Nedslidt og uvidende....hjælp

Hvad er der galt med mig, og hvad kan jeg gøre. Jeg er en mor på 28 år, og det er det der fylder mest i mit liv. Har 2 dejlige børn på 7 åg 1 år, og efter jeg er blevet mor er jeg gået ind i det 100 procent.
Før i tiden gik jeg meget op i mit udseende og var med i moden. Men eftr jeg er blevet mor, har jeg forsømt mig selv på alle områder. Jeg ser nedslidt ud, og aner ikke længere hvad der er på mode. Så jeg er råvild når det drejer sig om alt det.
Jeg vil nu gerne til at gøre lidt mere for mig selv hvad det angår. Er der nogle der vil komme med råd og vejledning??. Min kæreste er træt af den måde jeg ser ud på nu, og er begyndt at se andre veje. Derfor vil jeg også gerne til at gøre noget nu.
Derudover er jeg personligt også slem til at ligge mine egne behov til side. Ved ikke længere om det er normalt eller ej, for min kæreste mener ikke det er. I hverdagslivet skipper jeg de ting for mig selv, for føler ikke der er tid til det, når jeg skal passe hus og børnene. Vil have at børnene har de bedste rammer, og rolig de styrer ikke mit liv. De er begge meget harmoniske og opdraget godt. Det er bare vigtigst for mig de kan gå til en sport mm end jeg selv kan. Min kæreste er kan være ret hård og til tider nedladende over for børnene, hvilket goså gør jeg har de svært ved at forlade hjemmet. Han selv er ikke meget hjemme. Da han selv er ikke meget hjemme, da hans behov for hans eget liv er meget stort. Hvad skal jeg gøre??

Du skal da overhovedet ikke finde dig i din kæreste.. hvis han har så travlt med at kritisere dig, må han jo tage ansvar og hjælpe dig. Kræv at du får mere tid til dig selv, at han 1 gang om ugen har børnene og ansvaret for dem. Brug nogle timer denne dag, på svømning, frisør, mm og vær god ved dig selv.
Og fatter han ikke det, så kyl ham a h til.. kan da ikke passe du står og finder dig i hans til svinen og at han siger han kikker andre veje... uha han skulle opdrages!

Hejsa
Der er da ikke noget galt med dig.
Det som sker for dig er helt almindeligt og noget de fleste oplever når de får børn.
Gå til frisøren og køb derefter en masse nyt tøj.
Undlad at have børnene med i tøjbutikker for så får du ikke købt noget.
Det tager lang tid at købe tøj, så afsæt tid til flere indkøbsture uden børn.
Overvej om du vil tabe dig eller ej.
Der er ikke noget som helst galt med at have fået ekstra kilo på, se på de andre mødre du kender: Ligner de slanke modeller? Nej vel..
Hvis du er deprimeret eller udkørt kan det være en rigtig god ide at dyrke motion, det giver i hvert fald en masse ny energi og verden kan se helt anderledes ud lige pludselig.
Men du skal IKKE fokusere på at du skal ligne en på 17 som ikke har fået børn. Det er ikke et godt mål at gå efter.
Med hensyn til din kæreste, så er det en anden sag. Han virker ikke ret venlig eller kærlig.
Jeg kan garantere dig at det er helt normalt at man skipper ting/ aktiviteter når man har fået børn.
Kunsten er at komme op på hesten igen. Man skal begynde at prioritere sig selv en smule også, så børnene ikke fylder det hele.
Men det er svært, for man elsker jo de små pus og man kan jo godt lide at være sammen med dem.
Samarbejde og et godt forhold forældrene imellem er meget vigtigt i denne sammenhæng.

Hej med dig! Op med humøret, der er absolut INTET unormalt ved det du gør (og har gjort), men det betyder ikke, at det er det rigtige eller det bedste for hverken dig eller børnene. En glad mor giver glade børn. Sådan er det bare - sådan lidt firkantet sagt. Derfor er det vigtigt, at man ikke glemmer sig selv, selv om man naturligvis sætter sine børn og deres behov først.
Min søn, der lige er blevet 2, er VILD MED AT BLIVE PASSET! Så går min kæreste og jeg ud og spiser en dejlig middag, går i teateret eller noget helt tredie. Knægten går rundt en hel dag og glæder sig, fordi en af mine veninder skal putte ham, og han skal vise hende alt sit legetøj osv. Det betyder en oplevelse til os alle tre, og min kæreste og jeg kommer hjem og føler os mere forelskede end da vi tog afsted, og så opdagede vi forresten også lige, at vi kunne snakke om andet end børn.
Hvis du ellers kan holde ud at se på din kæreste en hel aften (for undskyld mig, men han lyder ikke helt som en, jeg havde lyst til at sidde og snakke med en hel aften, men han kan jo også være frustreret over situationen, som den er lige nu...) så kunne det jo være en mulighed? Start med en børnefri dag om måneden, og trap op til hver 14. dag. Hvis han ikke gider, så insister på, at han passer børnene, eller sørger for barnepige, så du kan tage hjem til en veninde og se romantiske tv-serier, eller hvad du nu er til.
Og sidst med ikke mindst, følg de råd du har fået af andre, nyt tøj og nyt hår, en god gang forkælelse ved en kosmetolog eller et kurbad gør altså underværker! Nu ved jeg jo ikke hvor du bor, men det må da være muligt at gøre lidt for sig selv i din by også...
- Og gør det hele med god samvittighed, for du gør det faktisk ikke kun for din egen skyld, men også for dine børns skyld!
Bedste hilsner, og held og lykke
Anne - også 28 snart mor til 2

