psykopatisk familiemedlem tyraniserer os

det er blevet så slemt efterhånden, at vi er dybt frustreret og ikke ved hvad vi skal gøre..?????
Jeg håber herigennem sol, at der er nogen, som kan hjælpe mig og min familie videre og evt. nogle forslag til forandring!
Vi er en lille familie med kun 12 personer, der altid mødes til hinandens fødselsdage, og udover det, da mødes vi alle sammen på kryds og tværs - foruden mig, for jeg bliver aldrig inviteret hjem til min bror og heller aldrig hjem til min tante og mand - og det er lige netop min tantes mand, som er psykopat - han gør alt for at skade mig..
For nogle dage siden, da var hele min familie inviteret ud til min tante og psykopaten, foruden mig og derude diskuterede psykopaten mig, hvor ondsindet igen kom op i ham...
Han kan ikke lide mig, fordi jeg siger ham imod og ikke giver ham ret osv...
Det gør så ondt på min mor og min stedfar, at jeg bliver holdt udenfor og jeg har ikke længere lyst til at invitere ham hjem til mig længere...
Vi kan I familien IKKE snakke med ham on vores frustrationer overfor ham, da han er psykopat - vi er 3 i familien, der har kendty ham hele livet og ved han er psykopat, men HVAD gør vi, for at IKKE at blive påvirket af ham...
Selv nu, hvor min mor er så alvorlig syg, så sidder han og kritiserer mig(hendes dater) det er fuldstændigt tosset...
Jeg har i dag snakket med min stedfar og jeg har sagt til ham, at jeg tænker vi gør klog i, at ignorere psykopaten fuldstændig...
Jeg kan ikke forstå, hvorfor min mor og stedfar ikke dropper kontakten med psykopaten, men som min mor siger, så dropper hun jo også sin søster...
Lader jeg i fremtiden være med at invitere min tante og psykopaten, så bliver der sikkert endnu mere krig i familien, når jeg så ser psykopaten ude hos min bror, så skal psykopaten nok sørge for at gøre hele familien og især mig endnu mere ondt og så er der ingen familiemedlemmer jeg kan komme til fødselsdag hos længere og så er den sidste rest af bånd imellem mig og min broder klippet over, men det går også nok..
Jeg er blevet inviteret til psykopaten og min tantes bryllupsdag midt i december og jeg tager kun med (for aller sidste gang tænker jeg!) for ikke at skabe splid i familien lige inden jul....
Jeg kan give nogle eksempler på, hvad psykopaten gør, som gør, at han påvirker hele familien så negativt...
- han rystede med min bedstes seng på sygehuset, dagen efter en stor operation.
- han blev sur på en sygeplejerske, da han skulle vente ca 1 time, inden han måtte komme ind på intensiv afd. hvor min mor lå efter kræft op..
- han har sparket sin hund, så den i en halv dag var så bange og krøb sammen.
- han har dunket min søn oveni hovedet med en lomme lygte og lyst ham ind i øjnene og fået ham til at græde.
- han har sagt nedladende til min anden søn, at hanikke skal pyldre (da han græd) da det var hans egen skyld, da psykopatens hund bed min søn i hånden...
- han tyraniserer hele familien med hans egocentrerede meninger og der er ingen, der tør sige, at de har en anden mening..
Jeg har det så dårligt efterhånden over det og ind imellem så ryster jeg og har stærke spændinger i hele kroppen...

Din konsekvente brug af ordet psykopat virker bekymrende og lader en formodning tone frem, nemlig at det måske er dig, der er lidt ude af balance og har behov for hjælp.
Psykopati er en alvorlig 'diagnose' (ikke en reel diagnose!), som man omgås med varsomhed, og kun umodne personer og børn benytter den som skældsord.
Det var nok ikke lige det svar du ønskede, men jeg vil kraftigt anmode dig om at få professionel hjælp, da jeg formoder, du har været hele vejen gennem veninder etc.

Jeg tror du er. Når de ikke vil gøre noget ved det, som f.eks at blive væk (du skriver din mor, der er syg, besøger dem, men er såret over du ikke blive inviteret) Hvis det gik din mor på, du ikke var inviteret, deltog hun nok ikke selv.
Jeg tror problemet ligger i at ingen tør sige til DIG, hvad de mener om situationen. Han virker nok lidt overdrevet, den onkel der, men da ikke værre end et almindeligt menneske kan få ham i gulvhøjde, med en almindelig indsats.
Finder du det ikke selv underligt? Hvis alle var enige med dig om ham, var det vel ham, der var isoleret og ikke dig.

at erkende at du ikke kan være i rum med ham nogensinde igen, koste hvad det må. Psykopater ødelægger folk, det er det de lever af og som giver dem mening med tilværelsen og de bliver ved til folk de ligger ned og værst af alt de KAN IKKE forbedres. Adrig, aldrig nogensinde! Derfor skal man undgå dem så snart advarselslamperne begynder at blinke. Som du beskriver det er der vist ingen tvivl og du ved i dit inderste sind at det er nødt til at ende med et brud. Bryd med ham inden han giver dig et nervesammenbrud og glæd dig over at det vil være en ENORM skuffelse for ham at du på den måde trodser hans vilje og ønsker, det kan psykopater nemlig slet ikke lide.
Opsøger han dig efterfølgende må du handle kontant og hårdt.
Hvis resten af din famillie også synes at han er et modbydeligt svin, så skulle der da iøvrigt være en god chance for at de stadig vil se dig. Nu vil i endda kunne have det rart når i er sammen.
Det med din bror kan jeg ikke helt følge, har psykopaten snoet ham om sin lillefinger?

ja, det ved jeg godt, er et ord folk bruger i tide og utide om personer de ikke kan lide. Men jeg kan fortælle dig, at som jeg har skrevet, så er vi altså flere familiemedlemmer, der mener, at han er en psykopat..
Nu har jeg læst meget psykologi gennem årene og med de karaktertræk manden har, er der ingen tvivl om, at han er en psykopat...og havd kan jeg så bruge betegnelsen psykopat til... jo, at jeg og andre familiemedlemmer godt er klar over, at vi intet kan stille op med manden, som er psykopat og vi må gøre noget, for at ændre adfærd eller sætte handling i værk, såsom at undgå manden, men jeg synes det er meget svært, når andre familiemedlemmer ikke tør gøre noget som helst, så nu er det op til mig at gøre noget, men jeg er nu i vildrede og har svært ved lige pt, at vide, hvad jeg helt skal gøre...!

at min stedfar i dag har sagt til mig, at denne problematik om psykopaten virkelig går ham på og også min mor og han snakkede meget om det og han sagde til mig, at han havde det dårligt med, at psykopaten snakke dårligt om mig..Min mor græd i telefonen sidste dag, da hun også er så frustreret over, at psykopaten fryser mig ude..
Når min mor ikke bliver væk fra familiesammenkomster, så skyldes det, at hun er typen der fejer problemerne ind under gulvtæppet og hele familien tør ikke gøre noget, hvorfor tvivler du AnonymK på, hvad jeg skriver..
Jeg har jo også skrevet, at jeg ikke kan forstå, at min mor bliver ved med at besøge den psykopatiske onkel, men som hun selv siger, så fravælger hun jo også sin søster og det vil hun ikke, men at hun så vælger, at blive ved med at lægge øre til psykopaten, det undrer jeg mig et eller andet sted over, når hun selv giver udtryk overfor mig, at hun ikke orker at gøre noget ved tingene...

Der er intet at stille op mod psykopater, de er ulidelige sardistiske og nyder at kontrollere og skade andre ved bl.a. løgne bagtalelser etc. Mytomaniske lystløgnere er deres kerneområde.
Som en ekspert i psykopati der er psykolog skrev, møder man en psykopat, så få benene på nakken og kom væk, det kan ikke gå hurtigt nok.

Psykopattyperne er værst i Danmark, mens Skandinavien ligger højt globalt. Kvindepsykopaterne er værst i Skandinavien, hvor Danmark indtager 1. pladsen med de værste tilfælde.
Normalfordelingen for psykopaterne er globalt 8-10 % mænd og 3-4 % kvinder, kvindepsykopaterne i Skandinavien er langt højere med 8-10 %, og værst i Danmark. På en konference i Spanien blev årsagen til de høje rates for Skandinavien opgivet til at være institutions anbringelser af børnene, da forældrene arbejder meget har de ikke tid til børnene, der så er i børneinstitutionerne en stor del af deres opvækst.
Men psykopati er den negative genetiske og psykosociale arv, der videreføres fra forældrene til børnene. Typisk er det omsorgssvigt, der går i arv, hvor forældrene videregiver deres mentale dårligdomme til børnene, der tilmed oplæres til ondskab og kriminalitet hos de værste forældretyper.

