Nogen der har en god kur mod kærestesorger?

Ja, jeg ved godt at dette lyder som et typisk problem, men for mig er det ikke typisk, for mig er det helt forfærdeligt, og jeg kan snart ikke holde det ud længere. Jeg må bare ud med det hele, eftersom mine veninder ikke orker at lytte.
Min kæreste gennem fem måneder begyndte for noget tid siden pludselig at ignorere mig. I starten skrev jeg en masse beskeder til ham, hvori jeg spurgte, om han ikke ville længere - for da han bor i den anden ende af landet, og ikke svarede på sin telefon, var det ikke muligt for mig at spørge ham på andre måder end over sms.
Han svarede, at han selvfølgelig stadig ville være min, selvfølgelig stadig elskede mig. Så det troede jeg på, og jeg blev glad igen. Men efterhånden blev det oftere og oftere, han ignorerede mig, og han fik også flere og flere undskyldninger for ikke at ses eller snakke i telefon.
Han er sytten, og jeg er femten. Vi havde oprindeligt mødt hinanden via. en slags ungdomshjemmeside, som vi - i den tid vi har været kærester - kun har brugt til at møde netvenner på. Og pludselig en aften, da jeg loggede på den hjemmeside, kunne jeg se at han havde lagt en masse "flirtende" billeder ind af sig selv i bar overkrop, skrevet "hvis du vil vide noget, så spørg", og så var der en masse piger, der havde skrevet på hans profil, at han så rigtig dejlig ud.
Jeg spurgte ham derfor endnu engang, om han var sikker på at han stadig ville have mig, fordi det ikke umiddelbart virkede sådan - og denne gang svarede han stadig: "selvfølglig er vi stadig kærester, jeg elsker dig jo, det ved du!"
Men så begyndte han IGEN at ignorere mig fuldkommen. Da han udover at være min kærester, også har været min bedste ven, sjæleven og eneste lyspunkt, kender jeg ham så godt, at jeg ved, hvor svært han har ved at gøre sådanne ting forbi. Han er meget svag. Så til sidst indså jeg, at det var forbi..
Altså slettede jeg ham ALLE steder: mobil, facebook osv.
Men jeg husker så tydeligt d. 24. juni, da han sagde, at jeg gav ham selvtillid og styrke på en måde, som ingen anden gjorde. Den dag han sagde, at han håbede jeg ville være hans for evigt. Og dengang han sagde, at ingen af hans to ekskærester havde været som mig. At jeg var helt speciel, det bedste i hans liv.
Så for halvanden uge besluttede jeg, at jeg måtte videre i livet fordi han bare ikke kunne finde ud af at slå op, at jeg ikke selv kunne slå op, fordi han i så fald ville påstå, at han stadig elskede mig, og at jeg i sidste ende ville blive endnu mere knust, når han en dag har fundet en ny pige.
Dengang tænkte jeg, at jeg sikkert ville have det bedre om to ugers tid, men nu her, 1,5 uge efter, har jeg det stadig forfærdeligt indeni, og alt hvad jeg gør minder mig om ham. Datoer, måneder, byer, landsdele, mennesker, steder, tøj. ALT! Og jeg har aldrig før åbnet mit hjerte overfor nogen, han var den allerførste.
Nu er jeg kommet så langt, at jeg ikke har tænkt mig at kontakte ham igen, men alligevel kan jeg godt nogle gange ubevidst drømme om natten, at han kommer tilbage til mig og vil elske mig igen - for altid.
Det værste er, at hver gang jeg har en lille nedtur, så plejede jeg at kunne gå til ham, mit livs lys, og så var livet smukkere end smukt igen. Nu har jeg ikke meget tilbage, kun min familie, som støtter mig, men mine venner og veninder er helt kolde overfor min smerte og når jeg begynder at fortælle om det, SÅ! har de også lige en historie om hvem der var hvem utro med hende blondinen, hvem der dater hinanden osv.
Jeg er helt knust, og jeg håber, at der sidder nogen på den anden side af skærmen som har nogle gode råd eller i det mindste trøstende ord.. det hjælper altid lidt :-) hvis altså at længden af mit indlæg ikke på forhånd har skræmt jer væk.
Tanker fra Xenia

Hejsa knuste hjerte, Lidt Tough love i starten og så nogle ord jeg håber kan hjælpe bagefter.
Han gider dig ikke længere, Du har arbejdet hans selvtillid og ego op og han har openbart opdaget at du ikke er den eneste som kan lide hans ydre og derfor går han nu ud og prøver lykken som 17årig ungkal der bare skal hygge sig.
Det er langt nemmere for ham og finde noget kød i hans del af landet end og skulle tage helt ud til dig og piger på hans alder er nok også villig til mere end du er. (Hans tankegang)

Når det så er sagt så skal du være utrolig glad for at han ikke vil snakke med dig mere, Der er så utrolig mange piger som har fundet den her super charmernede fyr som de falder pladask for som endag ignorer dem og bare går ud og finder noget andet og lege med. Og når de så bliver afvist som de røvhuller de nu engang er så kommer de tilbage for og blive trystet af piger som dig.

Jeg ved godt det er svært og stå med, Jeg er ikke en pige men jeg kender en masse som står eller har stået i samme situration, og jeg er sikker på at du nok skal en ordenlig fyr som ikke bare ignorer dig af den ene eller anden grund.
Det er svært og glemme en person som man tror var THE one. Men du har mange år og se frem til og mange mænd som vil vise dig intaresse, Bare fordi ham her ikke var den rigtige betyder det ikke at du skal Nøjes med mindre end det bedste.
Mht dine venner så ved jeg ikke hvad jeg skal sige, Hvis jeg har været tråt på af en pige som jeg ofte har så har jeg altid haft mine venner som har lyttet. Hvis de ikke orker og hører mere på dig eller hvad nogle Uger? så er det sku nogle skod venner du har.
Men jeg ønsker dig det bedste i fremtiden, og selvom det måske lyder lidt hårdt af de ting jeg har sagt så mener jeg det i den bedste mening.