20tilføjet af

når a-kassen spænder ben

Jeg er i nov 2010 blevet arbejdsløs for første gang i mit liv. Jeg har dog hele tiden haft noget vikar arbejde og fået supplerende dagpenge. Jeg har været tæt på at få to andre vikarjob også men de har fravalgt mig pga. a-kassen og deres regler om frigørelsesattest og G-dage. Måske kunne jeg komme op på fuld tid hvis jeg havde sådan 3 jobs som tilkaldevikar, men jeg tør jo ikke meddele a-kassen at jeg har fået arbejde og skippe dem. For der vil jo måske komme måneder hvor der ikke er meget arbejde, og huslejen skal jo betales i de måneder også. Synen bare jeg er fanget i dette a-kasse system og kan ikke sige ja til de jobs jeg gerne vil ha´fordi de ikke kan love mig et fast antal timer :O( det er bare rigtig rigtig øv da det er jobs jeg brænder for og gerne vil have en fod indenfor. Hvordan takler man denne?
tilføjet af

A-kassen = Fængsel

Jeg tog selv et 14 dages job, hvor jeg skulle undervise en flok elever i noget software, og tilmeldte mig midlertidig arbejde på jobnet.dk og min a-kasse.
..det blev så straffet med træk i mine dagpenge, ikke blot de 14 dage, men også de efterfølgende 16 dage da jeg vissnok kom under finansministeriets overenstkomst, og havde overtimer indenfor de 14 dage, og blev derfor trukket i dagpenge de næste 2 uger.
Og endte op med at tjene mindre end jeg ville få via Dagpenge systemet.
Yay for A-Kassen!!!
Se DET er skattekroner vel betalt!
tilføjet af

Ikke bare A-kassen

De administrerer bare ind-og udbetaling, staten bestemmer reglerne, og de er næsten ens for folk på dagpenge og kontanthjælp.
Som ledig skal man satse kraftigt på fuldtidsjob, eller minimum 30 timer, ellers bliver man fastlåst i systemet som reglerne er, til stor gene for både den ledige og dem der skal administrere.
Det er heller ikke muligt at få supplerende dagpenge i lægere tid.
tilføjet af

Man burde græde

over så uvidende du er. Det er knagme ikke A-kassen, der sætter de regler, men regeringen. 😕
tilføjet af

Lidt regler og et forslag

Hej forvirrede
Jeg håber, at du efter at have læst mit svar, er lidt mindre forvirret. 🙂
1. A-kasserne laver ikke reglerne. Det er de siddende regeringer der laver de overordnede love, og Arbejdsdirektoratet udformer så reglerne, som a-kasserne så skal administrere.
2. Reglen om frigørelsesattest. Hvis man modtager dagpenge, skal man stå til rådighed for fuldtidsarbejde med dags varsel. Det er der ikke noget nyt i.
Hvis du har et deltidsarbejde men stadig skal have deltidsdagpenge (supplerende dagpenge), skal du stadig stå til rådighed for fuldtidsarbejde med dags varsel.
For det giver jo ingen mening, hvis man ikke kan starte på fuldtidsarbejde, fordi ens deltidsarbejde binder én.
Derfor skal deltidsarbejdsgiveren skrive under på, at du - på trods af fx funktionærlov/overenskomst mv - kan fratræde med dags varsel, hvis du finder et fuldtidsarbejde. Dette kaldes en frigørelsesattest.
Den skal altså KUN udfyldes, hvis du har et opsigelsesvarsel. Hvis du IKKE har et varsel, kan du jo gå fra dag til dag, og skal ikke have udfylde en frigørelsesattest.
Det er altså en regel til din fordel.
Jeg synes faktisk, at det er meget unfair af en arbejdsgiver, at nægte at underskrive sådan en frigørelsesattest. Arbejdsgiveren vil ikke give dig fuld tid, men sikre sig, at du ikke kan starte på fuld tid et andet sted.
OG sikre at du ikke kan få supplerende dagpenge fra a-kassen.
Så jeg synes faktisk, at du skulle rette din vrede mod arbejdsgiveren.
3. Hvis du er tilkaldevikar, slutter vikariatet jo på et tidspunkt. Og da kan du jo få dagpenge efter endt job. Så hvis du tjener penge nok på vikariater som du brænder for, så meld dog a-kassen fra. Du kan altid komme ind igen når vikariatet slutter.
4. Ta' fat i din a-kasse når du har noget på bedding, og få tjekket om du har et opsigelsesvarsel eller ej. Så ved du, om du skalhave frigørelsesattest eller ej.
5. G-dagene blev indført for at beskytte lønmodtagerne (så de ikke bare bliver sendt hjem med dagds varsel) samt at få virksomhederne til at medfinansiere dagpengesystemet.
Nogle virksomheder vælger at ansætte på tilkaldeniveau, da det tit er billigst. Og nogle få brådne kar vil så ikke ansætte a-kassemedlemmer, fordi de så skal betale G-dage.
Så...
-de vil ikke ansætte dig på normale vilkår,
-de vil ikke garanterer et antal timer,
-hvis de alligevel ansætter dig vil de ikke friholde dig fra dit varsel, så du ikke bare kan overtage et fuldtidssarbejde hvis du fandt et. Du er stavnsbundet.
-de afholder sig fra at ansætte dig, fordi du - med det svingende antal timer og løse ansættelsesforhold - skal betale G-dage.
Jeg er ikke sikker på at jeg ville arbejde for sådan en arbejdsgiver SELVOM det var fuld tid.
Held og lykke
tilføjet af

