Livet som singleforældre

Ja, har sovet i dag, så kan selvfølgelig ikke falde i søvn og sidder og tænker lidt frem og tilbage på mit liv...
I morgen er det Mors dag. Og der er nu tilføjet endnu en dag i min kalender under "dage hvor jeg virkelig føler mig single". Øv! Jeg nyder som regl mine aftener alene, hvor min datter er lagt i seng, men NOGLE GANGE...vor herre bevarres! Så føler man sig bare SÅ alene. Man er jo som singleforældre, fuldstændig fastlåst i sit hjem efter klokken 20:00...selvfølgelig findes der barnepiger, men det tror jeg slet ikke min datter er klar til. Eller jeg selv - for den sags skyld! Min familie bor i Jylland og jeg på Fyn. Alle mine veninder lever mere eller mindre lykkeligt i ægteskaber har har forståeligt nok, nok i deres eget.
Er jeg virkelig den eneste i dette land, der ind imellem føler mig TOTALT alene. Jeg har prøvet det der med at have en kæreste...bare sådan for selskabets skyld, men det fungerer jeg slet ikke i og jeg bryder mig heller ikke om, at skulle "lade som om" bare for at have selvskab. Det er ikke fair overfor nogle af parterne. Nej, jeg ville ønske, jeg blev forelsket i en ufattelig dejlig, lækker mand, som er ledig på markedet, selv single og helt vild med mig ;o)
Skulle bare lige have luft!
Knus
Godters

Kender du det at man læser noget, og tænker det er da mig det der?
Sikkert nok, for det du skriver kunne ligeså godt have været skrevet af mig, jeg har det på nøjagtigt samme måde.
Så du er bestemt ikke alene, og lur mig om ikke der er mange flere derude der har det ligesådan.
Jeg har brugt min lørdag aften på at se filmen Dejavu på DVD, og den var bare kanon, så min aften føles heldigvis ikke spildt :o)

Ja overskriften siger vist sig selv.... det ramte fuldstændig plet det du skrev,og tror der er rigtig mange af os derude....
Har selv lige set en ny film "Holliday" en rigtig kærlighedsfilm, så kan man rigtig komme til at tænke over det...

Jeg har også prøvet at bo alene med min ældste søn i en periode, så jeg ved godt, hvad du snakker om.
Men hvorfor i alverden vil du ikke have en barnepige? Jeg fik en sød ung pige til at være barnepige en gang om ugen. Det var min redning! Da kunne jeg pleje nogle "voksen"-interesser; sidde og snakke med veninderne; gå i biografen; gå til foredrag, koncert; gå i byen el. lign. Så var der overskud til at være mor de andre seks aftener om ugen! Alletiders for både min søn og mig!
Har du i øvrigt ingen veninder, som du kunne invitere en aften, hvor I kunne sidde og hyggesnakke, efter at barnet var lagt i seng?
mvh hønemor1001

Forhåbentlig har din datter en far, som hun besøger. Jeg har været alenemor i 17 år snart, og har altid brugt mine "friweekender" til at dyrke mit eget liv. Det giver ny energi og overskud. Nu er børnepasningen selvfølgelig ikke et probem længere, men det er dog stadig de weekender, den yngste er hos sin far, at jeg sover hos min kæreste, ellers kommer han oftest hos mig.

Jeg kan huske dengang jeg var alene mor og singel - gud hvor var weekenderne lange, og jeg kunne faktisk nogle gange føle mig så ensom og alene, så jeg fik så ondt af mig selv (det må man godt engang imellem ! ) at jeg tudede.
Ja det er jeg heldigvis ikke mere - men du er bestemt ikke alene med den følelse :-)
God sommer - måske kommer han snart din soulmate - det håber jeg for dig :-)
Enya-

... det har jeg tit fået i hovedet, når jeg ikke kunne blive udover åbningstider på dagplejen... "har dit barn da ikke en far?" spørgsmålet kommer altid i et anklagende tonefald. - Det gør dit nok ikke, - men jeg vil bare sige, at vi er nogle stykker og desværre kender jeg efterhånden en håndfuld i samme båd... måske fordi der bliver flere og flere af os❓som er ufrivilligt 100 procent alenemødre.
Faren svigter simpelhen... sørgeligt men man bliver meget isoleret og stavnsbundet til sit hjem.
vh Anonym...

