Overfladiskhed

Budskabet er her simpelt. Benægter man menneskes åndelig side, vil bibelen være dårskab for dig.
Det er her sagt rent ud:
"Gå hen og sig til det folk: Hør kun, dog skal I intet fatte, se kun, dog skal I intet indse!
Gør Hjertet sløvt på dette Folk, gør dets Ører tunge, dets Øjne blinde, så det ikke kan se med Øjnene, ej heller høre med Ørene, ej heller fatte med Hjertet og omvende sig og læges."
De kan ikke tænke længere, end hvad de ser. De kan ikke tænke længere end hvad de hører. De er denne verdens "gud" i al deres overfladiskhed.
M.V.H

Indtil nu er det du har skrevet, som jeg har læst, været rigtigt, glæder mig

.. det er da netop de selvfede, selvretfærdige og åh-så-åndelige religiøse mennesker, der går med kæmpe store skyklapper på.
Jens P

Kan du give mig bare én rationel og logisk grund til, at jeg skulle begynde at tro på noget jeg ikke kan se, høre, lugte, smage end ej føle? Kan du det? Næppe!
Jeg vil vende den om, og påstå at du ser og hører ting som ikke er, og du ved jo godt, hvor man placere den slags folk! ;)
Det budskab du sender med dit lille digt, er faktisk ret uhyggeligt, måske meget mere uhyggeligt end du selv har lagt mærke til, specielt den her del:
"Gør Hjertet sløvt på dette Folk, gør dets Ører tunge, dets Øjne blinde, så det ikke kan se med Øjnene, ej heller høre med Ørene, ej heller fatte med Hjertet og omvende sig og læges."
Ved du hvad der egentlig står der i den tekst? Der står en opfordring på drab af ikke kristne.
Kristendommen er SÅ barmhjertig…NOT! :/

Nej, der er ikke en opfordring til drab i den tekst. Lad vær med blive paranoid :O)
M.V.H

Teksten er sandhed, og dit indlæg bekræfter den.
M.V.H

Lad vær med blive paranoid :O)
Og det siger du? Du som ser ting, der ikke er?! LOL

Godt du fattede pointen ;)

Esajas 6,8-10:
Så hørte jeg Herren sige: "Hvem skal jeg sende, hvem vil gå Bud for os?" Og jeg sagde: "Her er jeg, send mig!"Da sagde han: "Gå hen og sig til det folk: Hør kun, dog skal I intet fatte, se kun, dog skal I intet indse! Gør Hjertet sløvt på dette Folk, gør dets Ører tunge, dets Øjne blinde, så det ikke kan se med Øjnene, ej heller høre med Ørene, ej heller fatte med Hjertet og omvende sig og læges."

