Prøver igen - Unge Mødre

Jeg er i gang med et projekt i skolen der drejer sig om unge mødre under 20 år.
Jeg kunne godt tænke mig at høre lidt om hvad I så gjorde med jeres uddannelse, hvordan klarede I de økonomiske udgifter og hvordan reagerede jeres familie på det hele?
Håber at de unge mødre der nu er herinde vil komme med jeres korte "historie" hver især.

"De unge mødre".
Der vil du opdage, at størstedelen af disse meget unge mødre klarer sig ved hjælpe af offentlig forsørgelse.
Familien? Tja - dem så man jo ikke meget til. Enkelte mormødre var med, og det skinnede igennem, at de unge mødres "vid" ikke kom fra fremmede.

" gammel" enlig mor og jeg måtte droppe min uddanelse.Senere giftede jeg mig med en velstående mand,så jeg var yderst heldig og behøvede al;drig at arbejde løngere eller være sulten.

Kender godt til serien, men jeg er interesseret i at høre fra mødre selv.

Det lyder da til at være rigtig heldigt at du fandt din mand.
Hvor gammel var du da du blev gravid?

hey. prøv at oprette en profil på babygalleri.dk elelr ungmor.dk. på babygalleri er det gratis, og derinde kan du kommei kontakt med unge mødre der klarer sig rigtig godt, så prøv det, tror du får mere seriøsitet ud af den side, end her, hvor du ikke ved hvem der skriver, eller om det er seriøst. På babygalleri har man profiler, og du kan læse om brugeren osv... Held og lykke

Gad du ikke?-eller var du ikke dygtig nok til at finde et job?

Hvem skriver du det til?

med øjnene, så kan du se hvad indlægget lægger sig til.

da jeg blev gravid, allerede den første gang jeg var sammen med min første kæreste. Jeg var "i huset" mens jeg ventede mig-min kæreste bedrog mig med min bedste veninde, mens jeg var på sygehuset for at føde. Hun fortalte mig det--og jeg dropede min kæreste øjeblikkelig og valgte at blive alenemor-han fik aldrig lov at være alene med min søn-hun til hans fødselsdag og til jul fik han lov at besøge sit barn. Jeg arbejdede i forretninger og på fabrik og da min søn var 5 år startede jeg på hf og bagefter tog jeg lærereksamen-på SU og lån og lidt "sort"arbejde hist og pist.. da jeg var færdiguddannet flyttede jeg sammen med en kæreste, som lige var færdiguddannet som arkitekt-ham jeg havde kendt siden min søn var 3 år.Vi sad lidt hårdt i det, men fik da tilbagebetalt alle vores lån og fik fast arbejde begge to-senere fik vi to piger sammen og vi var sammen i over 25 år-da jeg valgte at gå fra min familie-fordi jeg var blevet FORELSKET i en anden--men det er en helt anden historie. Alle mine 3 børn har gode uddannelser og vi har alle haft et godt liv--kan du bruge det til noget?

Jeg var for hurtig på tasterne--op til flere slåfejl har sneget sig ind. Sorry😃

Jeg vil gerne fortælle min historie hvis du kan bruge mig?
Jeg blev gravid som 20årig og er nu 21.
Kh Mibz.

Hej, jeg er en ung mor. Jeg er lige blevet tyve og har en datter på 20 år. Jeg vil dog ikke udlevere min livshistorie her, men du er velkommen til at skrive på rayek@sol.dk.
grunden til at jeg holder mig lidt tilbage er de mange mennesker der ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt herinde. Dem vil jeg helst ikke have skal vide alt om mig.
Kind regards

Nu har de altså også valgt nogle lidt mindre heldige eksempler til den serie.
Man kan sagtens være en god mor selvom man er ung - hvis man er moden nok og har prøvet lidt i livet.

Lige blevet tyve, og har en datter på 20.. hmmm det er imponerende😮
Håber ikke jeg fornærmer dig, kunne bare ikke dy mig😉

Og nu bliver hun garanteret fornærmet over tonen... Men hvordan hulen kan man være 20 år og have en datter på 20 år?

Oops tastefejl. Hun er selvfølgelig to. Hvad skulle jeg blive fornærmet over?

der skulel selvfølgelig stå to^^ sry

Fik mit første barn med 18, nr. 2 kom da jeg var 22 og nr. 3 da jeg var 25. Tog uddannelse ind imellem barselsorlov fra nr. 1 og nr. 2 og en vidergående uddannelse bagefter.
Der skal måske lige siges at faren til mine børn er 6 år ældre end mig og havde allered i begyndelsen et godt job, så økonomisk set var der ingen bekymringer ( i hvert tilfalde ikke nogen af de store).
Det kunne godt være hård til tider, især når skoldkopper og svendeprøve fald i den sammen uge, men jeg vil ikke laver om på noget hvis jeg skulle træffe den sammen valg i dag.
Jeg er 34 år, og det er rart at vores børn er så store, - og vi er stadigvæk så ung 🙂

atten da jeg fik mit barn som idag har en universitetsuddannelse.Ser du,det behøver ikke al sammen være sørgelige historier og for det meste er det det heller ikke.Som sagt,det stille flertal hører man jo aldrig om i medierne,vel? Det viser dig blot (endnu) en gang,at blive ung enlig mor,behøver ikke at blive enden på alt med mentalt forstyrrede afkom.....Der er mange som jeg selv i samfundet,som klarede skærene,sommetider helt alene,sommetider med hjælp fra det såkaldte bagland!

var 14 da jeg fik min søn. -Jeg er idag 16 med en dreng på 16 mdr.

Idag er jeg en "voksen" kvinde, og sønnen er blevet teenager.
Anderledes så det ud da jeg som kun 19-årig blev mor til verdens dejligste dreng. Desværre blev jeg hurtigt alene med ham, men min familie har til alle tider været enormt støttende, også selvom de gerne havde set, at jeg havde ventet nogle år med at få børn. Når alt kommer til alt, så elsker de jo min søn lige så højt som jeg gør :o)
Anderledes så det ud for min venskabskreds. Flere rygter gik om hvordan jeg havde bollet til højre og venste, og derfor ikke vidste hvem der var far til mit barn. Og angiveligt skulle jeg sælge stoffer for at forsørge min søn. Jeg kan grine af det i dag, men den gang var det ikke sjovt. Jeg mistede de fleste af mine venskaber. For det meste løb det bare ud i sandet, som måske er meget naturligt i den alder hvor mange går hver sin vej rent uddannelsesmæssigt. Det var ikke en stor sorg for mig, da jeg hurtigt dannede nye venskaber i kraft af min uddannelse.
Forholdet til faren blev i en periode så anspændt at samværet ophørte, men efter nogle år fandt vi ud af det, og idag har far og søn et fint forhold.
Jeg var så heldig at jeg kom på en revalideringsydelse, som bragte mig gennem min studietid, og jeg blev færdig med min uddannelse da min søn var knapt 7år. I mellemtiden havde jeg mødt en dejlig kæreste, som tog min dreng til sig.
I dag er jeg gift, bor i eget hus, har bil og har fået endnu et fantastisk barn.
Så jeg er glad og tilfreds, men livet har ikke været en dans på roser altid. Der har været mange svære tider, både psykisk og økonomisk, ikke mindst fordi jeg var alene med min søn gennem flere år. Det gjorde mig hurtigt voksen, og det der nager mig mest er ikke en bitterhed over at have stået alene med alle sorgerne, men udelukkende frustrationen over at have stået alene med alle glæderne, mens faren var væk og alle "vennerne" havde travlt med at gå i byen osv.
Jeg håber det kunne bruges :o)