Nogen der har det som mig?

Min kone og mig har været gift i 4 år og vi har en dejlig datter på 1.5 år.
Jeg syntes min kone er rigtig lækker og vi elsker hinanden rigtig meget og vi har det bare dejligt med våres lille datter.
Men siden vi fik våres lille datter, har vi ikke elsket så meget som vi plejede at gøre og jeg kan tælle på en hånd hvor mange ganger vi har elsket siden vi fik våres lille datter.
Jeg begynder at blive noget fortvivlet og savner så meget våre ”stunder” sammen.
Jeg vil ikke presse henne, da det ikke bliver så dejligt og naturlig.
Er der nogle der kender til problemstillingen og findes der nogle gode råd?

Hej
Kender godt problemmet men fra den anden side, da jeg er er kvinden og mor.
Jeg havde fået en anden rolle. Jeg var blevet mor og havde glemt rolle at være elsker. Ikke at jeg stoppede med at elske ham, men min mor-rolle var vigtigere(syntes jeg), så der lagde jeg alt mit krudt. Men en god snak hjalp os.
Det kan jo også være at din kone måske ikke synes hun er tiltrækkende mere, at hun er træt ( hvis jeres datter er vågen om natten, det stadig gør ondt, eller hun bare ikke havde lyst til det mere.
Prøv at snakke med hende om det og fortæl hvordan du har det ,men lige så vigtig, hør hvordan hun har der og hvad hun har brug for ,at du kan gøre for hende. Det kan være at du skal give hende et kys uden det skal fører til sex...
Håber det hjalp dig lidt på vej og held og lykke til jeres lille familie

Mor-kæreste-ELSKER

Hej!
Jeg har været sammen med min mand i 5 år, og vi har en datter på 3½. Før jeg blev gravid havde vi også et glimrende sexliv, men det gik fuldstændig i stå så snart morgenkvalmen meldte sig. Det er meget frustrerende for begge parter. Min mand ville selfølgelig gerne have gang i sexlivet igen, men jeg havde simpelthen ikke lyst til noget, og hvis det endelig var, var det tit nemmere at gøre det selv når han ikke var hjemme. Jeg havde simpelthen ikke overskud til både at tage mig af vores datter og af ham. Det er svært at sige præcis hvad det er, men jeg tror det har noget at gøre med at mens børnene er helt små, får vi mødre dækket vores behov for nærhed gennem børnene, og manden bliver stærkt nedprioriteret. Min mand var meget tålmodig, og forslag om sexologsamtaler var oppe at vende flere gange, fordi vi jo begge havde det rigtig dårligt med det. Det er rigtig træls at blive afvist hver gang man prøver at lægge op til noget, men det er også træls at blive ved med at afvise, når man ved at ens partner bliver ked af det. Jeg begyndte at forsøge at gå i seng noget tid før ham, så jeg kunne sige at jeg sov, og på den måde give det skylden for at jeg IGEN havde afvist ham. Inden for det sidste halve år har det dog lysnet en del. Vi har sex ca en gang i ugen, nogle gange mere, nogle gange mindre, og selvom det ikke er meget, er det trods alt bedre end dengang der gik måneder imellem. Jeg tror det er fordi vores datter er blevet så stor nu, og hun hænger ikke så meget på mig mere, og hverdagen bliver lettet en del da hun efterhånden kan så meget selv. Jeg vil mene at du bare skal holde ud, lade din kone vide at du har lyst til at være sammen med hende, men lad være med at presse hende, for det bliver det garanteret ikke bedre af. Der er nok ikke andet at gøre end at acceptere at når børnene er små, så ryger sexlivet altså sig en tur. Mange af mine veninder fortæller akkurat det samme, også at det bliver bedre efterhånden som ungerne bliver større!!