Det er godt nok ikke særlig sagligt eller fagligt, det du skriver, ikke at jeg siger at det er smækforkert. Det havde været bedre, hvis du kunne diske op med nogle links, der dels underbygger dine tal, men også dine postulater.
Sørens

Jeg refererer til en konference i Spanien, men mine oplysninger er fra en deltager, som jeg dog ikke har set anerkendte reference kilder fra.
Tallene er subjektive, da de ikke er statistisk underbygget. Men de psykologiske indikationer på årsagerne synes dog, at være underbygget af mange autoriserede psykologer og psykiatrilægers beskrivelser af årsagerne.
Omkring over repræsentationen i Skandinavien, så er det sandsynligt, at denne overrepræsentation skyldes familiestrukturen i Skandinavien, ser man på Sydeuropa er familietraditionen anderledes med et større samvær mellem forældre og børn, med deraf følgende positive udvikling af børnenes mentale tilstand med empatien.
Danmark har de værst tænkelige tilfælde af kvindepsykopater, men der er tale om nogle få tilfælde, hvor det er de samme to familier med udtalte psykopat træk, der selv initierer deres afkom som psykopatkloner. Man kan derfor ikke udlede, at danskerne generelt er værre end de øvrige Skandinaviske lande. Om end der er mange mentale afvigermedløbere, der sympatisere med de to ekstreme gale psykopatfamilier.

Selv løvemor har taget sin unge i nakken og er krøbet i ly.
Bedre kan det ikke siges. Men pas på med brugen af ordet for den føromtalte psykopat kan bruge det imod dig og han har ingen skrubler med at gøre det!
Løvemor

Men med den sidste fokuseren på 2 udtalte psykopatiske familier? Hvor vil du hen med det.
Ellers synes jeg personligt at det er dybt interessant med udredningen af børn af belastede familier, der ganske enkelt opdrages til manglende empati.
Jeg ser dette udfra min eksmand, som jo har alle psykopatens træk, men som faktisk havde en hjemmegående mor,(som jeg har mistænkt for at have været lidt syg i potten)Min eksmand var dog den mellemste af 3, hvoraf den yngste lillesøster ligner sin mor og den ældste søster ligner sin far og er den eneste, lad mig kalde det ligevægtige i den familie.
Min eksmand sagde selv, at han blev svigtet af sin far, som begravede sig selv i arbejde, da han ellers havde allermest brug for ham i teen årene.
Ja sorry, men jeg har brug for en forklaring på, hvordan en mamnd jeg engang har elsket over alt på jorden, er forvanlet til psykopat for øjnene af mig. Og jeg mener denne tråd kunne bringe mig på sporet.
Venligst Løvemor

er jeg på vej til, jeg har mindre og mindre lyst til at være i stue med ham...
Var til min brors fødselsdag i går og der var psykopaten også med og på et tidspunkt stod vi selv ude i gangen og så blev han lige pludselig forandret og spurgte mig, hvordan det gik med jobbet i et nok så rart tonefald - jeg svarede ham kort og gik så igen, da jeg kunne mærke på mig selv, som jeg plejer, at jeg bliver uryg i hans nærværd..
Jeg ved aldrig hvor jeg har psykopaten henne, nogle gange er han så flink, mens han andre gange er så modbydelig...
Ja, psykopaten har snoet min handicappet bror om sin lillefinger..
Jeg er også overbevist om, at psykopater ikke kan ændre sig, jeg har forsøgt flere gange at bevare kontakten med hele familien - også psykopaten og tanten, da jeg ønsker at hele familien skal have det godt sammen, men takken jeg får for det er en sviner lige ind i ansigtet med, at hele familien bliver inviteret, foruden mig og nu vil jeg ikke længere finde mig i hans svinestreger..
Jeg har talt med en psykiater og han mener ellers, at giver jeg op, ved ikke at vil være i stue med psykopaten længere, så har psykopaten vundet, ja, tænker jeg, så må han føle, at han vinder, hellere det, end at han ødelægger mig endnu mere..
Jeg er overbevist om, at psykopaten aldrig nogensinde kontakter mig igen, når brudet først er sket..

det er lige netop kendetegnene hos psykopaten, at han nyder at kontrollere, skade andre, bagtalelser.
Psykopaten kan kontrollere - især min handicappet bror og det nyder han.
Psykopaten elsker at skade - især mig.
Psykopaten bagtaler mig til min familie, når jeg ikke er der - han ved sikkert, at min familie fortæller mig hans skadehistorier og han gør samtidig min familie ondt..
Ja, psykologen har ret i sine udtalelser: møder man en psykopat, så få benene på nakken og kom væk..
Psykopater kan man møde alle steder og man kan sikkert ikke helt undgå dem, men man kan vælge om de skal komme for tæt på eller ej og jeg vælger psykopaten skal så langt væk fra mig som mulig..

efter godt befindende..Man hører jo så meget om, at de første år, da gik forholdet jo så godt, ja, for psykopaten skal lige have viklet sin kæreste/kone ind i hans spind først for derefter han tyranisere hende/ham og på det tidspunkt er kvinden/manden blevet så afhængig af manden/kvinden, at man ikke længere tror på, at man kan klare et liv uden psykopaten og psykopaten har sørget for at skade en så meget, at man tvivler på sin egen intuation - sådan kan det i hvert fald være tilfældet hos nogle....
Psykopaten i min familie kommer fra en familie, hvor moderen var en meget striks dame og han er den yngste og blevet sat i centrum - nu som voksen er han så selvcentreret og er overbevist om, at alt hvad han gør er det rigtige og har vi andre en anden mening end lige den, der ikke falder i god jord hos ham, så er vi bare så dumme og det har han ingen problemer med at få sagt.
Han er også meget sort/hvid og empati har jeg ikke set han besidder...
Det var blot noge eksempler på psykopaten..

Meget flot beskrevet. Det er en kunst at komme fri igen og en årelang kamp!
Selv når man tror at nu har man skiftet telefonnummeret ud for 17 gang og flyttet til bolig med beskyttet adresse. Så er det jo blot at få sin advokat til at orientere kommunen om forskellige forhold omkring min person, således at man kan indgå i en lang og energikrævende dialog omkring en bekymring for hans datter. Som jo gud ske lov bor hos mig og som ikke ønsker at være sammen med ham!
Børn er skarpe og hun har vidst det længe før det gik op for mig at han ikke var sundt selskab. Farmand eller ej!
Derfor hold dine børn væk fra ham og bliv så vidt det er dig muligt væk fra ham!
venligst
Løvemor

Ja, man siger, at lige så lang tid, man har brugt på at blive nedbrudt, lige så lang tid, kan det tage at få sig selv bygget op igen - så det med, at det er en årelang kamp, kan jeg give dig ret i.
Børn opfatter meget mere, end man umiddelbart tror, men jeg kan læse på dit indlæg, at din datter bestemt er en kvik pige og god til at handle udfra, hvad der er godt for hende og det kan hun temlig sikkert takke sin omsorgsfulde løvemor for (jeg har nemlig læst en del af dine indlæg, så jeg er ikke itvivl om, at løvemor bestemt lever op til din tittel)
Mig kan psykopaten ikke længere skade, når jeg bliver væk fra ham, men jeg vil ikke takke nej til en fødselsdagsinvitation hos min mor, selvom psykopaten kommer, men skal han hævne sig på mine børn, så bliver jeg som dig en løvemor, der ikke kun kigger på, men tar kløerne helt frem og så må jeg nok sige, at det så er aller sidste gang, jeg har været i stue sammen med spykopaten og så vil jeg ikke længere bøje mig for familiens skyld og heller ikke min syge stakkels mor, men det tror jeg bestemt hun så forstår..

