1tilføjet af

Nyt politisk år

Så er vi nået til dagen, hvor Folketinget begynder et nyt politisk år. Atter vil statsministeren sige velkommen til befolkningen og politikere, blæse et nyt år i gang med masser af politik på skemaet.
Kongehuset vil være til stede som de altid er, når folketinget åbner.
Samtidigt har FOA bebudet massedemonstration på Christiansborg Slotsplads. De vil have mere i løn. 5.000 kroner om måneden. Nu er det jo ellers normalt således indenfor det offentlige, at fagforeningerne forhandler løn på de offentlige ansattes vegne mellem finansministeren og kommunerne.
Denne situation er interessant, for vil demonstrationen betyde, at stasministeren og de øvrige politikere lytter og i angst for kommende valg og manglende stemmer, vil gå direkte ind i denne forhandling i første led, om man så må sige og love guld og grønne skove og mere i løn?
Og var dette ikke nok, så har adskillige gymnasier bebudet, at de også vil demonstrere over det ganske land, da der er bebudet besparelser på små 9. milliarder kroner indenfor deres stolerækker. Eleverne har fået nok, eller rettere nok af at få for lidt, og vil derfor gøre deres stemme gældende.
Samtidigt kan statsministeren så præsentere en plan, hvor de vil investere 50 milliarder kroner i offentlige bygninger og frem mod 2015 vil regeringen spendere 51 milliarder på at øge det offentlige forbrug, skriver Nyhedsavisen.
En på mange måder spændende dag. Hvad tror du, at det hele ender med? Kommer der noget ud af demonstrationerne? Hvad vil statsministeren sige? Følger du med i den politiske debat - eller har du givet op? Eller er du selv en af dem som mener, at istedet for blot at brokke, så må man træde i arbejdstøjet og ind i det politiske liv, hvis man vil være med til at sætte sit præg på den politiske debat?
Ja, jeg venter spændt på, hvad dagen vil bringe. Jeg følger skam med. Nogle gange mere andre. Jeg overvejer, om jeg skulle træde ind i noget politisk, men jeg ved bare ikke lige, hvilket parti, det så skulle være. Men pyt med det, så skifter jeg jo bare parti som Anders Samuelsen, Frevert, Jespersen og andre :-)
God dag til jer alle..
tilføjet af

Grunden til at jeg ikke interesserer mig for politik

Det er blevet FOR autoritært!!!!
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.