Jeg synes det er udtryk for egosime, når kvinden udtaler at hun får dækket sine behov, men ikke tager hensyn til sin mand.
Hvad med hans behov. For mange mænd er det simpelthen et behov for at få "dyppet penslen". Er det virkelig så svært? Sommetider gør vi mænd også ting, som vi ikke har lyst til, men der er bare nogle situationer, hvor man ikke kan sige at "det gider jeg ikke" eller "det har jeg ikke lyst til". Man må være klar over, at der skal gives indrømmelser fra begge sider. Jeg er godt klar over, at den seksuelle aktivitet skrues ned, når der kommer spædbørn i familien, og at manden til en vis grad må styre sit behov, men helt at udelukke sex eller lade der gå flere måneder imellem mener jeg er uacceptabelt.

Du må ikke misforstå mig, for det er ikke fordi jeg ikke syntes det var synd for min mand, men det er sq også svært at have sex hvis man ikke har lyst! Jeg prøvede een gang at "knibe tænderne sammen" og vi havde sex, selvom jeg virkelig ikke havde lyst. Jeg lå bare og tænkte om han snart var færdig, hvilket jo heller ikke er særlig fedt, heller ikke for ham. Jeg prøvede at lade som om jeg syntes det var dejligt, men jeg følte mig voldtaget bagefter, og det kan jo heller ikke være rigtigt. Det var nok det dårligste sex vi nogensinde har haft, for selvom han fik dyppet penslen som du siger, kunne han da godt mærke at jeg ikke har 100% med i det, og så var det jo heller ikke godt for ham. Hvad maner du så man skal gøre?

Jeg kender rigtig godt til det. Men mit/vores problem kom fordi, at han aldrig hjalp med den lille... men når det kom til mig var han helt på dupperne. Det kræver ufatteligt meget energi at være om en lille, dog mest mentalt...og hvis man så også skal ha dårlig samvittighed over sex forsømmelse- så bliver man muggen til sidst.
Jeg bestemte mig også for, at gi min ex sex 1-2 gange om ugen, men hadede det til sidst...og til sidst ku jeg simpelthen ikke udstå, at han rørte mig- fordi jeg viste at han ville ha sex. Vi er så gået fra hinanden, og barnet er nu 4 år, og først nu inden for det sidste år, har jeg haft lysten til god sex igen... men det jeg pressede mig selv til, for at tilfredsstille ham- ødelagde forholdet.
Et rigtig godt tip er... send hende i byen for at pleje sig selv med massage evn dgi byen... og bed hende ta ud med nogle veninder om fredagen, og ha selv datteren...og få så datteren afsat ude hos nogen om lørdagen- og hyg jer to... held og lykke

Det der med at man sgu bare må ofre sig når lysterne melder sig kan på sin vis lyde rimeligt, men det holder bare ikke. Man får en umiskendelig smag af voldtægt i munden af det, og så forsvinder lysten til sex da først helt.
Jeg har selv været der, og endte med at være min kæreste utro fordi jeg ikke sagde fra i tide og til sidst simpelthen ikke kunne holde ud at han skulle røre ved mig mere. Men efterhånden begyndte MINE lyster også at melde sig igen, og så fandt jeg altså til min store fortrydelse en anden.
Vi nåede heldigvis at redde forholdet, men det har været et sejt træk, hvor der blev tærret hårdt på begge parter.
Det er en meget ulykkelig situation at være i, når den ene af to elskende ikke har lyst, men der er kun tre ting der kan hjælpe på situationen, og det er tålmodighed, samtale og forståelse.
Forpligtelsessex holder ikke, men man kan jo overveje at gå til en professionel, hvis behovet virkelig er så stort, og hvis begge parter kan indstille sig på ideen.

desværre...tror alle, eller i hvert tilfælde de fleste kvinder mister noget af sexlysten efter de har fået barn... det er en skam men er vist svært at gøre noget ved det.. kan i hvert tilfælde mærke på mig selv den ikke er der så meget som den har været...
bla. fordi man er bange for at vække den lille, eller man er træt og ved den lille vågner et par timer efter så det gælder om at få sin søvn, der kan være mange grunde.
men kan i hvert tilfælde skrive under på at hvis i kan få jeres barn passet en gang imellem så i kan få nogle aftener alene vil det nok gøre underværker.
men jeres liv er jo blevet anderledes skal i huske, der er kommet en vidunderlig lille skabning til..og selv om der måske er legativer sider som feks.den manglende sex..så føre det også en masse nye og dejlige ting med sig.

