Opsagt min kæreste

Jeg har lige givet min kæreste gennem 2 år, 2 mdr. og 3 dage løbepas......... nu synes jeg ikke længre, at jeg kan klare, at han meddeler mig ting, vi taler ikke samme og foretager os aldrig noget sammen. Han har eget hus jeg bor i lejet rækkehus.
Som regel kom han over til mig, når aftensmaden stod på bordet, når det blev sengetid gik vi i seng og hans vækkeur rinede så om morgenen og så tog han afsted.
Indimellem - ret tit faktis - ringede han så måske når han var kommet fra arbejde, at nu skulle han have sine børn nogle dage. Så var det som om, det var lige meget om jeg kom derover eller ej. Den følelse gjorde at jeg så holdt mig væk.
Et andet problem var sex - synes ikke jeg fik nok. Ved ikke hvor han fik afløb, ikke hos mig. Det blev så sjældent at jeg sagde at nu holdt jeg op med at tage p-piller, for der var ingen grund til at fylde mig med kemikalier, når det ikke er nødvendigt - det svarede han ikke engang på og jeg har ikke fået sex siden det er 1 mdr. siden....
Jeg kommer givet til at savne hans dejlige unger - især den yngste en rigtig lille prinsesse - den store er for selvoptaget og faren synes det er helt ok....
Når vi var sammen med andre gav han mig tit følelsen af at jeg var ligegyldig når vi var os alene, var han helt anderledes, derfor har det taget mig så lang tid at bryde ud.
Når jeg har fortalt, hvordan han får mig til at føle sagde han at så måtte han jo blive bedre til at udtrykke sine følelser og tale med mig, men efter 1 dag var de løfter glemt og så var det det samme igen.
Han meddelte sidste år at NU tager jeg til Norge for at arbejde og senest en 4 uger siden at han var blevet tilbud og havde sagt ja til ½ år i Brasilien, ingen uddybning eller lignende bare det.
Hvordan kommer jeg videre, 2 år er lang tid.

Det lyder da som om du allerede er videre. Argumenterne er på plads, og du har gjort det rigtige. Det er altid ærgeligt, når der er børn involveret, men nu skal du holde fast i din beslutning. Den første tid efter, er altid der hvor det går galt. Lidt hyggesex etc. Det er slut. Hold fast i det!!

Du kommer videre, tro mig!
Og ja, 2 år er lang tid, alt for lang tid at bruge på et forkælet og selvoptaget fjols, som slet ikke har fortjent dig!
Vær glad for, at du endelig fik øjnene op for, hvilket ynkeligt kvaj, han er og glæd dig over din nyvundne frihed.
Gør noget rart for dig selv, noget du længe har haft lyst til. Gå i byen med veninderne,tag ud at danse, flirt med andre mænd og nyd i det hele taget livet, nu da du endelig er fri for dit hjælpeløse "plejebarn".
Tillykke til dig!
KH
Donna

hermed mine hjertligeste mente tillykke for din beslutning... det erbedre at være alene end at være ensom og ulykkelig i et forhold.
Livet er for kort til dårlig vin (og dårlige par-forhold).

Tage det helt roligt :)
Det er garanteret ikke første gang du er brudt ud af et forhold🙂Selvfølgelig er det hårdt..! Og tag du dig bare en lille down periode.. Men ALLE ved, at man kommer videre.
Husk lige på at du har valgt det selv.. Og det har du gjort fordi det var langt fra optimalt.
Du finder noget der er MEGET bedre, så tag dig lidt tid, til at få styr på dine tanker.. Husk at vær social, da det aldrig hjælper at grave sig ned🙂
Jeg vil ønske dig tillykke med dit valg ! Og glæde mig på dine vegne over du har modet til at gøre noget ved det.
et lille citat til sidst.. Det er SÅ svært for den der elsker, at gå ved siden af den der kun holder af !
Held og lykke med det.

Det lyder til at du allerede har taget det første skridt. Ja, to år er lang tid, men glæd dig over at det ikke er længere tid end det.
Se på de lyse sider, gør dig fri og forkæl dig selv. :)

Fuldstændig!!! Den eneste forskel er bare at du nåede at sige fra og droppe ham, det gjorde jeg ikk... Bedst som jeg sad der med mine tanker om at gøre det forbi over manglende interesse fra hans side, ja så gjorde han det forbi... CHOK!!
Det tar sin tid, men synes du allerede er på vej. Det kunne jo ikk gå i længden med ham. Han ville herfra og til evigheden tage dig for givet.
Som en af de andre så klogt sagde: Forkæl dig selv. lige nu har du al mulig grund til at være egoistisk og tænke på dig selv.