Når han ikke ved, om han vil have flere børn...
Dette indlæg må gerne besvares af både mænd og kvinder...
Jeg er en pige på omkring de 30, der i snart 9 måneder har været kæreste med en dejlig mand, som er l0 år ældre og har været gift og har to børn.
Selvfølgelig har der været nogle enkelte gange, hvor jeg har haft det svært med hans fortid - især det, at der er en ekskone, som aldrig helt forsvinder. Men i store og hele er jeg meget lykkelig og meget forelsket, og jeg er ganske vis på, at det er gensidigt. Og oven i købet synes jeg, at hans børn er søde, selv om vi ikke kender hinanden så godt endnu, og de vist ikke helt er klar over, at vi er kærester, da vi stadigvæk er meget forsigtige med at kysse og kramme, når de er der.
Men som sagt er jeg en kvinde omkring de 30, og jeg har selvfølgelig en masse drømme med hensyn til fremtiden, også hvad angår familie og børn... Det er et emne vi har været inde på, men er dog enige om, at vi ikke på nuværende tidspunkt skal tage nogle beslutninger i den retning. Og jeg er desuden meget forsigtig med at presse på, og på trods af at vi altid er sammen hjemme hos ham, har jeg heller ikke taget det op, at vi evt. skulle flytte sammen, for det er kun to år siden, han forlod sin kone, og jeg tror, at det i det lange løb vil gøre mere skade en gavn, hvis jeg begynder at stille en hel masse krav på nuværende tidspunkt. Men hvad gør man? Han ved ikke, om han vil have flere børn, men er på den anden side ikke helt afvisende ved tanken. Men tanken om at blive en gammel far samt angsten for, at det skulle gå galt igen, vil ikke slippe ham.
Måske skal jeg bare se tiden an og håbe på det bedste, da jeg er meget overbevist om, at det er ham, jeg skal være sammen med. Men jeg håber, at nogle af jer, der har været i en lignende situation, kan give mig nogle gode råd.
Jeg er en pige på omkring de 30, der i snart 9 måneder har været kæreste med en dejlig mand, som er l0 år ældre og har været gift og har to børn.
Selvfølgelig har der været nogle enkelte gange, hvor jeg har haft det svært med hans fortid - især det, at der er en ekskone, som aldrig helt forsvinder. Men i store og hele er jeg meget lykkelig og meget forelsket, og jeg er ganske vis på, at det er gensidigt. Og oven i købet synes jeg, at hans børn er søde, selv om vi ikke kender hinanden så godt endnu, og de vist ikke helt er klar over, at vi er kærester, da vi stadigvæk er meget forsigtige med at kysse og kramme, når de er der.
Men som sagt er jeg en kvinde omkring de 30, og jeg har selvfølgelig en masse drømme med hensyn til fremtiden, også hvad angår familie og børn... Det er et emne vi har været inde på, men er dog enige om, at vi ikke på nuværende tidspunkt skal tage nogle beslutninger i den retning. Og jeg er desuden meget forsigtig med at presse på, og på trods af at vi altid er sammen hjemme hos ham, har jeg heller ikke taget det op, at vi evt. skulle flytte sammen, for det er kun to år siden, han forlod sin kone, og jeg tror, at det i det lange løb vil gøre mere skade en gavn, hvis jeg begynder at stille en hel masse krav på nuværende tidspunkt. Men hvad gør man? Han ved ikke, om han vil have flere børn, men er på den anden side ikke helt afvisende ved tanken. Men tanken om at blive en gammel far samt angsten for, at det skulle gå galt igen, vil ikke slippe ham.
Måske skal jeg bare se tiden an og håbe på det bedste, da jeg er meget overbevist om, at det er ham, jeg skal være sammen med. Men jeg håber, at nogle af jer, der har været i en lignende situation, kan give mig nogle gode råd.