Nogen der vil forklare kommasætningen?
Jeg er ikke ekspert ud i grammatisk kommasætning og søger derfor hjælp til at få forklaret kommaerne i følgende tekst:
Danskerne vil gerne arbejde. Beløn det.
Vi arbejder mere end nogensinde. Sådan skrev vi, da vi forleden præsenterede nye tal, som viser, at danskernes arbejdstid på 10 år er steget med 5 procent. Hver beskæftiget dansker arbejder nu mere end 7 timer på en gennemsnitlig arbejdsdag. Tallene, som kommer fra den økonomiske samarbejdsorganisation OECD, bidrager til fornemmelsen af, at danskerne er blevet et folk af arbejdsnarkomaner.
De nye tal skal dog tages med et gran salt. Ser man på de seneste 40 års udvikling, kan man konstatere, at danskernes arbejdstid er dykket markant i takt med indførelsen af kortere arbejdsuger og længere ferier. I forhold til 1960, hvor de beskæftigede danskere i gennemsnit brugte omkring 2.100 timer om året på deres arbejde, er tallet i dag 1.600 timer. Det svarer til, at den ugentlige arbejdstid er skruet ned med mere end 10 timer. Dertil kommer, at danskerne bruger en mindre andel af livet på arbejdsmarkedet. De kommer senere ud på arbejdsmarkedet og forlader det også tidligere. Og så lever de meget længere end tidligere. En 16-årig mand kunne i 1960 se frem til 10 år uden for arbejdsmarkedet, inden han stillede træskoene. I 2001 kunne en 16-årig se frem til 20 år uden erhvervsmæssig tilknytning.
Med til billedet hører dog, at de danske kvinder har verdens højeste erhvervsfrekvens. Ser man derfor på den samlede arbejdstid for en familie, forholder det sig i mange tilfælde sådan, at den samlede arbejdstid er steget.
DET ER GODT – hvis folk har lyst til at arbejde. Og noget tyder på, at det faktisk er tilfældet. Tallene fra OECD viser, at stigningen i arbejdstiden først og fremmest skyldes, at de fuldtidsbeskæftigede har øget deres tid på arbejdet. Flere arbejdstimer betyder større økonomisk velfærd for hele samfundet. Og derfor er der god grund til at spørge, hvordan man kan lokke danskerne til at levere flere timer. Lavere skat på arbejde er den gulerod, der virker bedst. Siden midten af 1990’erne er skatten på arbejde langsomt blevet sat ned, og OECD-tallene antyder, at skattelettelserne virker efter hensigten.
Taget i betragtning at skatterne på fast ejendom og miljøbelastning stadig er urimeligt lave i forhold til skatten på arbejde, er der grund til at glæde sig over, at regeringen har lovet en skattereform, der skal sikre en markant sænkning af skatten på arbejdsindkomst.
Lad os håbe, at det ikke blot bliver ved målsætningen.
Danskerne vil gerne arbejde. Beløn det.
Vi arbejder mere end nogensinde. Sådan skrev vi, da vi forleden præsenterede nye tal, som viser, at danskernes arbejdstid på 10 år er steget med 5 procent. Hver beskæftiget dansker arbejder nu mere end 7 timer på en gennemsnitlig arbejdsdag. Tallene, som kommer fra den økonomiske samarbejdsorganisation OECD, bidrager til fornemmelsen af, at danskerne er blevet et folk af arbejdsnarkomaner.
De nye tal skal dog tages med et gran salt. Ser man på de seneste 40 års udvikling, kan man konstatere, at danskernes arbejdstid er dykket markant i takt med indførelsen af kortere arbejdsuger og længere ferier. I forhold til 1960, hvor de beskæftigede danskere i gennemsnit brugte omkring 2.100 timer om året på deres arbejde, er tallet i dag 1.600 timer. Det svarer til, at den ugentlige arbejdstid er skruet ned med mere end 10 timer. Dertil kommer, at danskerne bruger en mindre andel af livet på arbejdsmarkedet. De kommer senere ud på arbejdsmarkedet og forlader det også tidligere. Og så lever de meget længere end tidligere. En 16-årig mand kunne i 1960 se frem til 10 år uden for arbejdsmarkedet, inden han stillede træskoene. I 2001 kunne en 16-årig se frem til 20 år uden erhvervsmæssig tilknytning.
Med til billedet hører dog, at de danske kvinder har verdens højeste erhvervsfrekvens. Ser man derfor på den samlede arbejdstid for en familie, forholder det sig i mange tilfælde sådan, at den samlede arbejdstid er steget.
DET ER GODT – hvis folk har lyst til at arbejde. Og noget tyder på, at det faktisk er tilfældet. Tallene fra OECD viser, at stigningen i arbejdstiden først og fremmest skyldes, at de fuldtidsbeskæftigede har øget deres tid på arbejdet. Flere arbejdstimer betyder større økonomisk velfærd for hele samfundet. Og derfor er der god grund til at spørge, hvordan man kan lokke danskerne til at levere flere timer. Lavere skat på arbejde er den gulerod, der virker bedst. Siden midten af 1990’erne er skatten på arbejde langsomt blevet sat ned, og OECD-tallene antyder, at skattelettelserne virker efter hensigten.
Taget i betragtning at skatterne på fast ejendom og miljøbelastning stadig er urimeligt lave i forhold til skatten på arbejde, er der grund til at glæde sig over, at regeringen har lovet en skattereform, der skal sikre en markant sænkning af skatten på arbejdsindkomst.
Lad os håbe, at det ikke blot bliver ved målsætningen.