Jeg er 55 årig kvinde og har været arbejdsløs kontorassistent siden midt nov. 2007.
Jeg har ikke fået job indenfor faget, og har derfor taget et arbejde i 20 timer om ugen som rengøringsassistent.Det er hårdt, men bedre end ikke at have noget at stå op til.
Da min indtægt er faldet drastisk har jeg været nødt til at spare alle de steder, det er muligt. Herved har jeg fundet ud af, at jeg økonomisk kan klare mig med min egen lille private opsparing til hjælp undervejs. Jeg har bestemt mig for ikke at ville arbejde mere end de 20 timer pr. uge indtil jeg kan gå på efterløn. Jeg har fået nogle helt andre værdier ind i mit liv. Tid til madlavning, børn og børnebørn,købe billigt ind, bage selv, veninder, bøger etc..
Jeg melder mig på halvtid på fagforeningen snart, men er der nogen, der kan fortælle mig om jeg er ved at begå en fatal fejl. Kan jeg komme gruelig i klemme mht efterløn om 5 år, når jeg nu vælger at blive halvtids i de sidste fem år. Jeg er godt klar over at min efterløn bliver noget mindre men er der noget jeg skal være speciel opmærksom på????
tilføjet af Arb. indenfor systemet
Rigtig skidt idé
Hej Tvivlende
Jeg kan godt forstå at du spørger - der er mange regler indenfor dette område, og man skal næste arbejde med det til dagligt, for at kunne have et overblik.
Hvis du fra nu af erklærer, at du aldrig vil arbejde mere end 20 timer om ugen, kan du godt sige farvel til efterlønnen.
Også selvom du er blevet deltidsforsikret!.
Jeg er ked af at sige det, men sådan er reglerne lige nu.
Som deltidsforsikret skal du nemlig kunne stille din arbejdskraft til rådighed for 30 timer om ugen i tilfælde af ledighed.
Nu ved jeg godt at du ikke snakker om ledighed men om efterløn.
Nu er det bare sådan, at hvis man vil på efterløn som 60 årig, skal man være dagpengeberettiget på din 60 års dag.
Og det er du ikke, hvis du allerede nu erklærer, at du aldrig vil arbejde mere end 20 timer.
Du kan jo selvfølgelig lyve om sige, at du virkelig har prøvet at få mere arbejde, men det var ikke muligt. Og din stolthed har forbudt dig at søge om dagpenge.
Det er din a-kasse der efter en konkret vurdering tager stilling til, om du er opfylder disse krav.
Under alle omstændigheder - bed din a-kasse om at lave nogle beregninger for dig.
Fortæl dem hvad du har i tankerne. Ikke at du har besluttet dig, men "hvordan vil min efterlønssituation se ud hvis....."
Få altid svaret på skrift (brev eller mail).
Jeg er klar over, at det nok ikke lige var det du ønskede at høre. Men hellere få klart svar i god tid.
Held og lykke med det hele 🙂
P.S. Husk at det er i din a-kasse, at du evt. skal melde dig som deltidsforsikret. Din fagforening har intet med efterløn at gøre.
tilføjet af Anonym
Personlig tilmeldt
Hej.
Du kan vælge at forblive fuldtidsforsikret og kontakte Jobcentret og A-kassen og være personlig tilmeldt (borger uden ydelser). Det kan du i højst 5 år. Derved beholder du retten til fuld efterløn og fuld dagpengeret. - Du skal kontakte din A-kasse og få dem til at hjælpe dig.
Held og lykke
tilføjet af Arb. indenfor systemet
Det er ikke korrekt
Det er rigtigt at man kan stå personligt tilmeldt men...
1. det ændre ikke på, at a-kassen ved overgang til efterløn skal lave en rådighedsvurdering. Hvis den falder negativt ud er der ingen efterløn
2. Man har ikke dagpengeret udelukkende ved at stå personligt tilmeldt
Jeg er dog enig i, at det bedste er at kontakte a-kassen
tilføjet af Anonym
Personlig tilmeldt 19 uger
Jeg har selv et job på 20 timer med frigørelsesattest og har stået som personlig tilmeldt i 19 uger uden dagpenge, hvorefter jeg igen får suppleret op til højeste dagpengesats og har ret til fuld efterløn..! - Hvis du arbejder i en A-kasse, burde du kende denne paragraf.
tilføjet af Anonym
link
Hej igen.
Her: http://www.dlfa.dk/omtilafaf.php
"Personlig tilmelding hos Jobcentret
Hvis du har fået arbejde på nedsat tid, men ikke søger supplerende dagpenge, kan du vælge at være personligt tilmeldt hos Jobcentret. En personlig tilmelding beskytter den dagpengesats, du sidst har fået beregnet. Det betyder, at hvis du bliver ledig igen, kan du slippe for at få beregnet en ny og lavere dagpengesats på baggrund af det deltidsjob du havde, mens du var personligt tilmeldt."