samtidig så er jeg også "bange" for at overlade børnene til ham. Jeg elsker ham, ja, og det er jo bedst vi er sammen. Jeg har været alene med den ældste i fire år, og vi har et tæt forhold. Grunden til jeg frygter det, er at han er meget hård overfor hende. Og bare jeg er i bad, kan jeg høre at hun får skæld ud. Han bliver ved og ved, og han kan ikke forstå, hvorfor hun ikke respekter ham, som hun gør ved mig. Jeg råber aldrig af hende, men er der noget, er det nok at sige det bestemt eller bare at se på hende. Det kan an ikke forstå, at det ikke er lige sådan for ham.
Jeg tror det er fordi, at han diskutere og nedværdigør hende. Den lille bliver som regel bare sat på hans skød foran computeren. For mg er det så vigtigt, at børnene har det godt og udvikler sig som de skal. Den ældste er utrolig kærlig, hjælpsom og dygtig, og har hele tiden været utrolig fremmelig af sin alder. Hvilket også får ham til at tro at hun er ældre af sin alder og han kan kræve mere. Det mener jeg ikke er korrekt, da hun kun er 7 år indeni, hvilket man skal huske på. Føler jeg er nødt til at være her og beskytte hende.
Han siger han elsker mig, men jeg har da mine tvivl. Det med vi tog ud alene en gang om måneden, synes jeg er en vildt god ide. Men det er ikke der hans behov ligger. Han vil helst tage på weekend udflugter med vennerne eller i byen, til fodbold, fisketure og fester, men helst på egen hånd.
Jeg er flyttet langt hjemmefra for at være sammen med hm, så det er ikke de store venskaber jeg har nået at få bygget op.
Samtidig så har han meget med at kigge efter frække piger på nettet, og fortæller mig, hvordan han gerne vil have jeg skal se ud. Jeg føler mig ikke længere god nok, og det er kommer dertil, at når jeg ser mig selv i spejlet, at jeg ser på noget det er håbløst.
Har lige fundet ud af, at han har haft en datingprofil på nettet, som er oprettet under min graviditet og han har sendt breve til nogle to dage efter min fødsel. Men der er så ikke nogen der har kontaktet ham igen. Er begyndt at føle mig træt langt inde, og står op om morgenen for børnenes skyld. Vil rigtig gerne have mit selvværd og glæde igen.

Det kan kun gå for langsomt! Han er ikke god for dig, og heller ikke for din datter.
Du er en god mor, du gør som en god mor skal. Det er naturligt, at man i en periode mister interessen for sig selv. Men nu er det på tide, at du for dine børns skyld tænker på dit eget velbefindende. Ikke bare ved at gå en tur til frisøren, selvom det også er en god ting. Men ved at du tænker over, hvad du egentlig trives med. Trives du med din kæreste? Nej, vel? Du er en god mor, som tager meget hensyn til børnene. Du tager også det fornuftige hensyn til din datter, at du ikke vil lade hende være alene med din kæreste, da han er strid ved hende. Det bliver aldrig bedre! Så du må tænke over, om du af hensyn til din datter skal sige, at sådan en pap-far skal hun ikke vokse op med.
Det er ikke børnene, du skal sætte grænser for. Det er din kæreste. Tænk, at han har oprettet en dating-profil, mens du var gravid! Mage til r**hul skal man da lede længe efter! Tag på en dejlig ferie med dine børn, uden din kæreste, så finder du ud af, hvor godt I har det uden ham. Prøv eventuelt www.bondegaardsferie.dk Eller tag en tur i Pippi-land i Sverige.
Held og lykke!

Jeg er helt enig, drop ham han lyder som en dårlig person og dele sit liv med.
Dine problemer handler vist ikke så meget om det med dit udseende, selvom det selvfølgelig er noget du tænker over. Men det er almindelige problemer, at man føler sig grim og utiltrækkende nogengange, det prøver vi alle.
Din kæreste kan du og dine børn ikke være tjent med. Han opfører sig ikke godt nok overfor jer, og hvorfor være sammen med en der står for så meget negativt.
Jeg kan godt forstå du ikke vil lade ham passe børnene, det er synd for dem, især den ældste.
Husk det handler ikke om hvorhvidt han elsker dig eller ej. Det handler om hvordan han opfører sig, og hvordan du føler for ham.
Enhver kan jo sige at de elsker een, men det er ikke nok.