Ja, det er ikke nemt, og jeg tror desværre ikke der er nogle nemme løsninger. Problematikken her er jo den, at det ikke blot drejer sig om sex. Der er faktisk noget af din ømhed og nærhed, som han går glip af, og desværre i en temmelig lang periode. Min erfaring siger mig, at mænd (nu taler jeg for mig selv) har enormt svært ved at holde humøret oppe. Man bliver klart nemmere nærtagende og hidser sig hurtigere op over små ting. Jeg vil gerne vende tilbage til udgangspunktet, og det er, at man desværre nogle gange er nødt til at gøre nogle ting, som er trælse og ubehagelige. Jeg forstår bare stadig ikke. Hvis du stadig er forelsket i ham og han har givet dig et drømmebarn, så er det vel ikke for meget forlangt, at han får sit sexuelle behov stillet. Og her taler vi om et minimumsbehov. Heldigvis kan højre hånd hjælpe en del, men for ham handler det jo som sagt ikke kun om sex men også om opmærksomhed og ømhed. Nogle gange kan man sagtens ligge og kæle med hinanden, hvorefter han kommer på dig. Det er faktisk temmelig ophidsende for en del mænd, og du slipper derved for direkte samleje. Men indrømmet, det er ikke nogen vidunderkur.

Kære Jarle,
Jeg er selv mor til et barn på 1 år, og min mand og jeg har selv været i samme situation, så jeg føler med dig. Fortæl hende morgen, middag og aften, at du er stolt af, hvor flot hun klarer at tage sig af jeres barn! Som mor til et lille barn flyder huset nogle gange, man har ikke tid til at kokkerere i flere timer og se hinanden dybt i øjnene, og det gør ondt at få bebrejdende blikke eller bemærkninger over hvordan man selv, huset eller maden ser ud, når man godt selv ved det, men ikke har tid til at nå det hele. Og tro mig, vi kommer i mødregrupper og ser, at det ser akkurat ligesådan ud hos andre småbørnsforældre. For der er kun mor til at klare alle barnets fysiologiske behov og ikke mindst behov for kærlighed, når man går alene med barnet hele dagen. Man skal hele tiden kunne forudse eller tolke barnets behov, så det man har brug for er at føle, at manden gerne vil give - ikke bare have sex.
Dernæst er det vigtigt at få tjekket bækkenbunden! Det kan være, der er problemer med slaphed eller muskelspændinger, for det snakker vi kvinder meget sjældent om offentligt, og mange siger det ikke engang til deres mænd! De lider i stilhed, har jeg opdaget nu. Hvis der er smerter der ikke stammer fra syninger eller infektioner, kan det skyldes overbelastede/stramme ledbånd og især myoser i mørbradsmusklen, som bliver hårdt belastet under graviditet og fødsel. Det er meget almindeligt, men desværre meget tabubelagt. Det er jo svært at snakke med andre om, at ens sexliv ikke fungerer. Jeg havde store smerter og blev misforstået hos 4 læger, før jeg fandt en, der vidste, hvad jeg talte om. Selv min mand begyndte at tro, at jeg bare fandt på dårlige undskyldninger, men det var muskler og ledbånd, der var så overbelastede, at hele bækkenbunden til sidst var en stor muskelknude. Jeg har fået intensiv fysioterapeutisk behandling i 2 mdr nu og har det igen rigtig godt og kan fungere normalt på alle måder.
Se: http://www.gynobsklinikken.dk/articles/underlivssmerter.php - ring og få anbefalet en fysioterapeut i dit område.
Pøj pøj!

hej jeg kender godt til det for jeg har selv og stadig det sådan som din kone min mand og jeg har været sammen i 7 år og har 2 børn den ene er 3år og den anden er 7mrd måske har hun det som mig og det er jeg føler ikke jeg er "lækker" længer for børn sætter jo sine spor på kroppen og når jeg ikke føler mig "lækker" har jeg det ikke godt med at elske med min mand selvom han er ligeglad og er glad for den jeg er og at han siger at jeg ser dejlig ud men det hjælper bare ikke når en kvinde har det sådan..prøv og høre om det er sådan hun har det og få snakket om det for det hjælper vores sex liv er ved at være tilbage igen men der er stadig lang vej..