... dig der skriver, at indlægsskriveren skal søge professionel hjælp:
Det du gør der, er at du ikke tør se, at nogle mennesker er så dybt krænkende, misbrugende, nedladende, truende og agressive, at DE reelt falder udenfor almindelig adfærd. Derimod vender du kritikken mod "ofret" - du mener der er noget galt med hende...
Og det er dybt kritisabelt, og det kaldes: "blame the victim"! Gør for alt i verden ikke det - de har nok at slås med i forvejen! (især også ifht. at få andre til både at tro de rædsler de oplever, og i fht. at håndtere den krænkende person).
!Blame the Victim" er desværre en ret ofte forekommende respons fra mennesker der IKKE har indsigt i krænkende mennesker adfærd (psykopater el. ej - krænkelserne er lige skadelige!) ...det er som om almindelige mennesker uden indsigt i "afarter" af menneskeheden ikke er i stand til at tro at andre artsfæller kan være så decideret onde, krænkende, misbrugende osv. - det ændrer dog ikke på, at sådanne findes!
Så din mening til indlægsholderen tager jeg fuldstændig afstand fra.
Det eneste den kan bruges til, er at vise hvor svært det er for ofrene at finde forståelse, blive troet osv...
Skulle hun endelig søge proff. hjælp, kan hun gøre det for at få vejledning i hvordan man omgås psykopatiske mennesker og beskytter sig selv samtidig.
Til sidst, en konkret rettelse til en fejl i dit indlæg:
Psykopati ER en psykiatrisk diagnose. Den er bla. diagnosticerbar ud fra ICD10 systemet.
I DK hører bla. personlighedforstyrrelser som NPD og BPD (narcissistic personality disorder og borderline personality disorder) ind under psykopati-begrebet.
Det gør de ikke i det amerikanske psykiatriske diagnosticeringssystem, hvor NPD og BPD er selvstændige diagnoser - personlighedsforstyrrelser.

hej AnonymK
Du tager så ganske alvorligt fejl.
Det er meget karakteristik, at den slags psykoptater el. narcissister er i stand til at fremstå både sympatiske, seriøse og dygtige - NÅR DET GÆLDER! Dvs. når de har "tilskuere" på, som de gerne vil opnå noget hos - fx. bare at blive anset som den der er den normale.
En helt almindelig!! følge heraf er: At ofrene for det krænkende menneske i stedet kommer til at fremstå som:
hysteriske, overfølsomme, ude af balance, agressive, tud-fældige, usammenhængende, pivede osv osv. !
Konsekvensen heraf er ofte: AT OFRENE BLIVER ISOLEREDE - især dem der højlydt gør opmærksom på fortræddet (som her i startindlægget fx!).
Ofrene isoleres fordi "ingen" har gennemskuet hvor den syge magtstruktur/krænkelserne kommer fra, og få tør grave ned i så store grimheder i andres liv... - så de udeforstående ser kun ofrets tiltagende afmatning, stigende angst osv. - og dømmer ud fra disse FØLGE-symptomer at det nok er ofret der har "kuk i låget"...
Det er så karakteristik, at alene det er et advarselstegn på at nogen er i kløerne på et krænkende menneske.
Derudover:
I familier, der i årevis har lidt under et krænkende (evt. psykopatisk) familiemedlem, er der opbygget en syg magtstruktur med afsæt i ikke at vække den krænkendes vrede.
HEle familier kan i GENERATIONER på den måde lide under, og være kontrolleret af EET ENKELT krænkende familiemedlem, som med enten direkte trusler og sanktioner, evt. med så subtile midler som "stemningssættende vold/krænkelse" styrer alle de andre som marionetter.
Det ofrene gør, er at tilpasse deres adfærd og valg ud fra hvad de ved den krænkende vil blive mindst agrgressiv ved!!
På amerikansk kaldes det:
"Walking on Eggshells! (at gå på æggeskaller) - hvilket meget tydeligt fortæller hvor varsomt de andre i sådan en familie skal gebærde sig!
Opskriften på vejen ud:
Forlad den krænkende - han/hun SKAL HELT UD af ofrenes liv. Helt. Ingen mellemveje, for der er lagt så dybe indbyggede reaktioner ind i ofrene, at selv ganske små mindelser om den krænkende person, kan sætte ofret i en genkaldelse af alle årenes fortræd ( = retraumatisering).

jep - det er konklusionen når man har opdaget at det er een med psykopatisk adfærd man er i nærheden af.
dog lige med en lille, men meget væsentlig ændring, i fht. din kommentar:
at du kan ikke få psykopaten væk fra dig...
Du kan kun fjerne dig selv fra ham/ hende!

det var da en besynderlig vinkel den psykiater har lagt.
For ja, psykopaten "vinder" første runde = får dig kørt ud... (v. at du trækker dig)
MEN - på længere sigt, er det lige præcis sådan DU vinder: Du får nemlig dit liv igen - uden den utryghed, angst osv. som han udgør ved at være i din nærhed.
Desuden:
Skal du prøve at vinde over en psykopat, skal du godtnok klædes godt på ;o)
Du skal have gang i alt fra psykiatere, advokater og hele apparatetet af dokumentation - samt - sålænge psykopaten ikke er fysisk voldelig i en grad der kan retsforfølges - skal du også have ændre vores kriminal-retsvæsen *G* ... måske det er lettere og hurtigere at flytte dig selv - og lade ham "vinde" denne runde ;o)
(ok - det eneste sted du kan retsforfølge den her slags krænkende, truende mennesker uden at de har tilføjet politianmeldbar FYSISK skade, er indenfor ansættelsforhold.
DER kan man godt retsforfølge fx. en arbejdsgiver for: mobning, hetz, chikane osv. - og få erstatning. ...det kan man bare ikke inden for privatlivet endnu ... heller ikke selv om denne ikke-fysiske vold heller ikke er lovlig i DK, er der ikke lovgivet konkret på området - så retsvæsnet står uden klare muligheder for at få dokumentation for skaderne osv...)
Til sidst: hvis du mener han ikke vil forfølge dig, er du MEGET heldig.
Det betyder: at du i hans opfattelse er så ringe af værdi, at han ikke behøver spilde kræfter på at tvære sådan en lille "fnatmide" som dig ud ;o)
= du er fri.
Psykopatisk tænkende mennesker har et par forskellige måder at reagerer på når nogen i deres "kreds" melder fra:
Hvis du er vigtig, eller de føler fx. deres anseelse lider skade ved at du trækker dig, kan de finde på at sætte alt ind på at ramme dig - lige fra det subtile som at plante løgne om dig i fælles omganskredse (alt i mens han med et beklagende skuldertræk overbærent siger, at du vist ikke har det så godt = du er vist ikke rigtig klog, og i øvrigt nok også mentalt ude af balance osv ;o) - til at forfølge fysisk, i værste fald til enten ofret el. psykopaten er død.
Eller, de kan vælge at anse den der forlader dem, for så uvæsentlige, at de er hævet over at skulle hævne sig på dem. = de ignorerer dig fuldstændig. = du er fri straks.

har jeg kun eet bud:
at han har holdt en almindelig facade indtil det spidsede til i jeres liv/ el. i hans eget liv af en el. flere grunde.
Mest oplagte gæt:
At du på et tidspunkt ikke længere kunne stille med alle de gode ydelser du havde givet i starten af hele jeres samliv?
Hvis det er sådan, kan det have udløst hans vrede over ikke længere at få "sin mælk" ;o)
... et andet bud: han har lidt et stort nederlag på et område i sit liv, hvor han havde/ har bundet sin identitet op på. - når det knækkede, røg hans selvopfattelse af at være den store, gode stærke mand og han har afreageret sin frustration og vrede over dette knæk i hans selv-opfattelse på dig... ???
blot et par bud herfra *ss*
kh

nu kom du med lidt baggrundsinfo ... som er lige efter bogen for mange af de mennesker der senere i livet bliver stærkt krænkende ovf. deres nærmeste.
Narcissistisk skadede mennesker...
jeg vil foreslå dig at pløje dette link igennem:
http://drirene.com/
(på engelsek- desværre er der ikke tilsvarende dybtgående, uddybende at finde på noget dansk site..)
... og ja - de kan opføre sig som kamæleoner... - dog er de altid styret af deres øjeblikkelige behovstilfredsstillelse, og på den måde ret forudsigelige i deres handlemønstre - især hvis du ved hvad det vigtigste for dem er. (er det feks. andres anseelse, el. at tjene mange penge, el. have en fremtrædende stilling, eller at være den stærke mand i familien el ??)
Find deres "vigtigste" i deres egen opfattelse af at de lever i det "perfekte" univers - og du vil vide meget af hvad de pejler og handler efter.

er lige det vi i familien gør og samtidig gør alt for, at psykopaten ikke bliver aggressiv overfor os..
Selvom jeg har sagt til 2 familiemedlemmer, at vi kan være stærke sammen og slå psykopaten ud af vores liv, så er der ingen der tør - også fordi vi så samtidig splitter familien ad og det kan også koste tårer, men det ser jeg efterhånden bort fra - hellere det, end at skal finde sig i at blive tyraniseret i mit liv og især, når det så i sjældne tilfælde går ud over mine børn.
Ja, det klogeste ville sikkert være, at psykopaten skal helt ud af mit liv, men så bliver jeg nødt til at takke nej til min mors fødselsdag og andre familiemedlemmers, men så må jeg jo komme på andre tidspunkter..
Jeg kan virkelig frygte, at hvis jeg kun afskærmer mig og mine børn fra psykopaten ved hans fødseldsdage, så tyraniserer han mig bare på de tidspunkter, når vi er til fødselsdage hos andre familiemedlemmer og jeg kunne sagtens forestille mig, at hans karakter af ondskab bare så vil fordobles - tror du ikke også det tomoe-gonzen ?
Jeg har læst, at man kan opbygge sig en form for skjold overfor psykopaten, så han ikke kan såre en, således at man ignorer psykopaten og ikke indgår i nogen dialog med ham...men men til dette vil jeg sige, at det lige netop er det, som min mor gør, men derfor kan han sagtens såre hende alligevel og man kan jo ikke lukke sine øjne og øre for alt, hvad psykopaten siger og gør. Vi kan vel alle sammen blive mere eller mindre påvirket af, hvad andre mennesker gør, ingen kan vel opbygge en så stor mur omkring sig, at man nærmest bliver helt følsesløs.
Ja, og jeg tror også på, at når man er i psykopatens nærhed, så kommer man sig aldrig over sine traumer..
Lyset gik lige pludseligt op for mig og nu kan jeg bedre forstå, hvorfor min ikke og andre ikke har kunnet magte, at gøre noget ved deres adfærd, for jeg har ind til nu jo heller ikke turde gøre op mod psykopaten..
Mange tak for alle dine ord tomoe-gozen, det er meget professionelt skrevet og hvor ved du alle disse ting fra. Du burde være min terapeut istedet

