Nu arbejder han over... IGEN???

Min kæreste er et rigtigt arbejdsdyr, noget jeg var klar over længe inden jeg overhovedet forelskede mig i ham. Men nu begynder det altså at tage overhånd.
I hans firma er de blevet nødt til at afskedige 4 medarbejdere, 2 af dem var pga krisen, den ene fandt en anden stilling og den sidste er blevet sendt på afvænning på ubestemt tid. Ting der allesammen kan ske, men hvorfor er der så min kæreste der skal tage det tunge læs?
De er nu 8 tilbage i firmaet, men han er den eneste der skal arbejde over - med den konsekvens at jeg nu på 4 månede står med alt selv. Ikke lige det jeg havde sagt ja til da jeg sagde min lejlighed op og flyttede ind i huset. Jeg har ikke noget imod at tage min del af slæbet, men når det nu er kommet til at de nærmest kører rovdrift på min kæreste og det begynder at gå ud over vores tid sammen, mine studier - som jeg forsømmer for at få en husholdning til at løbe rundt.
Hvordan får vi det ordnet med den chef så det ikke altid går ud over os?
Bevares vi er det eneste par uden børn, men hvorfor skal vi straffes fordi vi ikke lige er babygale?
Er der andre derude der har nogen erfaringer med urimelige krav, på enten deres eget arbejde, eller har nogen mon stået i min situation?
Jeg er ved at være kørt helt ned, det at holde hus for to plus kæledyr og diverse gæster i weekenden tærer mere på mig end jeg egentligt vil være ved, min eksamensperiode begynder om meget få måneder og jeg aner ærlig talt ikke hvordan jeg ene kvinde skal kunne jonglere alt det?

Kan du se om alt dette overarbejde fremgår af hans lønseddel...???😖

Vi kan klare os for det halve af det han kommer hjem med.
Hvad skal penge gøre godt for hvis man slider sin familie halvt ihjel og ikke har tid til at bruge dem?

Jeg mener, det kan være hårdt at være lille husmor, men hvor er hans forståelse for det er hårdt for dig?
Er det ikke ham der skal have sagt fra overfor hans chef?

hmmm... er rimeligt sikker på, at det, "anonym" hinter til, er, om du er sikker på, at din kæreste virkelig er på arbejde, eller om han muligvis tilbringer tiden et andet sted end hjemme... 😕

hehe. Jamen det er jeg skam sikker på. Både fordi jeg ved hvad jeg betyder for ham, men kan skam også se det på lønsedlen. Det her er mere en situation der er kommet af at min kæreste ikke har det specielt godt med ordet nej, man er vel supermand, krydret med lidt typisk mandlig konfliktskyhed.
Men hvor er I søde at I tænker på mig 😉

Det er nemlig hans ansvar. Men han er ikk egod til det der med at få sagt fra, hans chef er typen der lever for at arbejde og ikke omvendt, så jeg tror at min kæreste lidt har forventninger om en røffel hvis han siger nej.
Jeg ønsker heller ikke at være kæresten der sætter foden i jorden og giver ham et tåbeligt ultimatum mellem mig og det livsnødvendige arbejde. Men hvor går grænsen?

skal de ikke bede andre om at arbejde over. Det hænger ikke sammen. Jeg synes at det er udmærket at din mand er villig til at påtage sig en ekstra opgave, men han må også lære at sige nej. Ellers ender det med at I ikke har noget sammen mere, og så meget er det ikke værd.
Anonym, ftg.

- og denne tråd må være gimpernes...😃😃[:D.....shyyyy det er kærligt ment, men helt ærlig kan man ikke klare en husholdning til to mennesker samtidig med et studie? Hvad i himlens navn vil du gøre med tre børn og udnyttelsen - nemlig karriere - af din uddannelse?
- Når du penge ikke er interessante og du ikke har de færdigheder, der skal til med en fraværende mand, så køb noget hjælp, pas dine studier og hav kvalitetstid med din kæreste, når i begge har fri. Skær evt lidt ned på gæstekurene i weekenden. Det gør sikkert bedre uden end gæstebud, der er anstrengelser.

Grænsen går der hvor du ikke vil være med mere. Om som jeg læser dit indlæg, ER din grænse overskredet. Den fordeling I har på hjemmefronten fungerer ikke for dig.
Og jeg kan sagtens forstå dig. Det er da ikke i orden at du tager dig af alt derhjemme fordi din kæreste ikke kan sige fra overfor sin arbejdsgiver.
Først og fremmest synes jeg I skal fordele nogle af opgaverne derhjemme. Der behøver ikke nødvendigvis herske milimeter demokrati, men jeg syns heller ikke det er i orden, at han slet ikke bidrager. Du skal også have tid til dig selv. Hvis han får nogle opgaver bliver han jo nødt til at finde tid, på den måde kunne han måske tvinges til at sige fra på arbejdet.
Dernæst syns jeg du skal forklare ham problemet på en saglig og konstruktiv måde. Han skal forstå, at det går ud over ham, at han ikke siger fra.
Kunne problemet være, at din kæreste ikke ønsker at sige fra? At han bruger chefen som en undskyldning forsi han elsker sit arbejde og har svært ved at slippe det? Det passer mange mænd fint at arbejde meget, fordi derhjemme har de jo kæresten til at tage sig af alt det hjemlige.

Ved ikke om du er, men sikke et overskud du må have.
Mine børn vil blive mødt med en forventning om at hjælpe til og rydde op efter dem selv. Som det var hjemme i mit barndomshjem. Det er intet jeg har taget skade af. Tværtom.
Jeg vil ikke ødsle penge bort på noget så tpbeligt som en rengøringshjælp. Nægter at blive som nabokonen, løsningen er ikke at købe ham skyldsfri.
Tog samtalen med ham igår, han synes også selv det var blevet alt for meget og chefen vil få et nej i den næste lange periode, indtil vi finder ud af om vi overhovedet er det rigtige sted. 😃

Og vi delte heldigvis synspunkt. Det ER blevet for meget og vi skal have fundet ud af om vi er det rigtige sted.
Havde godt frygtet lidt at han bare var en workaholic, men den manede han helt til jorden. Han arbejder så vi kan leve lykkeligt, det gør ham glad men han er altid lykkeligst når han kommer hjem til mig 🙂🙂
Tak for svarene, det hjælper altid lige at få hysset sig lidt til ro..
- den nu lykkelige sambo

- men det er mod min religion at bruge dyrebar tid på rengøring. Børn kan ikke overtage huslige pligter. De kan rydde op efter sig selv - de kan ikke køre sig selv i børnehave, skole og fritidsinteresse. Lektiehjælp.... nej vent og se, hvad du kan forvente.
- Min rengøringskones løn er nogle af de bedste penge, jeg nogensinde har givet ud. Det er fakta.