hvi din kone også er int. i jeres "hyggelige stunder"
så resever et hotel værelse i en weekend og lav det mest romantiske du kan for din kone.."du har sikkert nogle ider der passer til din kone"
og så få datteren passet.... så har i noget til at starte med.... men ellers gør søde ting for din kone (eks. besti tid til masage eller ansigts pleje eller noget i den stil så hun kan lade batterierne op) og hun vil gør søde ting for dig.... bare en ting du skal aldrig klage eller spørger om i ikke lige kan "putte lidt" for så mister hun lysten...

-om hun vil forsøge, enten terapi, læge eller anden hjælp til normalt samliv eller hvad hun selv mener at der skal til.
Hvis hun ikke kan eller vil svare, så er der nok ikke så meget at gøre her og nu. Så er det bare hvor langt din tålmodighed strækker.
Hos os kunne det lade sig gøre ca hver 14. dag hvis der ikke var specielle hændelser , som udsatte.
Det ændrede det sig ved 50 års alderen; nu er det bare mig som ikke har lyst så tit. Ikke for at hævne mig, men sådan er det bare.
En ældre dame fortalte ved en fest at hun mistede lysten efter nogle år med den samme mand; så er det hotteste forsvundet. Hun skifter ud efter nogle år til en ny kæreste.
Det er måske ikke nogen hjælp men èn forklaring, som du så kan forholde dig til.

Hej med dig...
jeg ved ikke om det er logisk hvad jeg skriver, men jeg har oplevet mange gange at kvinden i et forhold (pakker) sig ind i en verden, hvor det bedste de har lært er at behage, opfylde behov og få tingene i hjemmet til at være iorden. det resultere i hun har svært ved at sige fra.. f.eks små ting i hverdagen, som at ordne praktiske ting i hjemmet, sørge for tasken til børnehaven er pakket og klar.
Alle de små ting, man som mand egentlig ikke tænker over til hverdag. ( ikke ondt ment) men sådan er det bare.. Prøv at se om du kan komme afsted med at overtage nogle af hendes små sysler.. sæt f.eks fyrfadslys i stagerne så de er klar til næste gang man skal bruge dem. Se hvad der mangler i køleskabet og handel ind. Læg små sedler til hende rundt omkring hvor du fortæller hvor dejlig hun er.
Tænk på hun er blevet mor, og når man er blevet mor "glemmer" man at være en kvinde. en kvinde der dyrker sit velvære og ser rålækker ud for din skyld. nu har hun højst sansynlig ikke overskud og energi til noget andet end daglig dag, arbejde og barn. Det er IKKE fordi hun ikke elsker dig mere.. hendes behov er bare blevet ændret.
Aflast hende så godt som du kan og forkæl hende med et kram om livet mens hun skræller kartofler, og forvent endelig ikke hun smider det hele og løber ind under dynen med dig, bare stille og rolig kontakt. På den måde viser du hende at du sætter pris på hende og derfra vil hun med tiden langsomt begynde at finde sig selv.
Og så kan man jo godt bruge bedste forældrene en aften eller to til hygge med hinanden uden barn.
held og lykke
knus Liza

Hej.. jeg kan næsten ikke lade være med at kommentere.
hvis kvinden ikke vil kommentere hvorfor hun har den manglende lyst, handler det ikke kun om enden er nær..
Tværtigmod, skal man se på det som en ny vej.. en ny viden man er ved at tiltage sig. Læs bogen MÆND er fra MARS og KVINDER er fra VENUS og alle vil kunne forstå hinanden bedre.
Kvinder tror nemlig mænd er tankelæsere.. de siger et men mener noget andet og vil som regl det stik modsatte.. der er bare kostbare indimellem. og mænd vil gerne være i fred og ikke belemres med hele verdens problemer og forslag til problemstillinger, de vil selv og SKAL have den fred de har behov for.
Bare lige lidt fornuftig snak fra mig.
liza

