2tilføjet af

Nye sociale normer

Lige efter Anden Verdenskrig blev der udgivet rapporter om forskning i seksuel adfærd. En af dem var Kinseyrapporten som udkom i USA i 1940'erne og var på mere end 800 sider. På baggrund heraf begyndte mange at tale åbent om seksuallivet, hvad man ikke tidligere havde gjort. Man erkendte senere at statistikkerne i rapporten om homoseksuelle forhold eller anden afvigende seksuel adfærd var overdrevne, men undersøgelsen afslørede et markant moralsk forfald i krigens kølvand.
I en periode blev der gjort en indsats for at holde facaden. Radio, film og fjernsyn blev for eksempel censureret for umoralsk indhold. Men det holdt ikke længe. William Bennett, tidligere undervisningsminister i USA, forklarer: "I 1960'erne begyndte Amerika at styrtdykke imod det man kan kalde decivilisation." Og det afspejlede sig i mange andre lande. Hvorfor begyndte det moralske forfald at accelerere i 1960'erne?
I dette årti opstod kvindebevægelsen næsten samtidig med den seksuelle revolution og dens såkaldte nye moral. Der blev også udviklet effektive svangerskabsforebyggende piller. Når man kunne dyrke sex uden frygt for at blive gravid, blev det almindeligt med "fri kærlighed" eller "uforpligtende seksuelle forhold".
Samtidig blev der slækket på moralen i pressen, på film og i fjernsynet. Zbigniew Brzezinski, tidligere formand for USA's Nationale Sikkerhedsråd, sagde senere angående de værdinormer der blev præsenteret på TV: "De forherligede helt klart tilfredsstillelse af selvet, de normaliserede vold og brutalitet, [og] de tilskyndede til seksuel promiskuitet."
Allerede i 1970'erne var det blevet populært at have videomaskiner. Folk kunne nu sidde derhjemme og se umoralske film som de aldrig ville se offentligt i en biograf. I nyere tid er pornografi af den mest foragtelige slags blevet tilgængeligt i mange lande jorden over via internettet, blot man har en computer.
Konsekvenserne er på mange måder uhyggelige. En fængselsinspektør i et amerikansk fængsel siger: "Når unge for ti år siden kom i fængsel, kunne jeg tale med dem om hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert. Men de unge der kommer ind i dag, aner ikke hvad jeg taler om."
Vi kan ikke ty til kirkerne i verden efter moralsk vejledning. Kirkerne fremholder ikke de retfærdige principper som Jesus og disciplene i det første århundrede gjorde, men gør sig til en del af verden og dens slethed. En skribent skrev: "I hvilken krig har folk ikke hævdet at Gud var på deres side?" Med hensyn til at holde fast ved Guds moralnormer sagde en præst i New York for mange år siden: "Kirken er den eneste organisation i verden som kræver mindre af den der optages som medlem, end af den der skal med bussen."
Det drastiske forfald i denne verden viser helt klart at der må gøres noget. Men hvad?
tilføjet af

Bedstekampagne

Et gammel ordsprog siger,: "Hvis du vil opdrage en dreng, skal du begynde med hans bedstemor"
Det hele hænger som altid på kvinderne. Da vi overtog mændenes livsstil gik det galt. Jeg tror på det matriakalske samfund.
tilføjet af

Se, det er jo egentlig interessant

men har du nogen sinde tænkt på hvad Bibelen siger om det? For som du selv siger; "Mennesket er grundlæggende godt", men hvis mennesket er grundlæggende godt, hvor kommer ondskaben så fra?
Det kunne være interessant at høre din kommentar.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.