7tilføjet af

Mænd og økonomi

Jeg har brug for hjælp til at forstå dette.
Jeg har kendt denne mand i 25 år. For 5 år siden blev vi gift og boede vi sammen i et halvt år, hvorefter vi blev skilt. I den periode blev jeg behandlet med benzodiacepiner og var for at sige det mildt temmelig tåget i hovedet, hvilket gør det svært for mig nu, at huske helt præcis, hvorfor vi blev skilt efter så kort tid.
Siden er jeg blevet medicinfri og fik opbygget en god og økonomisk stabil tilværelse.
Denne mand genoptager så kontakten med mig igen for tre år siden. Han kørte hver uge 150 km for at besøge mig og ringede så godt som hver dag. Langsomt begynder jeg at få tillid til ham. Han forklarer, at grunden til at vi ikke kunne finde ud af det før, var fordi han var presset af dårlig økonomi, hvilket gjorde ham opfarende og tvær, men at han nu, efter at have fået en gældssanering havde fundet sig selv og følte sig i ro med sig selv.
Da vi har kendt hinanden så længe kender han udmærket mine holdninger og livsværdier. Han ved, at jeg altid har orden i økonomien og sætter en ære i at svare enhver sit. Han ved, at jeg mener at man skal behandle hinanden ordentligt og være ærlig. Altså de helt normale værdier, de fleste mennesker lever efter.
Han bruger 2½ år på at få mig til at stole på ham, tro på at han har ændret sig efter gældssaneringen og siger alle de rigtige ting, så jeg til sidst føler mig tryg ved ham og siger ja til at flytte sammen med ham.
For at han ikke skulle føle, at han flytter ind i mit hjem og for at vi virkelig kunne føle, at vi havde noget sammen, beslutter vi at sætte min landejendom og hans hus til salg, for at købe et andet sammen. Jeg har heste og han har altid ønsket sig et lille landbrug, så det virkede som det helt rigtige.
Vi lagde budget sammen, regnede og regerede som man nu gør, når man kigger økonomi. Tallene så gode ud, så der var ikke noget rent økonomisk at betænke sig på.
Jeg solgte mit sted og vi købte et nyt sammen. Min ejendom blev solgt med det samme og da hans hus endnu ikke var solgt, var det mig, der klarede udbetalingen. Det så jeg slet ikke som et problem og skødet blev skrevet, så vi begge ejer stedet i lige fordeling.
Vi valgte at lade hans bank ordne hushandlerne.
I starten gik det rigtig godt, men efter 3 - 4 måneder, syntes jeg, at der var nogle mærkelige ændringer.
Det tog sin tid med at få hans hus sat til salg. Da jeg endelig insisterede på, at nu skulle der ske noget og han tog mig med for at se huset, (Nej, jeg havde faktisk ikke set det før, vi havde jo altid været hos mig pga hestene) fik jeg et mindre chok. Huset var ubeskriveligt rodet, beskidt og slet ikke vedligeholdt. Han undskyldte sig med, at han ikke havde gjort noget ved det, fordi han hellere ville bruge sine fridage hos mig.
Jeg gik i gang med at få huset bragt i orden og gjort nok i stand til at det kunne sættes til salg.
Han stod for kontakten til banken, men alting trak meget ud. Til sidst blev papirarbejdet endeligt færdigt, men banklånet var blevet noget større, end vi først havde kalkuleret med. Jeg fik en lang forklaring på, at det var fordi der skulle være til forbedringer. Lidt underligt, for jeg havde en del overskud fra min ejendom og dem kunne vi da bruge til det. Jeg var vist naiv, for jeg forlangte ikke at få det nærmere beskrevet.
Hjemme havde vi nogle alvorlige diskussioner, hvor jeg syntes, at han mest af alt reagerede som et urimeligt barn. Han kom og gik, som han ville og deltog kun nødigt i de ting, der nu engang skal gøres, når man har sådan et sted. (Hestene passer jeg selv) Han undskyldte med, at han var stresset fordi hans hus ikke blev solgt og at han havde haft et uheld med sin vogn. (han er vognmand). På trods af uheldet, så økonomien slet ikke anstrengt ud.
Så nærmede efteråret sig og så revnede ballonen.
Det viste sig, at han har en kæmpe skattegæld, erhvervet EFTER hans gældssanering, han hverken har fortalt mig eller banken om. Han havde for øvrigt heller ikke betalt skat for i år og hans årsindkomst kun er det halve af, hvad han havde skrevet i budgettet.
Jeg blev selvfølgelig temmelig rystet. Især da han sagde, at han helt bevidst ikke havde fortalt mig, om gælden, for så var jeg jo ikke gået med til at købe noget sammen med ham.
Jeg er dybt rystet og mener, at han har været både uærlig og uansvarlig.
Vi har haft nogle meget anstrengende samtaler, men han fastholder bare, at jeg skal se at blive glad igen og at jeg med tiden vil vænne mig til det og sætte pris på, at han nærmest fuppede mig, så han kunne få sit landsted.
Samtidig mener han, at jeg er nød til at acceptere det, da jeg ikke sådan uden videre kan finde et sted til mig selv og hestene. Altså, at jeg med hans ord ”hænger på den”.
Han mener også, at jeg skal være taknemmelig over, at han ikke slår mig.
Hvad får en mand til at gøre dette?
Og ...hvordan får jeg reddet mig ud af dette rod uden alt for mange skrammer?
tilføjet af

Hej

uha!
Han er altså farlig, der er nogle helt klare signaler, ingen samvittighed, opfarelse, pålægning af at du skal være taknemmelig og indordne dig, løgn, fortielse mm.
Jeg ved ikke hvordan du kommer ud af det, vil råde dig til at tale med folk der vejlede dig økonomisk og juridisk, ved dr er noget gratis juridiske rådgivning rundt omkring i hvert fald.
Du lyder rigtig sød og alt for god til ham, me det ved du vel godt selv?
tilføjet af

ok...