Her kan du læse, at man beskytter sin dagpengesats ved personlig tilmelding...
tilføjet af Den tvivlende
Uha
Ja, så blev jeg det klogere, og det er jeg glad for. Jeg vil tage mig god tid til at finde sammenhængen i det hele. Foreløbig tusind tak, også selv om jeg gik og troede noget andet end det beskrevne her fra jer alle.Hellere vide det nu end gå og bilde sig selv noget ind!!Knus herfra.
tilføjet af Anonym
A-kasse...
Hej igen.
Du skrev i dit indlæg, at du var kontorassistent, og jeg får den tanke, at du måske er medlem af HK. Hvis du er det, skulle du tage og skifte til anden A-kasse, det har vi jo også ret til nu som ledig. Jeg skiftede selv, da jeg startede på det her.
Jeg var ude for hos HK at ringe op 7 gange og få 7 forskellige svar, så jeg har nu skiftet A-kasse.
Det er blevet helt skørt at ringe til HK, efter de er opdelt i de nye centre, så hvis du er medlem af HK, skulle du tage og skifte A-kasse. Jeg har fået rigtig megen hjælp hos Krifa, og de er altid søde til at svare, også når man ringer mange gange.
Held og lykke med det
Knus herfra
tilføjet af Arb. indenfor systemet
Beskytter kun mod ny satsberegning MEN
giver ikke en positiv rådighedsvurdering.
Jeg kender udemærket reglerne, og i modsætning til dig, blander jeg ikke pærer og bananer.
Den personlige tilmelding sikrer satsen - ja, men det er jo ikke det vi taler om her vel?
Her taler vi om den grundlæggende ret til at gå på efterløn.
Vi taler om en positiv rådighedsvurdering.
Vi taler IKKE om SATSBEREGNING.
Satsberegning foretages kun, hvis betingelserne for udbetaling af ydelser (herunder efterløn) er til stede. Ellers er det jo omsonst.
Hvad hjælper en beregnet sats, hvis man ikke har ret til at få udbetalt efterlønnen med satsten???
Er rådighedsvurderingen i orden, skal man nok kunne finde en periode at beregne en sats på. Man går bare tilbage i tiden indtil man finder en periode, hvor betingelserne for en satsberegning er til stede. (Fuldtidsforsikrede: hvis månedsberegning skal der være arbejdet min. 2/3-dele af fuld normal arbejdstid indenfor en 3 måneders periode).
Sidst men ikke mindst: hvis spørgsmålsstiller skal lave samme "trick" som dig, skal hun jo allerede nu få beregnet en sats. Det gøres kun, hvis der skal udbetales ydelser.
Der bliver IKKE udbetalt ydelser - og derved ikke foretaget en beregning - hvis hun IKKE opfylder rådighedsbetingelserne.
Og det gør hun IKKE, hvis hun kun vil stille sin arbejdskraft til rådighed for 25 timer om ugen.
Du bør ikke give råd, når du tydeligvis ikke har et overblik over de gældende regler.
Hvis dit råd blindt bliver fulgt, kan spørgsmålstilleren i værste fald risikerer at miste retten til efterløn - i bedste fald er ingen skade sket, men heller ikke noget der har afhjulpet situationen.
Som sagt er vi enige om, at man skal spørge sin a-kasse.
De har nemlig et rådgivningsansvar - hvilket hverken du eller jeg har herinde.
P.S. Jeg kan se, at du har fundet hullet i lovgivningen vedr. supplerende dagpenge. Et hul hvor du jo omgår intentionen med reglerne. (Tidsbegrænsningen på supplerende dagpenge).
At bruge reglerne til egen fordel kan man ikke bebrejde nogen - jeg tillader mig alligevel at glæde mig over, at reglerne for supplerende dagpenge nu bliver ændret. Det betyder, at du ikke til evig tid kan fortsætte på supplerende dagpenge, så længe der bare er en "kunstpause" ind imellem.
Det lyder dog som om, at du er tæt på efterlønsalderen, så du når det nok. 😉
tilføjet af salmer
efterløn
hej
jeg har mega brug for hjælp.
Jeg har de sidste 3-,5 år været vikar - 2,5 år med 32 timer pr. uge - så 5 mdr. med 30 timer pr. uge og nu 1 år med 25 timer pr. uge dog ud af det år 20 timer pr. uge i 2 mdr.
der er ikke mere pr. 30.12 men må så se mig om efter noget andet - jeg er 58,5 år men har jeg nu som fuldtidsforsikret ødelagt det med at gå på efterløn som 60 årig???
hvis jeg f.eks. ikke får et regulært arbejde på flere timer ugentligt???