Naturens tre kvaliteter
Bhagavad Gita, kapitel 14, der hedder, Naturens tre kvaliteter.
Guddommens Højeste Personlighed sagde: Jeg vil igen bekendtgøre denne højeste visdom, den bedste blandt al kundskab. De vismænd, der kendte til den, har alle opnået den højeste fuldkommenhed. (Bg.14.1)
Ved at blive fixeret i denne viden kan man opnå en transcendental natur magen til Min egen. Ved at blive situeret således vil man ikke blive født ved tiden for skabelsen og ej heller blive forstyrret, når tilintetgørelsen kommer. (Bg. 14.2)
Den totale materielle substans, der kaldes Brahman, er kilden til fødsel, og det er denne Brahman, Jeg befrugter, O Bharatas søn, og gør det muligt for alle levende væsener at blive født. (Bg.14.3)
Det bør forstås, at alle livsarter, oh Kuntis søn, er blevet muliggjorte gennem fødsel i denne materielle natur, og at Jeg er den sædgivende fader. (Bg.14.4)
Den materielle natur består af de tre kvaliteter - godhed, lidenskab og uvidenhed. Når det evige levende væsen kommer i kontakt med naturen, O sværtbevæbnede Arjuna, bliver han betinget af disse kvaliteter. (Bg. 4.5)
O du syndefri, godhedens kvalitet, der er renere end de andre, er oplysende, og den befrier en fra syndefulde reaktioner. De, der befinder sig i denne kvalitet, bliver betingede af en fornemmelse af glæde og viden. (Bg. 14.6)
Lidenskabens kvalitet udspringer fra ubegrænsede begær og længsler, O Kuntis søn, og pga. dette bliver det legemeliggjorte levende væsen bundet til materielle frugtbærende handlinger. (Bg. 14.7)
O Bharatas søn, du bør vide at mørkets kvalitet, født af uvidenhed, er den, der vildleder alle legemeliggjorte levende væsener. Denne kvalitet resulterer i galskab, ladhed og søvn, der binder den betingede sjæl. (Bg. 14.8)
Godhedens kvalitet betinger en til lykke, O Bharatas søn, lidenskabens kvalitet betinger en til frugtbærende handlinger; og uvidenhedens kvalitet, der dækker ens viden, binder en til galskab. (Bg. 14.9)
Nogle gange er godhedens kvalitet fremtrædende, idet den overvinder lidenskabens og uvidenhedens kvaliteter, O Bharatas søn. Nogle gange overvinder lidenskab godhed og uvidenhed, og andre gange overvinder uvidenhed godhed og lidenskab. På denne måde foregår der altid en kamp om herredømmet. (Bg. 14.10)
Godhedens fremtrædelsesform kan opleves, når alle kroppens porte er oplyste af viden. (Bg. 14.11)
O du bedste blandt Bharatas, når lidenskabens kvalitet er i stigning, udvikles der symptomer på stor tilknyting, frugtbærende handlinger, intens bestræbelse og ukontrollerede begær og længsler. (Bg. 14.12)
Når uvidenhedens kvalitet er fremtrædende, O Kurus søn, opstår der mørke, træghed, galskab og illusion. (Bg. 14.13)
Når man dør i godhedens kvalitet, opnår man de store vismænds rene, højere planeter. (Bg. 14.14)
Når man dør i lidenskabens kvalitet, fødes man blandt de, der er beskæftigede med frugtbærende (selviske) handlinger (dvs. blandt menneske på jordplaneten); og når man dør i uvidenhedens kvalitet, fødes man igen i dyreriget. (Bg. 14.15)
Resultatet af fromme handlinger er rent og siges at være i godheden kvalitet. Men handlinger udført i lidenskabens kvalitet resulterer i elendighed, og handlinger udført i uvidenhedens kvalitet resulterer i tåbelighed. (Bg. 14.16)
Fra godhedens kvalitet udvikles virkelig viden; fra lidenskabens kvalitet udvikles grådighed; og fra uvidenhedens kvalitet udvikles tåbelighed, galskab og illusion.