- nu taler vi om dine behov og ikke hans. Han siger han elsker dig og opfordre dig til at "gøre noget for dig selv", så bed ham deltage i det. Det er vel ikke umuligt?
- Sig du vil at du og han skal i byen og spise sammen af og til og hans kammerater skal ikke med, ligesom han ikke skal have fodboldtrøjen på.
- Sig også du har brug for han garantere dig, at behandle børnene ordentligt, så du tør vende ryggen til ham og besøge en veninde, gå på tøjindkøb etc.
- Mht det sidste, så har de jo egentlig heller ikke haft mange chancer for at fungere sammen, når du aldrig har turdet vende ryggen til dem. Du har selvfølgelig passet på dine børn i den bedste mening, men har du selv skubbet ham ud på sidelinien og over til vennerne ved samme lejlighed?

Hej igen.
Ja, undskyld jeg er så direkte, men kan du så se at få udmærkede røv ud af det forhold! Han er det IKKE værd, og hvem er det lige, der siger, at det er bedst, I er sammen??? For det er i hvert fald ikke bedst for dine børn. Min far var nøjagtig sådan der overfor mig. Fra jeg var 5-6 år og til den dag jeg som 21-årig stod og blev rusket i hans indkørsel kørte han på mig ved enhver lejlighed. Resulatet var, at jeg blev mere og mere usikker, selv om jeg er dygtig, klog, køn, populær og omsorgsfuld og alt det der. Det har taget ÅR og mange samtaler med venner, kæresten, og sågar en dygtig psykolog at komme videre, det har din datter på ingen måde fortjent! Jeg ser ham ikke i dag (7 ½ år siden!!) og i al den tid, har ingen fortalt mig hvor dum og umulig jeg er, jeg har fundet mig selv igen, men han tog altså lige 15 år af min barndom og ungdom, fordi han opførte sig sådan, og min mor mente, at det var bedst for os børn med begge forældre... Sikke noget ævl, hun er også meget gladere i dag!
Henvend dig evt til mødrehjælpen, hvis du mangler et netværk, eller skriv til mig anne.andersen@sol.dk, om ikke andet så kan vi da maile lidt, og måske kan jeg opmuntre dig lidt.
Bedste hilsner, Anne.

Hovsa....du skal da ikke gøre andet end at skifte din kæreste ud.
Hverken dig eller dine børn har godt af at være sammen med ham !!!
Han er egoistisk ud til fingerspidserne og er da bestemt ikke god ved hverken dig eller børnene. Arme den store pige :-(
Alene det at du skriver ddu ikke tør overlade børnene alene med ham.
Pak kufferten og flyt og så vil du helt sikket blomstre op til den smukke kvinde du er.

Store knus fra mig til dig.

Hejsa ud over de andre udemærket råd.Så vil jeg lige give dig en indre førstehjælps råd med også.
Der er en forfatter der hedder Lousie Hay, hun har skrevet en bog der hedder Helbred dit liv. Den er knaldgod. Og en anden er Lynn Grabhorn Undskyld dit liv venter. De to har jeg været rigtig glade for. Jeg har altid væretlidt at en kyniker og haft et meget sort syn på tilværelsen. Men jeg er blevet bedre til at mærke mig selv og vælge at være glad.
Jeg fik anbefalet en der handler om Kvinder der elsker for meget. Måske den kunne hjælpe dig også
Men ellers en sjov og tankevækkende bog, som kan få dig i godt humør og give lidt eftertanke. Hvorfor mænd ikke kan høre efter og kvinder ikke kanlæse kort. Absolut den bedste bog jeg har læst endnu. Jeg har givet den med i bryllupsgave og har planer om at gøre det fremover. Held og lykke med at finde din indre kvinde frem igen.

Nej, der er da ikke noget galt med dig. Du er en kærlig og god mor for dine børn.
Men der er bestemt noget galt med din kæreste. SMID HAM DOG UD! - Det kan kun gå for langsomt. Gør det for din egen og ikke mindst dine børns skyld.
Har du ikke mulighed for at flytte tilbage, hvor du kom fra. Måske har du venner og familie der, som gerne vil hjælpe dig og børnene.
Held og lykke til jer alle 3.

Må du prioritere dine børn først og fremmest! Det er så svært at sætte en finger på noget som du dog kunne gøre forkert som mor, for hold kæft hvor ville Jeg da godt have haft en mor som dig! 🙂
Det du gør forkert som mor, det er netop at du ALTID skal huske at DU skal passe på dine børns mor! Hvis ikke du passer på hende ja, så siger det sig selv!
Din Kæreste?? Igen!! Du skal passe på din børns mor først og fremmest og ikke bruge din Kostbare tid på en (Undskyld mig) Led egoistisk satan! Tror mig.. Hvis dine børn kunne forstå ville de råbe LØB FRA HAM MOR!!
Jeg ønsker verdens bedste mor alt muligt held og lukke..[s]