Når mørket får magt...
jeg føler mig sort indeni, men kun når jeg er hjemme, og når jeg har en dårlig dag i skolen, altså hvor jeg føler at jeg falder tilbage. føler at jeg bli'r ligesom jeg var før, før jeg flyttede skole. Hjemme lever jeg med skænderier, kedsomhed og vægt. ikke at jeg er VILDT over vægtig, men jeg har en lille delle.. jeg har prøvet alt, men den forsvinder ikke.
min mor og far skændes om alt.. og så er der den evige frygt.. Den evige frygt om at blive som man var før... Jeg glemmer aldrig, de indeklemte tårer, den sorte følelse som blev uendeligt stor... jeg glemmer aldrig hadet, hadet til alt hvad der var til. hadet til livet, hadet til de andre.. hadet til mig selv. Det eneste jeg følte jeg havde var min sangstemme, men nu har jeg fundet ud af at jeg ikke synger godt, hvis bare folk kunne høre hvordan det lød inde i mit hoved, hvis bare folk kunne prøve at se verden inde fra mit hoved.. Hvis de kunne prøve at være "tvangs-glad" at være klemt inde, mellem to verdener, og den gode er den man er mindst i... Så ville de fleste ikke overleve presset.
Ensomhed er sort, og ensomhed gør ondt...
min mor og far skændes om alt.. og så er der den evige frygt.. Den evige frygt om at blive som man var før... Jeg glemmer aldrig, de indeklemte tårer, den sorte følelse som blev uendeligt stor... jeg glemmer aldrig hadet, hadet til alt hvad der var til. hadet til livet, hadet til de andre.. hadet til mig selv. Det eneste jeg følte jeg havde var min sangstemme, men nu har jeg fundet ud af at jeg ikke synger godt, hvis bare folk kunne høre hvordan det lød inde i mit hoved, hvis bare folk kunne prøve at se verden inde fra mit hoved.. Hvis de kunne prøve at være "tvangs-glad" at være klemt inde, mellem to verdener, og den gode er den man er mindst i... Så ville de fleste ikke overleve presset.
Ensomhed er sort, og ensomhed gør ondt...