(Bg. 14.17)
De, der befinder sig i godhedens kvalitet, stiger gradvist op til de højere planeter; de, der befinder sig i lidenskab, bor på de jordiske planeter; og de, der befinder sig i den vederstyggelige uvidenhedens kvalitet, går ned til de helvedsagtige verdener. (Bg. 14.18)
En, der på ordentlig vis forstår, at alle handlinger i virkeligheden udføres af disse naturens kvaliteter, og som kender den Højeste Herre, der er hævet over disse kvaliteter, opnår Min åndelige natur. (Bg. 14.19)
Når det legemeliggjorte væsen er i stand til at hæve sig over disse tre fremtrædelsesformer forbundet med den materielle krop, kan det blive fri for fødsel, død, alderdom og deres medfølgende elendigheder, og kan nyde nektar selv i dette liv. (Bg. 14.20)
Arjuna spurgte: Oh min kære Herre, hvad er symptomerne på en, der er hævet over disse tre fremtrædelsesformer? Hvordan opfører han sig? Og hvordan hæver han sig over naturens kvaliteter? (Bg. 14.21)
Guddommmens Højeste Personlighed sagde: Oh Parthas søn, den, der ikke hader oplysning, tilknytning og illusion, når de er tilstede foran ham, og som heller ikke længes efter dem, når de forsvinder; som er rolig og uforstyrret midt under alle disse virkninger fra de materielle kvaliteter, idet han kan forbliver neutral og transcendental, vel vidende at det er kvaliteterne alene, der er i arbejde; som er forankret i selvet og ens indstillet overfor lykke og lidelse; som har samme syn på en klump jord, en sten eller et stykke guld; som er ens indstillet overfor både det ønskværdige og det uønskværdige, ros eller bebrejdelser, ære eller vanære; som behandler både venner og fjender ens; og som har forsaget alle materielle handlinger - en sådan person siges at være hævet over naturens kvaliteter. (Bg.14.22-25)
Den, der beskæftiger sig i fuld hengiven tjeneste (bhakti yoga) usvigelig i alle henseender, hæver sig med det samme over naturens kvaliteter, og kommer til Brahman niveauet. (Bg. 14.26)
Og Jeg er grundlaget for denne upersonlige Brahman, der er udødelig, uforgængelig og evig og som er den yderste lykkes naturlige position.
(Bg. 14.27)
Guddommens Højeste Personlighed sagde: Jeg vil igen bekendtgøre denne højeste visdom, den bedste blandt al kundskab. De vismænd, der kendte til den, har alle opnået den højeste fuldkommenhed. (Bg.14.1)
Ved at blive fixeret i denne viden kan man opnå en transcendental natur magen til Min egen. Ved at blive situeret således vil man ikke blive født ved tiden for skabelsen og ej heller blive forstyrret, når tilintetgørelsen kommer. (Bg. 14.2)
Den totale materielle substans, der kaldes Brahman, er kilden til fødsel, og det er denne Brahman, Jeg befrugter, O Bharatas søn, og gør det muligt for alle levende væsener at blive født. (Bg.14.3)
Det bør forstås, at alle livsarter, oh Kuntis søn, er blevet muliggjorte gennem fødsel i denne materielle natur, og at Jeg er den sædgivende fader. (Bg.14.4)
Den materielle natur består af de tre kvaliteter - godhed, lidenskab og uvidenhed. Når det evige levende væsen kommer i kontakt med naturen, O sværtbevæbnede Arjuna, bliver han betinget af disse kvaliteter. (Bg. 4.5)
O du syndefri, godhedens kvalitet, der er renere end de andre, er oplysende, og den befrier en fra syndefulde reaktioner. De, der befinder sig i denne kvalitet, bliver betingede af en fornemmelse af glæde og viden. (Bg. 14.6)
Lidenskabens kvalitet udspringer fra ubegrænsede begær og længsler, O Kuntis søn, og pga. dette bliver det legemeliggjorte levende væsen bundet til materielle frugtbærende handlinger. (Bg. 14.7)
O Bharatas søn, du bør vide at mørkets kvalitet, født af uvidenhed, er den, der vildleder alle legemeliggjorte levende væsener. Denne kvalitet resulterer i galskab, ladhed og søvn, der binder den betingede sjæl. (Bg. 14.8)
