Hver dag er en kamp

...... Den eneste grund til jeg stadig er her er nok min familie!
Jeg er en ung pige på 18, fandt debatten, aner ikke hvor jeg ellers kunne finde trøst henne.
Jeg er sikker på jer blev født uheldig, gennem hele mit liv har der været hendelser som har knust mig. Svigtet af alle i mit liv undtagen min mor, svigtet af venner, mænd eller skal jeg sige drenge, skolesystemet, ja intet ser ud til at virke for mig
;(. Jeg har forsøgt at gå til en psykolog, han var nu flink nok, men han kunne desværre ikke hjælpe, han siger jeg vist ikke vil hjælpes, og at jeg må lade fortiden være. men sagen er den jeg næsten ingen venner har tilbage, jeg har trukket mig tilbage, pga. svigt gang på gang, jeg kan ikke mere, der er ingen der fatter det.
Til tider kan jeg virke glad, men jeg er næsten aldrig glad, jeg lader som om, om natten ligger jeg i min seng og græder. jeg kan ikke stole på nogen. Hvis jeg kunne ville jeg ikke have brugt tid på nettet, bare for at finde trøst i mennesker jeg ikke kender og aldrig kommer til.
Hvad skal jeg dog gøre for at få livsglæden tilbage, hver dag er en kamp for overlevesle, og de siger jeg ikke er stærk!?!
M.V.H anonym

skriv til min mail 224@sol.dk
og lad os få en snak
hilsen mark

Kære, anonym , 23.dec.2004, kl.23:48,
Du skriver: Den eneste grund til at jeg er her endnu er nok min familie. Godt udgangspunkt. Din familie, hvem er de? Er det din mor, far og evt. søskende og onkler og tanter og fætre? Hvis din familie er f.eks. din mor, har du et godt udgangspunkt der. Din mor har født dig. Hun er den, som har passet dig da du var lille. Der har også været andre hen ad vejen, men som du skriver, er du blevet svigtet. Det er let at sige til nogen: Du skal bare tage dig sammen og gøre sådan og sådan. Problemet er ofte, at det kan man ikke og det er derfor man har et problem. Hvad så? Jeg ved der er sådanne professionelle, som du henviser til, men du skriver også at han mente ikke du ville hjælpes. Ja, det er jo ikke en særlig interessant besked at få fra den som skal hjælpe een. Så du er ligesom overladt til dig selv og skæbnen. Een selv kan være sin egen største fjende og skæbnen kan være "ond". Hvad så? Jeg ved ikke rigtigt, om jeg kan give dig nogle råd, men jeg vil da sige noget til dig. Der er een person, som du burde kunne tro på og regne med i dit liv. Det er dig selv.
Hvordan det? Jo, prøv engang at se på det sådan her. Du havde dit udgangspunkt i din mor. Det var hende der fødte dig. Så var du lille og så blev du større og nu er du 18 år. Du skriver, at i den periode, sikkert i dine år fra måske 12 til 18, er du blevet svigtet af mange. Ja, det er meget sørgeligt, men det er der mange der oplever mere eller mindre. Alligevel du har levet nu til dit 18 år. Det er da meget godt gået. Det som du har oplevet er måske ikke så dårligt som du føler. Tænk engang på, at der også ligger en stor erfaring i det du har oplevet. I dag, står du nu og ved ikke rigtigt hvad. Ja, det er heller ikke let. Alligevel har du visse "aktiver" og mulighedder. Du har faktisk rigtig mange mulighedder. Tænk nu, du er 18 år. Det er faktisk det aller bedste for dig. At være 18 år. Du har din familie ( større eller mindre i antal) og du har dig selv. Dig selv er den aller vigtigste person i dit liv. Du skal sige til dig selv. Jeg er den vigtigste person i mit liv. Det skal du tro på. Det må være dit udgangspunkt. Først og fremmest må du tro, at du er vigtigere for dig selv og hvad du selv mener, end hvad andre mener og tænker og føler. Ingen, kan måle sig med dig i dit eget liv. Du er et suverænt menneske og hvad du vil og tænker og føler, er det aller vigtigste for dig. En fugl søger derhen hvor der er noget den kan leve af. En lille eller stor fugl. Den har ingen andre mulighedder. Den skal have lidt frø eller småting, den kan spise for at overleve. Når det behov er opfyldt, kan den leve og fungere optimalt. Det kan give 'en stor glæde i livet, at betragte fuglene og alle andre dyr. Der er nogen der siger, at mennesker kan man ikke regne med, men dyrene er mere trofaste. Det er i hvert fald meget stimulerende at se hvordan de små fugle kan klare sig her i livet. Jeg synes nogen gange det er for koldt for dem om vinteren, men de klarer sig. Hør nu her, min pige. Du er også en lille fugl. Du skal have noget at leve af. Jeg tænker ikke så meget på føde, jeg tænker på åndelig føde. Altså tanker og eventyr (H.C.Andersen). Du skal søge dem, som kan fylde dig med smukke tanker og følelser. Hvem kan det? Ja, det er ligesom fuglen. Den må søge alle vegne og hvis den finder lidt her, er den glad. Hvis den ikke kan finde noget, søger den andre steder hen. Det ligger i den, hele tiden at søge efter føde. Sådan skal du også gøre. Blive ved med at søge. Husk, du kan have den aller bedste ven i dig selv. De oplevelser, som du kan gå og få i din dagligdag med naturen, er der ingen som kan tage fra dig. Pas godt på dig selv, du er selv den vigtigste person i dit liv. Du er også meget vigtig for andre, men først for dig selv. Gå ud i "solen" og lad den varme dig. Vær den person du søger hos andre. Søger du trøst, prøv at trøste andre. Søger du venskab, vær en god ven. Søger du kærlighed, giv kærlighed. Altid det man søger, skal man prøve at være. Et lille frø bliver en meget stor plante engang. Et lille ubetydeligt blomsterfrø bliver en smuk blomst engang fuld af skønhed, hver på sin måde.
Pas godt på dig selv
Venlig hilsen, Enoch.

