psykisk syg kærlighed

Hej til jer alle,
Der vil måske være nogen der tænker "så tag dig dog sammen" men jeg har brug for og komme ud med det.
Hvordan gør man?
Jeg er psykisk syg og har været i behandling i omkring 5 år. Det fylder en del, og kan ikke rigtigt passe et job ved siden af. (jeg er 23).
Jeg ville så gerne finde kærligheden, en der kunne tage mig som den jeg er. Jeg er ikke dum, grim og ubegavet. Men nogle ting er bare svære.
Hvornår ved man det er passende og fortælle det? Skal man lægge rene linjer fra starten, eller vente? Jeg har prøvet 2 gange, og valgte det forkerte tidspunkt begge gange. Det var så akhavet, og begge gange endte jeg med og sidde tilbage som en såret kriger. Jeg er bange for at blive såret igen. Meget endda.
Er der nogen der har været turen igemmen så ville jeg meget gerne høre om det. ?

du og mange andre psykisk syge mennesker har, og har svært ved at få et kærlighedsliv til at fungere. Det er åbentbart stadig et stort TABU at være psykisk syg i forhold til fysiske sygdomme som f.eks. dårlig ryg, et brækket ben eller kræftsygdomme. Mange har nok svært ved at forholde sig til disse sygdomme, og kan måske også virke afskrækkende, hvis man gerne vil have en kæreste. Så det er nok meget svært, men tror også det komme an på hvilken diagnose man har, og hvilket behandlingsformer den syge får, og det skal en kæreste jo også støtte og have fuld forståelse for, hvordan de skal forholde sig til den syge, og sig selv. Mange vil nok føle sig magtesløse i nogle svære sygdomsperioder.
Jeg kendte for mange år siden en ven, som havde haft en utryg barndom, skilsmisser i familien, mobbeofre og vold i skoletiden, og meget andet, så vedkommende tog sig en virkelighedsflugt, og begyndte at ryge hash som 13 årige, drikke meget, og prøvet alle stoffer, så han blev indlagt med psykoser. Han fik stillet sygdommen skizofreni. Ind imellem var han sød og rar, men hans temperament kunne være voldsom og være truende. Har også slået mig en enkelt gang, da jeg kom til at sige noget forkert, som han misforstod. Så jeg turde ikke at have noget med ham at gøre, så jeg var nød til at droppe ham.
Nu ved jeg ikke hvilke problemer du har, om du har misbrugsproblemer med alkohol og stoffer, så med din alder på 23 år, så håber jeg bare du er mere fornuftigt, og du får en god behandling for dine problemer. Det er hårdt at blive såret hele tiden, så det er da lidt svært, hvornår du skal fortælle en partner at du har en sygdom. Hvad siger din behandler, de må give dig nogle gode råd, til hvordan du får et kærlighedsliv til at funger. Hvis du går til gruppeterapi, kunne du måske finde en kæreste, som har den samme sygdom og samme problemer som dig, så i kan støtte hinanden.
Jeg håber du får det bedre, og du finder dig en kæreste på et tidspunkt. Du er ikke så gammel, så håber bare du er en fornuftig type som ikke ryger hash, tager stoffer eller drikker alt for meget alkohol. Det kan også afskrække en kæreste, hvis vedkommende ikke har disse problemer. Ønsker dig held og lykke på din vej.

Du skal mærke efter i dig selv.
Det er jo noget meget personligt du fortæller dem, derfor skal du mærke på dig selv om du er klar til at de får det at vide.
Jeg har barderline og da jeg skulle fortælle min kæreste om det accepterede han det heldigvis.
Men jeg gjorde det også nemt for ham, ved at sige at jeg havde noget jeg ville fortælle ham - Jeg var ærlig og sagde at jeg var lidt nervøs, og så fortalte jeg bare og han lyttede.
Hvis du er lidt usikker på at fortælle om det til en (eventuel) kæreste eller god ven, så bare hold dig til de detaljer som de bliver nødt til at kende til.

