Par forhold

Mine kæreste synes jeg er underlig.
Vi har været et fast par i mange år, men jeg insisterer på at have min lejlighed, og han sin. Vi bor stort set hos ham, men jeg vil også gerne stadig kunne tage hjem og være mig selv. Vores diskutioner går altid på at han ikke forstår hvorfor vi ikke bare flytter sammen, får en husleje, gifter os mv. Jeg vil bare hverken giftes eller bo permanent med nogen (måske overvejer jeg det hvis der kommer børn ind i billedet;))
-Det gør bare det hele lidt mere spændende i hverdagen, og sådan har det fungeret for os i mange dejlige år. Jeg kan have en dag eller to for mig selv, og det samme kan han.
-Er det mig der er et (sært)ilfælde? eller hvordan ser i på sådan et forhold, tror i ikke mange par ville have godt af sådan et liv? 🙂
knus

- hvis begge parter er enige, men man kan altså godt risikere den besked, at "hvis du ikke ville pisse, når du er på potten, så skal du af". Nogen synes vel, det er manglende udvikling i selve forholdet.
- Men jeg har nu aldrig helt forstået det der med at lave børn bevidst med én, man ikke var eller ville giftes med.

ville gerne sådan en situation ... men det har ikke været muligt til nu 🙁

Det er et kendt begreb, som er blevet mere og mere udbredt.
Dejligt for jer.

http://en.wikipedia.org/wiki/Living_Apart_Together

Hvis jeg kunne finde en pige som dig, ville jeg garanteret være en bedre kæreste og rent faktisk se optimistisk på parforhold.

Nå ja hvis du har et par forhold er det vel forståeligt, har du derimod et parforhold er det knap så forståeligt

parforhold i mine øjne

tror helt sikkert at mange par ville have godt af at leve sådan et liv.
I min verden ville det være det ideelle, er knap så sikker på at mine kone ville se det som en god ide ;)
Tror det ville fungere hvis man boede hver for sig fra starten, det ville virke underligt pludselig at købe en lejlighed hver for sig
[sol]

Jeg havde også et forhold hvor vi i 4 år boede hver for sig. Jeg flyttede tættere på efter 2 år så vi boede 5 min fra hinanden. Det var fantastisk. Alle par burde have to lejligheder. Det handler jo ikke om at man ikke har lyst til at være sammen men om at man også har brug for at være sig selv.
For mit vedkommende var det dog ikke fordi jeg ikke ønskede at flytte sammen og blive gift, på sigt, men så længe jeg studerede var det bedst for mig at jeg kunne trække mig tilbage og læse hos mig selv når jeg havde brug for det. Jeg havde også brug for at have venindeaftener uden kæresten var hjemme og jeg er sikker på at han og vennerne helst ville være fri for mig når de holdt spilleaften med cola, chips og Play Station.
Jeg tror at det gav forholdet en længere levetid fordi vi begge havde vores frihed samtidig med at vi sov sammen stort set hver nat. Det var bare ikke nok til at holde det kørende.
Du må nok have en forståelse for at han gerne vil vide at forholdet fører til mere. Vi skulle jo gerne flytte os lidt og jeg tror at det er ret menneskeligt at drømme om at leve sammen, få børn osv.
Hvis i har levet på "din" måde i mange år, er det måske på tide at leve på "hans" måde?

Hvis det er sådan, du er, så er det jo sådan du er:) og det deler du med mange herinde- og mange ser det som en god løsning. Jeg, derimod, føler ikke jeg knytter mig så meget, som jeg har lyst til, hvis ikke jeg bor sammen med min kæreste. Han skal ind under huden på mig, og je skal under huden på ham. Ellers virker det bare ikke for mig.:) men jeg kan godt følge dig, og jeg SKAL også have nogle aftener alene med veninder osv, for ellers går jeg også sukkerkold!

Min kæreste og jeg har også været sammen en del år. Vi bor heller ikke sammen. Vi er begge to meget sociale mennesker når vi er ude og synes det er dejligt nogen gange, at komme hjem til sin lejlighed og være ALENE.
Jeg er SÅ heldig at jeg har fundet ham, fordi han har det præcis som mig. Det er det bedste forhold vi begge to har været i.
Så set med vores øjne er du ikke en afviger🙂 Måske bare en moderne kvinde😃