Hej
Næsten alt det du foreslår gør vi herhjemme hos os (2 børn på 2 og 4). Ikke pga. sexlivet eller andet i den dur - men fordi det ligger til os og fordi vores arbejdsliv gør det muligt.
Men det gør ingen forskel på lysten til sex og nærvær. Jeg tror derimod at nogle kvinder tager moderskabet så alvorligt, at alt andet viger. Hensynet og lyst til dem selv, deres mand, venner, job osv.
Min kone tænker ALTID på vores børn og har en meget alvorlig indgangsvinkel til dem. Er de syge bliver hun næsten mere elendig end dem, deres trivsel i institutioner kan gøre hende søvnløs osv. Hun har svært ved at se på dem med smil, grin og leg fordi det hele er så alvorligt.
På et tidspunkt var jeg ved at få spat af hende og denne alvorlighed, men nu anerkender jeg (det er godt med en klog søster ;-)) at det hele handler om usikkerhed og en angst hun ikke selv kan styre. Jeg tror det handler om tilgang til sin egen usikkerhed. Nogle mennesker ser på usikkerhed som at.: "det skal sgu nok gå altsammen" og andre har den modsatte indgangsvinkel.: "Kan det gå galt så GÅR det galt".
Min kone har klart den sidste indgangsvinkel og jeg klart den første. Tricket er så at anerkende de forskellige indgangsvinkler og lytte til hinanden uden fordømmelse.
Konkret kan man vise sin anerkendelse ved fx. at sige "Nej jeg tror ikke barnet har lungebetændelse, men hvis du er mere tryg ved det, så lad os ringe til vagtlægen". På den måde, dels anerkender man den andens bekymring og dels er der en mulighed for at tale om usikkerheden. De fleste gange forsvinder bekymringen når man får talt om den og ved at tale om den tager begge medansvar for den.
daddy

At livet bliver meget anderledes, når man får et barn, kan vel ikke komme som en overraskelse for dig.
Hvad havde du tænkt dig ?

For en kvinde starter forspillet længe før i når soveværelset.
Et godt tip er: få nogen til at passe barnet i mindst 1 døgn. Giv fruen hele dagen til at shoppeog smukkesere sig, mens du klarer alt det hun plejer (ellers vil hun ikke nyde det) forkæl hende med et lækkert måltid og god vin.
Derudover er det en god ide at kurtisere hende, som du gjorde da i først mødte hinanden.

jo jo
Det kender jeg udmærket - vi har 3 bør på 1 år, 4 år og 6 år
Men min kone havde nu heller ikke så tit lyst før vi fik børn (ca 1 gang om ugen).
Vi har fået det til at fungere igen ved at lave aftaler fx : skal vi ikke gå i seng klokken 21 i aften, jeg kunne godt tænke mig ...
På den måde kan vi skabe nogle rum hvor vi er indstillet på sex og giver os tid til at finde lysten (det kan godt tage noget tid for min kone)
Det har så den gode bivirkning at sex det bliver et fælles bekræftelses på at vi vil hinanden og ikke bare to dyr der lader hormonerne styre.

Kære "Far"
Ved hun overhovedet at du har lyst til hende? Har du fortalt hende det, eller lider du bare i stilhed?
For at få et parforhold til at fungere, er det en såre simpel kendsgerning, at man må tale sammen.
Måske går din kæreste rundt med en fuldstændig ændret kropsopfattelse, føler sig ikke smuk, føler sig måske overvægtig, er bange for at du ikke føler dig så tiltrukket af hende længere... Det er ikke til at vide.
Omsorg for sit barn kan ikke erstatte et sexliv med kæresten! Og hvis I deles om pligterne derhjemme og har et ligeværdigt forhold, så har hun også et behov for sex sammen med dig.
Jeg har været gift med en fuldstændig pragtfuld mand i næsten 12 år. Vi har to skønne piger sammen, og han har været der for mig altid! Men det bedste overhovedet er, at vores sexliv har blomstret både under- og efter graviditet, og det tror jeg hænder nøje sammen med, at vi har talt sammen. Og at jeg har følt mig elsket til trods for at kroppen var ændret i nogen tid.
Hvis din søde kæreste og mor til din dejlige datter ved hvor meget du elsker hende, og husk nu at fortælle hende det, så skal I nok få gang i hormonerne igen. Men - for alt i verden..... fortæl hinanden hvad i går og tænker på. Brug tid sammen om aftenen når den lille er puttet, drik lidt rødvin og tænd nogle lys....også de lys i har i hjertet.
Held og lykke. Hvor der er vilje og kærlighed, er der også en vej.