i den sidste ende og ja, psykopaten må for min skyld gerne fryde sig, når jeg trækker mig, for jeg vinder nemlig i den sidste ende, ved som du så fint skriver, at jeg får mit liv igen...
Hvis jeg fortsat er i rum med psykopaten, så kan vi blive ved med at køre vores magtkampe og nogle gange står der 2 - o til mig, men så kommer han stærkt igen, ved at køre endnu mere hårdt på..Bare det jeg siger psykopaten imod, det er længe nok til at han vil tvære mig endnu mere ud næste gang, ja selv når jeg besdt som tror, at nu er sceancen forbi, så skal han nok tvære i suppedasen igen...det er umuligt at slå ham ud.
Ja, jeg kan ikke retsforfølge psykopaten, for han er nemlig så udspekuleret og klog nok til at vide, at han skal køre lige på strejen, så jeg ikke kan gøre noget, andet end at få det dårligt psykisk..
Nej, spykopaten vil temlig sikkert ikke forfølge mig rent fysisk, men psykisk stopper han ikke, han bliver sikkert endnu mere ond, for så skal han nok krænke mig overfor mine familiemedlemmer, men så vil jeg bede dem om, at hilse fra mig og sige, at der ikke længere videregives information fra min mor + stedfar til mig om hans udtalelser og jeg vil også sige til mine familiemedlemmer, at de bør stoppe hans udtalelser om mig, når de i fremtiden er i stue sammen med ham..Kan han så ikke der få kløerne i mig, så kunne jeg forestille mig, at han lader sine frustrationer gå ud over det svageste led i familien, nemlig min handicappet bror.. Det vil gøre mig så ondt, hvis han lader det gå ud over min bror eller min mor og det er derfor jeg virkelig er i tænkeboksen over, hvad jeg stiller op? men jeg ved også godet, at jeg ikke kan lade stå til, for min families skyld, de har selv ansvar for, at passe på sig selv, det magter jeg ikke atr gøre ved siden af, andet end, at jeg lige kan advare dem om, psykopatens mulige opførsel..
Jeg kan nu sige, at jeg er fuldstændig ligeglad med, havd psykopaten tænker og har det, men jeg vil og kan ikke klare, at mine familiemedlemmer skal fortælle mig om, hvad han nu har sagt. Men min familie kender mig så godt, at de godt ved, hvis psykopatens historier er helt ude i hampen.

Det er en svær ballancegang. Og nej du skal dælme ikke tillade ham at ramme dine børn. Den behandling fortjener de slet ikke. De kan jo ikke sige fra som du og jeg.
Vi sad skægt nok, og kiggede billeder her i eftermiddags og hun kan slet ikke huske ham. Nu ser hun på billederne af ham og synes at han er dybt fed og ser total åndsvag(læs skidefuld)ud. Det er tre år siden hun sidst har set ham og der sårede han hende dybt ved at ringe til sin nye kæreste mens han havde hende på skødet. Hvorfor han nu gjorde det? DET VAR VEL FOR AT GØRE MIG JALOUX! Uhps kom til at slå kapitælerne til!
Nå men efter det så resignerede hun, bare 8 år!
Skidt pyt. Den slags mennesker er jo ligeglade, men måske ved denne sidste lejlighed, kan han holde snotten for sig selv. Du må fortælle om det.
Løvemor

Kære du,
tak - hvor blev jeg glad for at du kan bruge noget af det :o)
Hvor jeg ved det fra ... tjooe - har levet med en af slagsen... og har derudover i hele mit voksenliv haft en stor interesse for hvad vi mennesker er for nogen størrelser :o)
Så kort fortalt, kender jeg det at stå med et krænkende menneske/ psykopatisk/ psykopat på nærmeste hold - både "indefra" og udefra (fagligt). Og jeg ved hvor lidt viden der er om især ofrenes reaktioner/ symptomer osv, og omgivelsernes opfattelse af hvad "ofret fejler" - desværre også på professionelt plan er der en enorm manglende viden i DK herom!
Fagligt er det en katastrofe at den viden stort set er manglende i DK, for hermed har ofrene for krænkende mennesker meget svært ved at finde kompetent rådgivning/støtte.
Og det har man ved grød brug for. Først til at forstå hvad man er havnet i og står overfor. Dernæst til at komme helskindet ud, og så komme igennem hvad der følger med at forlade sådanne.
________________________________________________________________________________
Så til det du spør om, om han bliver dobbelt så ond, hvis du og dine "forsvinder" ud af hans liv. Mit bud er - uden at kende hans bevæggrunde og dermed handlemønstre godt - at det afhænger meget af på hvilken måde du "forlader scenen".
HVis du kan få det til at se ud som at du "bare ikke lige kan komme" osv. - vil han måske fnyse lidt hånligt. Men hvis du melder noget direkte ud om at det skyldes ham og hans dybt krænkende adfærd, vil han sandsynligvis føle sig "provokeret" til at handle.
Og her kender du ham bedst:
om han vil gøre det ved at bagtale osv, el om han vil gå videre, fx. chikanere dig, el. blive direkte fysisk voldelig? - det må du bruge din viden om ham ud fra hans hidtidige opførsel til at vurdere. Men vær klog.
Nogle gode råd jeg gerne vil videregive:
Når han siger noget til dig - så afvis ham ikke for direkte. Bare svar med "papegøjesnak" = hold dig kun til at tale om det han siger, og KUN til noget der ikke handler om dig/dine, og hold dine meninger for dig selv - bare tal ham lidt efter muden.
Tal "uldent", dvs. sådan lidt: ja, joe... det kan man vist godt sige. ...jo tak, det går udmærket. = giv ham ikke noget med "kød" på. Dvs. hverken info om dit liv - eller om dine meninger! Så kan han ikke fastholde dig.
En exit på samme bløde, udvandede måde, giver ham heller ikke kød til at reagere tilbage på dig - han vil være overladt til en hvis forvirring, men kan heller ikke finde noget at blive agressiv over. Og vil sandsynligvis lade dig "forsvinde" ud af "fællesskabet" uden de store "armbevægelser".
Mht. at familien ikke har kunnet/ kan gøre op mod ham.
- det er jo den store humle, når det er i familiesammenhænge. Der er mange omkostninger ved at gå op imod en krænker, når ikke alle tør/ kan på een gang.
Du kan evt. også ifht. familien bruge den mere udvande måde at undgå at være i nærheden af ham på = ikke uddybe overfor dem hvorfor du trækker dig - men træk dig med beklagelse over fx at have andre aftaler de dage... Så står de med hans adfærd rent og synligt, og kan måske selv (ad åre?) se hvor slem han er...
_________________________________________________________________
Mht. at opbygge en stor beskyttende mur omkring sig:
Hvad man orker og kan i fht. en krænkende person er meget forskelligt. Nogle kan leve på den balancegang (knivsæg) i årevis, hvor de ikke "tirrer psykopaten", men heller ikke selv kan være til stede som sig. Andre kan ikke leve sådan. Og må vælge.
At vi "almindelige" ikke kan opbygge en så stor følelskulde/ følelsesløshed og undlade at reagere på psykopaters krænkelser, er jo netop fordi vi er normale:
når nogen gør os fortræd, reagerer vi - fordi vi føler! Og dermed er det også svært at opbygge den der mur, der gør at man kan være i nærheden af et så krænkende menneske i mere end meget små doser ad gangen...
Psykopaten/-iske personer har kun tabsfølelser for sig selv, resp. succesfølelser. De begærer = "elsker" noget el. nogen - så længe det tjener et formål for dem. Men indfølingsevne, medfølelse og kærlighed - det kan de ikke. De har ikke lært det, og kan ikke komme til at lære det heller, hvis de er decideret psykopater (peger al litteratur på området på). Nogle af dem kan lære adfærdsjustering - så de kontrollerer deres skader ovf. andre - men egl. medfølelse, empati osv. kan de ikke lære.
Anderledes er det med personlighedsforstyrrede personer - der har amerikanerne med succes "normaliseret" sådanne som selv ønskede at blive normale. Det tager årevis af intensiv terapi, men kan åbenbart lykkes meget langt.
Mht. at reagere/ hvad man kan tage: Jeg for min del, er "dybt allergisk" ovf. det der kommer fra min ex. Jeg har dog lært teknikker til at håndtere det, så jeg ikke reagerer synligt, og så jeg ikke tager det ind = det får ikke lov at ramme mig dybt. Ligesom jeg også har lært at tale "uldent" ;o) (jeg er nødt til at have et min. af kontakt med ham pga. børn).
Een væsentlig ting i hele det her med krænkende mennesker i ens nærhed, er erkendelsen af at en krænkende/ psykopatisk person er som en tiger el. en vampyr:
Du ved, at stikker du armen ind i tigerburet (=har kontakt med en sådan krænker) - æder den din arm! - så se ikke!! overrasket ud når han igen og igen æder din arm (gør fortræd med ord osv) - han er en tiger... han følger "bare" sin natur = at æde din arm (gøre fortræd) hvis du stikker den i nærheden af ham.
Vampyren er lidt anderledes, den suger nemlig kraft , dvs. det den kan bruge fra de enkelte mennesker i dens nærhed. Og når den har fået det den skal bruge - er den fuldstændig følelseskold ovf. dem der f.eks. lige har hjulpet ham... - han skal jo ikke bruge dem til mere = de har ingen nytteværdi for ham længere - og kan blive bortkastede som rent affald.
- hvis de brokker sig for meget (=klager over det fortræd han gør), vil han måske knurre hånligt af dem... el. det der er værre, for at få fred for de irriterende, nyttesløse objekter omkring ham... Alternativt vil han indlede en ny charmeoffensiv (fordi han alligevel har brug for et el. andet fra dem...) = det er der mange tror, at *jubii* nu er han sød/ sit gode gamle jeg igen osv. - og så giver de ham "chance" nr. 50/ 500/ 5000... - og får lige ondt når han een gang til giver dem the tiger-treatment ;o)
Man SKAL altså respektere, og tage til sig, at det er en "tiger" man entrer med...
_______________________________________________________________________________
Traumer, har forskellig karakter, og forskellige udsigter til at blive enten helbredt, eller finde en "hylde" i vores liv, hvor vi kan leve med dem, uden at få ødelagt vores hverdag. Det kan kræve professionel behandling at bearbejde oplevelserne derhen - du må kigge indad i dig, og mærke om du mener, du selv kan få dem bearbejdet hen til en "hylde i dit indre arkiv" - eller om der er f.eks. enkeltepisoder du vil vende med en profi.
(Nogle traumer - nok ikke relevant i denne sammenhæng, men bare for almen info - kan være så dybe, at de ikke kan repareres, endog ikke kan gøres til at leve ordentligt med - som det ses v. f.eks. flygtninge fra torturregimer.
Men det er en anden slags traumer, og fra den dybeste skuffe, hvor både psykisk og fysisk tortur har indgået.)
Hvis jeg skal vove at mene noget generelt om traumer, så er det: jo kortere tid, og jo færre, jo mindre dybe - jo større udsigter til at blive helt/ næsten helt fri af dem.
Det kan du have i mente i fht. hvor længe du vil have fortsat kontakt *s*
_______________________________________________________________________________
At turde bryde med en psykopat(isk) person, kræver mod og kræfter, og helst også opbakning fra mindst et par nære personer omkring dig, evt. fra en proff. med viden om dette felt. Ellers står man meget alene med processen, og alt efter dit nuværende ståsted i livet, må du vurdere hvornår og hvordan du er rustet til at bryde med el. uden støttepersoner.
Men jeg tror du er "mør" = moden ;o) Du har set og sanset. Du har forsøgt, i årevis forstår jeg, at gøre op med ham, med ord. - og du har indset at man kan ikke ændre på en psykopat(isk) person. Du har stadig dine kræfter intakte, og din allernærmeste familie med dig, så du står i mine øjne godt ifht. at bryde indenfor overskuelig fremtid. Også til at bryde på en klog måde (for ham ikke-provokerende) så du/I kan komme fri af hans slidsomme krænkelser.
Og nej! - det er ikke dig der er skør - du har bare fået et krænkende menneske ind over din livsvej...! Så uretfærdigt nok, er det dig der må ændre dine veje = udenom ham.
Gevinsten: et liv fri for ham.
Rigtig god vind! kh t-g

