please hjælp. mit forhold.

hejsa alle i dejlige mennesker.
nu er det vidst min tur til at komme med min historie. jeg har virkelig brug for at høre nogle råd fra andre folk "ude fra". jeg plejer tit at skrive mine råd til andre her inde. men nu kan jeg virkelig ik hjælpe mig selv mere.
jeg er 20. min fyr er 23.
vi har været sammen i lidt over 2 år, og har boet sammen i snart 2 år.
vores forhold er virkelig ik normal. jeg elsker ham meget, måske lidt for meget. men han elsker desværre ikke mig. siger han. men han kan godt li mig, siger han.
jeg ved virkelig ik hvordan jeg skal forklare dette, men jeg prøver.
altså vi har vores små/store skænderier, som de fleste mennesker nu har. men vi kan altid finde ud af at blive "venner" igen.
i lørdags havde vi et skænderi, der startede over noget latterligt. og det endte med jeg sagde: hva, sku du til at slå mig der?
han svare: du er ik værd at slå på.
lidt efter inden han går ud af døren siger han: siger man ik, man kun slår på den man kan li?
så jeg ringede ham op lige efter og spurgte, om man ik kun sku være sammen med en man ku li, og han sagde jo. så sagde jeg, jamen du kan jo ik li mig, burde det her forhold så ik slutte her? hvortil han svarer jo det synes jeg.
så vi diskuterer lidt, hvor efter han kommer hjem igen og vi snakker om det og han siger:
"jeg har aldrig elsket dig, jeg har aldrig været forelsket i dig, og jeg tror ik et sekund eller en procent på dette forhold, jeg kan ik se mig og dig sammen i fremtiden, som far og mor til de samme børn, jeg har været forelsket i mange piger før dig, og er ik endt op sammen med en eneste af dem. så derfor valge jeg dig, uden at være forelsket i dig, fordi jeg troede min skæbne ik var at være sammen med en pige jeg havde følelser for. jeg er så ulykkelig i dette forhold, og vil så gerne slå op med dig, men kan ik gøre det, fordi det er synd for dig, og jeg kan ikke li at se dig græde."
puha... alt dette kom ud af munden på ham på een gang, og jeg sad bare..... what?? hvor kommer alt dette fra lige pludselig. så jeg græd og græd og græd... vi faldt i søvn, og næste morgen rendte han mig i røven og skat skat skat.. så ville han nusse og putte sammen og ved ik hvad. jeg var virkelig ude af den og gad altså ik sidde og være venner med ham, efter de ting han sagde dagen før.
men efter mange timer ku jeg ik holde den, for han blev ved med at kalde på mig "skat kom her og sid" osv osv.....
så vi tog i bio og så en film. og da vi kom hjem spurgte jeg: vil du have jeg flytter mit job til århus, og så flytter jeg lige så snart jeg kan få flyttet mit job? og han svarede nej.
hmm.... hvad sker der for ham? det ene øjeblik vil han ik, og bagefter vil han gerne have mig? jeg er så forvirret.
så imorges jeg ik lade være med at spørge, om han stadig havde de tanker med at han var tvunget til at være i dette forhold, osv.. så sagde han , han ik dag snakke om det, og at han var meget sur den dag, og derfor sagde han mange ting (som han ik mente) og at hvis han ik gad være her, sku han nok gå.
men jeg ku se på ham i lørdags, at han virkelig mente de ting han sagde, og jeg kan godt se på vores forhold, det er ved at blive ødelagt. vi har heller ik sex mere. kun 1 gang om måneden. han ordner sig selv.

jeg er så forvirret. hvordan kan han sige han ik er det mindste glad i forholdet, men han sagde ellers nytårsaften at han ku rigtig godt li når vi havde det godt osv. og pludselig har han det slet ik godt?
hvordan ser i på det? hvis der er noget jeg mangler at få skrevet, så spørg endelig. jeg skal nok svare. og håber virkelig jeg kan få nogle gode råd. og ik bare den sædvandelig her inde: "pak dine ting og skrid" og så ik andet. jeg vil gerne have nogle råg jeg kan tænke over...
tusind tak for jeres tid og hjælp.
knus....

