Propaganda kan være dødbringende
„DIN elendige jøde!“ snerrede skolelærerinden idet hun stak en af sine elever, en syvårig dreng, en lussing. Derefter bad hun hele klassen om at gå forbi drengen en efter en og spytte ham i ansigtet.
Drengen var lærerindens nevø. Hun vidste derfor udmærket at hverken han eller hans forældre var af jødisk afstamning. Eftersom familien var Jehovas Vidner, bekendte de sig heller ikke til den jødiske tro. Lærerinden udnyttede den udbredte fordom mod jøderne til at lægge eleven for had. I årevis havde både lærerinden og hendes elever fået at vide af deres præst at Jehovas Vidner var foragtelige. Drengens forældre var både blevet beskyldt for at være kommunister og agenter for CIA (USA’s efterretningstjeneste). Drengens skolekammerater spyttede derfor med største fornøjelse den „elendige jøde“ i ansigtet.
Drengen klarede denne ildprøve og kan i dag berette om det han var ude for dengang. Men det samme kan ikke siges om de seks millioner jøder der boede i Tyskland og dets nabolande for cirka 60 år siden. Ondskabsfuld propaganda blev brugt som et led i bestræbelserne for at få dem udslettet i nazisternes gaskamre og koncentrationslejre. Den udbredte, ekstreme, ubestridte og ondsindede antisemitisme fik mange til at betragte jøder som fjender hvis udryddelse ikke blot var nødvendig, men også retfærdig. Propagandaen var medansvarlig for denne masseudryddelse.
Propaganda kan komme til udtryk åbenlyst gennem symboler på had, som for eksempel hagekorset, eller på en mere underfundig måde i platte vittigheder. Propagandateknikker benyttes ofte af diktatorer, politikere, præster, reklamefolk, sælgere, journalister, kendte inden for tv- og radiobranchen, PR-folk og andre som er interesserede i at påvirke modtagernes holdning og adfærd.
Det er sandt at propaganda kan bruges til konstruktive sociale formål, som for eksempel kampagner mod spritkørsel. Men propaganda kan også bruges til at oppiske had til etniske og religiøse minoriteter eller til at lokke folk til at købe cigaretter. „Hver dag bliver vi bombarderet med det ene manipulerende budskab efter det andet,“ siger forskerne Anthony Pratkanis og Elliot Aronson. „Disse budskaber overbeviser ikke ved hjælp af saglige argumenter og debat, men ved hjælp af manipulation med symboler og menneskets laveste instinkter. Vi lever i propagandaens tidsalder — på godt og ondt.“
Drengen var lærerindens nevø. Hun vidste derfor udmærket at hverken han eller hans forældre var af jødisk afstamning. Eftersom familien var Jehovas Vidner, bekendte de sig heller ikke til den jødiske tro. Lærerinden udnyttede den udbredte fordom mod jøderne til at lægge eleven for had. I årevis havde både lærerinden og hendes elever fået at vide af deres præst at Jehovas Vidner var foragtelige. Drengens forældre var både blevet beskyldt for at være kommunister og agenter for CIA (USA’s efterretningstjeneste). Drengens skolekammerater spyttede derfor med største fornøjelse den „elendige jøde“ i ansigtet.
Drengen klarede denne ildprøve og kan i dag berette om det han var ude for dengang. Men det samme kan ikke siges om de seks millioner jøder der boede i Tyskland og dets nabolande for cirka 60 år siden. Ondskabsfuld propaganda blev brugt som et led i bestræbelserne for at få dem udslettet i nazisternes gaskamre og koncentrationslejre. Den udbredte, ekstreme, ubestridte og ondsindede antisemitisme fik mange til at betragte jøder som fjender hvis udryddelse ikke blot var nødvendig, men også retfærdig. Propagandaen var medansvarlig for denne masseudryddelse.
Propaganda kan komme til udtryk åbenlyst gennem symboler på had, som for eksempel hagekorset, eller på en mere underfundig måde i platte vittigheder. Propagandateknikker benyttes ofte af diktatorer, politikere, præster, reklamefolk, sælgere, journalister, kendte inden for tv- og radiobranchen, PR-folk og andre som er interesserede i at påvirke modtagernes holdning og adfærd.
Det er sandt at propaganda kan bruges til konstruktive sociale formål, som for eksempel kampagner mod spritkørsel. Men propaganda kan også bruges til at oppiske had til etniske og religiøse minoriteter eller til at lokke folk til at købe cigaretter. „Hver dag bliver vi bombarderet med det ene manipulerende budskab efter det andet,“ siger forskerne Anthony Pratkanis og Elliot Aronson. „Disse budskaber overbeviser ikke ved hjælp af saglige argumenter og debat, men ved hjælp af manipulation med symboler og menneskets laveste instinkter. Vi lever i propagandaens tidsalder — på godt og ondt.“