Når narcisismen fortærer

Du lyser min verden op,
varmer mit sind,
ved blot at smile,
og glitre,
vandrende i mine tanker,
svælgende i mit savn,
betager du mig,
men alligevel er jeg aldrig tilfreds.

Du lyser min verden op,
når du griber min hånd,
og viger let fra mit syn,
kikkende ned i jorden,
føler jeg din pinlighed,
men du er i virkeligheden,
min dronning.

Du lyser min verden op,
kikkende i spejlet,
i håbet om din tilstedeværelse.
dit blotte nærvær,
dine berøringer,
der åndeløs får mig til at dirre,
svømme i mine følelser,
drive igennem farverne,
grøn til rød,
fra rød til bleg.

Du lyser min verden op,
på trods af dit billede,
afviger fra normens krav,
elsker jeg dine kontraster,
dine krops små konjunkturer,
i saft og kraft,
smager jeg på dig,
uden held.

Du lyser min verden op,
og smelter i mine hænder,
forbliver et ekko i mit skind,
når du aldrig kommer tilbage,
men blot er skridt efter skridt,
en drøm, en tanke - min egen utopi,
men hvad ville jeg være uden?

-
Fanget i selvjustits,
og dog måske,
levende,
hvis blot spejlet ville knække.
http://anglicismo.smartlog.dk/n-r-narcisismen-fort-rer-post219938