Herren sagde:"Hvem skal jeg sende, hvem vil gå Bud for os?"
Det har intet med drab på anderledes tænkende, nuvel, dette er dog åndelig "uhygge".
Endog det forsættes videre i 10-13:
Jeg spurgte: "Hvor længe, Herre?" Og han svarede: "Til Byerne er øde, uden Beboere, og Husene uden et Menneske, og Agerjorden ligger som Ørk!"
Og HERREN vil fjerne Menneskene, og Tomhed skal brede sig i Landet; og er der endnu en Tiendedel deri, skal også den udryddes som en Terebinte eller Eg, af hvilken en Stub bliver tilbage, når den fældes. Dens Stub er hellig Sæd.
Og Herren vil fjerne Menneskene, ham som er herre over liv og død, altså han har rettigheden. Det siges: "Tomhed skal brede sig i landet"
Afgud på hebraisk betyder lignende "ingenting" eller tomhed. En afgud er alt der kommer i mellem dig og herren gud, denne afgud, jævnfør til tomheden udrydder mennesket selv.
Dens stub hellige sæd er ikke et tegn på noget træerne skal have livs kraft, der er en rest som skal kende retfærdigheden og sandheden ved soning og opstandelse ved døde, hvilket kan henledes på Jesu Kristi.
Omkring overanylisere, Mathæus v.10-17:
Disciplene kom hen til ham og spurgte: »Hvorfor taler du til dem i lignelser?« Han svarede dem: »Jer er det givet at kende Himmerigets hemmeligheder, men de andre er det ikke givet. For den, der har, til ham skal der gives, og han skal have overflod; men den, der ikke har, fra ham skal selv det tages, som han har. Derfor taler jeg til dem i lignelser, fordi de ser og dog ikke ser, og hører og dog ikke hører og heller intet fatter. På dem opfyldes den profeti af Esajas, der siger:
I skal høre og høre, men intet fatte,I skal se og se, men intet forstå.For dette folks hjerte er dækket med fedt, og med ørerne hører de tungt, og deres øjne har de lukket til, for at de ikke skal se med øjnene, høre med ørerne og fatte med hjertet og vende om, så jeg må helbrede dem. Salige er jeres øjne, fordi de ser, og jeres ører, fordi de hører. For sandelig siger jeg jer: Mange profeter og retfærdige har længtes efter at se det, I ser, og fik det ikke at se, og høre det, I hører, og fik det ikke at høre.
Tydningen er, man skal passe på hvad man ønsker af gud. Ønsker man til siddesætte gud og ikke tro, vil gud forhærde dig hjerte og ikke åbne din øjne, du skal gå rund blind og døv for sandheden. Det er dit hjerte der forkaster gud fra først af, og han fuldender menneskes synd, en total forkastelse, nemlig den mennesket forkaster gud, og dermed sig selv. Ser du, gud behøver ikke dig eller mig, og det er helt op til hans nåde om du er ved tro eller ikke, han kender mennesket hjerte bedre end os selv, og er også herre over det.
Vi ønsker være selvstændige konger, uden nogen på vores side eller over. Altså selvregerende individer med egen retfærdighed og rettigheder. Historien om faroen, egyptens konge var en sådan, men også en rigtig "konge" over et folk.
2.Mosebog 5,2-3:
Men Faro sagde: "Hvem er Herren, at jeg skulle adlyde ham og lade israelitterne rejse? Jeg kender ikke noget til Herren, og jeg vil heller ikke lade israelitterne rejse".
2.Mosebog 7,3-4:
Men jeg vil forhærde Faraos hjerte og derefter gøre mange tegn og undere i egypten.
Da Herren nu viste sin almægtighed, fik det ikke faroen til omvendelse på trods.
Mosebog 8, 8-9:
Da lod Farao Moses og Aron kalde og sagde: "gå i forbøn hos Herren, at han skiller mig og mit folk af med frøerne, så vil jeg lade folket rejse, at de kan ofre til Herren".
Videre i mosebog 8, 15-16:
Men da Farao så, at han havde fået luft, forhærdede HAN sit hjerte og hørte ikke på dem, således som herren havde sagt.
Altså som Herren havde forudsagt, altså var det ikke guds ønske han skulle forhærde sit hjerte, men en frihed mennesket har, og bruger. Og Herren lader dem gøre dette. Farao var på nuværende ganske klar over Herren guds eksistens, men Farao var en konge der levede i sin egen verden og anerkendte i sit hjertet ikke sin afmægtighed i forhold til gud og verden, Han var jo konge der regerede i denne verden, sin egen Herre.
Det uhyggelige er det viser de menneskers afstumpedhed i forhold til sig selv, til medmennesker og til gud. Hans opblæsthed og trodsighed kom i vejen mellem ham og gud, det førte til tomhed, nederlag og død for ham.
Farao var hans egen styrke og faldt, men gud ønsker være din styrke, sejr og kærlighed.
Her i livet vælger vi mellem gud og tomhed, rigtig og forkert, godt og ondt.
M.V.H og godt nytår!

Den beviser det faktum omkring tro, og hvorledes vi som mennesker reagere overfor begrebet kristen dom og gud.

