Om nederlag og kærlighed...

Ufred, had og selv kærlighed,
Stopper, vender om og ser.
Ser en fugl uden vinger,
Flyve, dykke og dø.
Men giver ingen ringe i vandet,
I livets altfortærende sø.
Et pludseligt vindstød, en uforudset skygge for solen.
På mine knæ på jorden, mine tårer i sandet.
Ser jeg en engel på vej, siger: ”Giv mig din hånd.”
Hun rejser mig op, tager mig i sine arme,
Og trøster mit knuste hjerte.
Og selv om den kun er min, kan jeg se,
Hun takker mig og deler min smerte.
Tager den til sig, og siger: ”sé,”,
Hun smiler. Og jeg føler hendes varme.
Føler en kærlighed, jeg aldrig før har kendt.
Ser et lys i hendes øjne, og jeg ved,
Jeg elsker denne engel, fra himlen sendt.

Nu har jeg fulgt i længere tid dine digte og må sige de er smukke. Tak fordi du deller dem med mig/os :o)
Jeg kan ikke digte men min far var digter og derfor er jeg opflasket med digtenes kunst og du kan denne kunst. Du må fortsætte og lad dig ikke stoppe fra nogle kunstdøve personer for så er det os som nyder dine digte som mister skønheden fra dine ord.
Med kærlig hilsen
Kristina