Psykoterapi eller psykiatrisk indlæggelse?
Hej Alle..
Jeg har en kæreste med ADHD der er i dag er blevet indlagt på psykiatrisk afdeling (den åbne), fordi han i lang tid er faldet i nogle dybe huller, hvilket kappede over i nat. Hans far svigtede ham da han var lille. Han slog ham, efterlod ham, skældte ham ud og behandlede ham generelt rigtig skidt. Hele sit liv hos hans far, sov han på sofaen sammen med to hunde. Grunden til han falder i dybe huller er fordi at han er bange for mig, bange for at jeg forlader ham. Det er desværre også tæt på selvom jeg gerne vil hjælpe ham, men har bare eftehånden selv svært ved at overskue det hele.
Spørgsmålet er, at han har været indlagt det meste af i dag, og er bange for at han skal være der i lang tid. Han har sit eget værelse uden noget som helst. De andre derude er meget mere syge end ham og han føler sig ensom. Jeg synes bare ikke det lyder som den rigtige behandlig og jeg skal hele tiden berolige ham og få ham til at føle sig tryg gennem sms'er og samtaler. Er det den rigtige behandling? Jeg ville mene at han har brug for at der er nogle der snakker med ham, hjælper ham med hans problemer og måske taler med nogen der selv har haft det inden på kroppen.. Hvad siger i - for kan bare ikke se at spærre folk inde og forlade dem, hjælper noget, det har han jo ligeosm prøvet før[:*(]
Håber i vil råde og svare - for er sku på herrens mark og rigtig fustreret...
Jeg har en kæreste med ADHD der er i dag er blevet indlagt på psykiatrisk afdeling (den åbne), fordi han i lang tid er faldet i nogle dybe huller, hvilket kappede over i nat. Hans far svigtede ham da han var lille. Han slog ham, efterlod ham, skældte ham ud og behandlede ham generelt rigtig skidt. Hele sit liv hos hans far, sov han på sofaen sammen med to hunde. Grunden til han falder i dybe huller er fordi at han er bange for mig, bange for at jeg forlader ham. Det er desværre også tæt på selvom jeg gerne vil hjælpe ham, men har bare eftehånden selv svært ved at overskue det hele.
Spørgsmålet er, at han har været indlagt det meste af i dag, og er bange for at han skal være der i lang tid. Han har sit eget værelse uden noget som helst. De andre derude er meget mere syge end ham og han føler sig ensom. Jeg synes bare ikke det lyder som den rigtige behandlig og jeg skal hele tiden berolige ham og få ham til at føle sig tryg gennem sms'er og samtaler. Er det den rigtige behandling? Jeg ville mene at han har brug for at der er nogle der snakker med ham, hjælper ham med hans problemer og måske taler med nogen der selv har haft det inden på kroppen.. Hvad siger i - for kan bare ikke se at spærre folk inde og forlade dem, hjælper noget, det har han jo ligeosm prøvet før[:*(]
Håber i vil råde og svare - for er sku på herrens mark og rigtig fustreret...