Nej, ikke igen

Jeg har en ellers dejlig kæreste, men problemet er det at det virker som om han drikker sin stess væk. Altså drikker for trøst og ikke af tørst. Jeg har talt med ham om det,og han lovede mig at det ikke ville ske igen. Men det gjorde det og min tillid til ham forsvandt som dug for solen sammen med mine følelser. Det virker ikke som om han selv ser problemet i det, og det skræmmer mig. Jeg har haft en alkoholiker tæt inde på livet før og det er det sidste jeg ønsker igen. Det´er han blevet gjort opmærksom på. Hvad skal jeg gøre? Mine følelser er et kaos.Jeg er såret, bange og dybt ulykkelig.

hejsa
jeg syntes at du skulle prøve at forslå ham at i tager til et AA møde sammen og at du ikke kan holde ud at være sammen med en som drikker.
Ellers må du forlade ham fordi så har du prøvet at hjælpe ham og du må jo også tænke på dig selv og dine følelser.
Mit råd er at hvis han ikke vil hjælpes så tænk på dig selv og hvad der er bedst for dig og din fremtid
knuzz og held og lykke

Jeg har selv haft problemet i næsten 15 år og kunne det være nok. Når man drikker for trøst, kan man ikke finde livets rette vej, og der ikke nogen undskyldninger. Antabus og så øllene ud af huset, og så hjælp hinanden videre. Det gælder om at man når samlet i mål, og så finder et liv begge gider leve sammen ellers er det bedre at bo hver for sig. Held og lykke. M

Hej.
En måde at styre stres på, er at man får noget motion.
Enten man går nogle lange ture snakker om alt mellem himmel og jord. Eller man kan også løbe sig en kort tur ikke længere end, at kroppen er frisk bag efter. cykling er også godt, bare at komme ud og side og slappe af, og nyde livet. Det er bare et par små råd. Hvis han ikke selv kan se han har et problem, vil du ikke kunne hjælpe ham. Og jeg tror du vil komme til, at til side sætte dit eget liv. Men håber i finder af det sammen. M.V.H. Claes

hej.
du skriver ikke om det er sket mere end 2 gange. Er du helt sikker på at han trøster sig med alkohol eller om han i virkeligheden bare hygger sig.
Jeg selv er ikke alkoholikker men jeg nyder en øl i ny og næ. "nogle gange flere".
Jeg mener at det er vigtigt at du finder ud af om det er hamder er alkoholiker eller om det er dig der er bange for alkohold pga dit tidligere forhold.
Er han misbruger må du igen gøre dig klart om det er noget du kan akseptere da det alene er ham der skal ville slippe, ellers er det bare en kamp uden gevinst.
Stine

Tak for et konstruktivt svar. Har man "lig i lasten" mht. f.eks. alkoholikere eller voldelige mænd er det svært at sætte sig ud over at manden i dit liv prøver at håndtere stress og konflikter ved at drikke! Men hvis du elsker ham og I har det godt sammen ellers - ja, så er det vel værd at kæmpe for :-) Motion sammen eller hver for sig er kanon. Hvorfor stresser han? Kan der løsnes op for det på en måde...
Jeg har stået lidt i samme båd, men er i dag meget glad for at vi fik løst problemerne, mens de stadigt var små. Og det var ærlig talt ikke så svært, da vi først fik taget hul på problematikken.
Men er der ikke vilje, er der heller ikke vej. Og så må du jo videre alene. Men tænk to gange før du går!
Tusind tanker og good luck

TRak for jeres mange råd.
Jeg tror ikke han er alkoholiker, men jeg tror han har potentiale for at blive det.
Når han er stresset drikker han øl og MEGET hurtigt. Han når at blive så fuld at man næsten ikke kan få øjenkontakt med ham i løbet af en halv time. Så det er ikke bare en enkelt eller to som nogle gør efter arbejde. Det er ikke hver dag eller flere gange om ugen han gør det, kun når han føler sig stresset, det siger han også selv. Men han vil ikke indse at det er en farlig måde han geare ned på. Jeg frygter det en dag bliver hverdag og jeg bare står og ser til.
Jeg har stillet ham stolen for døren og sagt, at hvis det sker én gang til, så er det slut. Jeg har ikke lyst til at støtte en person til i kampen om alkohol. Det kræver meget og det er hårdt følelsesmæssigt at gå igennem. Jeg har været ved at knække sammen før pga. af dette, og støttet og bakket op efter diverse drukture og selvmordsforsøg. Jeg ved det har noget at gøre med deres selvværd og ubearbejdede følelser og jeg er ikke terapeut. Jeg har ikke lyst til at tilsidesætte mig selv igen og jeg tror det er det jeg er bange for, jeg vil komme til.