´Blev virkelig glad for jeres svar helt inde så siger selvfølgelig tak.
Jeg hverken drikker eller tager stoffer.
Jeg føler der står i min pande: Stop! Elsk mig ikke, jeg er psykisk syg!
Men det er vel som i siger, at det er svære og forholde sig til når det er psykisk frem for fysisk.

at du ikke drikker eller tager stoffer, og håber du er typen, som ikke gør dig afhængig af det, det er der mange som gør, som har det svært, så det er da et ekstra plus for dig, og håber du takler din sygdom på en anden måde. Nu ved jeg ikke, om du er en kvinde eller mand?, for mange som har misbrugsproblemer kan være voldelige, så der er nok mange, som er bange for at finde sig en kæreste med misbrugsproblemer. Som kvinde er jeg selv bange for dem, som har misbrugsproblemer, da jeg ikke selv har nogle. Jeg lider selv af angstneuroser og depressioner, men klarer mig selv uden medicin, og har hellere aldrig været indlagt. Jeg er stærk på mange områder, og klare problemer på andre måder.
Der kan være mange forskellige årsager til, at man bliver psykisk syg, f.eks. mange lider af Angst af forskellige art, depression, lavt selvværd, været udsat for mobning fra skoletiden eller arbejde, klare sig dårligt i uddannelsessystemet, er arbejdsløs, har mistet familiemedlemmer, kærestesorger, ensomhed eller haft nogle traumer, så man er blevet knækket psykisk.

Så hvis du engang finder dig en sød og rar partner, som du gerne vil være kærester med, så tror jeg bare, at du skal tage det helt stille og roligt, og lade personen lære dig at kende, for noget andet end bare at være psykisk syg. Så det er måske vigtigt, at du har nogle gode og sunde fritidsinteresser, som gør dig glad for dit liv, og møder en som har nogenlunde samme interesser som dig. Du skal også huske at fokusere på de glade og positive sider af livet, for mange kan måske have et mørkt sind og være negativ, så du skal prøve, at vende noget sort og negative tankegang, til noget positivt. Du skal også vise interesse for partneres interesser, og i skal finde nogle fælles interesser.
Når du skal fortælle din kæreste om dig sygdom, skal være når i har skabt gensidig respekt for hinanden. Du skal kunne kigge personen i øjnene, og fælle sandheden på en stille og rolig måde, og fortælle om evt. årsagen til din sygdom, og hvordan vedkommende kan støtte dig og bakker dig op, når du har det svært. Den vedkommende skal vide, hvordan de skal forholde sig, og at i skal have tillid og respekt for hinandens forskelligheder.
Alle mennesker har brug for kærlighed, og føle sig elsket, så med dine 23 år, så håber jeg du finder den rette på et tidspunkt i dit liv. Det er forår nu, så prøv at forbedre din livskvalitet og få nogle livsglæder, som kan få kærligheden til at blomstre.
God påske, og håber du får det godt igen, og kommer til at finde kærligheden i dit liv.

at uddybe din diagnose, og beskrive din psykiske sygdom? og det der gør tingene svære for dig? og kampen for at finde kærligheden?...hvis du åbner lidt op for dine problemer, så er der måske andre, som kan give dig nogle gode råd. Du er ikke alene, og du er ikke den eneste som har problemer med kærlighedslivet, så er der måske andre med sammen problemer, som kan hjælpe dig, og jeg kan måske også. Det er hårdt at føle sig som en såret kriger pga. ulykkelig kærlighed, og man også har en sygdom, som modparten ikke forstår, så er kærligheden svær. Men jeg håber du finder en som har et godt hjerte, og som elsker dig for den du er, og du også selv elsker din partner, når du finder den rette for dig. Men det er en balancegang, og du skal være hudløs ærlig. Husk at elske mens du tør det, og husk at leve mens du gør det.

der er jo en del ting der spiller ind her,
er den potentielle kæreste også syg? og hvor syg er du?
jeg tror du gør smart i at lægge kortene på bordet på et tidligt tidspunkt. dels for at føle at personen forstår dig, og dels for at personen får en chance for at forstå dig (det går to veje her)
Det lyder på dit indlæg som om du ikke har så meget erfaring - pas på du ikke kører dig selv for meget op i en spids, førend der reelt er sket noget. eller omvendt, sørg for at du tager action på det tidligt, for så undgår du også at dine følelser stiger dig til hovedet, du kan bedre tackle relationen i starten, med din nysgerrighed fremfor din krælighed, og du bliver ikke lige så såret hvis d går galt, fordi følelserne ikke er så udviklede...
desuden er det ÛBERvigtigt at i får snakket jeg sygdomme igennem, hvis modparten og har en diagnose. det er garanteret en faktor når man tænker på din livsstil dine reaktionsmønstre i bestemte situationer, etc.
Husk at sygdommen er en egenskab ved din personlighed, men ikke hele din personlighed. så du skal lære at tackle den, og sætte ord på den, uden at du nødvendigvis føler at det er hele historien om dig.
held og lykke :)

