Penge fra Arabisk Initiativ skal bruges i danske ghettoer
Dansk Folkepartis udenrigsordfører Søren Espersen og EU-ordfører Morten Messerschmidt foreslår i et fælles initiativ, at pengene fra det såkaldte Arabiske Initiativ, der går til at udbrede demokrati i Mellemøsten, i stedet bliver omdirigeret til at udbrede demokrati i danske ghettoer.
- Der synes at være mere brug for pengene i visse danske ghettoområder, hvor de seneste dages optøjer tyder på, at der ikke er megen respekt over for politimyndighederne og for det danske samfund. I stedet for at sende 100 millioner til de arabiske lande må vi vel først og fremmest forsøge at skabe respekt for demokratiet her i landet, siger Morten Messerschmidt.
Initiativet kommer på baggrund af et forslag fra professor i Islamiske Studier ved Århus Universitet, Mehdi Mozafferi, der i Jyllands-Posten har foreslået, at pengene fra Det Arabiske Initiativ i stedet anvendes til at udbrede forståelsen for demokratiet i Danmark. Morten Messerschmidts partifælle Søren Espersen bifalder Mozafferis initiativ.
- Jeg har konstant været kritisk over for, at vi bruger 100 millioner kroner på at udbrede demokrati i Mellemøsten. Jeg har stillet spørgsmålstegn ved, hvad vi rent faktisk får for de penge. Jeg er overbevist om, at vi vil få mere ud af vores penge, hvis vi bruger dem til at udbrede forståelsen for demokratiet i de indvandrertunge områder her i landet. Som Mozafferi siger: Hvis ikke vi kan forklare værdien af demokratiet til indbyggere af mellemøstlige herkomst bosiddende her i landet, hvordan i alverden skulle vi så kunne forklare det til borgere i Mellemøsten, siger Søren Espersen.
Søren Espersen og Morten Messerschmidts forslag vil indgå i forhandlingerne om finansloven i 2008.