Han dyrker motion, men han har problemer med at kunne overskue for mange ting på én gang. Han er ikke god til at få tilrettelagt tingene så det kommer til at passe sammen og kan kan ikke rigtigt klare at blive konfronteret med eventuelle problemer. Jeg er meget åben og har det sådan, at man skal tale om tingene når der opstår småproblemer og på denne måde få dem løst med det samme. Han ønsker ikke at se problemerne men render alligevel altid rundt og er bange for det ikke skal gå godt samtidigt med at han vælger at overse de problemer der er. Jeg ser eventuelle problemer når de er ved at opstå og taler med ham om dem for at tage dem i opløbet, men han siger bare..Det går da godt.
Og så må han liiiige drikke lidt.
Jeg kan godt se at vi har kommunikationproblemer men ved ikke hvordan de skal løses.

Min kone drikker meget, hver anden dan er hun fuld. Nu har jeg sagt stop, jeg har smidt hende ud af vores lejelighed og har sagt at jeg vil ikke kendes ved hende mere. Ved du hvad du gjorde, hun gik lige ned paa den lokale. Hun vil ikke takkle problemet. Jeg har passet henne i mange aar og det har holdt mig tilbage, nu skal jeg begynde at leve mit liv men det bliver svaert at gore det alene men jeg maa og det skal du ogsaa goere.

Mit forhold er også endt. Jeg er ikke bange for at stå alene, det har jeg ofte gjort i mit liv. Livet fortsætter og hvad der ikke kører os ned, gør os stærkere. Det er altid kedeligt når et forhold ender, men heldigvis endte det i tide.
Knus
Den (u)lykkelige

hey med dig....
jeg kender dit problem. hos mig er det bare min far der drikker. han har gjort det så længe jeg har kendt ham, dvs 20 år nu. Han mener det godt og tænker meget på os, hvilket din kæreste også gør, det er jeg sikker på, mne der er noegn der stikker under, et probmel han selv ikke er klar over eller ikke gider anerkende. tro mig, alkohol ødelægger mennesket så meget,at man er parat til droppe personen, selvom det er ens far. det værreste er nok alle de tomme løfter om at stoppe. antabus har min far også ptøvet, han har bare fundet system, hvor han faktisk både drak og tog antabus!!! Ja, det jeg prøver at sige er at det ikke forsvinder af sig selv. snak med hinanden. hjælp ham så meget du kan, men lad være med at ødelægge dig selv. lad være med at føle skyld, det er ikke din skyld, han har det på den måde. vær stærk og indse, hvornår det ikke kører, før det er for sent.
held og lykke!!!

Og Hej
Inden man tager hovedpinepiller, burde man måske finde årsagen til sin hovedpine.
Jeg selv har også haft stress og dulmede lejlighedsvis med alkohol. Dog har jeg via en kraftig indsats ændret det til fester i ny og næ. Ved mig var det mit arbejde og en overoptimistisk kalender(vi vil jo alt idag)
Sig fra(vær ikke bange - det er jeres liv) og få tid til at finde sig selv - så forsvinder stress også.

drop ham- han er en idiot, der ikke udviser den mindste respekt over for dig og dine ønsker. find noget bedre

han selv erkender at have et problem, så kan hverken du eller andre hjælpe ham..han skal selv ville, og være parat..ellers bliver det halvhjertede forsøg, som ikke holder i længden..han skal have en selverkendelse først.
Håber det bedste for jer begge to..men ikke nødvendigvis for jeres fælles.
Du skal se at komme ud af det..
Lonni

hej
måske findes der en al-anon gruppe i din nærhed de eller måske kan denne her side hjælpe http://www.dcaa.dk/. ANTABUS hjælper ikke - for det løser ikke grunden til at din kærste drikker, de gør kun at han måske bliver dårlig når han drikker. men han kan kun hjælpe sig selv. al-anon er til familie til en der har en alkoholproblem. men hvis du ikke kan få ham til at åbne sig og gøre ved sine problemer er der kun en vej - nemlig gå .

hvormeget hvortit, er det hver dag han drikker eller er det en periode af gangen med total druk mvh gsp

Seriøst, der er et svært problem når man først begynder at drikke for trøst, har selv været der.
Jeg gik i behandling og har nu 4 mdr. ædrulighed. jeg ville ikke bytte for noget som helst. Min ædrulighed er det eneste jeg kan overleve med, har jeg ikke den, ja, så har jeg intet.
Et par gode råd: søg på internettet og søg hjælp
Et par gode adr. soperspace.dk bakkedalgaard.dk og til sidstnævnte adr. vil jeg foreslå at tage telefonisk kontakt, jeg ved de vil kunne vejlede dig, hjælpe dig, og støtte dig.