Det er en dum situation du sidder i, og jeg føler virkelig med dig. Du efterlyser nogle gode råd, og det er det, jeg nu vil prøve at give dig.
Jeg kan ikke lade være med at bide mig fast i det, du starter dit indlæg med:
"vores forhold er virkelig ik normal. jeg elsker ham meget, måske lidt for meget. men han elsker desværre ikke mig. siger han. men han kan godt li mig, siger han."
Allerede her stopper jeg op og tænker: du elsker ham men han elsker ikke dig. Og det er ikke engang noget, du finder på i fantasien - fyren har ligefrem sagt det direkte til dit ansigt, at han aldrig har elsket dig, ikke gør det nu, og aldrig vil komme til det. Hvad mere har du behov for at vide? Jeg ved godt, hvordan det er at sidde i et forhold , hvor man bare elsker sin partner og håber på det udvikler sig til det bedre, men som jeg ser det, afskærer du dig selv fra den ægte kærlighed, som er derude et sted. DEt kunne tyde på, du trænger til at få banket en masse selvtillid ind, så du tør sige fra og indse, at han rent faktisk slet ikke er en, du er tjent med. DEt er fedt at elske, men spørg dig selv om du kan nøjes med at elske uden at få kærlighed tilbage?

jeg burde tænke over om jeg kan nøjes med at elske uden at få noget tilbage.
men egentlig har jeg bare altid tænkt, jamen han ligger da altid og nusser og putter med mig og vi griner og hygger tit osv, og de øjeblikke kan jeg virkelig se han kan li mig. men pludselig forsvinder al den selvtillid med de ting han sagde den dag. jeg er så ked af det, at jeg slet ik ved hvad jeg skal tænke faktisk.
jeg havde meget selvtillig en gang. men nu.. overhovedet intet tilbage. jeg føler endda jeg er en grim og klam pige, der slet ik er køn på noget måder. det irriterer mig. måske er det derfor han ik elsker mig. altså hva ska jeg tro.. jeg har aldrig gjort ham noget..
oooh

Jeg sidder og bliver helt fornærmet på kvindekønnets vegne når jeg læser at du er begyndt at tro at der er noget galt med dig bare fordi en eller anden nar ikke elsker dig! Jeg ved virkelig hvordan du har det.. Har selv været i forhold hvor jeg var meget forelsket og fyren bare udnyttede mig til at få dækket sine forskellige behov. Det lyder som om at din kæreste også er sådan. Han synes sikkert du er en rigtig sød pige og han kan lide at være sammen med dig, men hvis han ikke elsker dig og ved at du elsker ham, så er det meget forkert det han gør. Hvis han bare vil være venner, hvilket det lyder som om han hellere ville, så burde han sige det. Det er ikke godt for nogen af jer at være i det forhold! Du skal slå op med ham og flytte, for jeres begges skyld. Jeg lover dig at du kan få din selvtillid tilbage, og du kan komme til at elske en anden! Har som sagt haft det på samme måde, hvor jeg til sidst blev droppet uden grund- han holdt faktisk bare op med at kontakte mig - af en jeg elskede virkelig højt, og det ødelagde min selvtillid fuldstændig. Overvejede selvmord i perioder og var helt sikker på at jeg var dum, grim og ulækker og at ingen kunne elske mig. Men nu har jeg en rigtig dejlig kæreste, og jeg lover dig at det er SÅ meget bedre når han også elsker dig. Og lige for at give det en anden dimension.. Hvis du virkelig elsker ham, så skal han vel også ha lov til at finde ud af at han godt kan få en han elsker, ikke? Ved ikke om det her giver mening, men håber at det hjælper, og at du lytter til mig, for du får virkelig intet ud af at være i det forhold!

jeg kan virkelig godt forstå hva du mener, og du har helt ret. vi har prøvet før at sku til at slå op, hvor jeg stod i døren med min kuffert osv. hvor han ville have mig tilbage, og jeg blev... og sådan er det hver gang. det er så hårdt at slå op, også for ham faktisk..
jeg er så svag når det gælder at blive såret. jeg kan slet ik klare det, og jeg ved godt at jeg burde slå op, men jeg ved ik hvordan jeg skal gøre det. eller jo, men hvor skal jeg tage hen. jeg har intet sted at bo så.. gud hjælp mig... jeg kan heller ik tåle at sku tænke på hvor ked af det jeg kommer til at blive...

