Opbevarer Danske 9500 hjerner uden tilladelse

Jeg synes det er skræmmende man i Århus har udtaget 9500 hjerner fra psykiatriske patienter uden pårørendes videner i perioden 1945-1982 og nu ønsker at benytte disse til forskning i depression.
Jeg har svært ved at sætte mig ind i de efterladtes situation nu hvor de opdager at dele af den de elskede/elsker i mange år har været afskåret fra kroppen og udtaget og opbevaret......
Man taler om forbrydelser i dagens Danmark, her mener jeg klart staten begår en kæmpe forbrydelse, mod religionen, mod den afdøde og mod dennes efterladte.
Som sædvanlig sker der jo så ikke noget ved det og endnu engang går den store synder fri.

Det er godtnok mange hjerner de har der i den samling!
Håber der findes en ordentlig løsning på problemet med at man ikke har spurgt, eller informeret de pårørende.
Synes trods dette, at man skal anvende hjernerne til det de er udtaget til, nemlig medicinsk forskning. Spændende hvis man kan løse en del (eller hele) mysteriet omkring depressioner og evt. andre tilstande. Til gavn for alle os der lever - Og gerne vil fortsætte med at gøre det rigtig længe

behandling af psykiatriske patienter har altid fundet sted og vil altid finde sted.
Nu er det jo sådan, at man skal nedlægge forbud (mod obduktion), hvis man ikke gør det, har hospitalet lov til at obducere.
Nogle er dog så fair, at de forlanger tilladelse til obduktion.
Forskere mangler nogle af obducere..... fordi de fleste nedlægger forbud.
Alle psykiatriske patienter bliver indberettet til det fælles register i Risskov, man kan ikke nedlægge forbud mod det, de omgås registerloven, og det gør de stadig - som det passer dem.
Så har man bare én gang været i kontakt med det psykiatriske system er man registreret, og måske snupper de så også - uden tilladelse - den hjerne engang.
Hvem siger, at de stoppede med det i 1981, hvorfor skulle man tro på det?

Det kan da godt være mit barns hjerne er iblandt dem, men hvis de forsker i psykiatrien, og kan hjælpe de psykiske syge, så vil det da være rigtigt dejligt.
Jeg kan ikke se hvorfor vi altid skal spørges, for hvis det var jeres barn, det skal have en nyrer eller hjerte eller andet, vil det så ikke være godt at tage fra de døde, de må gerne forske i mig, når jeg er død, for når jeg udånder, så sidder jeg oppe hos sankt Peter, og hvis jeg kan hjælpe forskningen, er det da fint med mig, og håber mange andre vil gøre ligeså.

hvorfor dog være imod en seriøs og kontrolleret forskning? Alle vi, der selv har været sindslidende eller er pårørende, ønsker den bedste behandling for alle kommende psykiatriske patienter, - og den kommer altså kun via forskning, da der er langt mellem miraklerne på det område!