Godhedens kvalitet betinger en til lykke, O Bharatas søn, lidenskabens kvalitet betinger en til frugtbærende handlinger; og uvidenhedens kvalitet, der dækker ens viden, binder en til galskab. (Bg. 14.9)
Nogle gange er godhedens kvalitet fremtrædende, idet den overvinder lidenskabens og uvidenhedens kvaliteter, O Bharatas søn. Nogle gange overvinder lidenskab godhed og uvidenhed, og andre gange overvinder uvidenhed godhed og lidenskab. På denne måde foregår der altid en kamp om herredømmet. (Bg. 14.10)
Godhedens fremtrædelsesform kan opleves, når alle kroppens porte er oplyste af viden. (Bg. 14.11)
O du bedste blandt Bharatas, når lidenskabens kvalitet er i stigning, udvikles der symptomer på stor tilknyting, frugtbærende handlinger, intens bestræbelse og ukontrollerede begær og længsler. (Bg. 14.12)
Når uvidenhedens kvalitet er fremtrædende, O Kurus søn, opstår der mørke, træghed, galskab og illusion. (Bg. 14.13)
Når man dør i godhedens kvalitet, opnår man de store vismænds rene, højere planeter. (Bg. 14.14)
Når man dør i lidenskabens kvalitet, fødes man blandt de, der er beskæftigede med frugtbærende (selviske) handlinger (dvs. blandt menneske på jordplaneten); og når man dør i uvidenhedens kvalitet, fødes man igen i dyreriget. (Bg. 14.15)
Resultatet af fromme handlinger er rent og siges at være i godheden kvalitet. Men handlinger udført i lidenskabens kvalitet resulterer i elendighed, og handlinger udført i uvidenhedens kvalitet resulterer i tåbelighed. (Bg. 14.16)
Fra godhedens kvalitet udvikles virkelig viden; fra lidenskabens kvalitet udvikles grådighed; og fra uvidenhedens kvalitet udvikles tåbelighed, galskab og illusion.
(Bg. 14.17)
De, der befinder sig i godhedens kvalitet, stiger gradvist op til de højere planeter; de, der befinder sig i lidenskab, bor på de jordiske planeter; og de, der befinder sig i den vederstyggelige uvidenhedens kvalitet, går ned til de helvedsagtige verdener. (Bg. 14.18)
En, der på ordentlig vis forstår, at alle handlinger i virkeligheden udføres af disse naturens kvaliteter, og som kender den Højeste Herre, der er hævet over disse kvaliteter, opnår Min åndelige natur. (Bg. 14.19)
Når det legemeliggjorte væsen er i stand til at hæve sig over disse tre fremtrædelsesformer forbundet med den materielle krop, kan det blive fri for fødsel, død, alderdom og deres medfølgende elendigheder, og kan nyde nektar selv i dette liv. (Bg. 14.20)
Arjuna spurgte: Oh min kære Herre, hvad er symptomerne på en, der er hævet over disse tre fremtrædelsesformer? Hvordan opfører han sig? Og hvordan hæver han sig over naturens kvaliteter? (Bg. 14.21)
Guddommmens Højeste Personlighed sagde: Oh Parthas søn, den, der ikke hader oplysning, tilknytning og illusion, når de er tilstede foran ham, og som heller ikke længes efter dem, når de forsvinder; som er rolig og uforstyrret midt under alle disse virkninger fra de materielle kvaliteter, idet han kan forbliver neutral og transcendental, vel vidende at det er kvaliteterne alene, der er i arbejde; som er forankret i selvet og ens indstillet overfor lykke og lidelse; som har samme syn på en klump jord, en sten eller et stykke guld; som er ens indstillet overfor både det ønskværdige og det uønskværdige, ros eller bebrejdelser, ære eller vanære; som behandler både venner og fjender ens; og som har forsaget alle materielle handlinger - en sådan person siges at være hævet over naturens kvaliteter. (Bg.14.22-25)
Den, der beskæftiger sig i fuld hengiven tjeneste (bhakti yoga) usvigelig i alle henseender, hæver sig med det samme over naturens kvaliteter, og kommer til Brahman niveauet. (Bg. 14.26)
Og Jeg er grundlaget for denne upersonlige Brahman, der er udødelig, uforgængelig og evig og som er den yderste lykkes naturlige position.
(Bg. 14.27)