Jeg er bamge for at komme sammen med en fyr, for jeg føler, jeg ikke kan komme ind et forhold, selvom jeg kan godt for længst siden, men jeg tør ikke på kærligheden, for jeg har problemer med hårvækst!!!! Jeg tør ikke sige til ham at jeg har det meget, så vil han måske flygte fra min hårvækst, selvom jeg er ikke god til at sige til ham, at jeg har det sådan meget, ved ikke om han accepter mig som jeg er, at jeg kan ikke gøre det for. Mine veninder elsker mig som jeg er. 😕 Hilsen den hårvækst- pigen. Vil du svare mig snart.

hej du.nu skal du bare høre, ham der kan klare du er anderledes skal nok komme frem helt af sig selv og du vil vide om han kan holde til dine problemer når du møder ham. jeg havde det samme problem som dig jeg fortalte en hver fyr jeg mødte alle mine "hemligheder" med det samme og sad tilbage som hende den underlige sindsyge person ingen vil have. men en dag mødte jeg en ung herre som var lige så såret som mig og den dag i dag elsker vi hinanden meget højt. jeg er 24 jeg stoppede med at lede efter ham der passede til mig også fandt han mig. vær tålmodig og hold hovdet højt min pige. du er ikke alene vi er mange der ha det som dig. og min kaerste tager mig for alt hvad jeg er.

Hej. Jeg vil råde dig til først og fremmest hvad du forventer af en kæreste/har brug for. Og self ska du være tryg ved at fortælle ham hvad du tumler rundt med. Men hver bevidst om folk kan reagere forskelligt på det. Hvis du føler han tager afstand, kan det ligesåvel være din frygt for at han gør det som det ka være virkeligheden, hvis du føler det så spørg ham hvad han tænker osv. Det for dig selv til at slappe af i det. Jeg er 20år har haft et hårdt liv og en masse ting i bagagen. Har været voldig og sat i fængselv 7måneder for halv andet år siden for det. Folk reagere forskelligt ud ad til med det de Kæmper med inden i. Har nu fået diagnosen borderline, og er ved at blive tjekket for ADHD (damp). Jeg er i et langdistancerejser forhold, som nu har stået på i et halv år. I starten er alt jo skønt. Jeg spillede med åbne kort fra start ift min fortid og min sygdom, han ku slet ikke forstå det for jeg er noget af det hyggeligste og betænksomme menneske. Men har ingen kontrol over mine følelser. Vil råde dig til at være indstillet på det er hårdt at være i så tæt kontakt med et andet menneske, både psykisk og fysisk! Jeg kan få angsttilfælde, græde når jeg ser min kæreste, føle kvalninger i min hals hvis han røre mig og panikke og tro det eneste rigtige er at slå op! Ordene åd mig på indvendig en dag, hvor vi besluttede St gå fra hinanden.. Men når så afstanden var der, kom tomrummet. Heldigvis er han en toldmodig mand på 30år, som altid støtter op omkring mig og har med tiden lært at lytte og sætte sig indi det, men de har det self også svært. Husk altid på at du jo er hans kære så det gør også ondt på ham når du har det skidt! Snak om det, lig kortene på bordet. ALT kan lade sig gøre. Også for dig.. :-) klap dig selv på skulderen hvis du fejler det gør vi alle det skal flaget ikke stå på halv for, det er en sejr at du prøver. Hvis du støder på en der ikke kan rumme din sygdom som er en del af dig, kan han ikke rumme dig og så er der en anden der ude et sted :-) Held og lykke, krydser fingre for dig. Og håber du kan bruge min roman til noget fornuftigt :)

Hej. Jeg vil råde dig til først og fremmest og tjekke dato på topic 😉