Hvad er det for en gang fis at fyre af, at det skulle give et bedre sexliv at i kvinder får sat håret, får massage eller får dyrket shopping genet.
Nej det der skal til er, at I kvinder lader være med at sætte jer på børnene og tro at I er den eneste ene, der kan passe børnene, det kan fædre gøre lige så godt, men i kvinder skal give fædrene lov. Ikke noget med at stå og vogte på dem over skulderen når der f.eks. skal skiftes ble og ved mindste fejlgreb skubbe fædrene til side og gøre tingene selv, fordi det ser lidt forkert ud, på den måde får fædrene aldrig øvelsen for ikke at sige glæden ved at passe/pusle omkring sit eget afkom.
Kære mødre lad jer dog aflaste, de fleste fædre vil hellere end gerne passe sine egne børn, såfremt de får lov af jer mødre.
Eller er i bange for at børnene knytter sig mere til faderen end til jer, jeg siger bare at det er pragtfuldt at få kontakt med sine børn, det har fædre lige så meget behov for som mødre.

Fik vist postet mit indlæg forkert sted, derfor gentages det her:
Hvad er det for en gang fis at fyre af, at det skulle give et bedre sexliv at i kvinder får sat håret, får massage eller får dyrket shopping genet.
Nej det der skal til er, at I kvinder lader være med at sætte jer på børnene og tro at I er den eneste ene, der kan passe børnene, det kan fædre gøre lige så godt, men i kvinder skal give fædrene lov. Ikke noget med at stå og vogte på dem over skulderen når der f.eks. skal skiftes ble og ved mindste fejlgreb skubbe fædrene til side og gøre tingene selv, fordi det ser lidt forkert ud, på den måde får fædrene aldrig øvelsen for ikke at sige glæden ved at passe/pusle omkring sit eget afkom.
Kære mødre lad jer dog aflaste, de fleste fædre vil hellere end gerne passe sine egne børn, såfremt de får lov af jer mødre.
Eller er i bange for at børnene knytter sig mere til faderen end til jer, jeg siger bare at det er pragtfuldt at få kontakt med sine børn, det har fædre lige så meget behov for som mødre.

Det er beskeden hvis man prøver mange af de forslag fra de andre indlæg.
Hun kan ikke lokkes på weekend uden børn, du ignoreres når du prøver de tricks der foreslås.
Hun gennemskuer dig når du fedter for hende.
Hun VIL bare ikke. Og når hun ikke vil, så vil hun heller overtales eller lokkes på nogen måde.
Hun vil heller ikke læse Manden og Kvinden er fra-bøger.
Du er PT. ikke hendes sexpartner- brutalt sagt men faktum.
Ikke teori men realiteter for mig i en alt for lang periode.
Hjælp hende i det daglige, vær opmærksom på hvad hun ønsker, deltag i hendes gøremål.
Så kommer hun måske til dig en dag, hvis du da stadig er i "nærheden"

det staves VORES og HENDE ... NUB...

Du har vist aldrig født et barn ...ammet..lugtet og følt dig som en malkeko...
Moderen og barnet er knyttet til hinanden pga ammning den første tid..og det er moderen som må op af sengen flere gange hver nat for at amme, og bare det at føde et barn tærer utroligt på kræfterne. Og det er ikke alle mænd som forstår, at det at "bare" at være hjemme og passe barnet er HÅRDT... så det, at få lov til kun at være kvinde og pleje sig selv én dag, giver et utroligt personligt tilskud. Men jeg ved også, at mødre ikke altid giver fædrene nok plads... men til gengæld, ka barnet heller ikke vente med at få ny ble på til efter fodboldskampen...

