Han har en anden og vi venter barn
jeg har været kæreste med min fyr i 2 år, men nu har han mødt en anden og han ved ikke hvem af os han vil være sammen med.
lige nu bor han hos en kammerat indtil han har valgt hvem han vil dele sit liv med.
jeg er gravid i 7 md. venter vores første fælles barn, han siger at det taler til vores fordel, men at han har svært ved at få den anden kvinde ud af sine tanker.
de har mødt hinanden igennem fælles golfvenner, jeg ved godt hvem hun er og det er sårende at vide hvem hun er.
hun er fraskilt og har to større børn, hun er på vores alder midten af 30 erne.
jeg har selv to børn fra tiderliger ægteskab, mens min kæreste venter sit første barn med mig.
det er et planlagt og derfor et ønskebarn.
han fortæller at de har været intime sammen de sidste par mdr. men har været tiltrukket af hinanden i over 1½ år.
jeg forstår bare ikke hvorfor han har valgt at planlægge barn med mig? når han har været tiltrukket af en anden kvinde.
jeg elsker ham meget højt og vi har det godt sammen, troede jeg.
han har ikke før udvist en adfærd så jeg ikke har kunne stole på ham.
han siger selv at han aldrig før har været nogen utro.
skal jeg tro på det nu? jeg har ikke tænkt på det før at han kunne finde på det.
jeg har ikke lagt mærk til nogen markante tegn på at han havde en anden kvinde.
han kom godt nok senere hjem og var meget på golfbanen, men han forklarede mig at han stressede af der oven på arbejde.
jeg har været naiv og godtroende kan jeg se nu, jeg kan ikke holde det her ud.
jeg græder hele tiden, er bange for at miste ham.
jeg har det som om at gulvtæppet er bleven revet væk under mig.
vi har desuden talt om ægteskab, men hvad skal jeg tro nu?
han siger at han jo ikke kan gøre for det. han kan vel godt gøre for at han går i seng med hende.?
jeg har spurgt ham om hvorfor at han ventede til nu med at fortælle mig det, han svarede at hun havde stillede ham et ultmatium fordi hun ikke ville vente på ham mere.
han har sagt til hende at han elsker mig og at vi glæder os til at blive forældre.
men hvad skal jeg så lægger i at han flytter hen til en kammerat.
jeg troede at valget var åbenlyst for ham.
jeg aner ikke hvad jeg skal stille op jeg forsøger at holde sammen på mig selv.
han sender mig søde sms beskeder om at jeg ved at han stadig elsker mig, og jeg aldrig må glemme det.
men hvorfor er han så ikke her hos mig?
skal jeg give ham en deadine om hvornår han skal havde valgt hvem af os han vil havde. eller skal jeg bare vente?
det kan jeg godt hvis jeg ved at han vælger mig.
jeg kan heller ikke lade være med at blive sur på den anden kvinde, hun kan ikke tillade sig at give min mand et ultimatum.
hun burde havde trukket sig.
men min kæreste burde slet ikke havde indladt sig med hende i første omgang.
hvis han skulle vælge mig hvordan kan jeg så leve med hans utroskab? kan jeg stole på ham igen?
jeg er frygtelig ked af det.
er der andre der har prøvet noget ligende?
lige nu bor han hos en kammerat indtil han har valgt hvem han vil dele sit liv med.
jeg er gravid i 7 md. venter vores første fælles barn, han siger at det taler til vores fordel, men at han har svært ved at få den anden kvinde ud af sine tanker.
de har mødt hinanden igennem fælles golfvenner, jeg ved godt hvem hun er og det er sårende at vide hvem hun er.
hun er fraskilt og har to større børn, hun er på vores alder midten af 30 erne.
jeg har selv to børn fra tiderliger ægteskab, mens min kæreste venter sit første barn med mig.
det er et planlagt og derfor et ønskebarn.
han fortæller at de har været intime sammen de sidste par mdr. men har været tiltrukket af hinanden i over 1½ år.
jeg forstår bare ikke hvorfor han har valgt at planlægge barn med mig? når han har været tiltrukket af en anden kvinde.
jeg elsker ham meget højt og vi har det godt sammen, troede jeg.
han har ikke før udvist en adfærd så jeg ikke har kunne stole på ham.
han siger selv at han aldrig før har været nogen utro.
skal jeg tro på det nu? jeg har ikke tænkt på det før at han kunne finde på det.
jeg har ikke lagt mærk til nogen markante tegn på at han havde en anden kvinde.
han kom godt nok senere hjem og var meget på golfbanen, men han forklarede mig at han stressede af der oven på arbejde.
jeg har været naiv og godtroende kan jeg se nu, jeg kan ikke holde det her ud.
jeg græder hele tiden, er bange for at miste ham.
jeg har det som om at gulvtæppet er bleven revet væk under mig.
vi har desuden talt om ægteskab, men hvad skal jeg tro nu?
han siger at han jo ikke kan gøre for det. han kan vel godt gøre for at han går i seng med hende.?
jeg har spurgt ham om hvorfor at han ventede til nu med at fortælle mig det, han svarede at hun havde stillede ham et ultmatium fordi hun ikke ville vente på ham mere.
han har sagt til hende at han elsker mig og at vi glæder os til at blive forældre.
men hvad skal jeg så lægger i at han flytter hen til en kammerat.
jeg troede at valget var åbenlyst for ham.
jeg aner ikke hvad jeg skal stille op jeg forsøger at holde sammen på mig selv.
han sender mig søde sms beskeder om at jeg ved at han stadig elsker mig, og jeg aldrig må glemme det.
men hvorfor er han så ikke her hos mig?
skal jeg give ham en deadine om hvornår han skal havde valgt hvem af os han vil havde. eller skal jeg bare vente?
det kan jeg godt hvis jeg ved at han vælger mig.
jeg kan heller ikke lade være med at blive sur på den anden kvinde, hun kan ikke tillade sig at give min mand et ultimatum.
hun burde havde trukket sig.
men min kæreste burde slet ikke havde indladt sig med hende i første omgang.
hvis han skulle vælge mig hvordan kan jeg så leve med hans utroskab? kan jeg stole på ham igen?
jeg er frygtelig ked af det.
er der andre der har prøvet noget ligende?