Det er så tungt at man næsten ikke gider

Hvorfor kan det ikke gøres mere fleksibelt. Vikarbureauet meddeler skat hvad du tjener og det burde a-kassen pr. automatik kunne beregne dagpengesatsen på. Det vil selvfølgelig kunne laves i stedet for at man skal udfylde 4 sider og rode skufferne igennem efter gamle lønsedler og dagpengesedler.
Jeg husker selv engang hvor jeg prøvede at være i dagpengesystemet. Det er så tungt at man på ingen måde føler trang til at supplere med småjobs. Det er et enten-eller system.
tilføjet af

Jeg forstår godt argumenterne, men...

jeg synes også det er en smule teoretisk.
I praksis vil man kun sjældent skulle tiltræde et fuldtidsjob med dags varsel. Normalt får man lov at sige sit gamle job op og under ingen omstændigheder vil man være bundet af det længere end 4 uger fra den dag man siger op og i yderste konsekvens skulle folk jo nok finde ud af at tiltræde det andet job før da, hvis det var påkrævet.
Dertil kommer at løst arbejde vel sjældnere end sjældent er omfattet af noget opsigelsesvarsel.
tilføjet af

Ohh vé ohh skræk

Tænk dog at man skal gøre noget for sit underhold.
Penge fra a-kassen skal bare stå på kontoen uden spørgsmål, og JEG skal i hvert fald ikke bestille noget.
Det er systemets skyld det hele.
Jeg betaler jo skat - derfor er jeg ansvarsfri og jeg skal bare ha'!
tilføjet af

jo jo

Det er jo netop det der er problemet.... hvis man gerne vil arbejde alt det man kan og ellers supplere med dagpenge de måneder man ikke når op på fuld tid. det er her a-kassen spænder ben og gør at det praktisk er lettere at modtage fulde dagpenge end at arbejde det man nu kan.
tilføjet af