ofte kan folk bedre forstå hvad de står ovf. når de selv "finder guldkornene" ;o)
Du kan evt. på en stille måde sende en bog i omløb i familien, som nok beskriver noget af det han gør.
Den hedder:
Hverdagens skjulte ondskab
Af: Marie France Hirigoyen,
BORGENS FORLAG (ca. kr. 150) - i bogklubudgave, men kan bestilles i en alm. boghandel.

dit lange indlæg, det må jeg nok sige, det er de færreste, der orker at bruge aå meget tid på folk, så enddnu engang mange tak for dit meget kompetente svar..
Nu har jeg fået mange brugbare ord med på vejen og om jeg mon kommer til at være i stue med spykopaten igen, det må tiden vise, jeg vil i hvert fald gøre mit for, at det ikke sker, men jeg kan ikke hekgardere mig, for psykopaten kan jeg jo støde ind i hos familien, når man dukker op på uventet besøg..
Normalt har jeg været i ste sammen med psykopaten til familiefødselsdage og andet omkring 1 gang i mdr, nogle gange oftere og andre gange sjældere..
Jeg kan i starten komme med "gode" undskyldninger om, hvorfor jeg ikke kan komme hjem hos ham, men jeg kan ikke blive ved med at komme med gode undskyldninger, men jeg tænker, at til den tid, har jeg nok fået bearbejdet så meget, at jeg med sikkerhed ved, hvad jeg vil gøre...
Jeg vil mene, at jeg kender psykopaten så godt, at han ikke opsøger mig privat og heller ikke begår fysisk vold mod mig, sålænge jeg ikke går til angreb på ham..
Jeg har adskillige gange oplevet, at når psykopaten ikke kan bruge sin magt i ord overfor min familie, så skrider han til handling, såsom f.eks. at blive aggressiv overfor sin hund - slår sparker den, eller deler hans telefon nr. ud til hele familien, foruden mig og står for næsen af mig og siger til familien, at de er velkommen til at ringe og besøge ham i hans andet hus...Selvom jeg gør som ingenting, så er han godt klar over, at det gør ondt på mig. På sin vis, så har jeg heller ikke lyst til at besøge ham, men at skal blive frosset ude på den måde, er det samme som at sige til mig, at dig gider jeg ikke osv.
Der hvor han har været mest grov, var når han var på hjemmebane i sit eget hus, så derfor skal jeg ikke komme der mere overhovedet...Han har dog holdt lidt lavere profil hjemme hos mig, men derfor bliver han alligevel ikke inviteret mere, jeg vil ikke længere have en psykopat indenfor min dør, så vidt er jeg i hvert fald nået...
Den med fødseldsdag hos min mor, den er allermest svær, for jeg kan næsten ikke få mig selv til at sige nej tak, ikke når psykopaten kommer - havde min mor været rask, så var sagen en anden...Så hvis jeg beslutter mig for om 2 månedr, når min mor (måske) holder fødselsdag, så tager jeg med og bruger de redskaber, som jeg har lært.
Jeg vil bruge papegøjesproget og ikke indgå i nogen dialog med psykopaten

få gavn af at læse, men jeg vil ikke videregive den i familien, for jeg ved at min mor og stedfar ikke har overskud til at læse den lige nu pga. min mors kræftsygdom..
Jeg sender den heller ike til min bror + kone, for psykopaten har for længst fået kløerne i dem og min bedstemor er halvblind, ja, det er nogle kønne familiemedlemmer jeg har.
Nogle gange har jeg lyst til at flytte langt væk, væk fra familiens frustrationer...
Jeg har hele tiden blive påduttet, at det er så fint, hvis jeg ikke siger psykopaten imod og det har jeg faktisk ikke gjort megert længe, men han forfølger mig alligevel, han giver ikke op.Familien har også sagt, at jeg ikke bør blive væk, så jeg føler mig manipuleret alle steder fra, så nu er det på tide, at jeg tænker på mig selv og mine børn.

