„Ordet var hos Gud, og Ordet var . . .“?
FÅ PASSAGER i Bibelen har i kristenhedens kirker været genstand for så megen opmærksomhed som Johannes 1:1. De fleste bibeloversættelser gengiver den som den lyder i Den danske autoriserede oversættelse af 1948: „I begyndelsen var Ordet, og Ordet var hos Gud [ο θεός], og Ordet var Gud [θεός].“
Mange af dem som tror på en treenighed henviser til dette skriftsted som støtte for treenighedsdogmet. Nogle bibeloversættere gengiver imidlertid verset på en anden måde i erkendelse af at der i grundteksten er en forskel i udtryksmåden som ikke kommer frem i oversættelser som den ovenfor citerede.
Den tyske bibelforsker Ernst Haenchen gengiver i sin kommentar til Johannes-evangeliet (Das Johannesevangelium. Ein Kommentar, udgivet af Ulrich Busse, Tübingen, 1980, s. 112) Johannes 1:1 således: „I begyndelsen var Logos, og Logos var hos Gud(en), og gud (af art) var Logos.“
Ernst Haenchen sammenligner Første Mosebog 1:1 med det første vers i Johannes-evangeliet og siger derefter: „Johannes 1:1 nævner imidlertid noget der allerede eksisterede i urtiden; forbavsende nok er det ikke ’Gud’. . . . Logos — vi har intet ord på tysk der svarer til det græske ord med hele dets betydningsindhold — hæves dermed så højt op at det næsten bliver anstødeligt. Udtalelsen bliver først acceptabel når man hører fortsættelsen: ’og Logos var hos Gud(en)’, nemlig i fortroligt, personligt samfund med Gud.“ — Side 116.
Vil det sige at Ernst Haenchen i den græske grundtekst så en forskel mellem Gud og Logos, Ordet? I den videre behandling af verset fremhæver forfatteren at der på grundsproget ikke bruges noget bestemt kendeord i forbindelse med ordet theos′, gud, i den sidste sætning. Han forklarer:
„For at undgå misforståelse skal her indskydes at dengang var θεός [theos′, ’gud, guddommelig’] og ο θεός [ho theos′, ’Gud(en)’] ikke det samme. Filon . . . har derfor skrevet: λόγος [Logos] kaldes kun θεός [’gud, guddommelig’] og ikke ο θεός [’Gud(en)’] eftersom han ikke er Gud i egentligste forstand. . . . På lignende måde siger også Origenes i sin kommentar . . .: Evangelisten siger ikke at Logos er ’Gud(en)’, men kun at Logos er ’gud’. For forfatteren af hymnen [i Johannes 1:1], som for evangelisten, var kun Faderen ο θεός [Guden] (jfr. 17:3); ’Sønnen’ var underordnet ham (jfr. 14:28). Men dette antydes kun i denne passage, fordi vægten her skal lægges på det nære forhold imellem dem.“
Dernæst bemærker Ernst Haenchen: „På den tid da hymnen blev til, var det helt i overensstemmelse med jødisk og kristen monoteisme at tale om at der fandtes et guddomsvæsen side om side med og under Gud, uden at det var identisk med ham. Dette viser Fil. 2:6-10. Her skildrer Paulus netop et sådant guddomsvæsen, ham som senere blev mennesket Jesus Kristus. . . . Der er altså hverken her [i Filipperbrevet] eller i Joh. 1:1 tale om en dialektisk enhed bestående af to dele, men om to som er forbundet i et nært personligt forhold.“ — Side 116.
Der siges altså ikke i Johannes 1:1 at Logos (Jesus) både var hos Gud og var Gud, men at Logos var hos den almægtige Gud og var en gud, altså guddommelig.
Mange af dem som tror på en treenighed henviser til dette skriftsted som støtte for treenighedsdogmet. Nogle bibeloversættere gengiver imidlertid verset på en anden måde i erkendelse af at der i grundteksten er en forskel i udtryksmåden som ikke kommer frem i oversættelser som den ovenfor citerede.
Den tyske bibelforsker Ernst Haenchen gengiver i sin kommentar til Johannes-evangeliet (Das Johannesevangelium. Ein Kommentar, udgivet af Ulrich Busse, Tübingen, 1980, s. 112) Johannes 1:1 således: „I begyndelsen var Logos, og Logos var hos Gud(en), og gud (af art) var Logos.“
Ernst Haenchen sammenligner Første Mosebog 1:1 med det første vers i Johannes-evangeliet og siger derefter: „Johannes 1:1 nævner imidlertid noget der allerede eksisterede i urtiden; forbavsende nok er det ikke ’Gud’. . . . Logos — vi har intet ord på tysk der svarer til det græske ord med hele dets betydningsindhold — hæves dermed så højt op at det næsten bliver anstødeligt. Udtalelsen bliver først acceptabel når man hører fortsættelsen: ’og Logos var hos Gud(en)’, nemlig i fortroligt, personligt samfund med Gud.“ — Side 116.
Vil det sige at Ernst Haenchen i den græske grundtekst så en forskel mellem Gud og Logos, Ordet? I den videre behandling af verset fremhæver forfatteren at der på grundsproget ikke bruges noget bestemt kendeord i forbindelse med ordet theos′, gud, i den sidste sætning. Han forklarer:
„For at undgå misforståelse skal her indskydes at dengang var θεός [theos′, ’gud, guddommelig’] og ο θεός [ho theos′, ’Gud(en)’] ikke det samme. Filon . . . har derfor skrevet: λόγος [Logos] kaldes kun θεός [’gud, guddommelig’] og ikke ο θεός [’Gud(en)’] eftersom han ikke er Gud i egentligste forstand. . . . På lignende måde siger også Origenes i sin kommentar . . .: Evangelisten siger ikke at Logos er ’Gud(en)’, men kun at Logos er ’gud’. For forfatteren af hymnen [i Johannes 1:1], som for evangelisten, var kun Faderen ο θεός [Guden] (jfr. 17:3); ’Sønnen’ var underordnet ham (jfr. 14:28). Men dette antydes kun i denne passage, fordi vægten her skal lægges på det nære forhold imellem dem.“
Dernæst bemærker Ernst Haenchen: „På den tid da hymnen blev til, var det helt i overensstemmelse med jødisk og kristen monoteisme at tale om at der fandtes et guddomsvæsen side om side med og under Gud, uden at det var identisk med ham. Dette viser Fil. 2:6-10. Her skildrer Paulus netop et sådant guddomsvæsen, ham som senere blev mennesket Jesus Kristus. . . . Der er altså hverken her [i Filipperbrevet] eller i Joh. 1:1 tale om en dialektisk enhed bestående af to dele, men om to som er forbundet i et nært personligt forhold.“ — Side 116.
Der siges altså ikke i Johannes 1:1 at Logos (Jesus) både var hos Gud og var Gud, men at Logos var hos den almægtige Gud og var en gud, altså guddommelig.