Han lyder ærligt talt som noget af en nar, men tror nu ikke det er pga hans køn. Jeg er også en mand, men min økonomi hænger fint sammen, og har ingen skattegæld...
tilføjet af

Tja han gør det fordi

- han er økonomisk mongol, og så har han absolut ingen moral.
- En ting er mangel på moral, men sådan en mand vil blive ved med at lave sorte huller hele sit liv, bl.a fordi han ikke er i stand til at opnå en indtjening, der svare til det forbrug, han åbenbart mener, han fortjener. Hvordan hulen han så har forestillet sig, han har gjort sig fortjent. Han vil være nødt til altid at have sugerøret i en andens kasse.
Jeg ville gøre kort proces og sætte stedet til salg. Dine heste finder du nok plads til. Skrammer får du også, men jeg tror, det handler om damagecontrol nu.
Få fat i en ordentlig advokat og tal med ham, om det ikke ville være smartest at anmelde ham for skyldnersvig. Du har også brug for advokaten til at holde hans bank på afstand af DINE penge. Banken er, når det kommer til stykket, en værre modstander end han er. Har du noget som helt hos dem, så se at få det flyttet til en anden bank, men sig ikke til dem, hvorfor.
Sig ikke noget derhjemme lige nu. Gå til en advokat og få kørt en handleplan i stilling så du kan få ham ud.
Lige en sidste ting. Er han færdig med at betale dividende på sin gældssanering? Det var måske værd at undersøge præmisserne for den kendelse. I nogle kendelser er det en betingelse, at der ikke stiftes ny gæld i betalingsperioden. Gør man det alligevel genåbnes sagen. Han er jo så vant til at være presset, så bedre han er det, end du er.
Jeg havde nok overvejet arsenik (undskyld Grøn) men det jo et temperamentspørgsmål.
Jeg håber virkelig du kan finde en løsning, der ikke klæder dig helt af til skindet.
Med de bedste ønsker og tanker
//Dulkis
tilføjet af

uha

... følg fru dulkis råd, med det, absolut samme. Manden er psykopat hvilket afsumpetheden afslører til fulde. Puha - en omgang - men som Dulkis skriver så handler det om damagecontrol fra nu af. og HUSK at holde banken HELT udenfor. Hvis de lugter at der er fare for nogle af deres penge og/eller sikkerhed så napper de dem fra dig, pronto.
held og lykke
martin,.
tilføjet af

Goer som Dulkis

har foreslaaet,hellere i dag end i morgen! Stakkels dig,du er al for go til blive rendt om hjoernerne med! Jeg oensker dig held og lykke!
tilføjet af

Pye ha, bliver både glad og bange.

Tak for jeres kommentarer. De varmer og gjorde mig lidt glad.
Jeg bliver også bange, for jeg kan ikke rigtigt se, hvordan jeg kan redde mig ud af det her igen.
Selvfølgelig skal ejendommen sættes til salg, for jeg kan under ingen omstændigheder have noget som helst sammen med ham mere. Jeg har desværre ikke mulighed for at købe ham ud, da jeg ikke kan klare udgifterne alene.
Jeg har heldigvis min egen bank og har flyttet det meste af mine overskydende penge på den fælles konto ind på min egen konto. Guderne skal vide, hvad der sker, når han opdager det.
Jeg ved bare ikke, om jeg kan få ham til at gå med til at sælge og med tanke på ejendomsmarkedet, så er det nok heller ikke særligt nemt at sælge lige nu.
Hvis han går med til at sælge, så er jeg alligevel nød til at blive her, for ellers ender ejendommen bare med at se lige så usselt ud, som hans hus gjorde. (Det er for øvrigt ikke solgt endnu) og så bliver det da helt umuligt at sælge.
Jeg er nok nød til at tale med en advokat, men kan han egentligt hjælpe med andet end at sige, at ejendommen skal sælges?
Med hensyn til hans gældssanering, så kender jeg ikke vilkårene.
Der skal betales her til januar og jeg er temmelig nervøs for, hvor meget de skal have.
Hvis det går helt galt for ham økonomisk, så er det jo mig, der skal betale gælden i ejendommen, idet vi jo hæfter begge to.
Han ved godt, at jeg stadig har lidt tilbage fra salget af min ejendom. (Jeg har brugt en del på at lave ny stald her) og siger bare, at jeg ikke har grund til at være bekymret, for vi har jo pengene. Tja - mine penge.
Pye ha - der er altså alt for meget at tænke på lige nu og jeg har lidt svært ved at overskue det.
tilføjet af

Du tager

en ting af gangen,det skal nok gaa alsammen.Vi krydser alle fingre for dig og haaber alt lykkedes inden laenge,det fortjener du. Knuz Anonym
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.