Hej med dig. Du har en del problemer , ja se ind i fremtiden med glæde. Der er jo en masse muligheder for kontakt på internettet , der findes et hav af organisationer med flinke mennesker - ude i det virkelige liv . Der er væresteder hvor man kan træffe mennesker. www.hotmail.com , ind på søgesiderne ( der er mange medlems sider - det koster ikke noget) . Der er www.love.dk , her er der bl.a en chat med mange spændende mennesker. Du kan på www.hotmail.com , få noget der hedder messenger , hvor du kan have faste kontakter til nogen du vil være i kontakt med. Du kan prøve www.sind.dk her er der også en masse aktiviteter ( det er måske her du skal satse lidt med dine problemer) . Der er et hav af muligheder for at få et godt liv. Har du problemer med at få tiden til at gå , så kan du blive frivillig , arbejde og hjælpe andre mennesker , her kender jeg blå kors - man kan lave mad ,genbrug , væresteder ( du får kontakt med enormt mange mennesker) . Du må have en god jul - se ud i fremtiden , og glem fortiden hvis du kan det. Hej.

Pige på 18 år.
Jeg må starte med at fyre din psykolog. SLUT.
Hvis du ikke tror på dig selv, tror ingen andre på dig! - Basta!. Personlighed kommer indefra.
Du skal aldeles ikke glemme din fortid, men gøre den til krudt til din positive fremtid!.
Jeg tolker dit debatoplæg som et udtryk for, at du er skuffet over "tilværelsen".
Du skal forme dig selv som et idol. Dit eget idol, som andre skal se op til!.
Hvorfor nøjes med at abe idolerne efter, når du har så meget personlighed, at du skylder at øse ud af det!.
Psykologer/psykiatere og lykkepiller er kun "symtombehandling", der ikke river kimen til alvoren op. Så godt du har erkendt fyresedlen til disse pengemaskiner.
Hold ud, til januar sker der noget stort, mig og en anden SOL-debatør imellem.

hej.
Sådan, som du skriver nu, har jeg følt i så lang tid. Hver dag, var en kamp, for jeg ikke skulle begå selvmord, og der har været tider, hvor jeg ikke har måttet være alene. Efterhånden, har jeg fået det bedre. Meget bedre faktisk, uden jeg ved hvorfor, og jeg ved det her er det værste råd, man kan få, når man har det så slemt, som man kan få det, men hold ud. Min mor, er også én af de eneste, der aldrig har svigtet mig, hun sagde altid "over skyerne, er der altid blå himmel", og jeg har altid hadet hende for hun sagde det, som om sådan som jeg havde det, ikke var slemt overhovedet, men nu hvor det går bedre, så har jeg indset, at lige pludseligt, så kommer den blå himmel over de mørke mørke skyer.
Jeg ved ikke, om alt det jeg har skrevet hjælper, håber det hjælper at vide, du ikke er alene med sådan som du har det.

Hvad med højskole.. Her er der tid til at lave det man har lyst til/ have noget at koncentrere sig om/ få sine tanker lidt på afstand/ et pusterum/luftforandring, nogle andre at snakke med..

Hej.
Du er bestemt ikke den eneste der har det sådan. Jeg arbejder i sundhedssektoren og møder til daglig mange mennesker der har det som dig.
Overraskende nok har jeg det også selv sådan. Men jeg bliver nødt at tilsidesætte mine problemer for at løse de andres. Jeg er mand midt i 20'erne og har selv haft en speciel liv som tilsyndeladende har sat sit spor. Det som holder mig fra ikke at tage mit liv er min familie - ligesom dig. Jeg ligger også tit og græder i sengen.
Det er svært at finde håb i livet når man har det sådan, men det er ikke desto mindre nødvendig hvis man vil overleve. For de fleste mennesker, er selvmord en form for befrielse, men for mig vil det forværre problemerne. Forvirret?
Find en tro hvis du kan. Det har hjulpet mange. Psykologer og Psykiatere er ganske fine, men kan ikke behandle dig uden din hjælp. De skal betragtes som hjælp til selvhjælp. Jeg ved ikke hvad råd jeg skal give dig, da jeg selv er ret håbløs. Jeg ved bare at det faktum at andre har det lige så slemt, hjælper i sig selv. :-)