Hvad lave du med en fyr der ikke og aldrig vil elske dig? Ved du - af alle kvinder - ikke at det er bedre at være elsket end at elske. Du gør tingene omvendt. De kan kun mislykkes.

din historie gør mig underligt tilmode... jeg synes altid man skal give en ekstra chance men ... at han har sagt de ting du skriver kan ikke være fra kun et presset øjeblik. hvis man elsker en person kommer de ord ganske enkelt slet ikke ud af ens mund. lyder ellers heller ikke til du er tilfreds med hvordan tingene ellers står med hensyn til sex. måske er i to kommet et stykke vidre i jeres liv der bare ikke passer sammen. jeg vil ikke give dig et konkret råd som gå eller bliv men sæt dig ned og snak seriøst med ham om jeres forhold og følelser. fortæl ham det er vigtigt for dig. ingen fortjener at blive i forhold der ikke er heeeelt som men gerne vil have. der er ingen nem måde at komme udenom det på for på den ene eller den anden måde er du jo allerde såret. så snak om det sammen og vær seriøse omkring at det jo er jeres tid i bruger på hinanden og det skal ikke være påtvunget.
håber det kan bruges :)

Manden elsker dig. Ellers ville det ikke være hårdt
for ham, at slå op med dig. Han er blevet såret
så mange gange, at han ikke kan vise følelser for
dig. Det skyldes primært hans tidligere forhold.
Han ville have godt af en omgang hypnoseterapi, så
hans blokeringer kan blive fjernet.
Det med et sted at bo; Kommunen skal altid hjælpe dig!

du aner ik hvor glad jeg blev for at læse dit indlæg..
tror du virkelig han har det sådan fordi han elsker mig?
en gang plejede han også at sige det, at han elsker mig, og det virkede som om han virkelig mente det den gang. og når jeg minder ham om det, så siger han at det bare var noget han sagde for at gøre mig glad. men jeg har da aldrig bedt ham om at sige det jo...
mht. kommunen... jeg hører ellers altid om hvor ligeglade de er med folk uden bolig osv.. og at man skal skrive sig op og vente i 20 år... ???
du tror noget terapi ville hjælpe. hm, kun for ham, eller måske sku vi prøve parterapi. jeg ved ik...

Du lyder som en sød pige, og du har sikkert hørt det her før, men jeg vil gentage det for dig; du fortjener bedre.
Jeg forstår, at du holder meget af din kæreste og han giver dig en følelse af tryghed. I har været sammen i lang tid nu, og man stiller sig tilfreds med hverdagen, fordi den giver en følelsen af sikkerhed. I er sikkert meget tætte, og jeg kan da forestille mig, at tanken om, at han skulle forsvinde ud af dit liv, er nok til at knuse dig. Tro mig, jeg har selv været der. Fremmede og dem man holder en, ser på en og tænker "hvorfor finder den skønne pige sig dog i det? Hvorfor løber hun ikke skrigende væk og ind i armene på nogen, der vil give hende, hvad hun selv kan tilbyde?"
Fakta er, at det er langt sværere at være rationel og "tage sig sammen" selvom, at det måske er for ens eget bedste.
Jeg har været i godt forhold i lang tid nu. Vi har haft ubegribeligt mange problemer, og til tider har folk spurgt mig, om det virkelig er besværet værd, og jeg har altid svaret ja. Jeg har altid kunne svare med den klarhed, fordi jeg ved, at på trods af vores uenigheder, har jeg aldrig følt mig mere elsket. Jeg har aldrig været i tvivl, fordi jeg ved, at vores uenigheder altid har været baseret på frygten for at miste det, man holder mest af.
Jeg er sikker på at du frygter at miste ham, fordi du elsker ham, men det er vel også fordi du er bange for at du aldrig møder en lignende eller mister den tryghed du har fundet. Problemet er, at han ikke har det på samme måde. Du er sikkert en god ven for ham, og han holder vel af dig et sted, men du er kun tryghed, ikke kærlighed.
Du fortjener at være begge dele. Det gør vi alle sammen, for det er et naturligt behov.
Jeg ved, at det bliver svært, hvis du vælger at gå. Du vil sikkert føle at din verden bryder sammen, men du kan få det langt bedre. Du burde aldrig være i tvivl.
Hvis du ikke forlader ham, så kan du nok regne med, at han en dag forlader dig.
På et eller andet tidspunkt i hans liv, vil han forelske sig igen og du vil blive kaseret med det samme. Det har intet med dig at gøre. Det er hans problem, og du burde ikke vente på, at han finder en, der passer ham bedre.
Han har ingen sand kærlighed til dig, så hans hjerte er åbent for alle andre. Der er intet, der holder ham hos dig bortset fra trygheden.
Ville det ikke være vidunderligt at kunne regne med den, man holder mest af? Ville det ikke være skønt at kunne komme hjem og vide, at her hørte man til og man ville aldrig føle sig overflødig?
Hvad angår det seksuelle, så bør du være mere end et månedligt knald. Du burde give og få igen og samtidig føle, at det er noget skønt fordi, at man er tæt på den, der betyder mest.
Jeg ved godt at et forhold aldrig er perfekt. Det ville jo nærmest være kedeligt. Men når den ene part ikke elsker den anden, så er der jo intet forhold.
Jeg ved ikke, hvordan du klarer dig. Det må virkelig smadre dit selvværd. Jeg håber virkelig, at du samler alt dit mod sammen og finder en bedre vej.
Held og lykke.

