5tilføjet af

Og noget helt andet

Hvordan kan det være at politikerne gladeligt deltager i/refererer til undersøgelser der "dokumenterer" hvor lykkelige danskerne er, når de samme politikere undsiger undersøgelser om, hvem der er fattige (fattigdomsgrænse) og om forskellige erhvervsgruppers troværdighed (politikere nederst)? Er det er typisk tegn på politisk logik ell. nødvendighed. Eller er det et udtryk for uredelighed. Gad vide hvad de mange grudelåg vil klapre til dette fænomen, det er jo mestendels deres politiske helte, der udfører disse yndfulde manøvre. Desværre er der også oppossitionelle repræsentanter blandt meningssnurretoppene!, Så kom med nogle gode og kloge svar.
Spørgsmålet er enkelt: kan man som politiker mene noget meget bestemt den ene dag (og lovgive sin mening) - mene noget andet den næste dag og alligevel hævde at man mener det man hele tiden har ment, men at man nu har lyttet. Ka man som politiker "frit" vælge, hvornår "undersøgelser" skal tages alvorligt - og hvornår de ikke skal?
Ja, jeg er bare undrende og forvirret, hilsen den
- enfoldige -
tilføjet af

Det er vel fordi den ene undersøgelse er vigtig

den anden skide ligemeget.
Nå, ja så er der nogle fattige herhjemme, og?
tilføjet af

Hjammen dog, Anonym

. . . hvilken evne til ræsonnement. Er du selv politiker eller er du "blot" lønnet medlem af den politiske industri. Forresten, i dit engagerede indlæg glemte du at fortælle os, hvilken af undersøgelserne der er vigtig og hvilken der er lige meget? Eller skal du først have læst dem?
Men ihvertfald, jeg kan forstå at du IKKE undrer dig. Fint nok.
Held og lykke med dit veltilpassede virke i en sags tjeneste
- enfoldige -
tilføjet af

Ikke alene kan politikere vælge

hvad er vigtigt for landet, de kan også bestemme hvad de enkelte undersøgelser skal bruges til, og betaler man for undersøgelsen kan man på forhånd bestemmer i hvilken retning undersøgelsen skal pejer.
Cantinet har i flere tilfælde været i søgelyset for bestilt arbejde mener jeg
Pyt, der er nok intet at komme efter 🙁
Klaus
tilføjet af

Det kunne virke som om,

at meningsmålingerne tæller ligesom talkampe, - den, der får flest tal vinder kampen ved næste valg.
Eller også er det bare den, som får mest omtale. Det må blive til et spørgsmål...
Er den danske befolkning dumme, eller er det kun noget den nuværende regering tror?
tilføjet af

De siger ("de" andre) at

uddannelseskvalitet og niveau skal højnes, at 95% af en "ungdomsårgang" skal gennemføre en "ungdomsuddannelse", at vi (formodentlig nationen) skal ligge øverst i internationale undersøgelser af viden, kunne og forskning. Og de siger meget andet.
Så er det bare jeg spørger: Findes der efteruddannelser for aktive politikere? Det kunne være hukommelsestræning - samfundsfag - sprog - historie og kultur (her under religionslære) samt selvfølgelig Ledelse & Samarbejde samt Organisation og Organisationsudvikling.
For dem der er enige i ideen, er der vist ikke grund til at trampe yderligere rundt i det spinatbed. For dem der er uenige, kan der måske heller ikke findes nogen grund til at udpensle formål og indhold med et forsøg på at højne politikerkvaliteten. Rundt om disse delmængder af s.k. borgere findes der formentlig en del yderligere delmængder. Det ville være forfriskende, hvis disse ikke-frelste vil bidrage med fornuftsbaserede bidrag til sådan et spørgsmål, der måske ikke er så provokerende latterligt, som det måske umiddelbart lyder. Mange kommuner investerer faktisk i kurser for nyvalgte kommunalbestyrelsesmedlemmer, såee . . .
Der er jo også begrebet Livslang Læring. Det er da synd, at politikere oplever at blive valgt, gå i dvale og så efter en på forhånd ukendt periode bliver fravalgt og derfor står uforberedt og med forældede kompetancer - over for et kontant afregnende og globaliseret og internationalt arbejdsmarked. Det er vel ikke alle fravalgte, der kan placeres i statsadministrationen og dens styrelser m.v. Der skal de udfasede embedsmænd jo sidde.
Tænk over det - og kom med nogle bud - vi sidder klar ved "telefonerne" når ellers Svenne kan slippe internetforbindelsen.
- enfoldige -
SuperDebat.dk er det tidligere debatforum på SOL.dk, som nu er skilt ud separat.