delvis enig

Hej Bingobob
[f] "Dertil kommer at løst arbejde vel sjældnere end sjældent er omfattet af noget opsigelsesvarsel"
[s] Helt enig. Og især ved tilkaldevikaransættelser er det et særsyn. Derfor er trådstarter jo ramlet ind i en meget "unik" arbejdsgiver. Jeg kan ikke forestille mig, at der er et opsigelsesvarsel. Det er yderst sjældent at jeg har hørt om, at en arbejdsgiver har nægtet at skrive en frigørelsesattest. Jeg har aldrig oplevet det ved tilkaldevikararbejde, som typisk ikke har opsigelsesvarsler, hvorfor frigørelsesattest ikke er nødvendig.
Så problemet er stort set ikke-eksisterende.
Jeg erkender naturligvis, at trådstarter har problemet, men det er altså ikke et problem der belaster hele dagpengesystemet eller den brede medlemsskare som sådan.
[f]"I praksis vil man kun sjældent...."
[s] Enig. Men dette har - som du selv er inde på - ikke så meget med praksis at gøre.
Det er et spørgsmål om hele grundstenen i dagpengesystemet.
Hele kernen i dagpengesystemet er, at staten giver dig penge i tilfælde af arbejdsløshed, og du skal levere en modydelse.
Modydelsen består i, at du gør hvad du kan for at komme i job, og at du kan starter på et fuldtidsjob i morgen. Altså hele rådighedsbegrebet.
Og da der er flere politikere der er bange for, at nogle på supplerende dagpenge går og hygger, så er der endnu mere opmærksomhed overfor deltidsjobberes rådighed.
Ved hygger så menes der, at nogle tænker: "fedt nok! Jeg arbejder 20 timer om ugen, og får resten fra a-kassen. Det køre fint, så jeg behøver ikke arbejde mere end det."
Har jeg mødt den indstilling i mit job?
Ja naturligvis har jeg da det - det er ikke et totalt ukendt fænomen, men det er altså stadig laaaangt de færreste.
Langt de fleste ledige jeg kommer i kontakt med, vil jo bare allerhelst have et normalt fuldtidsjob.
Nogle gange virker det bare som om, at udvalgte politikere mener det modsatte.
tilføjet af

Systemets fangarme

Jeg blev ansat som vikar i en NYSTARTET virksomhed. Faktisk skulle jeg hjælpe med at starte projektet op. Der var altså ikke en masse startkapital, hver krone skal først arbejdes ind.
Jeg skal love for, at jeg er glad for, at jeg er god til at læse reglerne😮
Det er da vores plan, at det skal blive en fuldtidsansættelse for mig. Men indtil videre er der kun de arbejdstimer, vi selv skaffer os.
Og det betyder så, at jeg skal passe morderlig på, hvordan timerne ligger, for der er ikke råd til at betale 3 G-dage.
Det er da en fin beskyttelse af lønmodtagerne. Bare ikke de lønmodtagere, der som jeg hænger på kanten af arbejdsmarkedet og med næb og kløer prøver at kæmpe os ind.
A-kassecirkuset er et minefelt, hvor jeg ganske ofte har tæt, at det ville være nemmere at arbejde sort end at opgive de 500 kr., jeg havede tjent på et eller andet lille projekt..
For så kører papirmøllen med masser af bureaukrati, trusler om forringede vilkår som "selvstændig" i stedet for ledig lønmodtager.
Jeg fatter ikke systemet!
Jeg troede, det skulle "betale sig at arbejde!"
Reglerne er skabt under højkonjunkturen, og jeg vil vædde med, de så rimeligere ud dengang.🙁
tilføjet af

Du har ikke fattet en bjælde!!

Alt bureaukratiet gør det sværere end nødvendigt at komme i job! Og det er rigeligt svært i forvejen! Forstår du det?
tilføjet af

forretning

arbejdsløse og arbejdsløshed er blever en guldrandet forretning.
Jo mere fleksibelt arbejdsløshedsloven er jo lettere ville det være at administrere og jo færre aktører vil lukrerere på de arbejdsløse.
Jeg vil bruge mig selv som eksempel.
Som arbejdsløs skal jeg først stille hos fagforeningen / a kassen og blive registreret, det er logisk nok men samtidig skal jeg tilmelses det lokale jobcenter, nå ja, det er vel også i orden, og jeg bliver så indkaldt til møder først i a kassen, jeg skal lave et cv der skal aktiveres over nettet således at eventuelle arbejdsgivere kan finde ledigt arbejdskraft, for så vidt også i orden og så bliver jeg igen indkaldt til møde i jobcentret, bliver tilknyttet en helt anden aktør, nyt møde, men ingen hjælp til at komme i arbejde, jo efter egen forespørgsen får jeg koden så jeg kan søge efter job med løntilskud, hvilket jeg finder relativt hurtigt.
Problemet med løntilskudsjob er at du stadig skal være arbejdssøgende men dit "job" forhindrer dig i at være aktivt arbejdssøgende, altså tage ud på arbejdspladserne.
tilføjet af