Jeg kunne i hvert fald aldrig gøre nok for at gøre ham glad og tilpas, selvom jeg forsøgte og anstrengte mig nok så meget.
Et stort nederlag led han da han efter 10 år i en meget fremtrædende stilling i et stort internationalt firma mistede sin stilling.
Der tog han et tilbagefald(altså drak) og kom aldrig rigtigt ud af det, hvorpå jeg tog konsekvensen, samlede min datter sammen og flygtede hjem til min mor!
Men det er først derefter, at jeg kan se de mange tegn på at manden er psykopat. Det er faktisk meget skræmmende.
Vold var der noget af, men mest fordi jeg ikke ville finde mig i hans provokationer og urimeligheder. Når han så slog, ja så slog jeg igen. Det endte aldrig rigtig godt for mig, da jeg jo som bekendt ikke har samme råstyrke som manden.
Der hvor jeg tydeligt ser hans psykopat, er de talløse gange han i sine forsøg på at ramme mig, har trampet hensynsløst henover vores datter.
Ligeledes er det jo påfaldende for psykopaten at skylde skylden for hans egne fejl, omkring det faktum, at hans datter ikke vil have noget med ham at gøre, overpå mig.
Så jo det er ganske vist, at hans identitet har lidt mere end et knæk før og under vores skilsmisse.
Bare glad for at jeg er fri og Løvemor idag :)
Løvemor

Psykopati er genetisk arveligt, men også den negative sociale arv er en væsentlig faktor. Børn af psykopater bliver udsat for omsorgssvigt og følelseskulde, hvor forældrene ofte er ligeglad med dem.
Børn bliver et spejlbillede af forældrene på godt og ondt. Børn der er udsat for omsorgssvigt får ikke en normal adfærd, da de ikke kender til det at blive holdt af, børns adfærd bliver derfor som forældrene, de er blottet for følelser overfor deres omgivelser, og skaber så deres egne normer hvor de selv bliver centrum som kompensation for, at de ikke har lært at skabe relationer til andre og oplevet følelser som empati. Børn af psykopater har ikke haft nogen normal rollemodel, og får derfor ikke det normale børn får ind med ’modermælken’. Den uhyggelige rollemodel børn af psykopater får, er psykopatens karaktertræk hos forældrene, modsatsvis børn af normale der får empati og selvværd med sociale relationer.
Et barns personlighed præges af de første 10 leve år, de påvirkninger der sker i denne periode følger dem på livstid. Nogle psykopat forældre kan optræde med engagement over for deres børn, hvor de holder børnene i deres egen verden, her sker der desværre ofte det, at de opdrager børnene til direkte at hade dem forældrene selv har udset sig som fjender.
Hvis den ene forælder er psykopat, er det af afgørende betydning, at den anden part giver børnene omsorg og indpoder selvværd, vise dem de følelser de ikke får af den anden part. Derved kan den sociale arv brydes hos barnet, men risikoen er dog til stede ved, at psykopati også er genetisk arvelig.
Jeg omtaler to ekstremt farlige familieklaner der er blandt Danmarks farligste psykopatfamilier, de er det mest ekstreme i abnormitet, og galskab. Jeg boede i opgang med et par der flyttede ind, her var konen en rablende galning med markante psykopattræk, hun var et produkt af sine forældre, der også er psykopater af værste slags, der forfølger udvalgte sagesløse ofre. Denne kvinde blev opdraget til også at forfølge forældrenes ofre. Man så her et tilfælde hvor kvinden har gået i psykopatskole og er det mest afstumpede abnormitet som følge af forældrenes indpodning og opdragelse som psykopat. Det lykkedes for hendes psykopatforældre, der havde udset offeret som hadefigur, at få deres gale datter placeret i samme opgang i et socialt boligselskab, hvor hun straks startede sit hadeangreb på det af forældrene udvalgte offer.
Desværre fik denne kvinde et barn med sin samlever, samleveren var også afstumpet, men måtte selv løbe skrigende væk fra sin psykopatkone, hvis galskab blussede op i et intensivt had til den sagesløse beboer i opgangen som forældrene havde udset til hende. Kvindens had var og er en psykotisk besættelse som hun var/er opdraget til af forældrene, kvinden rabler løs 24 timer i døgnet med angreb på offeret i opgangen, manden kunne derfor ikke sove og ikke arbejde da han ikke fik søvn for sin gale kone og måtte flygte væk. Den gale kone blev tildelt åndsinvalide pension grundet graden af den alvorlige galskab som ingen normale kunne udholde.
Man har svært ved at se hvordan en sådan abnorm kvinde kunne finde en samlever, men krager søger mager, og hun fandt så et spejlbillede af hende selv med en mand der er ligeså syg i hovedet, og derfor ikke kunne finde en mage der kunne holde ham ud. Her kom der så et ekstremt uhyggeligt par ud af denne sammenføring af to af de værste psykopattyper, hvor manden fik adgang til kvindens seksualitet ved, at gøre hendes had til et fællesanliggende, nu var der to gale psykopater der angreb det sagesløse offer.
Offeret måtte gå i eksil, men selv i eksil landet sporede de offeret og fortsatte forfølgelsen af denne, der intet har haft at gøre med de gale familieklaner. De gale psykopatfamilier opfandt hver dag nye falske beskyldninger mod offeret, psykopater har det med, at være overbevisende i deres løgne, og det lykkedes dem, at begå et karakter mord på offeret, der blev fremstillet som en psykopat af værste slags, uagtet offeret er et meget godt menneske med stor empati og forståelse af andre. Offeret blev til sidst frosset ude af sin egen familie som de gale psykopatfamilier havde intimideret og overbevist dem om, at de ikke selv kendte deres familiemedlems skjulte sider. De gale familier skyr intet middel og vil nu likvidere offeret i eksillandet, hvor de også har opsporet ligesindede psykopater der så går ind som medløbere mod offeret.
Disse psykopatfamilier er maniske mytomaner, hvor løgnen vælter ud som var det skidt fra en spædkalv dag ind og dag ud som en ondcirkel hos dem.

lad os nedlægge social- og udviklingspsykologierne som videnskab. Du har alle svarene!!
Hvis bare verden dog var så enkel...

ud fra det du beskriver, lyder det umiddelbart til at han nærmere har en personlighedsforstyrrelse, og med hans tidl. jobniveau ku det lyde til en narcissitisk forstyrrelse, end egl. psykopati (alt efter om du følger danske psykiatri el. amerikansk). Hvorfor det er væstenligt? Som jeg ser det, fordi den "vaskeægte psykopat" nyder at skade. Han skader for at få nydelsen ved ofrenes lidelse. Det gør narcissisten ikke - der er skaderne de står for "mere en uheldig følgevirkning" af at de prøver at få det de vil have, for at opretholde deres perfekte liv/ afreagere når dette går skævt...
Det triste ved den danske kategorisering, hvor personlighedsforstyrrelserne NPD og BPD lægges ind under psykopati, er i mine øjne, at det fratager behandlingsmulighed - modsat i amerika.
Og ja, - godt I er fri :o)
PS - det med at han et-eller-andet hen over børnene for at ramme hende, den kender jeg også... der er stadig mærker i gulvet her hvor han kastede et tungt plastkloakrør i vrede efter mig, og det landede i gulvet lige foran vores dengang 2 årige...! - eller de gange han har sparket/ slået ud efter mig med børn i mellem... Det gjorde også mig rasende. Jeg brugte dog ikke at slå igen, men prøvede at melde ham til politiet bla.

Psykopatien opstår som følge af langt flere kombinations forhold i opvæksten, med stor kompleksitet, mine fremhævninger er blot et par små hjørner af dem som eksempler.
Men det er omfattende at beskrive, hvis man blot skal dække blot 50%, vil det blive til en bog.

Ja det lyder gudhjælpemig som om du stadig sidder inde med alle svarene! Mig bevidst er der adskillige udlægninger af den sag...den bog vil du da kunne tjene stort på...men hvad ved jeg, jeg er jo bare psykolog..

Man er faktisk heldig hvis man får lov at flygte væk fra psykopaten, uden denne forfølger en. Nogle psykopater er basat af, at udradere deres ofre med alle midler uden undtagelser, de rejser i hælene på ofrene. Jeg kender et tilfælde hvor offeret har slogt sit hus tre gange, uden resultat, psykopaten dukker op uanset hvor offeret gemmer sig.
Psykopater i samlivsforhold er farlige typer, der ikke slipper deres samlevere efter et brud, men opsøger og chikanerer dem med alle midler.
Dansk retsplejer er et stort hult sort hul på dette område, det er meget svært, at retsforfølge dem, i bedste fald kan man opnå et politi forbud på, at psykopaten ikke må vise sig mere hos offeret. Men psykopater er udspekulerede og finder andre måder at omgå polititilholdet på.

