Nærgående ved julefrokosten!
Det var en juleforkost for et par år siden, hvor jeg for en gangs skyld også havde drukket snaps, og det er jeg ikke vant til, jeg plejer at tage en hel del øl, der ved jeg hvad jeg kan tåle.
Så ud på natten, satte jeg mig hen ved siden af en pige fra den fælles afdeling på fabrikken, som jeg synes er sød, og så fordi jeg var så fuld, for jeg har aldrig gjort det før eller siden, så begyndte jeg at kæle for hende mellem benene, men altså uden på bukserne, men man kunne mærke alt gennem sådan et par tynde bukser.
Først lod hun mig bare gøre det, for hun var også meget fuld, men så sprang hun op, og råbte dit svin, så alle kollegaerne fandt ud af hvad der var sket.
Og så siden den gang, i de par år der er gået, så har hun aldrig talt eller hilst på mig mere, og det er jo belastende, når man arbejder sammen.
Selvfølgelig er hun i sin gode ret, for jeg gjorde jo noget forkert, man jeg har nu undskyldt ved selve jule frokosten og på arbejdet flere gange. Men nu siger jeg så ikke mere om det, men synes det er trist, det gik sådan.
Jeg tror ellers godt at sådanne ting kan ske ved en julefrokost, uden at jeg selv før eller siden har gjort det.
Vi har jo også begge ægtefæller.
Hvad mener I? Er det så galt det jeg gjorde, så det er helt utilgiveligt?
Så ud på natten, satte jeg mig hen ved siden af en pige fra den fælles afdeling på fabrikken, som jeg synes er sød, og så fordi jeg var så fuld, for jeg har aldrig gjort det før eller siden, så begyndte jeg at kæle for hende mellem benene, men altså uden på bukserne, men man kunne mærke alt gennem sådan et par tynde bukser.
Først lod hun mig bare gøre det, for hun var også meget fuld, men så sprang hun op, og råbte dit svin, så alle kollegaerne fandt ud af hvad der var sket.
Og så siden den gang, i de par år der er gået, så har hun aldrig talt eller hilst på mig mere, og det er jo belastende, når man arbejder sammen.
Selvfølgelig er hun i sin gode ret, for jeg gjorde jo noget forkert, man jeg har nu undskyldt ved selve jule frokosten og på arbejdet flere gange. Men nu siger jeg så ikke mere om det, men synes det er trist, det gik sådan.
Jeg tror ellers godt at sådanne ting kan ske ved en julefrokost, uden at jeg selv før eller siden har gjort det.
Vi har jo også begge ægtefæller.
Hvad mener I? Er det så galt det jeg gjorde, så det er helt utilgiveligt?