jeg var virkelig ved at tude af at læse dit indlæg. du har ret, selvf har du ret.
ja jeg frygter at miste ham. jeg er faktisk skide bange for det. og har også tænkt på at han sikkert selv skrider en dag.
jeg ved faktisk ik selv hvordan jeg klarer mig. jeg går og håber hver dag. ja det smadrer mit selvværd for hårdt faktisk..
jeg føler sådan tryghed med ham, og jeg ved han også føler tryghed hos mig, for det har han jo sagt er grunden til han heller ik kan gå..
jeg har fra et tidligere forhold, da det gik i stykker, prøvet på selvmord men blev redet i sidste øjeblik. og jeg er virkelig bange for at jeg blir så ulykkelig igen at det måske vil gentage sig, især da jeg ved at jeg elsker min kæreste meget mere end min eks, og se hvor ked jeg blev den gang.
jeg har mistet en forældre som lille, og mistet nogle folk jeg holdte af gennem livet. derfor skræmmer det mig så meget at jeg måske skal miste min fyr nu. jeg kan ik blive ved med at miste folk.
han siger han ik tror på kærlighed. og at han tror han vil være lige så kold hvis han fandt en ny kæreste.

sidste skriv her, gjorde mig helt bange! SELVMORD...av, søde pige du er SÅ meget mere værd end det.
Kan høre at du har SÅ stort et behov for at blive elsket og måske pga af de andre i dit liv du har mistet, er din frygt for at miste endnu større.
Tænk på hvad du rigtig meget ønsker dig i dit liv, giver han dig det?
Du er kun 20 år, du kan nå at blive forelsket rigtig mange gange endnu. Der er en fantastisk mand derude til dig, det lover jeg dig.
Jeg har elsket dybt og inderligt før og mistet, det ER muligt at blive forelsket igen.
Gå efter kærligheden, lad ikke de onde tanker vinde.
Hvis du alligevel når DER ud, så må du love os på sol, at du skriver og får hjælp her eller du kan også kontakte din læge og tale om "de sorte tanker". Mange kommuner har sorg/krise grupper for dem der har mistet et familiemedlem.
Ligegyldigt hvad, hvis du ryger ned i det sorte hul, så må du sørge for at få hjælp et eller andet sted. Han skal ikke have den magt over dig og dine følelser, det skal du selv og det KAN du, for du er ældre nu og har lært af tidligere oplevelser. Du vil ikke give op.
Du skal nok klare dig og komme ud på den anden side, vi regner med dig :-)
Kæmpe knus og en masse lykke i din retning
Kh Den forelskede

tror ikke han elsker dig. Ved godt det lyder afsindig hårdt, men han siger "tror ikke på kærligheden" "jeg elsker dig ikke" "er kun sammen med dig, fordi han ikke ved hvordan han skal slå op med dig"
Men terapi kunne han vist godt drage nytte af.
Hør her, du er tusind gange mere værd end at leve med en der behandler dig som han gør.
Du er så ung endnu og har hele verden for dine fødder. Jeg lover dig at livet har andet og bedre at byde på og der er en fantastisk mand derude der måske kun går og venter på at du får taget dig sammen til at komme ud af det elendige forhold, så han kan give dig al sin kærlighed og omsorg. TRO på at det gode kommer til dig også og at du fortjener det, så kommer det før du regner med det ;-)
Hels og lykke
Den forelskede

det er meget skræmmende synes jeg også selv.
men desværre kender jeg mig selv for godt. så godt at jeg ved at hver gang vi er ved at slå op, er det de første tanker jeg får i hovedet. fordi jeg er for barnlig til at tro at jeg aldrig vil ku kare mig uden ham. jeg ved da godt at jeg en dag kommer op at stå igen hvis vi slår op, men er så bange for den smerte jeg skal igennem

med to sider af min mand
1: det jeg skrev om
2: ligger om nusser om natten (hans intertiv) og når vi sidder i stuen kan han ik lade mig være og han kysser og knusser.

hvad vil du have jeg skal tro. og når jeg spørger, siger han at han var sur, og at han nok skal gå hvis han ik gider det her.
så jeg har meget svært ved at vide hvad jeg skal tro. skal jeg tro på den dejlige side han viser, eller den dumme side han viser af sig selv...

