Oprør mod paracelhuslykken
http://politiken.dk/debat/ECE1336622/fri-mig-for-parcelhuslykken/
Nu har jeg ofte lidt blandede meninger om hende Leonora Christina Skov, men jeg synes faktsik hun rammer meget godt plet her.
Vi kan til tider virke som et samfund på lykkepiller, for at skjule vores leverpostejfarvede liv.
Leonora ønsker at gøre op med folks fordomme over dem som lever anderledes en normalitetsbegrebet i DK. Nemlig at være gift, have børn, bo i villa, have bil, hund osv.
Det slog mig, at mange af de kommentarer som Politikens læsere kom med, drejede sig om Leonoras fordomme overfor "leverpostejdanskerne". Men jeg opfatter tværtimod indlægget som et opgør mod "leverpostejdanskernes" fordomme overfor dem der lever anderledes end villa, vovhund og børn =parcelhuslykken.
Jeg selv har f.eks. valgt at leve anderledes. Pga. egen interesse. Jeg elsker mit arbejde og min kæreste og jeg har valgt at bo hver for sig, da det giver mere privatliv og en bedre harmoni i forholdet. I vores forhold. Vi skal ingen børn have.
Jeg er tit udsendt og bruger meget tid på mit arbejde generelt. Jeg inviterer tit min familie, venner og kæreste med udenlands da jeg har råd til det og gerne vil prioritere min tid med dem på den måde.
MEN MEN MEN, i det konforme liv bliver jeg mødt med så mange fordomme. Folk ser sørgeligt, for ikke at sige opgivende på mig, når jeg siger at jeg ikke vil have børn at min kæreste og jeg bor fint som vi gør osv.
Jeg bliver nogen gange træt af, at det forventes at jeg skal synes at deres liv er det rigtige og det bedste valg, mens jeg skal trækkes med deres fordomme om mit liv, som ikke som sådan bliver accepteret som den rigtige livsform, for den indeholder jo ikke parcelhuslykke.
Nuvel, jeg respekterer at mange ønsker at leve i parcelhuslykke, men jeg forventer omvendt at det respekteres at jeg ikke lever sådan.
Er Danmark bare ikke parat endnu til en alternativ livsstil?
Er normalitetsbegrebet skrumpet atter ind?
/Mie
Nu har jeg ofte lidt blandede meninger om hende Leonora Christina Skov, men jeg synes faktsik hun rammer meget godt plet her.
Vi kan til tider virke som et samfund på lykkepiller, for at skjule vores leverpostejfarvede liv.
Leonora ønsker at gøre op med folks fordomme over dem som lever anderledes en normalitetsbegrebet i DK. Nemlig at være gift, have børn, bo i villa, have bil, hund osv.
Det slog mig, at mange af de kommentarer som Politikens læsere kom med, drejede sig om Leonoras fordomme overfor "leverpostejdanskerne". Men jeg opfatter tværtimod indlægget som et opgør mod "leverpostejdanskernes" fordomme overfor dem der lever anderledes end villa, vovhund og børn =parcelhuslykken.
Jeg selv har f.eks. valgt at leve anderledes. Pga. egen interesse. Jeg elsker mit arbejde og min kæreste og jeg har valgt at bo hver for sig, da det giver mere privatliv og en bedre harmoni i forholdet. I vores forhold. Vi skal ingen børn have.
Jeg er tit udsendt og bruger meget tid på mit arbejde generelt. Jeg inviterer tit min familie, venner og kæreste med udenlands da jeg har råd til det og gerne vil prioritere min tid med dem på den måde.
MEN MEN MEN, i det konforme liv bliver jeg mødt med så mange fordomme. Folk ser sørgeligt, for ikke at sige opgivende på mig, når jeg siger at jeg ikke vil have børn at min kæreste og jeg bor fint som vi gør osv.
Jeg bliver nogen gange træt af, at det forventes at jeg skal synes at deres liv er det rigtige og det bedste valg, mens jeg skal trækkes med deres fordomme om mit liv, som ikke som sådan bliver accepteret som den rigtige livsform, for den indeholder jo ikke parcelhuslykke.
Nuvel, jeg respekterer at mange ønsker at leve i parcelhuslykke, men jeg forventer omvendt at det respekteres at jeg ikke lever sådan.
Er Danmark bare ikke parat endnu til en alternativ livsstil?
Er normalitetsbegrebet skrumpet atter ind?
/Mie