5tilføjet af

... Og hvad så nu...?

Jeg er en ung pige på 23 år, og jeg har stort set ikke været single siden jeg fik min første kæreste som 15-årig. Hver gang jeg er gået fra en kæreste eller er blevet forladt, har jeg fundet en ny inden for højest et par måneder. Det er ikke fordi jeg har specielt travlt, faktisk tvært imod, men det er som om at så snart jeg ikke har en kæreste, møder jeg en ny og bliver forelsket. Har endda overlappet et par gange, selvom det ikke er noget jeg er stolt af. Der er bare dukket en ny op, i samme proces som jeg er gledet fra den anden. Og om det er mig som er nem at leve med eller om jeg er meget "heldig" med de fyre jeg møder ved jeg ikke, men stort set alle mine forhold har varet forholdsvis længe (1-3 år).
Nu er jeg så alene igen. Er lige gået fra min kæreste gennem 3 år, hvilket var en meget velovervejet beslutning, selvom jeg elskede ham var der ting jeg ikke kunne leve med og jeg har det godt med den beslutning og savner ham på ingen måde. Faktisk har jeg tænkt over at gå fra ham i over et år, og når jeg nu tænker tilbage, må jeg desværre nok indrømme at en stor del af det jeg tænkte på som min kærlighed til ham og grunden til jeg ikke gik fra ham noget før er, at jeg nok er noget der nærmer sig angst for at være alene. Jeg er jo stadig ung, og pludselig har jeg opdaget at jeg aldrig har lært hvordan man lever alene. At jeg ikke har mange venner, og at jeg aldrig har haft andre fortroelige end min kærester. Jeg har et par gode venner og veninder som jeg kan tale med NÆSTEN alt om, men jeg kender ikke ét eneste menneske som jeg taler med mine virkelige problemer og bekymringer om, nok også fordi jeg er bange for hvad de vil tænke om mig. Som eksempel: Alle folk blev overraskede over at jeg gik fra min eks, selvom jeg havde overvejet det kraftigt i over et år.. Jeg savner ikke min eks kæreste, men jeg savner at havde det fællesskab og kærlighed som et forhold giver, og som jeg ikke finder ved nogen af mine venner, bekendte eller familie.
Hvordan er man single?! Hvem skal trøste mig når jeg kommer hjem og har haft en dårlig dag? Jeg føler mig så ensom.
Jeg tænker ved mig selv at jeg IKKE skal havde en kæreste nu. At jeg skal lære mig selv at kende og skabe mig et liv med mig selv først.. Men hvorfor savner jeg så meget et andet menneske tæt på?
Det er det samme nu, som de andre gange jeg i korte perioder har været alene. Jeg tænker at jeg under ingen omstændigheder skal havde en ny kæreste, men hvad skal man gøre hvis man møder en fantastisk fyr som man bliver fuldstændig forelsket i? Undgå vedkommende, for at undgå det udvikler sig? Ikke fordi jeg har mødt nogen endnu.
Ok, ved ikke hvor meget mening mit indlæg giver.. Tror jeg prøver at sige: Jeg har hele mit unge voksen-liv haft en kæreste, og mine kærester har været hele mit liv. Det betyder nok at jeg har lært en masse om at være nem at leve sammen med, god til at gå på kompromisser, indordne mig osv.
Hvad jeg ikke har lært, er at leve alene. Møde ny mennesker. Tage beslutninger uden at havde nogen at diskutere mine holdninger med. Jeg har ikke engang nogen interesser. Ingen uddannelse, intet job. Det eneste jeg har er vores hus, som er for dyrt at sidde i, så jeg har sagt lejemålet op.
Nogen som har prøvet noget lignende? At skulle lære at leve med sig selv i en alder af (snart) 24 år?
tilføjet af

RE:

Jeg synes det er en rigtig god beslutning du har taget! Altså mht. at være alene et stykke tid.
Hvem der skal trøste dig? Dine veninder, dine venner og frem for alt skal du nok lære at trøste dig selv 🙂 Det er nemlig RIGTIG godt at kunne. Ikke kun mht. trøst og omsorg i hverdagen, men bare dét at kunne finde ud af at være alene er rigtig sundt tror jeg.
Du skriver også, at dine kærester indtil nu har været hele dit liv; Uf, det synes jeg lyder lidt grrr. i mine ører? Nu skal du finde ud af hvad DINE interesser er, hvilke prioriteringer DU ønsker alene - ikke i fællesskab med en anden. Det er både hårdt, men også rigtig fedt. Du skriver jo også, at du altid har v´æret god til at gå på kompromis, nu skal du kun tænke på dig selv i et stykke tid - hvilket jo også kan være dejligt :o)
Du skal finde dine interesser. Og få dig en uddannelse! (Det undrer mig også, at du ikke har en uddannelse fordi du har haft en kæreste må jeg så sige).
F.eks. kunne det begynde at gå til noget. Sport, musik, madlavning, whatever , hvad der nu interesser Dig. Det er en god måde at møde nye mennesker på!
Held og lykke 🙂
vh. hillelil
tilføjet af

De fleste har skulle lære det

- Så der er nok repræsentanter i alle aldre herinde.
- Du spørger; hvad så nu? Tjaa du skal vel til at indhente det forsømte. Du skriver bl.a at du ingen uddannelse her. Det kan der selvfølgelig være andre årsager til end kærester, der har været i fokus, men uanset årsagen, så var det nok et godt sted at begynde.
- Start med at finde ud af, hvad der er dig, hvad du har lyst til og hvad du har evner for - jeg tænker ikke kun i uddannelsesretning, men i det hele taget, for noget siger mig, at du ikke har brugt meget plads i dit liv til dig. Indtag Centrum.
tilføjet af

hejza

jamen jeg syntes det lyder super fornuftigt. jeg har selv en veninde som aldrig har boet alene, hun er virkelig ikke til at holde ud til tider, fordi hun er SÅ sygt afhængig af ham hun bor med på 7ende år, men som hun burde have forladt for 5 år siden. Men hun tør ganske enkelt ikke. Hun har et sygt behov for konstant opmærksomhed og jagten på det perfekte liv. Det gør desværre at den her ellers så søde pige er blevet ganske uholdelig.
Så super af dig at du mærker efter og træffer så fornuftig en beslutning, man skal jo kunne leve med sig selv før man kan med andre. :)
tilføjet af

og hvordan gør man så det?

..Hvordan finder man sine interesser? Hvordan skaber man sig et liv.. Jeg synes ikke jeg interessere mig for noget som helst.
Har forsøgt at starte til sportsgrene som jeg gik til da jeg var yngre, men det siger mig ikke noget længere.
Også derfor jeg ikke har nogen uddannelse, lige den ting har ikke noget med kærester at gøre. Det er simpelthen fordi jeg ikke aner hvad jeg vil. Og det er altså ikke fordi jeg ikke gør noget for at undersøge og prøve forskellige ting af og jeg har taget flere "kompetance afklarings kurser" gennem tiden.
Var engang på et kursus hvor vi fik til opgave at skrive nogen sider om hvordan vores liv skulle se ud om 5-10 år, hvis det gik os som vi håbede. Jeg har tænkt meget over den opgave siden. Fik ikke skrevet noget, og jeg kunne heller ikke gøre det, hvis jeg fik den samme opgave i dag.
tilføjet af

RE:

Hejsa igen,
Ja det er jo faktisk et rigtig godt spørgsmål du dér stiller! 🙂
Hmm, måske du ikke skulle tænke så meget i, hvad du f.eks. har gået til som mindre eller hvad du tror du er god til. Bare tænke helt frit og ukritisk?
Eks.: Jeg kunne godt tænke mig at blive mega sexet og få det super godt med mig selv! Så kunne du begynde til mavedans eller pole-dancing. Der møder du samtidig andre piger, som sikker også er generte over situationen og måske kan I få et godt grin sammen!
Eller: Jeg ville super gerne læse nye mennesker at kende, jeg er ikke rigtig god til noget, men kan godt lide at lave mad. (f.eks.) Så kan du online melde dig ind i en madklub, hvor du kan møde andre mennesker og lave god mad og hygge dig sammen med. Der findes alle mulige slags. For singler, folk med børn, folk der læser bøger, folk der er til Star Wars, whatever :o)
Jeg kunne blive ved med at komme med eksempler, og det er jeg sikker på du også kan, hvis du giver dig selv lov og ikke med det samme siger; "Ej Dét kan jeg da ikke" eller "Uh, det ville blvie pinligt".
Op med næbet og ud og nyd det skønne vejr - 14 grader i dag! 🙂
Kh. hillelil
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.