Du kan ikke på stående fod trække gud frem fra lyset, og siger her er han, nu kan du se, høre, lugte, smage eller føle gud?
Men du kan komme til at kende og "forstå" gud, der er kristendom det rigtige værktøj. Ved opøvelse i kristendom, og det at læse bibelen og komme til ærlig tro vil det opbygge en livs indstilling der kun kan hjælpe dig som menneske.
Du kommer i bedre kontakt med dine egne sider, en bog som bibelen er fuld af livs erfaring og erkendelse og tro.
Alt det gør, hvis man går seriøs indtil kristendom, ændrer den dig ikke som menneske i den forstand. Men den udfordrer dig til mere selvforståelse og udvikling som mennesket.
Jeg går ikke imod videnskaben på nogen måde, også den er et "lys". Videnskaben synes forstærke min tro på gud, videnskaben kan jo ikke forkaste et spørgsmål om gud. Viden skaben giver mig en større tro på gud.
Hvorfor skal man have en lidt negativ indstilling til tilværelsen og ikke må forundres over den? Vi må ikke tænke på gud som en "ukendt konstant", som vi rent faktisk kender til igennem adskillige religiøse skrifter. Mennesket kender til begrebet gud, og vi har været religiøse i mange tusinder år. Altså, det er ikke noget nyt, eller småt i menneske hitstorien. Hvorfor?
Nemlig ikke fordi de var drømmere, sindsyge eller ikke intelligente, i fortiden, nej de var ligesom os selv i dag. Religion eksistere side om side med mennesket, og det bliver kristendom ved med i fremtiden, for den bringer det rigtige budskab, om vores sande almægtige levende gud. Hvem mennesket åndelige set, har det bedst med at stå i forhold til, så du kan leve et "intelligent" liv, i forhold til livet og dine medmennesket i denne skabet verden.
Din astronomibog kan slet ikke står i kontrast til bibelen i selvforståelse. Hvad med begynde med guds univers først der strækker sig helt ind i dit eget!
M.V.H

Mener du, at Gud er almægtig?
Mener du, at Gud er perfekt, i handling og ord?
Hvad mener du, er forskel på himmelen og helvede?
"Du kan ikke på stående fod trække gud frem fra lyset, og siger her er han, nu kan du se, høre, lugte, smage eller føle gud?"
Hvorfor kan du ikke det? Hvorfor kan du ikke vise mig Gud? Er det fordi Gud ikke er af fysisk karakter?, bliver jeg nød til at kunne 'forestille' mig Gud, gennem den 'magi', min fantasi kan skabe, for at kunne 'se Gud', er det det du mener?
Hvis du ikke kan vise mig Gud for mine fysiske sanser, så må det være fordi Gud er meget langt væk, eller fordi han ikke er af fysisk substans.
”"Men du kan komme til at kende og "forstå" gud,"
"Ved opøvelse i kristendom, og det at læse bibelen og komme til ærlig tro vil det opbygge en livs indstilling der kun kan hjælpe dig som menneske."
"der er kristendom det rigtige værktøj"
"Du kommer i bedre kontakt med dine egne sider, en bog som bibelen er fuld af livs erfaring og erkendelse og tro.
Alt det gør, hvis man går seriøs indtil kristendom, ændrer den dig ikke som menneske i den forstand. Men den udfordrer dig til mere selvforståelse og udvikling som mennesket."”
For mig lyder det mest som om, du bruger kristendommen som en form for terapi så du kan få et bedre liv. Om Gud fandtes eller ej, ville ikke gøre nogen forskel for, bare det at 'du tror' er nok, selv om det måske er en løgn/eller ikke, at Gud findes (det ved vi ikke) så er det lige meget fordi, du har nok i at 'tror'.
Det lyder egentligt meget fornuftigt IMO, og deraf kunne kristendommen sagtens undvære Gud, fordi det kristendommen egentligt står for (for hovedparten af de kristne) er næstekærlighed. Næstekærlighed virker udmærket, uden en ikke fysisk Gud.
"Jeg går ikke imod videnskaben på nogen måde, også den er et "lys". Videnskaben synes forstærke min tro på gud"
Videnskaben har modsagt meget af det, der står i bibelen, styrker det også din tro på Gud?
", videnskaben kan jo ikke forkaste et spørgsmål om gud. Viden skaben giver mig en større tro på gud."
Man kan sagtens fascineres over tilværelsen uden at skulle bruge Guds hjælp, og nej, videnskaben kan ikke bevise at der ikke findes en Gud (eller alfer for den sags skyld), hvordan skulle videnskaben, der bygger på den fysiske verden, kunne modbevise guds eksistens, Gud som du & jeg, eller nogen anden ikke kan bevise eksistere. hvordan skal man modbevise noget der ikke findes i vores fysiske verden? Enkelt, det kan man ikke…
"Din astronomibog kan slet ikke står i kontrast til bibelen i selvforståelse. Hvad med begynde med guds univers først der strækker sig helt ind i dit eget!"
Selvforståelse? Hvorfor snakker du om selvforståelse, jeg snakker om verdens dannelse (BB), og det er meget vigtigere end et enkelt individs 'selvforståelse'.
Min astronomibog står ikke som kontrast, men som 'erstatning' for bibelen (for mit vedkommende), bibelen kan ikke bevise at verden er skabt af Gud, giver end ej beviser på dens egen historie/forklaring herfor.

