2tilføjet af

Nådegaver og kærlighed

Kristendommen handler om kærlighed. Guds kærlighed til mennesker. Og menneskers kærlighed til Gud og hinanden. Gud viser kærlighed til os, ved at have skabt os, ved at hjælpe os og især ved, at Gud blev menneske (Jesus) og tog vores synder på os.
Dette gjorde Gud fordi Gud elsker os og kalder os sine venner:
"Større kærlighed har ingen end den at sætte sit liv til for sine venner" Joh 15:13
Men dermed stopper Guds kærlighed til os ikke. Gud ønsker, at vi skal gøre verden til et bedre sted, pga. vores kærlighed til alle mennesker. Gud ønsker altså, at vi skal udvikle en kærlighed til vores næste, der minder om den ubetingede kærlighed Gud nærer til os. Som Jesus sagde:
"Han sagde til ham: » ›Du skal elske Herren din Gud af hele dit hjerte og af hele din sjæl og af hele dit sind.‹ Det er det største og det første bud. Men der er et andet, som står lige med det: ›Du skal elske din næste som dig selv.‹ På de to bud hviler hele loven og profeterne.«" Matt 22:27-40
Det er altså vores kærlighed til Gud der giver os evnen til at elske vores næste som sig selv- dvs. uden betingelser. Som Bibelen siger:
"I skal ligne Gud som hans kære børn og vandre i kærlighed, ligesom Kristus elskede os og gav sig selv hen for os som en gave og et offer til Gud, en liflig duft" Ef 5:1-2
"Vi elsker, fordi han elskede os først" 1 Joh 4:19
Det er Guds gave til os- den kærlighed Han giver os, kan vi give videre til andre. Kærligheden er altså en betingelsesløs gave fra Gud, som vi giver betingelsesløst videre. Vi siger at Kærligheden ar en nådegave- en gave vi får pga. Guds ubetingede kærlighed til os- en gave vi får pga. Guds nåde og ikke fordi vi har gjort os fortjent til den. Kærligheden er den ubetinget største af "nådegaverne".
"Ordet nådegaver kommer af det græske charisma, som igen kommer af charis, hvilket betegner Guds ufortjente kærlighed til os. Han forsoner os med sig og skænker os evigt liv (Rom 6,23). Derfor er alle nådegaver intet andet end Guds kærligheds gaver. Den største gave er dog Guds kærlighed til os. Den tildeles os ved Helligånden, som er Guds eget væsen" fra http://www.katolskorientering.dk/index.php?id=104&tx_ttnews%5Btt_news%5D=1797&tx_ttnews%5BbackPid%5D=95&cHash=589593c8e1
Men Helligånden giver også nogle mere konkrete gaver. Men deres formål er kærligheden. Som der står skrevet:
"Om jeg så taler med menneskers og engles tunger, men ikke har kærlighed, er jeg et rungende malm og en klingende bjælde. Og om jeg så har profetisk gave og kender alle hemmeligheder og ejer al kundskab og har al tro, så jeg kan flytte bjerge, men ikke har kærlighed, er jeg intet. Og om jeg så uddeler alt, hvad jeg ejer, og giver mit legeme hen til at brændes, men ikke har kærlighed, gavner det mig intet.... Kærligheden hører aldrig op. Profetiske gaver, de skal forgå; tungetale, den skal forstumme; og kundskab, den skal forgå.... Så bliver da tro, håb, kærlighed, disse tre. Men størst af dem er kærligheden" 1 Kor 13:1-3,8,13
Selvom det er troen på Gud der frelser os, er kærligheden altså større end troen. Det skyldes naturligvis, at troens og nådegavernes formål er kærligheden. Som kristne må vi aldrig glemme denne vægtning: Formålet med det hele er kærligheden. Nogle kristne går mere op i helbredelse, tungetale eller profetier end de gør i kærligheden; men hvis tungetalen, kærligheden eller den profetiske ånd ikke fører til kærligheden, så er det hele ligegyldigt.
Der findes en del skabagtighed i nogle karismatiske kirker, som bl.a. siger at alle kristne taler i tunger- dette er i direkte modstrid med Pauli ord:
"Kan alle være apostle? Eller profeter? Eller lærere? Kan alle gøre mægtige gerninger? Har alle nådegaver til at helbrede? Kan alle tale i tunger? Kan alle tolke tungetale? Men stræb efter de største nådegaver!
Og jeg vil også vise jer en langt bedre vej". 1 Kor 12:29-31
Dette sted er indledningen til ordene om, at kærligheden er den største af nådegaverne. Men det er altså ikke alle der skal tale i tunger! Der står heller ikke et ord i Bibelen om, at man skal tømme sit sind og begynde at sige stavelser for at tale i tunger- i Bibelen var tungetale ikke noget man blev oplært i, men det var noget der spontant skete pga. Helligånden.
Jeg måtte bare lige ud med det:-)
tilføjet af

again.

Hej again,
Tak for ordene, det er bare helt i orden. God undervisning.
Enoch
tilføjet af

Velkommen tilbage...

Kunne du ikke holde dig væk......:-) Forstår dig godt- debatten er ganske spændende. Men forstår også godt, at du fik nok- sådan kan man jo også have det engang imellem.
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.