Og så skulle den ged
være barberet.
Fra Ekstrabladet: Og jeg er meget enig.
De mudrede aktioner
04. okt. 2006
MAN SKAL være overordentlig overfladisk og uvidende om de faktiske forhold for at slutte begejstret op bag de titusinder af demonstranter, som tirsdag i en halv snes byer lukkede børneinstitutioner og aktionerede imod 'nedskæringer i velfærden'.
For sandheden er, at der i størstedelen af landet ikke er skåret i velfærden.
STATSMINISTER Anders Fogh Rasmussen forklarede i går, at det offentlige forbrug fra 2001 til 2007 er steget med 31 milliarder kr. De fleste af pengene er gået til sygehuse, ledige, børn og ældre. Man kan mene, det ikke er nok - men så langt har han ret. Derfor er det løgnagtig propaganda at bilde alle forældre ind, at deres børns institutioner udsultes.
DET BILLEDE forsøger BUPL at tegne - med den kommunistiske politiker og voldsmand Lars Grenaa som talsmand og aktionsgeneral. Det var ham, der blev idømt fængsel for at overfalde stats- og udenrigsministrene med rød maling. Nu nøjes han med sorte løgnehistorier.
SÆRT NOK virker de på folk. Alene i hovedstaden lukkede 417 daginstitutioner i går, halvdelen efter forældreblokader, halvdelen grundet pædagogstrejker. Og så er sandheden, at præcis i København bruges der 4,4 mio. kr. mere på børneinstitutioner næste år, end der bliver i år.
Altså ingen nedskæring. Men nogle af pengene er omfordelt, så de går til børnene frem for til pædagogerne. Dét har BUPL lov at være sur over. Men det er altså bestemt af samtlige politiske partier i København med Ritt Bjerregaard i spidsen.
EN ANDEN vigtig pointe: Alle Danmarks 98 kommuner har sagt ja til, at der i 2007 lægges loft over, hvor meget deres samlede forbrug må stige. I visse sammenlagte kommuner stiger forbruget, i andre falder det - og en del kommuner, især omkring hovedstaden, sender endnu flere skattepenge ud på landet, end de plejer.
MEN DER er altså tale om en frivillig aftale, indgået af demokratisk valgte politikere. Det er faktisk dem, vi har valgt til denne opgave. De danske vælgere har ikke bedt BUPL om at forøge samfundets udgifter.
PÅ VISSE institutioner - men altså de færreste - er der tale om forringelser for børnene. Nemlig dér, hvor sammenlægningen af kommuner fører til et lavere niveau, end man var vant til i den gamle, lille kommune. Det er aldeles forståeligt, at forældre protesterer disse steder mod konkrete ændringer. Men det må ske til de lokale politikere, som afgør, hvad de bruger på børn, gamle, veje, kulturhuse og politikerrejser i hver enkelt kommune.
Eller til landspolitikere, som passende kan overveje katastrofehjælp eller lån til særlig hårdt ramte kommuner.
Hvad de aktionerende gymnasiaster angår, kan deres ophidselse alene begrundes med romantisk revolutionsromantik. For gymnasier overtages nu af staten og er slet ikke med på nogen spareliste!
RETTEN TIL at demonstrere er værdifuld. Men det er nyttigt at vide, hvad man demonstrerer for - eller imod. I denne sag er det lykkedes nogle løgnagtige agitatorer at hidse en masse omsorgsfulde forældre op til at tro, at en million børn er ofre for sparegale politikere.
Nogle af disse politikere ser deres partitaktiske fordel i at puste til den kunstige ild. Det bliver de i forvejen mudrede aktioner ikke mindre grumsede af.
Og skulle vi så se at komme videre.