Citatet lød:
"Gå hen og sig til det folk: Hør kun, dog skal I intet fatte, se kun, dog skal I intet indse!
Gør Hjertet sløvt på dette Folk, gør dets Ører tunge, dets Øjne blinde, så det ikke kan se med Øjnene, ej heller høre med Ørene, ej heller fatte med Hjertet og omvende sig og læges."
"Hør kun, dog skal I intet fatte". De har altså stadig ører, men de fatter ikke ordene.
En aften sidder jeg måske foran TV og opdager, at øjenlågene bliver tungere og tungere. Ja, det er jo noget mærkeligt noget at sige: øjenlåg vejer præcis det øjenlåg vejer! Men du forstår meningen, fordi du kender udtrykket- mine øjne lukkes gradvist, og jeg opfatter stadig mindre af det der foregår på skærmen.
Du ville sikkert undre dig, hvis nogen sagde om en person, hvis øjenlåg bliver "tungere og tungere", at hans øjne er blevet stukket ud. Ikke desto mindre er det præcis den type fejltolkning du kommer med, når du skriver at: "gør dets Ører tunge" betyder, at de får hugget ørerne af!
Nej, det gør naturligvis ikke- teksten har jo lige fortalt dig, at ørerne stadig sidder, hvor de skal, for folk skal jo høre, men ikke fatte!
Det er altså fatteevnen, stedet kommenterer. Folk hører og ser, men ikke "med hjertet", de ser, men ser ikke betydningen, så de omvender sig ikke!
Det er lidt ligesom med vittigheder- nogle kan bare ikke se det sjove. Sådan er det også med evangeliet- alle og enhver kan høre ordene, nogle laver endda fine videnskabelige redegørelser angående ordenes betydning, men vigtigheden af ordene handler om, at fatte pointen: at blive overbevist!
Man kan dissekere troen i stykker, ved hele tiden at spørge, hvad der frembragte den. Hvorfor følte du i virkeligheden, som du gjorde? Skabte Gud virkeligt verden, eller er det hele styret af tilfældighedernes spil (eller måske selvorganiserende principper)?
Den slags spørgsmål er fine, rigtige osv- og svarene er ofte både relevante og indsigtsfulde. Men som med kærligheden, handler det ikke kun om, at forstå, hvad de sker (biokemisk, psykologisk osv). Næ, de spørgsmål der for den enkelte er væsentligt er snarere spørgsmål i retning af:
1) Giver det mening?
2) Oplevede jeg noget
3) Tror jeg der dybest set er grund til at handle på det?
Hvis man oplever kristendommen, som noget godt, hvis man synes det giver mening og indsigt, jamen så må man afgøre med sig selv, om man vil handle på det- blive kristen!
Nogle vælger at blive kristne- andre finder ud af, at meningen og oplevelserne jo dybest set ikke beviser noget, så de bliver ikke kristne. Ingen kan sige, hvem der har ret- man må vælge i overensstemmelse med sine sentimenter. Men jeg tror lige præcist det er denne forskel citatet taler om- man hører de samme ord, ser de samme ting, men tolker det dybt forskelligt!