Jeg er lidt i samme situation.
Er forelsket til op over begge øre, men er i tvivl om han er forelsket i mig :-(
Vi har kendt hinanden i halvandet år og vi kommer ikke videre i vores (efter min mening) alt for løse forhold. Jeg bliver 34 om 8 dage, jeg vil da leve sammen med ham jeg er SÅ vild med. Hvorfor vil han ikke mig... Så jeg kan sagtens sætte mig ind i hvad du føler.
Det er hårdt, men du er kun 20 år og har så mange muligheder og masser af tid for dig.
Go for it girl, søg lykken. Den er lige om det næste hjørne.
Ligegyldigt hvad du ender med at beslutte dig for, så må du bare aldrig give op.
OK?
Knus

med fødselsdagen om 8 dage😉
jeg skal prøve ikke at give op. men du ved i det mindste hvad jeg føler, og du ved det gør ondt.
han ringede lige før fra arbejde for at fortælle at han blev forsinket, og jeg var hans SKAT og hans dit og dat. puha... (nej han er ik utro og lader som om det er arbejde. han arbejder med noget andet end man ku tænke, politi, og deres raportskrivning kan tage lang tid) hehe.. det sku bare lige med..

Jeg har selv været meget deprimeret og da jeg mistede min tidligere kæreste, var jeg også tæt på selvmord. Forandringen er meget stor og man glemmer, at man rent faktisk eksisterede før, man mødte sin kæreste.
Det er typisk for kvinder (specielt den unge del) at knytte sig til kæresten på en meget overvældende måde. Vi har det med at skubbe andre ting væk, og når ens elskede en dag forsvinder, så har man glemt, hvem man virkelig er. Det er meget vigtigt at du holder fast i dig selv og husker hvem du er. Det kan resultere i noget fatalt, hvis du opfylder dine egne behov.
Det smerter mig virkelig at høre din historie. Det føles som om at alle de ting, jeg har lagt bag mig, kommer tilbage.
Jeg er stadig meget påviket af min fortid. Den definerer jo den person, jeg er idag. Du vil også være påviket af det her i en eller anden periode, men det bliver kun bedre, hvis du kan lære af det. Det vil sikkert tage lang tid for dig at komme dig. En del af dig er gået i stykker. Størstedelen af dig kan du selv samle igen, men det kræver også hjælp fra andre. De mennesker der virkelig holder af dig, vil forhåbentlig støtte dig i denne svæe tid, og når du en dag er klar til at finde et velfungerende forhold, må du love dig selv at fortiden ikke skal blive nutiden endnu en gang.
Hvis du en dag i fremtiden overvejer om det virkelig er værd at leve så niv dig selv i armen og tving der selv til gennemgå alle de ting, der virkelig betyder noget.
Hvis du føler at alting er ligegyldigt så tænk på alt det, du ville gå glip af. Jeg ved ikke, hvad du vil med dit liv, men alle mennesker har drømme. Det kan godt være at det hele virker uoverskueligt, men man klarer sig altid og du skal nok få, hvad du fortjener en dag.

forstå din tvivl!
Men hvorfor har i kun sex en gang om måneden?
Hvorfor siger han, at han ikke tror på kærlighed?
Hvad siger han til det med kærlighed nu, hvor han er i nusse humør?
Siger han kun, at han ville gå hvis det var eller siger han at han bliver fordi han elsker dig? Han skal da elske dig hvis i har boet sammen i to år...eller virker det altså ikke som det rigtige. Så virker det mere som, at han har forfærdelig meget brug for tryghed og det er da ikke nok, vel?
I må få talt tingene igennem og så er i nød til at lade være med at være SÅ bange for at gå fra hinanden. Der findes tusind måder og løsninger for jer. Måske i stadig skal være hinandens tryghed i en lang periode, men arbejde på at i får hver jeres hjem. Så vidt jeg har forstået, så flyttede du sammen med ham da du var 18, måske det ville være sundt for dig at stå helt på egne ben i en periode. (du kan fremleje eller leje et værelse)I kan da stadig besøge hinanden og give hinanden den tryghed i begge åbenbart har så meget behov for lige nu.
Måske finder du da ud af at du sagtens kan klare dig uden ham, måske finder i begge ud af, at i absolut ikke vil undvære hinanden. Der er så mange muligheder. Tal med hinanden og forsøg at skrive alle de mulighedder ned i kan komme i tanke om og tal så om hvad der ville ske hvis i gør det ene eller det andet. Se på alle de mulighedder i har og tag den derfra :-)
Men tal sammen og sørg for at du får en tydelig afklaring på hvor han står i forhold til forelskelse og tryghed mm.
Pøj pøj
Krammer

