Når jeg ser tilbage!

Når jeg ser tilbage, virker det hele så uklart, men alligevel giver det hele mening.
Selvom han gav udtryk for han var anderledes, viste det sig han var præcist som alle de andre.
Aldrig holdte han knap så meget af mig som jeg af ham.
Jeg er noget ganske specielt, jeg betyder meget og han elsker mig?!
Ih ja, hvorfor vendte han mig så ryggen, og efterladte mig alene og kold i vinterkulden?
Når nu jeg ser tilbage, er alt jeg kan tænke på hans kys og krem, og de blide kærtegn, åh ja – dem savner jeg uden tvivl.
Jeg burde komme over ham, jeg burde gå videre men noget holder mig fast.
Nat efter nat drømmer jeg om ham, og selvom jeg ved han alligevel ikke var den rigtige kan mit hjerte ikke give slip.