan bidrage med i ægteskabet.
Men det er måske så problemet for mange af nydanskerne, også dem der er her i anden og tredie generation, at de ikke helt har fået bearbejdet og nedbrudt den psykiske mur, således at de har svært ved at se, at selvom manden måske har "magten" inden for hjemmets fire vægge, ja så behøver det ikke at forhindre kvinden i at komme ud på arbejdsmarkedet og møde andre mennesker.
Men måske kan man vende det om og antage at de kvinder som af deres mænd ikke får lov at komme ud, de har måske så en så meget større magt INDEN for hjemmet ?? Men i vores øjne ville det stadig føles forkert ikke at få lov også at komme ud, netop fordi det er det vi forbinder med frihed.
Kærlig hilsen
Carmen

Det jeg snakker om er frihed. Friheden til at bære tørklæder og friheden til at lade være.
I Tyrkiet prøvede man, jo af frygt for de religiøse kræfter, at forbyde tørklæder og det var, der nogen der modsatte sig. Det er jo forståeligt.
Men der er andre milijøer, hvor kvinder/piger bliver tvunget til at bære tørklæder og andre ting. Dette er jeg selvfølgelig imod.

Jeg understreger blot, at den meget almindelige opfattelse af, at den verden der ikke lige er os, skulle være bagudstående, undertrykkende og alt det der, ikke helt er i overensstemmelse med virkeligheden.
Der er faktisk frihed i de lande, mange mener er alene og udelukkende undertrykkende. Der er også al det, vi betegner som dårligdom, manglende frihed osv. Men slet ikke i det omfang mange tror.
Derudover kan man godt stille et par alvorlige spørgsmål, til definitionen af den frihed vesten opfatter som frihed.
Men først må vi definere, hvad denne frihed er. :)
V.H. Modild