Jeg ved ikke rigtigt, hvad med hans totale mangel på empati?
Den blev efterhånden mere og mere udtalt?
Men nu du siger det, var der ingen grænser for alle de gange at jeg, ifølge ham, er kommet til at sige noget der sårede eller stødte ham og så blev han vred på mig. Dette var endnu før vi havde tænkt på at gifte os.
Det underlige opstod så, når jeg så i min naivitet prøvede endnu mere på at gøre ham tilfreds og glad. Intet gjorde mig lykkeligere end når jeg fik ham til at le hjerteligt af en af mine mange tørre, eller sande bemærkninger.
Jeg var som en lille afhængig hund! Uha da da! Min selvtillid er først nu masser af år efter ved at finde sit rigtige leje!?
Har du også været gennem denne fase?
Løvemor

Jeg bringer her en række links omkring psykopati med litteratur henvisninger, samt med grupper af ofre for psykopati. Emnet er for de involverede af stor betydning, da ofrene oftest ikke kan tale med andre om det, da omgivelserne ofte bliver forskrækket og reagerer psykologisk herpå ved fornægtelserne af de faktuelle omstændigheder alane af frygten for, at blive involveret og måske næste offer.
Psykopati er meget tabubelagt i de kredse hvor psykopaterne optræder, det være sig i familierne, på arbejdspladsen eller i omgangskredsene.
Psykopati er ikke en klinisk sindssyge, da de er dem selv bevidste med deres gøren og laden, om end oftest åndeligt handicappet i evnen til at læse og forstå andre. Man ser ofte psykopaterne betegnes som intelligente, men de er ikke køkkenskuffens skarpeste knive. Når de betegnes som intelligente er det fordi de kan manipulere omgivelserne til at tro på deres mange løgne. Men intelligente mennesker lader sig ikke vildlede af psykopaternes tricks, da de hurtigt gennemskuer dem.
Når jeg ind imellem har været tæt på nogle af dem der betegner psykopaterne som intelligente, har det ikke været køkkenskuffens skarpeste knive, men snarere køkkenskuffens flinteøkser, der med største lethed lader sig manipulere til, at tro på de sørøverhistorier som de bliver bildt på ærmet. Uden jeg hermed vil være nedladende over for disse typer, men det fremmer ikke deres anseelse, når de påstår enkelte af de psykopater de har kendt er højt begavede, da de er handicappet ved deres manglende evner til, at aflæse andre såvel i tekster som i signaler.
Men læs nogle af trådene, det giver indsigt i hvad der rører sig i de syge hoveder, om end de ikke er sindslidende, hvilket man bør fremhæve ofte, da man derved hjælper de sindslidende, der ofte får helt uberettiget får psykopaternes adfærd grupperet som sindslidende. Hvilket udnyttes af ignoranterne, der domineres af uvidenhed og fordomme.

http://home1.stofanet.dk/ib.vagner/psykopati.htm
http://www.bionyt.dk/ejabon/2956FM_ART01.asp
http://www.humanconsult.dk/Arrangementer/GoHomeMeetings/Psykopatiske+chefer/10-%C3%A5rig+med+psykopatiske+tr%C3%A6k.htm
http://www.netpsych.dk/artikler.asp?vis=artikel&id=96
http://bibliotek.dk/vis.php?base=&field1=lem&term1=Psykopati 149 bøger om psykopati.
http://www.nkmr.org/artikel_om_psykopati_av_bent_jensen.htm
http://home.c2i.net/bettan/Psykopater/NetDoktoren.htm
http://home19.inet.tele.dk/vinden/psyko.html
http://www.cfsu.dk/eva_skriver.htm
http://www.psykiatri.dk/info/01_2004/hverdagenspsykopater.html
http://www.nkmr.org/psykopati_en_undervurdert_diagnose.htm
http://rastrup.wordpress.com/2007/03/30/er-platuglen-psykopat/
http://radikal.net/filosofi/psykopati/

Fuldt ud, det er dybt krænkende at beskylde ofrene for psykopaterne, at have de problemer de selv udsættes for som ofre.
Mit råd til trådstarteren er, bliv ikke såret over så nedladende bemærkninger, da angriberen ikke har belæg for, at fremkomme med sådanne beskyldninger.

Det mest groteske er, at der i andre lande både kan vurderes fagligt HVEM der er krænker og hvem der er offer, når der er tale om den form for vold der ikke efterlade fysisk synlige skader.
Men i DK har man valgt (?) ikke at inddrage denne faglige viden, og står derfor stadig både bredt i psykolog/psykiater kredse, og i hele retsapparatet UDEN midler til at identificere hhv. straffe krænkeren. - og hermed også uden midler til at ofrene for denne form for vold kan rejse erstatningssager.
Viktimologi - viden om ofrenes symptomer og adfærd (lidt groft oversat) er nøglen til at få denne viden gjort til gyldige dokumentation for retten om hvem der er offer og krænker. Ligesom den viden ville klæde psykologer/psykiatere/terapeuter/læger på til at identificere hvad det er de ser hos den der søger konsultation.
Er det en manisk-depressiv person? En skizoid? ...eller er det blot endnu et menneske med alle symptomerne på at have levet i "psykisk vold".
Det er grotesk også, at det kan retsforfølges indenfor arbejdsmarkedet, men ikke indenfor privatlivete - netop med henvisning til at "psykisk vold ikke kan bevises"...
For det kan det i andre lande. - men i DK... ............... der nægter fagfolk stadig at tage denne del af voldens (partnervoldens) mekanismer op.
Ok - jeg ser at hele "industrien" omkring partnervold er bygget op om den fysiske vold, dens opståen, skader osv. - lige fra de der forsker i krænkerens/ voldsmandens adfærd, til de der skal give det statistiske grundlag til socialministeriet/justitsministeriet at vurdere ud fra, hvad der skal give midler. Også krisecenterindustrien er en udløber af denne fokusering på den direkte fysiske vold....
suk suk

for vi kommer ikke meget længere i DK sålænge psykopati og personlighedsforstyrrelser som de to lægges i samme hat...
og, lad mig gentage:
Viktimologi.
suk suk atter.

hej ms-x
...ja, så er der een psykolog i DK der får lidt indsigt i dette område, som I åbenbart ikke undervises særskildt i på psykologistudiet. - hvilket også forklarer, at ofrene for "psykisk vold", psykopaters/ psykopatiske, eller NPD og BPD'eres krænkelser, har så uendelig svært ved at finde adækvat, professionel specialiseret behandling i DK.
NOgle af de par der søger par-terapi, er i virkeligheden par med en voldsspiral. - som mange af jer, desværre ikke evner at genkende.
Hvilket dybt beklageligt også fører til at jeres stand og tilstødende faggrupper "kommer til" at diagnosticere = fejldiagnosticere ofret som psykisk syg/ uligevægtig. ... det er horribelt. Hvilken manglende faglighed der hersker på dette specifikke område i DK.
Min varmeste anbefaling til jeres stand:
Indhent specialviden på området partnervold, krækende, udnyttende, manipulerende mennesker. ...der mangler SÅ mange behandlere med den specialviden i DK! Og arbejd ´jer også gerne ind i de "politiske" grupper, der høres af ministerierne i forb. m. planlægningen af indsatsen på området "bekæmpelse af partnervold". Lige nu er der stort set kun repræsentanter for viden om parforholdets fysiske voldsaspekter....

...det ville da være rart at høre en professionel om det her verserende.
Og du har alle muligheder - men nøjes med et plat angreb for alvidenhed på Hmm... !?
Det er der ikke substans i. - kom igen :o) ... fagligt, altså, tak !

hej Løvemor :o)
jeg har ikke været igennem på helt samme måde som du beskriver i alle eksemplerne.
Jeg genkender: at få ham "glad" - også v. skarpe indsigtfulde små humorisitiske kommentarer om ham...
Jeg genkender at give sit yderste for at få ham glad/ få det forhold til at fungere/ ...senere i forløbet: at kæmpe for sin egen overlevelse... (i mit tilfælde emotionelle, personlige overlevelse)
Min selvtillid var blæst væk efter 2 år med hans ondskab. Jeg kunne se, at jeg ikke var mig selv. - faktisk kunne jeg slet ikke genkende mig selv, så dybt havde han grebet i mig...
Jeg brød grædende sammen bare nogle middagsgæster (sjældne, og altid hans venner...) sprugte om noget så almindeligt som "hvordan går det dig", "hvad laver du pt"? ... fordi: der var nogen der talte almindeligt og venligt til mig.
Grotesk, ikke!
Jeg fik dog undervejs erkendelsen, at det fa#%"#% ikke var mig, der var noget galt med. Men ham. Og derfra begyndte jeg at søge støtte og handle, så jeg indenfor et halvt år fra erkendelsen var flyttet med børnene.
...det er 4 år siden... og jeg er bestemt ikke back to normal endnu - retssagerne og hans syge indfald heri, har tværet de sidste rester af mine kræfter i bund. - så jeg er stadig i rep-fasen, for opadgående :o)

det gør jeg efter 3 Januar! Indtil der er jeg hårdt presset her ved skærmen og der vil jeg have lov at bruge debatten til et øjebliks tomrum og et par hurtige kommentarer!
Jeg skal nok komme igen.

dejligt, det ser jeg frem til, at du vender tilbage i det nye år :o)
Og lige et spørgsmål:
Mht. at flegne fladt foran skærmen: Hvem er det der skal give dig lov ??? ;o)

jeg fik jo et møgfald fordi jeg ikke blander mig fagligt- men nøjes med at blive harm over folk som mener de har patent på sandheden!
Jeg kan dog sige at psykopati ikke er mit speciale, det er senmoderniteten og nye børnesyn - men jeg ved da en del ikraft af min uddannelse...
Men som sagt...pt kun korte spontane kommentarer herfra ;-)

Det ville være interessant at få en nærmere forklaring på.