Kød betyder meget,som du kan lege med,der må være andre fornuftige ting du kan tage dig til???Hvad med at du tog opvasken,få støvsuget,måske lugter du af GED, eller du har for mange bildæk omkring din vom,noget er der galt.selvfølgelig.Vand og sæbe og ikke så meget NØRD i dig!

stort.Tænk at være sådan.:/( ///////////////////

Jeg kan godt forstå din kone, da jeg selv er mor, og den sexlyst man havde får barnet kom, kan godt stoppe lidt, det betyder ikke at du ikke er elskede.
Hilsen Mor

Efter at konen fødte har vores sexliv ligget i ruiner, før fødsel var der ingen problemer, sex mindst 4 gange om ugen, ofte mere.
Men da vores lille guldklump kom til verden ændrede det sig meget.
Nu er vi endelig nået op på at have haft sex 5 gange siden fødslen, det skete i mandags...
Knægten er nu 22 måneder gammel og konen har genoptaget arbejdet på nedsat tid. Hjemme har vi altid passet hver vores opgaver, det gør vi stadig, dog har jeg overtaget nogle af hendes opgaver.
Når jeg bliver afvist tager jeg da bare en times overarbejde dagen efter og smutter på bordel for at få tilfredsstillet min trang til nærhed, ømhed og sex.
Om konen ved det? Aner jeg virkeligt ikke, jeg har ikke fortalt hende hvad hun går glip af, det burde hun vide da vi har været sammen i godt 7 år nu.
Har afprøvet næsten alle de her i debatten næsvnte forslag, uden effekt.
Det er faktisk en hel del dyere at sende hende en dag ud og dyrke shopping generne og pleje sig selv end det er at tage en time på lagnerne med en professionel kvinde.
Hvad samvittigheden angår, så er den ren som nyfalden sne. Hun bliver jo stadig kurtiseret lige så meget som før end hun fødte.
Vi tager stadig en aften i ny og næ til os selv. Det plejede at ende i en hel nat med god sex, nu ender det med at hun ved 22 tiden siger godnat og går i seng. Går jeg med får jeg bare beskeden at det kan jeg godt glemme alt om, hun vil sove!

Efter det første barn er det slut med de tre 'S'er:
Service
Søvn og
Sex
Det er desværre en kendsgerning for mange, og var det også for mig. Så nu er jeg selvvalgt single.
MVH
GL

Skulle den selvvalgte tilstand af at være single så ligefrem byde på mere service, søvn og sex?
Det må da være den forenklede udgave af årsagen til en skilsmisse du beskriver der?

Det er da bestemt ikke den væsentligste årsag, men ment som en selvironisk afslutning.
Men ja, singletilværelsen giver betydeligt mere af alle tre dele *GG*
MVH
GL

og det sidste nyder du jo, bare der ikke er nogen forpligtelser med.
Det, som står på din profil, at du nyder at løse problemer. Måske gør du det, men nyder åbenbart mere at skabe dem.
Ser bestemt ud til i dag, at du har føler stor tilfredstillese ved at lade andre gøre dit arbejde.

Jeg ved ikke af, at andre gør mit arbejde? Og jeg lever bestemt op til mit ansvar og mine forpligtelser.
Men hvad har det med at være single at gøre?
Kunne du uddybe, hvad du mener - hvis du mener noget?
MVH
GL

Selvvalgt single er for mig at jeg selv har valgt at være single fordi jeg ønsker det.
Mere ligger der ikke i det.
MVH
GL

Jeg synes da, at det er endnu mere egoistisk, hvis kvinden skal tilfredsstille mandens behov, selvom hun ikke har lyst til sex. Det er jo et ægteskab, hvor der gerne skulle være gensidig respekt.
Hvis manden er trængende, må han jo klare det selv, det kan ikke passe at kvinden skal stå til rådighed for ham. Og mange mænd (ikke alle) er altså ikke særligt hjælpsomme med den lille, så hvis nu de overtog nogle af arbejdsbyrderne mht den lille, så kunne det være at kvinden havde mere overskud til ham. Så er spørgsmålet bare om han nu har overskud til hende ;o)