Hej....uha uha, det var nu dejligt at høre, at man ikke er alene. For det føles godt nok ind imellem sådan.
Jo, min datter ser sin far fem dage om ugen, så jeg er måske ikke helt berettiget til denne alene-følelse...uanset hvad, så er den der. Jeg dyrker også mit eget liv i fuld intensitet, når min datter er hos sin far. Men det ændrer ikke på, at jeg er på grænsen til ensomhed ni dage i streg. Jeg synes de første seks dage, er gode, men de sidste tre er hårde. Der kan jeg godt ind imellem sætte mig ned og bare tude (selvfølgelig efter hun er lagt i seng). Det er en meget omskiftelig tilværelse, synes jeg. Fra at gøre hvad man vil i en periode, til at være helt bundet op...
Men jeg elsker min datter - selvfølgelig - og også vores liv, i det store hele. Men savner helt forfærdeligt voksen kommunikation, voksen selskab osv, når det bare er mig og hende.
Knus
Godters

heldigt for dig... og hmm. glad for du ikke er i mine sko... nogle gange er jeg heldt brudt ned og tuder, fordi jeg er så ensom og isoleret. :-)
god mors dag :-)

Hej,
nej ikke om ugen, men hver anden uge. Jeg - ni dage, derefter han - fem dage!
Ej jamen sødeste. Det lyder hårdt og jeg føler mig næsten helt flov over mit "luksus"-problem. Hvis du bor I Odense eller på Fyn, kunne vi da mødes?
Knus
Godters

Fem dag hver ANDEN uge selvfølgelig!

Hej sjovt du skriver det....Jeg sagde med ironi i stemmen til mit barn idag at jeg skulle have blomster, men jeg ved også at man nok ikke lige tænker så langt når man er 9 1/2.
Jeg havde lige lagt ham i seng og så kigger han på mig med store øjne "mor hvornår får du en kæreste❓jeg vil have en lillebror eller søster".
Tja jeg sagde jo til ham at de søde fyre jo ikke hænger på træerne, men at jeg da tænkte vi skulle nyde vi bare var mig og ham så længe det varede for når den rette kom og et ekstra barn så ville vi ikke have nær så meget tid sammen som vi har nu.
Han smilede over hele ansigtet - veltilfreds og glad og sagde godnat.
Så selvom vi er alene mig og ham tja så vil vi nyde det så længe vi er det...
Carpe diem.....
God nat og sov godt.... ;o)

du skulle prøve singlemom
Kender helt til hvordan du har det.
det kúnne være mig der havde skrevet det.
Især mors dag hvor alle mænd løber rundt med blomster til deres kærester,
der kan man rigtig få en nedtur.
Har sku tit ondt af mig selv.
min familie bor tæt på, men man gider bare ikke hænge dag ind og dag ud sammen med dem
Ja jeg er sku ensom og alene med mine 2 børn. suk suk fra vest sjælland

Hej Godters
Jeg har det på nøjagtig samme måde. Så der er sikkert mange der sider og føler sig alene efter børnenes sengetid. Men hvordan får man kontakt med dem? Og finder man en kæreste, så skal det helst være en uden børn selv, for ellers sider man bare der hvert for sig og længes, og samle børnene så hurtigt som muligt bliver jo oftest kraftigt frarådet.
Hilsen KeeperB

Kære Godters.
Du kan tro at du ikke er alene. Jeg har med jævne mellemrum tudet løbende dagen igennem.. og kan ikke rigtigt konsentrere mig om noget som helst. Jeg er en pige på 38 med udemærket job og orden på tingene. Udad til er jeg sød og smart og INGEN kan se på mig at jeg er ved at rådne op i ensomhed. Har mistet alle mine venner & netværk efter at jeg valgte at gå ud af et 8 årigt sygt forhold.. som til intet gjorde mig.
Veninderne sagde at så skulle vi feste og hygge.. at det ville blive så godt - at jeg ville være som Nynne.. bare med mit barn. Der var bare ikke en af dem der stod der da jeg endelig gjorde det. Een af dem har enda født uden at ringe til mig - men til min eks.
Jeg bruger alt min energi på at være god mor - tror faktisk at jeg gør det meget godt.. men der udover har jeg intet indhold i min tilværelse og jeg rådner snart op.
Dagen i dag har været helt forfærtelig! Føler mig mere og mere uden for samfundet og aner ikke hvordan jeg skal komme ind i kampen igen. Jeg er fuldtids mor - dog minus onsdag og hver anden weekend hvis det altså lige passer ind i fars planer.
Jeg har ingen familie.. begge mine forældre er døde samt bedste forældre og mine søskende bor lang væk og vi har ikke meget tilfælles.
Jeg trænger sådan til en ven eller veninde.. tror sku snart jeg bliver syg i låget af ensomhed.
Pokkers til mors dag!
Nynnemor.