Hej Hmm...
... en af forskellene på en psykolog-uddannet, og en psykoterapeut (fra de få anerkendte psykoterapeutskoler) er bla. graden af egenterapi!
...så det med fx. at have lært om giraf-sprog, blive i egne sko osv. - har man ikke nødvendigvis stiftet bekendtskab med som psykolog-uddannet ;o)
...så forvent nok mere referencer til studier, end en konstruktiv debattone ;o)

Hun beklager sin travlhed indtil januar, hvilket tyder på, at hun skal aflevere sin eksaminationsrapport lige før juleferien, og så repetere til eksamenen den 3. januar 2008. ;-)

mine små lam...psykologer er også mennesker! ...( i modsætning til psykoterapeuter og andre pseudo-psykologer !! ;O)) Og ja, jeg afleverer speciale.

;o) ... pyskologerne incl.

Alle vil en gang i deres liv komme i berøring med en psykopat. Du er selv inde på noget rigtigt nemlig at ignorere ham , gøre ham til luft se igennem ham , når han præver, at provokere ham til, at det er dig der bliver primitiv, hvilket mange psykopater gør. Men de er ikke uintelligente. De er ofte mere intelligente og snu end os andre fordi de mangler de følelser, der gør, at vi andre kan være sociale , eller med andre ord de har ingen stopklodser. Følelser som det , at føle og vide hvor langt man kan gå før man sårer andre kendes ikke for dem. Derfor får de ofte for meget magt, hvilket han også har fået i din familie. I andre må hygge jer og så prøve at komme udenom ham. Hvordan kan hans kone dog holde til ham og er hun ikke flov over ham eller samarbejder hun med ham? Nogle kvinder ser ofte den slags menneskers psykiske vold som kærlighed, men den slags mennesker kan ikke elske. Hvis ignirering ikke virker, så er der nok kun udelukkelse tilbage, men jeg tror du har ret i , at så bliver han meget slem, men lad ham så blive slem, så kan I få polititilhold på ham. På en eller anden måde har han et fast grb om hele familien. Psykopater elsker magt.Bortset fra, at de ikke kan elske, men det giver dem selvtilfredsstillelse.

Det er en meget fin beskrivelse, men problemet er bare at et nej vil opildne psykopaten. Og som regel har mennesker det sådan, at de ikke kan tro, deres egne øjne, når de møder en psykopat, fordi psykopaten kan finde på ting som mennesker med følelser aldrig kan tænke. Det hele kan være yders kompliceret.

og passer lige lige præcis på ham psykopaten i familien..
Psykopatens kone virker af og til flov og irriteret over ham, men de har været gift i ca 30 år og hun magter sikkert ikke, at bryde ud af ægteskabet..
Psykopaten har altid været psykopat, men det er de sidste mange år blevet endnu værre og det skyldes sikkert et trafikuheld han var ude for. Jeg kan se til familiefødselsdage, at hans venner er forduftet og omgangskredsen er på et meget lille sted efterhånden, men det er jo klart, man kan simpelthen ikke holde ham ud og jeg kan nu godt se, hvor noget af mit dårlige selvværd stammer fra, for alt det kritik og modbydeligheder han har budt mig op igennem opvæksten, har sat sine spor...
Jeg har været meget forvirret og er det stadig lidt mht. hvad jeg skal stille op med psykopaten, men jeg har besluttetr mig for, at jeg aldrig nogen sinde mere invitere psykopaten indenfor min dør og jeg kommer heller aldrig mere til hans fødselsdag..
Jeg vil dog stadig komme til mine andre familiemedlemmers fødselsdage, selvom psykopaten også er med og skulle han blive endnu mere ond, selvom jeg ignorerer ham, så kan jeg jo ikke lukke ørene for alt og jeg kunne forestille mig, at han så kan finde på at blive endnu mere ond, for som du rigtig nok skriver Professionel, så er psykopaten faktisk meget intelligent. Men skulle psykopaten blive uholdbar at være i stue med, så er det sidste gang, jeg har været i sammen stue som ham...
Men der hvor jeg stadigvæk har det meget meget svært, det er, at jeg ved, at psykopaten så vil gøre min meget syge mor endnu mere ondt, og den tanke kan jeg ikke holde ud, jeg ved godt, at hun er voksen og selv må tage ansvar for sine handlinger og jeg ikke kan blive ved med at gøre som min mor beder mig om, nemlig at lade være med at gøre opbrud med psykopaten - bare holde lav profil af hensyn til hele familien. Åhh hvor er det svært, for jeg får så dårlig samvittighed overfor min mor, for jeg kan i mit sind ikke klare, at jeg kan være en medvirkende faktor til, at min mor får det endnu mere dårligt psykisk... Men jeg kan heller ikke længere klare, at jeg skal være familiens nikke-dukke.
Åhh, hvad gør jeg?????????????????+

som vi andre med følelser ikke kan finde på og man ved aldrig hvornår det næste psykopatiske træk kommer og man bliver lige "overrasket" hver gang, hvor vi familiemedlemmer kan stå og måbe og ikke skride til handling. Jeg kan blive så rasende indeni over, at psykopaten kan få lov til at styre hele min familie i sådan en negativ retning.
Han har sørget for, at min bedste ser op til ham og gør alt hvad han beder om, såsom at smide hendes møbler ud, når han synes hun skal have nye (dog har min bedste beholdt et møbel)
Psykopaten har også bestemt hvilket hus min bror har købt og bedt min stedfar hjælpe til i tide og utide og har min stedfar mere end en enkelt gang sagt fra, så fik han en sviner lige ind i sylten og smækkede røret på...senere samme dag ringede min mor til psykopaten og så fik psykopaten, som han ville have det og da grinede han højlydt i telefonen over bare fryd..
Psykopaten ringede en dag til min kærestes mobil og inviterede ham og hans mor ud til dem, men jeg var ikke blevet inviteret med.... jeg gjorde så det, at jeg ringede til psykopaten for at ville sige, hvad fanden det her handlede om, men telefonen blev ikke taget.
Jeg har set, oplevet og hørt så meget om psykopaten i familien, at jeg ikke kan klare det længere...
Jeg må se i øjnene, at familien ikke magter at gøre oprør med psykopaten og min ene og alene kamp bliver svær og det klogeste ville sikkert være, at jeg overhovedet ikke længer skal være i stue med psykopaten og det kan med tiden også være, at det bliver sådan.

Du kan heller ikke alene redde familien, du bliver symptombærer for familiedysfunktionen. Enhver lille reaktion fra hans side, som du reagerer på vil være næring til den fortsatte ondskab i ham. Du er nød til, at se ham som luft, aldrig reagere på nogetsomhelst , aldrig svare ham. Du vil længe opleve, at han vil sætte sig tæt på dig, stille sig tæt ved dig, men han vil blive tavs,hvis du er totalt kold . Det vil så gøre, at du stille og roligt kan tale stille og roligt med de andre familiemedlemmer. Men jeg forstår også, at han har ramt din selvværdsfølelse. Måske skulle du prøve at mobilisere den. Finde din grænser for, hvad du mener, at andre kan byde dig som menneske og trække grænsen og holde grænsen. Mange danske kvinder har svært ved grænser, og går til psykolog for, at lære det. Jeg forstår, at din livskvalitet er i bund og, at din familie betyder alt for dig, men du skal passe på digselv, du har også dit eget individuelle liv, at leve.

Bare man kunne fjerne den. Melde ham for dyremishandling eller noget...
Hvad siger psykopatens kone til det der show? Hvad helvede ser hun i ham?

ja, psykopaten burde meldes for dyremishandling, men der er ingen der tør gøre noget - andet lige end min stedfar der sagde, til psykopaten, at det havde hunden altså ikke fortjent, men psykopaten sagde bare, at det skulle han ikke blande sig i og selvom min stedfar igen sagde, at det ikke var særligt smart af psykopaten, så blev psykopaten ved med at afvise min stedfar og sagde med grov stemme, at det ville han ikke tale med ham om...
Psykopatens kone taler nogle gange udenom og beskytter sin mand, andre gange virker hun flov og irriteret over psykopaten.
Jeg tror hun har så forbandet svært ved at leve med psykopaten, men hun magter sikkert ikke at bryde med ham efter alle disse år..
Men en psykopat kan man da ikke blive ved med at elske, det kan jeg ikke tro..