når mor ikke er hjemme

hej med jer
Min kone er ude og rejse med jobbet engang imellem. Typisk af et par ugers varighed pr. gang. Når hun er afsted er ungerne (6 og 8 år) som engle. Meget få konflikter, meget få skænderier og meget lidt skæld ud. De gør stort set hvad der bliver sagt, er hjælpsomme, søde og kærlige ved hinanden.
Når mor er i huset, er der evige skænderier og konflikter mellem ungerne, de voksne skælder ud, ungerne hører ikke efter osv osv ............ hvad fanden sker der ?? Vi har altid levet sådan - altså med rejserne ........ og uroen når hele familien er samlet. Jo ældre ungerne er blevet, jo tydligere er forskellen.
Jeg har tænkt meget over hvad fanden det er, der gør den store forskel. Som perosoner er vi meget forskellige. Min kone er noget dominerende og højt talende/råbende. Jeg er et mere roligt gemyt. Ift. ungerne er jeg helt stabil - et nej er et nej, et ja er et ja osv i den dur. Min kone er mere "mudret" i signalerne indtil hun eksplodere og grænserne kommer måske ofte ud som afvisninger der gør ungerne meget kede af det........... så bliver hun ked af det og trøster så. Når hun skælder ud truer hun ofte med alt muligt åndsvagt der alligevel ikke holder - ala "hvis ikke du hører efter så holder vi ikke julaften" ........... og ja ??
nogen der kender problematikken ??
mvh peter

Hej der farmand
Jeg har ingen børn. Og har ikke planlagt nogen foreløbigt. Men alligevel har jeg set det du beskriver i min omgangskreds.
Når der kun er én forælder i huset, så kan I ikke spilles ud imod hinanden. Børn er alt andet end dumme. For at opnå det de vil, spiller de jer ud imod hinanden. Går den, så går den.
Desuden ser det ud til at du er den konsekvente af jer to. Måske skyldes din kones inkonsekvens at den smule tid hun har med børnene, vil hun forkæle dem lidt. Hun vil ikke være den der siger nej, og det sker måske også lidt af dårlig samvittighed.
Børn har brug for at få opsat grænser. De har brug for faste rammer i deres hverdag. Og de har brug for at DU er så konsekvent. Inkonsekvens forvirrer dem. Du gør det helt rigtigt.
Men tro mig. Var du den som var på farten, og kun så dem i en begrænset tid ad gangen, så ville det være dig der ønskede at se glade ansigter. Så ville du ikke tage konflikterne, da du jo alligevel snart skulle ud og rejse igen. Ingen af jer er forkert på den. Men I bør tale sammen, og helst på en ferie hvor I virkeligt har tiden.
vh d.com

Hej
....ja, jeg kender det. Og dét at du og dine børn reagerer sådan når mor er ude og rejse sender nogle meget tydelige signaler om at i nok skal have "kigget" lidt på hvordan i omgås hinanden når mor er hjemme.
Snak med hende en dag/aften når i er alene, og har god tid. Lad være med at lægge det ud som brok, men læg op til dialog....og i kan finde ud af det på den gode .
Det kan jo også være hun er stresset eller andet.
Held og lykke med det
Hilsen fra en mor

Tak for jeres svar. Hmm - vi har talt om det flere gange og min kone er udemærket klar over at den er gal. Engang var det klart at børnene kunne mærke vores forskellighed/uenighed omkring dem og familiesituationen - men sådan er det ikke idag. Tidligere kunne vi skændes om det, men idag er det selvindlysende og det kan min kone se og anerkende (hvilket gør hende meget tryg ved at tage afsted)
Jeg har ikke noget problem med at min kone ikke sætter grænser på samme måde som jeg gør. Men det har hun - altså hun vil rigtig nok gerne se glade ansigter når hun har været væk - men det hele går op i konflikt og at hun mister besindelsen totalt.
Det der ryster mig lidt er 2-3 ting som bliver mere og mere tydelig. Vigtigst - hvordan det også påvirker ungernes indbyrdes forhold - de slås og skændes, bliver skindsyge osv når mor er i huset. 2. De får ENORMT meget skæld ud af deres mor. 3. familiesituationen er bare ikke rar ...... vrede, råb, gråd ............ pyyyh!
Jeg har sådan en dybfølt følelse af at ungerne er 100% sikre på mig og at sådan har de det nok ikke med deres mor ?? Argh ........ jeg kan sgu ikke finde ud af det ...... det er bare helt forkert!
??
peter

Hej Peter
Nu skal du jo passe på at du ikke giver konen skylden for alt uro i hjemmet. Jeg er sikker på at i lever som de fleste danske familier, hvor mor også er ude på arbejdsmarket.
Jeg har selv skiftende arbejdstider som så gør at min familie skal være alene hjemme indimellem både dag og aften. Sjovt nok beskriver min mand også deres alene aftner meget mere rolige end når jeg er hjemme..... Men det kan jeg skam godt forstå for der er hverken smurt madpakker, rydet op, overholdt sengetider, badet børn, lavet lektie, pakket gynmastik tøj, luftet hund, vasket tøj, vandet blomster, været til møde på skolen eller daginstitutionen, pakket tasker, planlagt aftensmaden til næste dag osv. osv. ja jeg kan blive ved.
Hvis du er en helt unik mand tager jeg fejl, men det tror jeg desværre ikke jeg gør. Du skal ta og hjælpe din kone mere i dagligdagen, så hun ikke selv står med alle tanker og pligter om hverdagen og dagens pligter.
God weekend - husk at du har en skøn kone der gør alt for din lille familie 🙂

... det med aftensmaden slipper manden også for når han skal være alene, fordi naboerne, familien og vennerne altid invitere ham når jeg er på job :O)
Det er ski let at være en modernemand i dag😃

... men du er faktisk HELT forkert på den der. Jeg føler mig ikke unik af den grund - men det ER mig der er ankermand på daglig "drift" af familien.
Som sagt ved min kone at det er sådan og derfor kan hun roligt tage afsted. Og børn kan altså ikke klare sig uden mad, drikke, lektielavning, tøjvask mv. i ugevis ad gangen ;-)
Som familie har vi taget det valg, at det er min kone der har karrieren - jeg tænker nogen gange at det måske ikke er så godt et valg for hende for hende når det kommer til stykket............
P.S. jeg ved bestemt godt at jeg har en dejlig kone.........
Peter