Hvis du bliver i det forhold, vil han bryde din selvtillid ned bid for bid.
Var han ved at slå dig ?
Vil du virkelig leve dit liv på den måde? Der findes masser af søde unge mænd derude. Tror du ikke du er bedre tjent med en af dem en den der vendekåbe du er rendt ind i?
Hvis du er i tvivl, så læs Robin Norwoods bog "Kvinder der elsker for meget"
Lykke til
Løvemor

jeg har det på sammen måde med min kæreste som din har det med dig. grunden til jeg ikke har gået fra min. er fordi han er virkeligt et fantastisk menneske og han indeholder ikke andet end godt i sig han lære mig mange ting mm. samtigdig er han min bedste ven. og jeg ved den dag jeg går fra ham mister jeg min bedtse ven, og det ønsker man jo ikke. og på sin vis elsker jeg ham virkelig af hele mit hjerte(men bare som en ven) , men jeg kan ikke se en frem tid med ham eller noget. det er en ekstrem følse og virkelig hårdt at have det sådan over for en man holder meget af, men man ikke kan se fremtid og lyst til livet sammen med. og jeg prøver virkelig om jeg ikke snart kan elske ham, for vil så gerne. og har virkelig også sagt mange grove ord og virkelig været en hesk. Og dagen efter været den sødeste engel. og jeg er virkelig måløs over at han kan se mig i øjndene bag efter og sig alt muligt sødt igen til mig. og ikke er skredet fra min for længest. men jeg øsnker heller ikke at gøre ham ond og såre ham på nogen måde. fordi jeg holder af ham. Men mit råd til dig er af du måske skal finde din egen lejlighed ikke slå op for det er ekstrem hårdt ved det. men være kærester også bre besøge hinanden også tage den der fra. Men ingen personer har lov til at blive behamdle sådan. og hvorfor kan du se en fremtid med ham når han ikke kan med dig. begge parter skal være endelig om at samarbejde. ellers holder et forhold ikke. men fin en som kan se fremtid i dig og dig i ham.😉håber du kan bruge det til noget. og han kommer hurtiger over dig en du gør med ham. så tag det i dit tempo. og slå op når du er klar til det.

drop ham.. han elsker dig ikke.. det lyder som om han ikke gør noget for dig. du gir ig gir, og han modtager kun, uden at gi noget igen. du fortjener noget meget mere. du er mere værd. han vil ikk ændre sig, tro mig.. flyt fra ham, og start for fra..

Jeg er enig. Jeg håber, at du finder ud af det hele.

- Det er fordi han netop ikke elsker dig, du får de følelser.
- Du er ikke god ved dig selv, når du bliver der, så jeg vil håbe for dig, du kan komme ud af det hurtigt, så der bliver plads til et ordentligt forhold i dit liv.

går det med dig?
Har i fundet en løsning i kan bruge eller er det stadig det samme?
Har i talt om det? Er du begyndt at søge efter din egen bolig?
Håber du har det ok og arbejder på hvad der er godt for DIG?
Knus fra Den forelskede

håber du læser dette.......
jeg har skrevet en indlæg med mit nye profil navn, anonym87 inde under kærlighed.. historien har taget en hel anden drejning... jeg er ved at søge lejlighed, og er forelsket i en anden. mig og manden kan slet ik sammen mere. og da jeg idag, 2 uger efter slet ik at have rørt eller givet ham et knus, så gav ham et knus i dag, spurgte jeg ham: vi er virkelig kommet langt væk fra hinanden hva, og han svarede ja. så jeg begyndte at græde, fordi det gjorde ondt at vide at vi ik kan sammen,men jeg har accepteret det, og har en dejlig ny kæreste nu, og den nye kender til mit forhold her, og har fuld forståelse for at det tager tid, før han kan få mig for sig selv....