Tak for din indlæg og din historie!
Din fortolkning af citatet fra bibelen, kan jeg også godt se fornuften i!
"Nogle vælger at blive kristne- andre finder ud af, at meningen og oplevelserne jo dybest set ikke beviser noget, så de bliver ikke kristne. Ingen kan sige, hvem der har ret- man må vælge i overensstemmelse med sine sentimenter. Men jeg tror lige præcist det er denne forskel citatet taler om- man hører de samme ord, ser de samme ting, men tolker det dybt forskelligt!"
Det er jeg i store træk enig i!
"Nogle vælger at blive kristne- andre finder ud af, at meningen og oplevelserne jo dybest set ikke beviser noget"
Du behøver selvfølgelig ikke svare, men hvad mente du med ordene "meningen og oplevelserne" i din tekst?
Så hvis vi tager din tekst som sandhed, så konkludere 'jeg', at 'sandhed' er relativ og defineret ud fra 'øjnene' der ser. Forskellige mennesker, forskellige synspunkter og forskellige sandheder. For nogen lever 'Gud' for andre ikke. For nogle er Gud en velsignelse for andre en forbandelse og for nogle helt unødvendig, og alle, alle, har lige ret til at tro det de nu engang tror på.
Hilsen Aquafresh.

Hej aquafresh
Tak for responsen. Jeg kan godt se, hvordan du når frem til, hvad du tror jeg mener, men du rammer nu lidt ved siden af!
Jeg tror Gud objektivt eksisterer. Men jeg tror ikke, Han beviser at Han eksisterer- jeg tror derimod Han overbeviser os om sin eksistens ved Helligånden!
Men da Gud ikke beviser sig selv, kan vi naturligvis heller ikke bevise, at Helligåndens overbevisning stammer fra Gud- videnskabeligt set kan det ligeså godt være psykiske fænomener udenlukkende skabt af vores eget sind.
Det tror jeg er det smukke ved det hele- nogle tror religiøse fænomener er budskaber fra skaberen, medens andre tror de beviser, at det i virkeligheden er de troende der har skabt Gud (i modsætning til omvendt). Men ingen af grupperne kan efter min mening bevise at de har ret- det handler så at sige om sentimenteer...
Så nej, jeg tror på Gud som en objektiv virkelighed- men vores viden om Gud er subjektiv! Det er efter min mening et troens paradoks.
Du kan læse mere om, min opfattelse af, forholdet mellem viden og tro i dette indlæg http://debat.religion.dk/showthreaded.php?Cat=&Board=09122004b&Number=44023&page=1&view=expanded&sb=5&o=&fpart=

Jeg tror jeg kan se hvad du mener! Og jeg tror, du mener du kan se hvad jeg tror...skal vi ikke lade det blive ved det?! Jeg tror ikke det er muligt at blive meget enige end vi er nu, selv om vi ikke har helt den samme overbevisning.
Hilsen Aquafresh.
Et sidespring...Jeg faldt over denne, en lydoptagelse fra Titan...lyde fra en fjern måne optaget af Huygens, fra Casinni, på vej ned gennem Titans atmosfære.
Lydene er ikke specielt 'kønne' eller 'yndefulde' efter min mening, men, når man tager i betragtning hvad det egentligt er man lytter til, så gør det nu lydende lidt smukkere.
http://images.google.dk/imgres?imgurl=http://kitts.homepage.dk/titan_sounds.jpg&imgrefurl=http://kitts.homepage.dk/cassinihuygens.htm&h=107&w=404&sz=11&tbnid=0JP5m318RzwJ:&tbnh=32&tbnw=121&hl=da&start=21&prev=/images%3Fq%3Dmichael%2Bv%25C3%25B8rnle%2B%26start%3D20%26svnum%3D10%26hl%3Dda%26lr%3D%26sa%3DN