OK, lad få mere bureaukrati

bare med det formål at genere de arbejdsløse, fordi de går sikkert allesammen derhjemme og synes det er pragtfuldt at være arbejdsløse.
tilføjet af

Meld dem til kommunen

hvis de spænder ben.
Det er vold.
tilføjet af

Jeg startede engang i løntilskud

og var så heldig at blive fastansat. Det fik jeg faktisk hurtigt at vide at jeg kunne blive, men firmaet ville gerne have flest muligt penge så de trak den så længe som muligt med at gøre det til et rigtigt job.
Men det gav mig en masse problemer fordi de ringede fra a-kassen og rykkede for at jeg skulle være aktivt søgende og der sagde jeg så at jeg stod til at blive fastansat snart, men næh nej, den gælds ikke. Så sagde jeg til arbejdsgiveren at jeg havde et problem, fordi de forlanger af mig at jeg skal søge jobs og deltage i jobsøgningskurser og det kunne min arbejdsgiver selvfølgelig kun give mig ret i ikke kunne være rigtigt, men de ville gerne have pengene så længe som muligt.
Til sidst kom jeg til at snakke med en flink og hjælpsom dame fra a-kassen som ringede til min arbejdsgiver og fortalte hvordan tingene hang sammen - og det virkede. Dagen efter var jeg fastansat.
Måske havde jeg fået jobbet uden løntilskud, måske havde jeg ikke? Men det var en meget sær fornemmelse at gå på arbejde hver dag og stadig blive kastet rundt i dagpengesystemet. Samtidig er det stigmatiserende i forhold til andre kollegaer. Mange forstår ikke at det er ment som en hjælp til at få lov at vise hvad man kan, men opfatter det som nogle penge fordi man ikke er produktiv nok til at kunne være berettiget til en fuld løn af firmaet. Det er da den holdning jeg kan høre er ude på arbejdsmarkedet. Jeg fortalte det aldrig til mine kollegaer af samme grund, men ved selvfølgelig ikke hvad der kunne have sivet fra lederne. Det gjorde også at det var svært at finde på undskyldninger når man lige skulle på 3 dages jobsøgningskursus eller til den jævnlige rådighedssamtale.
tilføjet af

Job ingen hindring

Sjovt nok skifter folk også job.
Dvs. folk i arbejde der får nyt arbejde.
Dvs. at de skriver ansøgninger MENS de er i job.
Ansættelse med løntilskud må sandelig være krævende, siden man ikke kan søge arbejde ved siden af.
tilføjet af

Brug knolden!

Man kan ikke tage på jobsøgningskursus, mens man er på arbejde. Ikke uden at forsømme sit arbejde, men det er måske ikke et problem på din arbejdsplads?
tilføjet af

Hvem snakker jobsøgningskursus?

Jeg siger jo bare, at fordi man arbejder, kan man godt søge job.
Og man kan altså godt søge jobs, uen at det foregår på et kursus.
Men du er måske uening???
Og nu er reglerne jo så også lavet om, så man ikke skal på jobsøgningskurser når man er i løntilskud.
Så ikke noget problem.
tilføjet af

Teori nej.

Jeg kunne havde taget et pædagogmedhjælperjob (det var så besat) i vikariat indtil slutningen af måneden. Dvs jeg er bundet til det vikariat og hvis de ikke vil skrive en frigørelses attest, som de ikke ville er jeg bundet der. Nu var jobbet så besat,- men sjovt nok, to timer efter jeg havde talt med dem i dag, ringede en arbejdsgiver med et 37 timer job hvor jeg skal starte på mandag. I mit job, bliver man mange gange ansat fra dag til dag, da ordre osv kan variere fra uge til uge.
tilføjet af

Nej nej og atter nej

Det er IKKE A-kassen der spænder ben. Det er dem der laver lovgivningen og ikke A-kassen. Forstå det nu. Din vrede bør rettes mod lovgiverne!
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.